Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om BVD hos kvæg

 

1. Den 6. februar 2006 træder en ny bekendtgørelse om BVD hos kvæg i kraft. Samtidig ophæves den hidtil gældende bekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1258 af 8. december 2004 om BVD hos kvæg). Med de nye regler er kravet om en gyldig BVD-status for udstedelse af et sundhedsdokument til omsætning af kreaturer fjernet.

Generelt om reglerne

2. PI-dyr (persistent inficerede dyr) er immunologisk tolerante overfor BVD-virus, idet dyrene opfatter virus som en naturlig del af dyrenes egen organisme. Dyrene danner typisk ikke antistoffer mod virus, og de udskiller store mængder af virus gennem hele deres levetid.

3. PI-dyr kan påvises ved en PCR-test af BVD-virus i en blodprøve fra dyret. Hvis et dyr en gang er fundet fri for virus, kan det ikke være et PI-dyr.

4. Et "ikke PI-dyr" vil ved smitte med BVD-virus gennemgå en kort sygdomsperiode (eventuelt uden symptomer) og danne antistoffer mod virus. Disse antistoffer vil findes i dyrets blod (og mælk) i resten af dyrets levetid. Endvidere kan en antistofpositiv ko overføre antistoffer med råmælken til en nyfødt kalv, hvorfor kalven kan være antistofpositiv op til 8 måneders alderen.

5. Overvågning af BVD foretages på et af Fødevarestyrelsen godkendt laboratorium. Resultater herfra overføres til BVD-administrationen under Dansk Kvæg og til CHR. Alle seropositive prøver vurderes af BVD-administrationen. Kan en mistanke om BVD-infektion ikke afvises, bliver fødevareregionen orienteret, og besætningen sættes under offentligt tilsyn.

Overvågning

6. Ikke mælkeleverende besætninger overvåges for BVD-antistoffer på slagteblodprøver. Der bliver udtaget én prøve pr. måned fra de besætninger, der slagter kreaturer. Slagteriet informeres om udtagningen af blod fra et givet slagtedyr ved opslag i CHR. Alle seropositive slagteblodprøver bliver retestet. Hvis en positiv prøve ikke kan forklares (råmælksantistoffer, tidligere testet positiv eller ophold i en besætning samtidigt med et PI-dyr), sætter fødevareregionen besætningen under offentligt tilsyn.

7. M ælkeleverende besætninger undersøges for BVD-antistoffer på kvartalsvis udtagne mælkeprøver (BVD-reaktionen). BVD-reaktionen måles på en skala fra 0 – 100. Mælkeleverende besætninger, hvor BVD-reaktionen er under eller lig med 50 får bekræftet BVD-fri status uden blodprøvekontrol. Besætninger med BVD-reaktion over 50 bliver endvidere overvåget på slagteblodprøver.

8. Ved markante ændringer i BVD-reaktionen indkaldes en ny tankmælksprøve (B-prøve). Dette sker, hvis

– BVD-reaktionen stiger med 25 eller mere i forhold til gennemsnittet af de 3 foregående målinger,

– BVD-reaktionen falder med 30 eller mere i forhold til gennemsnittet af de 3 foregående målinger, eller

– BVD-reaktionen stiger fra under 50 til over 50.

9. BVD-administrationen vurderer alle markante ændringer i BVD-reaktionen og seropositive slagteblodprøver.

10. Ændringer af status fra BVD-smittet til BVD-fri opnås, når alle PI-dyr er aflivet, og der ikke er risiko for, at der fødes flere.

11. Ændring af status fra ikke BVD-fri i en besætning, hvor PI-dyr er påvist, til BVD-fri kan tidligst opnås 12 måneder efter, at det sidste PI-dyr er aflivet. Endvidere skal der foretages en repræsentativ statusundersøgelse ifølge aftale med BVD-administrationen og som anført i besætningens handlingsplan.

Anmeldepligt

12. Ved mistanke om akut udbrud af BVD i en besætning skal ejeren kontakte sin praktiserende dyrlæge. Dyrlægen bør indsende blodprøver og eventuelt næsesvaberprøver til analyse for virus til et af Fødevarestyrelsen godkendt laboratorium.

Smittede og mistænkte besætninger

13. En besætning, der har en uforklarlig stigning i BVD-reaktionen eller et uforklarligt fund af en seropositiv slagteblodprøve, bliver mistænkt for BVD. Prøver af dyr i besætningen afgør, om den bliver erklæret BVD-fri eller BVD-smittet, og såvel mistænkte som smittede besætninger bliver sat under offentligt tilsyn.

14. BVD-smittede besætninger skal have udarbejdet en handlingsplan for sanering af BVD i samarbejde mellem besætningsejere, lokale rådgivere og BVD-administrationen. Handlingsplanen udarbejdes senest 30 dage efter, at besætningen er overgået til BVD-smittet status.

15. Alle kalve født i en BVD-smittet besætning skal blodprøves, inden de er 1 måned gamle. Findes et PI-dyr i en besætning, har ejeren pligt til at lade dette dyr isolere efter fødevareregionens anvisninger, og da et levende PI-dyr ikke må fjernes fra ejendommen, skal det aflives eller slagtes på ejendommen.

16. Besætninger under offentligt tilsyn må ikke indkøbe dyr til besætningen, medmindre der foreligger en dispensation fra fødevareregionen efter indstilling fra BVD-administrationen. Det skal pointeres, at det alene er besætningsejeren, der har ansvaret for, at reglerne overholdes.

17. Dansk Kvægs Overvågningsudvalg kan som hjælp til sanering af smittede besætninger tilbyde økonomisk kompensation for visse udgifter. Udbetalingen sker ifølge aftale som beskrevet i den udarbejdede handlingsplan.

18. Den hidtidige vejledning om bekendtgørelse om BVD hos kvæg fra 2005 bortfalder.

 

Fødevarestyrelsen, den 19. januar 2006

P.S.V.

Preben Willeberg

/Birgit Hendriksen



Bilag 1

Kontaktinformation

Dansk Kvæg

BVD-administrationen

Frederiks Allé 22

8000 Århus C

Tlf.: 87 31 20 00

Fødevarestyrelsen

Kontor for husdyrsundhed

Mørkhøj Bygade 19

2860 Søborg

Tlf.: 33 95 60 00

Fødevareregion Nord

Beredskabscenteret

Rosenholmvej 15

7400 Herning

Tlf.: 99 29 18 00

Fødevareregion Syd

Beredskabscenteret

Ole Rømersvej 30

6100 Haderslev

Tlf.: 73 53 16 00

Fødevareregion Øst

Beredskabscenteret

Søndervang 4

4100 Ringsted

Tlf.: 57 68 20 00