Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om ændring af regler for kommerciel import af animalske fødevarer fra 1. januar 2006 som følge af hygiejne- og kontrolforordningerne

 

Indledning

Hygiejne- og kontrolforordningerne skal anvendes fra 1. januar 2006. Endvidere har fødevareforordningen skullet anvendes fra 1. januar 2005. Dette betyder, at adskillige regler ”holder flyttedag”. I det store og hele er det materielle indhold i reglerne på importområdet uændrede. Overordnet set ændres systematiseringen fra at være vertikal (et direktiv for hvert produkt) til at være horisontal (emneopdelt f.eks. hygiejnekrav for alle typer virksomheder). Derudover erstattes direktiverne af forordninger, der er direkte gældende og derfor ikke skal implementeres i danske love eller bekendtgørelser.

Der er dog enkelte ændringer. Disse beskrives i denne vejledning.

Der gives også en oversigt over de regler, der fremgår af forordninger i stedet for af veterinærkontrolbekendtgørelsen.

Der henvises til alle regler ved en populærbetegnelse. Alle overordnende regler er specificerede i bilag 1.

I bilag 2 findes en oversigt over importregler i hygiejne- og kontrolforordningerne.

Veterinærkontrolbekendtgørelsen implementerer en række direktiver og Kommissions-beslutninger og gengiver derudover p.t. dele af eller hele teksten i flere forordninger. Fra 1. januar 2006 vil forordninger så vidt muligt ikke blive gengivet i bekendtgørelsen. I vejledningen beskrives de regler, der som konsekvens heraf udelades fra bekendtgørelsen fra 1. januar 2006.

Importområdet er delt i to hovedområder, ”samhandel” og ”import fra tredjelande”. Reglerne er principielt forskellige for de to områder. I konsekvens heraf er vejledningen delt op med et afsnit for hvert område. I denne vejledning beskrives kun regler om samhandel ind i Danmark.

Regler om privates import beskrives ikke i denne vejledning. Regler om import fra Grønland og Færøerne til eget forbrug er beskrevet i Vejledning om privatimport fra Grønland og Færøerne.

Henvisninger til veterinærkontrolbekendtgørelsen uden nummer og årstal skal læses som henvisninger til det udkast til bekendtgørelse, der er sendt i høring 1. juni 2005.

Afsnit I

Samhandel

Begrebet samhandel hænger sammen med Det Indre Marked og er i princippet den handel, der finder sted mellem medlemslandene i EU. Enkelte lande uden for EU har dog indgået associeringsaftaler med EU, så handel med disse lande foregår på samme måde som i EU. Samhandelsområdet består af EU-landene og aftalelandene.

Kapitel 1

Definition og overordnede principper

Samhandel med fødevarer er defineret som modtagelse i Danmark af fødevarer fra et andet land i samhandelsområdet. Samhandelsområdet består af EU-landene, Norge og Andorra. Endvidere er Færøerne og Island med i samhandelsområdet, men kun fsva. fisk og fiskevarer. I bilag 3 findes en oversigt over lande i samhandelsområdet.

Følgende hører under begrebet samhandel:

· Modtagelse i Danmark fra en virksomhed i samhandelsområdet af identifikations- eller sundhedsmærkede fødevarer med oprindelse i samhandelsområdet til fri omsætning.

· Modtagelse i Danmark fra en virksomhed i samhandelsområdet af identifikations- eller sundhedsmærkede fødevarer, som har oprindelse i tredjelande. Fødevarerne skal være frigivet til omsætning i EU efter grænsekontrol. Hvis fødevarerne på samhandelsvirksomheden alene har været oplagret, har de stadig tredjelandets identifikations- eller sundhedsmærke. Hvis de har været ompakket eller forarbejdet skal de have samhandelsvirksomhedens identifikations- eller sundhedsmærke.

· Genindførsel fra samhandelsområdet af fødevarer med dansk oprindelse.

 

Det er fortsat et overordnet princip, at fødevarer skal overholde de fællesskabsregler, der gælder for produktet i alle samhandelslande. Fødevarer er ikke lovlige, uanset hvor i samhandelsområdet de er i omsætning, hvis fællesskabslovgivningen ikke er overholdt. Ud over fællesskabsregler kan der være nationale regler, der skal overholdes. I denne vejledning beskrives kun de regler, der specifikt vedrører kravene til selve samhandelsproceduren.

