Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31989L0361
 
31994L0028
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Betingelser for officiel anerkendelse af avlsforeninger og -organisationer, der fører eller opretter stambøger vedrørende racerene får eller geder
Bilag 2 Metoder til beregning af den genetiske værdi af racerene avlsfår og -geder
Bilag 3 Kriterier for indførsel af racerene avlsfår eller -geder i stambøger
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om racerene avlsfår og -geder 1)

 

I medfør af §§ 21-23, stk.1, § 58, § 67, samt § 70, stk. 3 i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr, fastsættes:

Definitioner

§ 1. Ved racerene avlsfår eller -geder forstås alle dyr af fåre- eller gedearten, hvis afstamning i de to foregående led er indført eller registreret i en stambog for samme race, og som selv enten er indført heri eller er registreret og kan forventes indført heri.

Stk. 2. Ved en stambog forstås enhver bog, ethvert register, kartotek eller enhver databærer,

1) der føres af en avlsorganisation eller -forening, som er officielt anerkendt i den EU-medlemsstat, hvori avlsorganisationen eller -foreningen er oprettet, eller af en officiel tjeneste i den pågældende medlemsstat, og

2) hvori racerene avlsfår eller -geder af en bestemt race indføres eller registreres med angivelse af deres afstamning.

Stk. 3. Ved tredjeland forstås et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union.

Officiel anerkendelse

§ 2. En avlsorganisation eller -forening vedrørende får eller geder, der fører eller opretter stambøger, og som ønsker at blive anerkendt officielt, skal fremsætte anmodning herom til Fødevarestyrelsen.

Stk. 2. Officiel anerkendelse meddeles den pågældende avlsorganisation eller -forening, uanset hvilken race eller hvilke racer, der stambogføres, såfremt organisationen eller foreningen opfylder bestemmelserne i bilag 1.

Stk. 3. Fødevarestyrelsen kan dog afslå anerkendelse af en avlsorganisation eller -forening, hvis der allerede findes en anerkendt avlsorganisation eller -forening for den pågældende race, såfremt Fødevarestyrelsen skønner, at anerkendelse af ny avlsorganisation eller -forening vil udgøre en fare for racens bevarelse eller for gennemførelsen af en eksisterende avlsorganisations eller -forenings avlsprogram.

Stk. 4. Fødevarestyrelsen kan tilbagekalde anerkendelse meddelt i overensstemmelse med stk. 2, såfremt betingelserne for anerkendelsen ikke efterkommes.

Afprøvning, godkendelse og stambogsføring af avlsfår og -geder

§ 3. Officielt anerkendte avlsorganisationer eller -foreninger skal i forbindelse med afprøvning med henblik på vurdering af racerene avlsfårs og -geders genetiske værdi anvende metoder i overensstemmelse med bilag 2.

§ 4. Alle racerene avlsfår og -geder, der opfylder kriterierne i bilag 3 skal godkendes som avlsdyr.

Stk. 2. Godkendelse, jf. stk. 1, omfatter også anvendelse af befrugtede og ubefrugtede æg.

Stk. 3. Enhver raceren vædder eller buk, der opfylder kriterierne i bilag 3 skal godkendes til naturlig bedækning.

Stk. 4. Enhver raceren vædder eller buk kan af officielt anerkendte avlsorganisationer eller - foreninger underkastes afprøvninger, jf. § 3.

Stk. 5. En officielt anerkendt avlsorganisation eller -forening kan beslutte, at kun væddere eller bukke, der har været underkastet afprøvning, jf. § 3 kan godkendes til kunstig sædoverføring.

Stk. 6. Officielt anerkendte organisationer eller -foreninger skal godkende racerene væddere og bukke til kunstig sædoverføring, såfremt vædderne eller bukkene i overensstemmelse med kriterierne i bilag 2 er godkendt i en anden EU-medlemsstat til kunstig sædoverføring.

§ 5. Indførelse eller registrering af racerene avlsfår eller -geder i stambøger skal ske efter kriterierne i bilag 3.