Det overordnede princip ved samhandelskontrol er, at det er virksomhedens ansvar (ved egenkontrol at kontrollere), at fødevarerne overholder lovgivningen. Der er ingen særlig offentlig kontrol ved interne grænseovergange mellem samhandelslandene. Myndighedernes kontrol med samhandelsvarer udføres som en del af den generelle fødevarekontrol.

Kapitel 2

Regelgrundlag

De principielle regler for samhandel er fastsat i samhandelsdirektivet. Reglerne er implementeret i veterinærkontrolbekendtgørelsen.

Kapitel 3

Ændringer pr. 1. januar 2006

Der er enkelte konkrete ændringer i samhandelsreglerne, men de overordnede principper er ikke ændret. Ændringer i det materielle indhold beskrives i kapitel 3 mens lovtekniske ændringer beskrives i de følgende kapitler.

Fund ved egenkontrol

I den hidtidige veterinærkontrolbekendtgørelses § 6, stk. 2, (bek. nr. 270/2005), er der krav om, at importøren skal have fødevareregionens tilladelse til at anvende et parti, som er modtaget ved samhandel, og hvor der ved egenkontrol er fundet uregelmæssigheder. Kravet ophæves pr. 1. januar 2006, da kravet om tilladelse tilsvarende er ophævet i egenkontrolbekendtgørelsen. Kravet om underretning, der er uændret, er en implementering af samhandelsdirektivet, art. 5, stk. 1, litra b, 2. inddeling. Underretning sker mhp. orientering af andre myndigheder bl.a. ved Rapid Alert. Det er endvidere fortsat et krav, at virksomheden tilbageholder det pågældende parti. Mht. senere beslutning om at kunne anvende partiet henvises til egenkontrolreglerne.

Krav om handelsdokument er ophævet

Kravet, om at partier skal ledsages af et handelsdokument, er ophævet med hygiejnepakken. Kravet er erstattet af kravet om sporbarhed i fødevareforordningens art. 18. Der vil fortsat kunne anvendes handelsdokument til at identificere afsender, modtager og partiets størrelse. Virksomheden kan imidlertid vælge at opfylde sporbarhedskravet på anden vis.

Transit

Muligheden for at transitere kød og kødvarer gennem et tredjeland ophæves fra 1. januar 2006.

Indfrysningsdato

Kravet om mærkning af fersk kød med indfrysningsdato ophæves fra 1. januar 2006.

Hakket kød, tilberedt kød og maskinsepareret kød

Kravet om at hakket kød og tilberedt kød kun må indføres i kølet eller dybfrosset stand fremgår fra 1. januar 2006 af forordning 853/2004, bilag III afsnit 5, kap. III (uændret).

Der er i samme kapitel fastsat bestemmelser for ikke-varmebehandlet maskinsepareret kød, hvilket indebærer, at dette kan samhandles fra 1. januar 2006, når betingelserne er overholdt. Varmebehandlet maskinsepareret kød er et kødprodukt og kan uændret samhandles efter de regler, der gælder for kødprodukter. Endelig vil det fra 1. januar 2006 være muligt at samhandle hakket fjerkræ- og oksekød.

Kapitel 4

Tilbagetrækning og returnering af fødevarer

Fødevareregionerne skal fremover ikke udstede påbud om tilbagetrækning af fødevarer fra senere omsætningsled, idet virksomheden har pligt til selv at tage et sådant initiativ efter fødevareforordningens art. 19.

Ved returnering af ulovlige fødevarer fra andre samhandelslande til oprindelsesvirksomheden, har det hele tiden været et krav at modtagelandets myndighed skulle tillade dette ved en skriftlig accept. Det har også været et krav, at importøren skulle informere myndigheden i modtagelandet om afvisningsårsagen, og at afvisningsårsagen skulle fremgå af accepten. Dette er nu tydeliggjort ved en omformulering af § 8, stk. 5.

Kapitel 5

BSE

BSE-reglerne er forordningsstof. De regler, der er relevante for samhandel har hidtil været gengivet i veterinærkontrolbekendtgørelsens bilag 3 (bek nr. 270/2004). Forordninger gengives fremover som hovedregel ikke i bekendtgørelser. Gældende regler står i BSE-forordningens art. 22, jf. bilag 11, afsnit A.

Kapitel 6

Identifikationsmærkning og sundhedsmærkning

Reglerne om mærkning med oprindelsesland og autorisationsnummer kaldes fra 1. januar 2006 identifikationsmærkning (bortset fra den offentlige sundhedsmærkning af fersk kød). Reglerne fremgår af forordning 853/2004, art. 5, jf. bilag II. Det er uændret et krav, at animalske fødevarer, med få undtagelser, identifikations- eller sundhedsmærkes.

Afsnit II

Import fra tredjelande

Der er fastsat detaljerede regler om veterinærkontrol ved import fra tredjelande i veterinærkontroldirektivet. Dette gælder fra 1. januar 2006 sideløbende med regler om import i hygiejnepakken, fødevareforordningen og kontrolforordningen.

 

I de fleste tilfælde nævnes det eksplicit i forordningerne, at reglerne i veterinærkontroldirektivet går forud for de øvrige regler, der er af mere generel art. Der er derfor kun få ændringer for import af animalske fødevarer.

Kapitel 7

Definition og overordnede principper

Begrebet import fra tredjelande anvendes om alle fødevarer, der ankommer fra tredjelande til EU/Danmark, og som har oprindelse i tredjelande. Følgende situationer hører under dette begreb:

· Import af konforme fødevarer til fri omsætning og fødevarer til behandling under toldordningen ”aktiv forædling”.

· Import til omsætning i Danmark af ikke-harmoniserede fødevarer.

· Medbringelse og modtagelse af pakkepost af fødevarer til eget (privat) forbrug (beskrives ikke i denne vejledning).

· Import af vareprøver m.m., som ikke er til fri omsætning.

· Transit af ikke-konforme fødevarer gennem EU/Danmark eller oplagres på særlige lagre, før fødevarerne føres ud af EU.

· Import mhp. oplagring af ikke-konforme fødevarer på særlige lagre, før fødevarerne føres ud af EU.

 

Desuden kan fødevarer med oprindelse i EU genindføres.

Det er fortsat et overordnet princip, at fødevarer fra tredjelande skal overholde fællesskabslovgivningen for at kunne omsættes frit i samhandelsområdet. Dette fremgår nu af fødevareforordningen art. 11. I denne vejledning beskrives kun de regler, der specifikt vedrører kravene til selve importprocedurerne.

Det overordnede princip for kontrol af fødevarer, der ankommer fra tredjelande, er at disse kontrolleres af myndighederne. Der er fastsat meget detaljerede regler om formelle krav til de certifikater mv., der skal ledsage fødevarerne, og til hvor og hvordan myndighederne kontrollerer fødevarerne. Denne ankomstkontrol kaldes veterinær grænsekontrol. Det er fortsat importørens ansvar, at fødevarerne er lovlige, og der skal udføres egenkontrol som supplement til myndighedernes kontrol.

Kapitel 8

Regelgrundlag

De principielle regler for kontrol af import fra tredjelande er fastsat i veterinærkontroldirektivet. Reglerne er implementeret i veterinærkontrolbekendtgørelsen.

Kapitel 9

Ændringer pr. 1. januar 2006

Der er enkelte konkrete ændringer i importreglerne, men de overordnede principper er ikke ændret. Ændringer i det materielle indhold beskrives i kapitel 9 mens lovtekniske ændringer beskrives i de følgende kapitler.

Frister for indgivelse af forhåndsanmeldelse

I overensstemmelse med veterinærkontrolforordningen, hvorefter forhåndsanmeldelse blot skal være hos grænsekontrollen før partiets ankomst til Danmark, er 24 hhv. 6 timers reglen i veterinærkontrolbekendtgørelsen ophævet. Se i øvrigt nedenfor under Forhåndsanmeldelse og CVED.

Identifikationsmærkning og sundhedsmærkning

Betingelsen om, at fødevarer skal sundhedsmærkes hhv. identifikationsmærkes fremgår fra 1. januar 2005 af forordning 853/2004, art. 5, jf. bilag II.