§ 6. Racerene avlsfår eller -geder, der opfylder betingelserne i bilag 3 skal på begæring indføres eller registreres i vedkommende races stambog, der føres af en her i landet officielt anerkendt avlsorganisation eller -forening.

Stk. 2. Der kan ikke stilles krav om medlemskab af den stambogsførende organisation eller forening til ejere af racerene får eller geder med henblik på indførelse eller registrering i pågældende stambog.

§ 7. En anerkendt avlsorganisation eller -forening udarbejder på begæring afstamningscertifikat eller stamtavle for racerene avlsfår eller -geder som dokumentation for, at dyrene og deres afstamning er optaget i stambogen for den pågældende race.

Stk. 2. En avlsorganisation eller -forening har til enhver tid ret til at foretage kontrol af dyr, for hvilke der, jf. stk. 1, er begæret udstedt afstamningscertifikat eller stamtavle.

Stk. 3. Racerene avlsfår eller -geder eller sæd eller befrugtede og ubefrugtede æg af racerene avlsfår eller -geder skal ved afsendelse til EU-medlemsstater, hvis nationale bestemmelser indeholder krav herom, ledsages af et afstamningscertifikat på en formular, der er godkendt af Fødevarestyrelsen.

Indførsel af racerene avlsfår og -geder fra tredjelande

§ 8. Racerene avlsfår og -geder skal for at kunne indføres fra tredjelande

1) være indført eller registreret i en stambog eller et register, der føres af en instans, der er opført på en liste udfærdiget af Den Stående Zootekniske Komité,

2) være ledsaget af et zooteknisk afstamningscertifikat udfærdiget af Den Stående Zootekniske Komité, og

3) være ledsaget af et bevis for, at de vil blive indført eller registreret i en EU-medlemsstats stambog efter nærmere bestemmelser fastsat af Den Stående Zootekniske Komité.

Stk. 2. Indtil de i stk. 1 nævnte foranstaltninger er gennemført, skal racerene avlsfår og -geder ved indførsel fra tredjelande være ledsaget af et afstamningscertifikat, hvori en officielt anerkendt avlsorganisation eller -forening attesterer, at dyret er indført i tredjelandets stambog.

§ 9. Sæd fra racerene avlsfår og -geder skal for at kunne indføres fra tredjelande

1) stamme fra et dyr, der er indført eller registreret i en stambog eller et register, der føres af en instans, som findes på en liste udfærdiget af Den Stående Zootekniske Komité og

2) stamme fra et dyr, der har været underkastet kontrol med individprøver og vurdering af den genetiske værdi efter metoder fastsat af Den Stående Zootekniske Komité.

Stk. 2. Indtil de i stk. 1 nævnte foranstaltninger er gennemført, skal sæd fra racerene avlsfår og - geder være ledsaget af et afstamningscertifikat, hvori en officielt anerkendt avlsorganisation eller - forening attesterer, at sæden stammer fra racerene avlsfår eller -geder.

§ 10. Befrugtede og ubefrugtede æg fra racerene avlsfår og geder skal for at kunne indføres fra tredjelande

1) stamme fra et dyr, der er indført eller registreret i en stambog eller et register, der føres af en instans, der findes på en liste udfærdiget af Den Stående Zootekniske Komité og

2) være ledsaget af et zooteknisk afstamningscertifikat udfærdiget af Den Stående Zootekniske Komité.

Stk. 2. Indtil de i stk. 1 nævnte foranstaltninger er gennemført skal befrugtede og ubefrugtede æg fra racerene avlsfår og -geder være ledsaget af et afstamningscertifikat, hvori en officielt anerkendt avlsorganisation eller -forening attesterer, at de befrugtede og ubefrugtede æg stammer fra racerene avlsfår eller -geder.

Betaling, oplysning, kontrol og straf

§ 11. Alle omkostninger i forbindelse med indførelse eller registrering i stambøger og udstedelse af stamtavler eller tilsvarende erklæringer er det offentlige uvedkommende.