Reglerne om mærkning med oprindelsesland og autorisationsnummer kaldes fra 1. januar 2006 identifikationsmærkning (bortset fra særlig sundhedsmærkning af fersk kød).

Reglerne i forordning 853/2004, art. 5, jf. bilag II, om identifikationsmærkning bliver ens for alle øvrige produkter end fersk kød, og dette betyder, at de særlige regler for mærkning af fisk og fiskevarer ophæves. Reglerne ændres således, at der fra 1. januar 2006 ikke er krav om mærkning af både yder- og inderemballage af fisk og fiskevarer.

Det fremgår bl.a. af bilag II, at mærket skal anbringes på emballagen og være let læseligt og uudsletteligt. Myndighederne skal tydeligt kunne se mærket ved kontrol uden at fjerne emballage.

Kravet om at mærket skal være ovalt og indeholde bogstaver for EC gælder kun, når mærket anvendes af virksomheder, der ligger i samhandelslande.

Kravene til den sporbarhed, der ligger i identifikations- og sundhedsmærkning, er suppleret med kravet om sporbarhed i art. 18 i fødevareforordningen.

Kapitel 10

Import direkte fra søen

Kravet om at frosne eller forarbejdede fisk og fiskevarer, der importeres fra tredjelande som en direkte landing, skal stamme fra et fiskefartøj, der er godkendt af EU og opført på en såkaldt virksomhedsliste fremgår af art. 15, stk. 2, i forordning 853/2004.

Af samme forordnings art. 15, stk. 3, fremgår, at det er muligt at erstatte sundhedscertifikatet for ovennævnte fødevarer med en ”kaptajnserklæring”.

Der er (uændret) fastsat krav til indholdet i kaptajnserklæringen i forordning 1093/1994, art. 4. Erklæringen skal oplyse om fødevarens oprindelse og mængde fordelt på arter, fartøjets navn, samt planlagt afsætningsmåde. Den planlagte afsætningsmåde berører ikke veterinærlovgivningen.

Kapitel 11

Forhåndsanmeldelse og CVED

I veterinærkontrolforordningen er fastsat regler om forhåndsanmeldelse og anvendelse af det Fælles Veterinærdokument Til Brug Ved Indførsel (CVED). Procedurerne skal anvendes, når fødevarer fra tredjelande og fødevarer med oprindelse i EU, der genindføres skal kontrolleres ifm. importen til EU på et grænsekontrolsted.

Reglerne i veterinærkontrolforordningen beskrives i dette afsnit, hvorfor der alene henvises til artiklernes numre og bilagsnumre i veterinærkontrolforordningen.

Når animalske fødevarer ankommer til EU skal de kontrolleres på et grænsekontrolsted, før de kan importeres til EU. Fødevarerne skal være opdelt i partier. Partiets størrelse afgrænses af sundhedscertifikatet. Der skal udfyldes et CVED pr. sundhedscertifikat. Forhåndsanmeldelsen skal være hos det grænsekontrolsted, hvor partiet ønskes kontrolleret, før partiet ankommer til Danmark/EU (art. 2).

Forhåndsanmeldelsen skal foretages på det skema, der er vist i bilag 3, hvor importøren eller dennes transportør/fuldmægtig skal udfylde del 1. Skemaet har indtil 1. januar 2006 været vist i veterinærkontrolbekendtgørelsens bilag 6 (bek. nr. 270/2005).

Importøren/ejeren af partiet er den overordnet ansvarlige for partiet, men der er mulighed for at lade en transportør e.l. foretage den praktiske del af fremstilling for veterinærkontrol. Denne kan underskrive som den ansvarlige for partiet på CVED’et i rubrik 23. I veterinærkontrolbekendtgørelsens § 2, stk. 13, er den ansvarlige for partiet defineret som importøren eller den, der på importørens vegne foretager den praktiske import af et bestemt parti.

Forhåndsanmeldelsen sendes eller faxes til grænsekontrolstedet. Der er mulighed for at udfylde og sende forhåndsanmeldelsen elektronisk i TRACES-systemet. Se https://sanco.cec.eu.int/traces/

Forhåndsanmeldelsen skal udfyldes korrekt og på den danske version, hvis partiet fremstilles på et dansk grænsekontrolsted.

Grænsedyrlægen udfylder efter endt veterinærkontrol del 2 i CVED’et.

Der er i veterinærkontrolforordningens art. 3, stk. 3, åbnet mulighed for at såvel grænsedyrlægen som den ansvarlige for partiet underretter toldmyndighederne om veterinærkontrollen. Veterinærkontrolbekendtgørelsens § 13, stk. 4, bestemmer, at det er grænsedyrlægen, der sender CVED’et til toldmyndighederne ved grænsekontrolstedet efter endt veterinærkontrol. Det er endvidere præciseret, at for partier under toldkontrol skal CVED’et påføres reference til tolddokumentet.

CVED’et skal ledsage partiet frem til modtagevirksomheden eller så længe partiet er under toldtilsyn, jf. veterinærkontrolforordningens art. 3, stk. 3, og art. 4, stk. 2.

Kapitel 12

Tilbagetrækning af fødevarer

Fødevareregionerne skal fremover ikke udstede påbud om tilbagetrækning af fødevarer fra senere omsætningsled, idet virksomheden har pligt til selv at tage et sådant initiativ efter fødevareforordningens art. 19.

Ved returnering af ulovlige fødevarer fra tredjelande til det samme eller et andet tredjeland, har det hele tiden været et krav at modtagelandets myndighed skulle tillade dette ved en skriftlig accept. Det har også været et krav, at importøren skulle informere myndigheden i modtagelandet om afvisningsårsagen, og at afvisningsårsagen skulle fremgå af accepten. Dette er nu tydeliggjort ved en omformulering af § 19, stk. 4.

Kapitel 13

Import fra godkendte lande, tredjelandslister

Betingelsen om, at fødevarer skal stamme fra godkendte lande og godkendte virksomheder, fremgår fra 1. januar 2006 af forordning 853/2004, art. 6 og forordning 854/2004, art. 11-13.

De såkaldte tredjelandslister med oversigter over konkrete lande, der er godkendt til at eksportere til EU, er dog forsat udstedt som Kommissions-beslutninger, der skal implementeres i national lovgivning. Listerne er derfor implementeret i veterinærkontrolbekendtgørelsens bilag 13-25.

Kapitel 14

Certifikater

Det generelle krav om at partier, der importeres fra tredjelande skal ledsages af sundhedscertifikater m.v. fremgår fra 1. januar 2006 af forordning 854/2004, art. 14, jf. bilag VI. Forordningen vil fortsat blive suppleret af specifikke modeller for de forskellige produkttyper. Det fremgår derfor af bilag 6 i veterinærkontrolbekendtgørelsen, at fødevarer skal ledsages af det til enhver tid EU-foreskrevne dokument.

Kapitel 15

BSE

BSE-reglerne er forordningsstof. De regler, der er relevante for import fra tredjelande har hidtil været gengivet i veterinærkontrolbekendtgørelsens bilag 8 (bek nr. 270/2004). Forordninger gengives fremover som hovedregel ikke i bekendtgørelser. Gældende regler står i BSE-forordningens art. 22, jf. bilag 11, afsnit A.

Kapitel 16

Trikinundersøgelse

Betingelsen om, at fødevarer skal trikinundersøges fremgår fra 1. januar 2006 af bilag I, kapitel IX, litra C, i forordning 854/2004.

Kapitel 17

Import af ikke-harmoniserede fødevarer

Regler for import af ikke-harmoniserede fødevarer er indsat i en særskilt paragraf, § 25 med henvisning til bilag 7. Importbetingelserne er uændrede.

I § 2, stk. 16, er ikke-harmoniserede fødevarer defineret som fødevarer, som har oprindelse i tredjelande, og for hvilke der alene er fastsat nationale importbetingelser.

Import kan kun ske efter tilladelse fra fødevareregionen og kun til omsætning i Danmark.

Kapitel 18

Dispensationsadgang

Det er i veterinærkontrolbekendtgørelsens § 45 angivet, hvilke bestemmelser, der kan dispenseres fra. Det fremgår af § 23 i bekendtgørelse nr. 228 af 1. april 2005 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser, at Fødevarestyrelsen kun kan meddele dispensation, når dispensationsmuligheden fremgår af reglerne. Dette betyder, at der ikke kan dispenseres fra de bestemmelser, der ikke er nævnt i § 45.