Stk. 2. Det er forbudt at kræve betaling af særafgift for indførelse eller registrering i stambøger af racerene avlsfår eller -geder, der allerede er indført eller registreret i en stambog, der føres af en anerkendt avlsorganisation eller -forening i en anden EU-medlemsstat.

Stk. 3. Der må ikke kræves betaling af særafgift for indførelse eller registrering i stambøger af racerene avlsfår eller -geder over for personer, der ikke er medlemmer af organisationen eller foreningen.

§ 12. Alle oplysninger, der fremkommer i forbindelse med afprøvning af racerene avlsfår og -geder, jf. § 3 skal være tilgængelige for Fødevarestyrelsen.

Stk. 2. De endelige resultater, der fremkommer i forbindelse med officielt anerkendte avlsorganisationers eller -foreningers afprøvning, jf. stk. 1, skal være offentligt tilgængelige.

§ 13. Fødevarestyrelsen fører kontrol med overholdelsen af bekendtgørelsen.

Stk. 2. Officielt anerkendte avlsorganisationer eller -foreninger har pligt til at stille alle nødvendige oplysninger til rådighed for Fødevarestyrelsen i forbindelse med den i stk. 1 nævnte kontrol.

§ 14. Overtrædelse af bestemmelserne i § 3, § 4, stk. 1, 3 og 6, §§ 5 eller 6, § 7, stk. 1 og 3, §§ 8-10, § 11, stk. 2 og 3, § 12 eller § 13, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bøde ansvar.

§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. november 2005.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 441 af 28. maj 1996 om racerene avlsfår og - geder.

 

Fødevarestyrelsen, den 7. november 2005

P.S.V.
Preben Willeberg

/Charlotte Maria Campen



Bilag 1

Betingelser for officiel anerkendelse af avlsforeninger og -organisationer, der fører eller opretter stambøger vedrørende racerene får eller geder

For at kunne anerkendes officielt må avlsforeninger og -organisationer, der fører eller opretter stambøger vedrørende får eller geder:

 

1) Have status som juridisk person.

2) Over for Fødevarestyrelsen bevise;

a) at de fungerer effektivt,

b) at de kan udøve den nødvendige kontrol med føring af stambøger,

c) at de har tilstrækkeligt mange dyr til at kunne gennemføre et raceforbedringsprogram eller til i givet fald at sikre racens bevarelse og

d) at de er i stand til at udnytte de oplysninger vedrørende husdyrenes ydelse, der er nødvendige for gennemførelsen af programmet for racens forbedring eller bevarelse.

3) Have et sæt regler, der omfatter;

a) bestemmelse af racens (eller racernes) karakteristika,

b) et identifikationssystem for dyrene,

c) et registreringssystem for afstamning,

d) en definition af avlsmål,

e) et system til beregning af avlsværdi på grundlag af resultater af præstationer, og

f) inddeling af stambogen, hvis der er forskellige betingelser for dyrenes optagelse i stambogen, eller hvis der er forskellige fremgangsmåder ved klassificering af dyr, der indskrives i bogen.

4) Have en forretningsorden, som især foreskriver, at der ikke må forekomme forskelsbehandling af medlemmerne.

 



Bilag 2

Metoder til beregning af den genetiske værdi af racerene avlsfår og -geder

Den genetiske værdi af racerene avlsfår og -geder kan beregnes ved hjælp af en af nedenstående metoder eller en kombination heraf.

I. Individprøver

1) Individprøver på en station

a) Navnet på det kontor eller den myndighed, der er ansvarlig for stationen, og navnet på det kontor eller den myndighed, der forestår udregninger og offentliggørelse af resultater, oplyses.

b) Afprøvningsplan anføres.

c) Følgende oplysninger gives: Betingelser for optagelse af stationen, især maksimumsalderen på eller vægten af unge avlsdyr ved afprøvningens begyndelse samt antallet af dyr, længde af afprøvningsperioden på stationen eller slutvægt, foderplan eller fodringssystem.

d) De registrerede parametre (f.eks. levende vægt, foderudnyttelse, udtryk for kropssammensætning, mælkeproduktion, mælkens sammensætning, uldproduktionens kvalitet og andre relevante oplysninger) anføres.

e) Metoden til vurdering af den genetiske værdi skal udtrykkes som en avlsværdi eller som en sammenligning med jævnaldrende dyr for hvert parameter.