Der kan ikke dispenseres fra regler, der er en implementering af EU-regler, medmindre der er mulighed for at dispensere i EU-regelsættet.

Adgangen til at give dispensation på områder, hvor der er en fast praksis, delegeres til fødevareregionerne.

Dispensation eller afslag på ansøgning om dispensation gives altid efter en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder. Nedenstående retningslinier kan derfor ikke læses som en checkliste for, hvornår der gives dispensation. Elementerne vil indgå, når en ansøgning skal vurderes. Der kan imidlertid være andre omstændigheder i den konkrete sag, der betyder, at der ikke kan gives dispensation.

Manglende veterinærkontrol

Efter veterinærkontrolbekendtgørelsens § 11 skal animalske fødevarer, der kommer fra tredjelande til samhandelsområdet/Danmark, kontrolleres på et grænsekontrolsted, der er godkendt til at veterinærkontrollere den pågældende animalske fødevare. Fødevarerne skal rent fysisk føres ind i samhandelsområdet via grænsekontrolstedet. og må derfor ikke transporteres på samhandelsområdets jord, før grænsedyrlægen tillader det.

Baggrunden for denne restriktive regel er frygten for indslæben af smitsomme dyresygdomme. Der har i de seneste år været flere tilfælde af udbrud af både mund- og klovesyge, svinepest og fugleinfluenza i f.eks. England, Tyskland og Holland. Sygdomsudbruddene betyder store tab for primærproducenter, fødevareindustrien og det offentlige. EU har derfor skærpet lovgivningen yderligere. Der er bl.a. indført skærpede krav til import af kød og mælk til privat brug og til transit gennem EU af ikke-konforme fødevarer, dvs. fødevarer, der ikke opfylder EU’s regler.

På denne baggrund er sanktionen for at tage animalske fødevarer ind i samhandelsområdet uden veterinær grænsekontrol, at fødevarerne skal returneres til et tredjeland eller destrueres, jf. § 11, stk. 2.

Der er dog en mulighed for at få dispensation til at gennemføre veterinærkontrollen efterfølgende for et konkret parti. Importører lader ofte en transportør, eller lignende foretage importen for sig. Dispensationen kan gives, hvis importøren kan dokumentere, at en transportør har påtaget sig at foretage importen, og at importøren på forhånd har instrueret transportøren om at lade partiet fremstille for veterinærkontrol. Instruktionen skal være skriftlig og skal vedlægges en ansøgning om dispensation.

Det er en forudsætning for dispensation, at en række krav er opfyldt, bl.a. må der ikke være dyresundhedsmæssige problemer eller mistanke om sådanne.

Der gives dispensation til, at det konkrete parti kan tages til veterinærkontrol. Dette betyder, at partiet kun kan importeres, hvis partiet godkendes ved kontrollen.

Fødevareregionerne er bemyndiget til at behandle og afgøre ansøgninger om dispensation fra § 11, stk. 2, i veterinærkontrolbekendtgørelsen.

Manglende partispecifik myndighedserklæring ved genindførsel af danske fødevarer

Ved genindførsel af fødevarer, der har oprindelse i Danmark, fra tredjelande til Danmark er der i veterinærkontrolbekendtgørelsens § 33, stk. 2, nr. 3, krav om fremskaffelse af en erklæring fra tredjelandets myndighed med garanti for at betingelserne for produktets oplagring og transport er blevet overholdt og hvori det er præciseret at de afviste fødevarer ikke er blevet håndteret, samt for myndighedsafviste partier en begrundelse for afvisningen.

Fødevarestyrelsen har erfaring for at det kan være svært at få en myndighedserklæring for et parti, der har forladt tredjelandet og er ude af landets varetægt. Det er derfor vigtigt at virksomheden søger at skaffe erklæringen fra tredjelandets myndigheder før fødevaren sendes ud af tredjelandet igen. Det er imidlertid ikke altid muligt at fremskaffe erklæringen.

For genindførsel af partier fra lande, hvor der ikke er dyresundhedsmæssige problemer, kan der i nogle tilfælde gives dispensation fra kravet i § 33, stk. 2, nr. 3, hvis

· der foreligger en ikke-partispecifik erklæring fra den kompetente myndighed eller den danske ambassade i det pågældende land om at virksomheden, hvor partiet har været opbevaret, er godkendt/autoriseret af den kompetente myndighed i tredjelandet til opbevaring af den pågældende produkttype, eller
der foreligger en EU godkendelse af virksomheden, hvor partiet har været opbevaret, til opbevaring af den pågældende produkttype,

· partiet returneres i uåbnet original emballage, og

· partiet ikke har forladt modtagevirksomheden eller dennes lager i tredjelandet.

Det vurderes konkret for hvert parti, om der er dyresundhedsmæssige problemer i tredjelandet.

For genindførsel af kød og kødprodukter fra USA kan der desuden i nogle tilfælde gives dispensation fra kravet i § 33, stk. 2, nr. 3, hvis

· USA opretholder deres nuværende dyresundhedsstatus (vurderes konkret for hvert parti),

· partiet er afvist ved grænsen og opbevares under myndighedernes kontrol og dermed ikke har været inde i USA,

· partiet returneres i uåbnet original emballage og

· partiet returneres med et ”Refused Entry Notification” dokument fra USDA, FSIS med oplysninger om, at partiet er afvist af myndighederne ved grænsekontrollen, og at partiet har været oplagret på en konkret virksomhed med godkendt ”Import establishment” nr. og adresse.

Eventuel dispensationen giver mulighed for fremstilling af produktet til veterinærgrænsekontrol, hvis de øvrige krav i § 33 er opfyldt. Dispensationen er ikke en tilladelse til genindførsel, men en tilladelse til at fremstille fødevarerne for veterinærkontrol.

I alle tilfælde vil der blive foretaget en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder. Det kan derfor forekomme, at der gives afslag på ansøgning om dispensation i sager, hvor ovenstående krav er opfyldt, men hvor andre forhold begrunder afslaget.

Fødevareregionerne er bemyndiget til at behandle og afgøre ansøgninger om dispensation fra § 33, stk. 2, nr. 3, i veterinærkontrolbekendtgørelsen.

Nationale bestemmelser

Der er for øjeblikket ingen dispensationspraksis vedrørende de nationale bestemmelser i veterinærkontrolbekendtgørelsen. Der bør imidlertid principielt set være mulighed for at dispensere fra de regler, der er fastsat nationalt. Der er derfor indsat hjemmel til at dispensere fra alle nationale bestemmelser i bekendtgørelsen i § 45.

Kapitel 19

Bortfald af vejledninger

Vejledning af 7. december 1999 om identifikationsmærkning af fisk og fiskevarer bortfalder den 1. januar 2006.

Fødevarestyrelsen, den 20. december 2005

Kirsten Falkum



Bilag 1

Oversigt over generelle regler om import pr. 1. januar 2006

Fødevareforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EF-Tidende 2002 L 31 s. 1) (ændret)

 

Forordning 852/2004: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) (EF-Tidende 2004 L 226 s. 3)

 

Forordning 853/2004: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (Hygiejneforordningen for animalske) (EF-Tidende 2004 L 226 s. 22)

 

Forordning 854/2004: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (Kontrolforordningen for animalske) (EF-Tidende 2004 L 226 s. 83) (ændret)

 

Direktiv 2002/99: Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (EF-Tidende 2004 L 18 s. 11)

 

Direktiv 2004/41: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/41/EF af 21. april 2004 om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for produktion og afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af Rådets direktiv 89/662/EØF og 92/118/EØF og Rådets afgørelse 95/408/EF (EF-Tidende 2004 L 195 s. 12)

 

Kontrolforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol mhp. verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EF-Tidende 2004 L 191 s. 1)

 

Samhandelsdirektivet: Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (EF-Tidende 1989 L 395 s. 13) (ændret)

Veterinærkontroldirektivet (tredjelandsdirektivet): Rådets direktiv 97/78 af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (EF-Tidende 1998 L 24 s. 9) (ændret)

Veterinærkontrolbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 270 af 14. april 2005 om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer. Bekendtgørelsen ophæves 1. januar 2006 af den nye veterinærkontrolbekendtgørelse