2) Individprøver på bedriften

Individprøver kan udføres på bedriften, forudsat at en avlsværdi kan beregnes ved prøvens afslutning på grundlag af anerkendte avlsprincipper.

II. Kontrol af mælk og vurdering af husdyrs genetiske værdi ud fra mælkeparametre

1) Navnet på det kontor eller den myndighed, der er ansvarlig for afprøvningen, og navnet på det kontor eller den myndighed, der forestår udregninger og offentliggørelse af resultater, oplyses.

2) Afprøvningsplan anføres.

3) De registrerede parametre svarende til de normer, der er sat af International Committee for Recording the Productivity of Milk Animals (f.eks. mælkeproduktion, mælkens sammensætning og andre relevante oplysninger), anføres.

4) Tallene for mælkeproduktion, der benyttes til bestemmelse af husdyrs genetiske værdi, skal

a) dække en periode svarende til de normer, der er sat af International Committee for Recording the Productivity of Milk Animals,

b) justeres, så enhver væsentlig miljøpåvirkning tages i betragtning.

5) Metoden til vurdering af den genetiske værdi skal være acceptabel i henhold til anerkendte avlsprincipper. De afprøvede avlsdyrs genetiske egenskaber skal udtrykkes som en avlsværdi eller som en sammenligning med jævnaldrende dyr for hvert parameter.

III. Afkomsprøver og/eller søskendeprøver

1) Navnet på det kontor eller den myndighed, der er ansvarlig for afprøvningen, og navnet på det kontor eller den myndighed, der forestår udregning og offentliggørelse af resultater, oplyses.

2) Avlsdyrets genetiske værdi skal beregnes på grundlag af egenskaberne hos et passende antal dyr, som er afkom, og eventuelt søskende, ud fra:

a) Egenskaber hvad angår kødproduktion eller avl: Prøvemetoden skal være detaljeret beskrevet, eller der skal være henvist til den, afkom og/eller søskende må ikke behandles selektivt, tre typer afkomsprøver og/eller afprøvning af søskende anerkendes :

- Central afprøvning på en station for afprøvning af afkom og/eller søskende.

- Planlagt afprøvning af afkom og/eller søskende på en bedrift. Afkom og/eller søskende bør være fordelt på besætninger på en sådan måde, at der kan foretages en holdbar sammenligning af avlsdyrene.

- Oplysningerne indsamlet om identificerede slagtekroppe af afkom og/eller søskende.

b) mælkens egenskaber: prøvemetoden skal være detaljeret beskrevet, hundyrene må ikke behandles selektivt, mælkemængde- og sammenhæng skal indgå i beregningen af den genetiske værdi.

3) Afkom og/eller søskende skal udvælges uvildigt. Alle relevante optegnelser skal anvendes ved vurderingen af avlsdyrenes genetiske værdi. Faktorer, der ikke vedrører den genetiske værdi, skal elimineres ved hjælp af passende procedurer, når avlsværdien beregnes.

4) De registrerede parametre (f.eks. tilvækst, foderudnyttelse, slagtekroppens kvalitet, mælkeproduktion, mælkens sammensætning, uldproduktionens kvalitet, reproduktionsegenskaber, frugtbarhed og levedygtighed hos afkom og/eller søskende eller andre relevante oplysninger) anføres.

5) Den metode, der anvendes til vurdering af den genetiske værdi, skal være videnskabeligt acceptabel i henhold til anerkendte avlsprincipper.

 

 



Bilag 3

Kriterier for indførsel af racerene avlsfår eller -geder i stambøger

I. Hovedafsnittet i stambogen

For at kunne indføres i hovedafsnittet i sin races stambog skal racerene avlsfår eller –geder:

1) Stamme fra forældre og bedsteforældre, der alle er indført i en stambog for samme race,

2) være identificeret efter fødslen ifølge stambogens regler og

3) have en afstamning, der er fastlagt ifølge stambogens regler.

II. O pdeling af stambogens hovedafsnit i flere klasser

Hovedafsnittet i stambogen kan opdeles i flere klasser afhængigt af dyrenes karakteristika. Racerene avlsfår eller - geder, der opfylder kriterierne efter punkt I, kan indføres i en af disse klasser.

III. I ndførsel af hundyr i bilag til stambogen

1) En avlsforening eller -organisation, der fører en stambog, kan beslutte, at et hundyr, der ikke opfylder kriterierne efter punkt I, kan indføres i et bilag til stambogen. Som forudsætning herfor skal hundyret

a) være identificeret efter fødslen ifølge de regler, der er fastsat i stambogen,

b) være bedømt som værende i overensstemmelse med racens standard og

c) opfylde minimumskriterier for karakteristika ifølge de regler, der er fastsat i stambogen.

2) Datteren af et hundyr, hvis moder og mormoder er indført i stambogen som omhandlet i punkt I, og hvis fader og de to bedstefædre er indført i stambogens hovedafsnit i overensstemmelse med kriterierne i punkt I, betragtes som et racerent hundyr og indføres i stambogens hovedafsnit ifølge punkt I.

3) Kravene i punkt 1, a og b, kan variere afhængigt af, om hundyret tilhører den pågældende race, skønt dets oprindelse er ukendt, eller det hidrører fra et krydsningsprogram, som er godkendt af den avlsforening eller -organisation, der fører stambogen.

IV. Indførsel af handyr i bilag til stambogen

En avlsforening eller organisation, der fører en stambog, som vedrører en hårdfør race, der ikke er bestemt til intensiv produktion, kan beslutte, at et handyr, som ikke opfylder kriterierne i punkt I, kan indføres i et bilag til stambogen. Som forudsætning for oprettelse af bilag til stambogen gælder:

1) Avlsforeningen eller organisationen skal have påvist, at der i hovedafsnittet af stambogen ikke er registreret tilstrækkeligt med handyr til avlsbrug i overensstemmelse med avlsprogrammet.

2) Avlsforeningen eller organisationen skal have godtgjort, at det er nødvendigt med et bilag til stambogen for handyr inden for rammerne af avlsprogrammet.

Som forudsætning for indførsel i bilaget skal handyret:

a) Være identificeret efter fødslen ifølge de regler, der er fastsat i stambogen,

b) være bedømt som værende i overensstemmelse med racens standard,

c) opfylde minimumskriterier for karakteristika ifølge de regler, der er fastsat i stambogen.

V. Opdeling i klasser

Omfatter stambogen flere klasser, skal racerene avlsfår eller -geder, der er opført i en stambog for samme race og har særlige egenskaber, der adskiller dem fra populationen af samme race i stambogen på bestemmelsesstedet, indføres i stambogen i den klasse, som de opfylder kriterierne for.

 

 

 

NREF/FN501/1)/

 

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 89/361/EØF, (EF-Tidende 1989 L 153, s. 30), Kommissionens beslutning 90/254/EØF, (EF-Tidende 1990 L 145, s. 30), Kommissionens beslutning 90/255/EØF, (EF-Tidende 1990 L 145, s. 32), Kommissionens beslutning 90/256/EØF, (EF-Tidende 1990 L 145, s. 36), Kommissionens beslutning 90/257/EØF, (EF-Tidende 1990 L 145, s. 38), Rådets direktiv 94/28/EF, (EF-Tidende 178, s. 66) og Kommissionens beslutning 2005/375/EF, (EF-Tidende 2005 L 121 s. 87).