Veterinærkontrolforordningen: Kommissionens forordning (EF) Nr. 136/2004 af 22. januar 2004 om procedurer for EF-grænsekontrolstedernes veterinærkontrol af tredjelandsprodukter (EF-Tidende 2004 L 21 s. 11)

BSE-forordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse for regler om forebyggelse af, og kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EF-Tidende 2001 L 147 s. 1)

 

Forordning 1093/1994: Rådets forordning (EF) Nr. 1093/94 af 6. maj 1994 om fastsættelse af betingelserne for, at tredjelandes fiskerfartøjer kan lande deres fangster direkte og afsætte dem i Fællesskabets havne (EF-Tidende 1994 L 121 s. 3)

 

Delegationsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 228 af 1. april 2005 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser. Bekendtgørelsen ophæves 1. januar 2006 af den nye delegationsbekendtgørelse

 

Privatimportforordningen: Kommissionens forordning (EF) Nr. 745/2004 af 16. april 2004 om foranstaltninger vedrørende import af animalske produkter til eget forbrug (EF-Tidende 2004 L 122 s. 1)

 

Vejledning om privatimport fra Grønland og Færøerne: Vejledning nr. 9477 af 16. august 2004 om indførsel af animalske fødevarer til privat brug fra Grønland og Færøerne



Bilag 2

Oversigt over importregler i hygiejneforordningerne, fødevareforordningen og kontrolforordningen

 

EMNE

REGEL

Importerede fødevarer skal overholde EF-lovgivning

Forordning 178/2002, art. 11

Hygiejnekrav til importerede fødevarer

Forordning 852/2004, art. 10: Art. 3-6 i forordningen skal overholdes

Sundhedsmærkning

Identifikationsmærkning

Forordning 853/2004, art. 5, jf. bilag II

Generelle krav til importerede fødevarer, som virksomheden har ansvaret for

Forordning 853/2004, art. 6

Lister med tredjelande, virksomheder og animalske produkter

(Forordning 853/2004, art. 6)

Forordning 854/2004, art. 11-13

- særligt art. 11, stk. 5, og art. 12, stk. 5, og art. 13, stk. 4

(Forordning 882/2004, art. 48, stk. 2, litra a, og stk. 4, litra e, ii (ikke-animalske))

Ledsagedokumenter

(Forordning 853/2004, art. 6,)

Forordning 854/2004, art. 14, jf. bilag VI,

Direkte landing af fisk

Forordning 854/2004, art. 15

Offentlig kontrol af importerede fødevarer:

Forordning 882/2004, art. 14-25

Regler i veterinærkontroldirektivet går forud for 882/2004

Forordning 882/2004, art. 14

Kontrolformer

Forordning 882/2004, art. 16

Indgangssteder og forhåndsanmeldelse

Forordning 882/2004, art. 17

Mistankekontrol

Forordning 882/2004, art. 18

Returnering og destruktion af fødevarer, der afvises

Forordning 882/2004, art. 19

Særlig behandling/lovliggørelse

Forordning 882/2004, art. 20

Krav til returnering

Forordning 882/2004, art. 21

Gebyrer

Forordning 882/2004, art. 22

Godkendelse af tredjelandes kontrol

Forordning 882/2004, art. 23

Samarbejde mellem veterinærmyndigheder og toldmyndigheder

Forordning 882/2004, art. 24

Hjemmel til at fastsætte nærmere regler

Forordning 882/2004, art. 25

 



Bilag 3

Samhandelslande

 

Forkortelse

EU-lande

Andre lande

AT

Østrig

Norge

BE

Belgien

Færøerne fsva. fisk og fiskevarer

CY

Cypern

Island fsva. fisk og fiskevarer

CZ

Tjekkiet

Andorra

DE

Tyskland

 

DK

Danmark

 

EE

Estland

 

EL

Grækenland

 

ES

Spanien

 

FI

Finland

 

FR

Frankrig

 

HU

Ungarn

 

IE

Irland

 

IT

Italien

 

LV

Letland

 

LT

Litauen

 

LU

Luxemburg

 

MT

Malta

 

NL

Nederlandene

 

PL

Polen

 

PT

Portugal

 

SE

Sverige

 

SK

Slovakiet

 

SI

Slovenien

 

UK

Storbritannien