Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Vejledning om mælkekontrol

 

Afsnit I

Indledning

 

 

Vejledningen er udarbejdet til brug for fødevareregionernes kontrol med besætninger med mælkeleverende husdyr af enhver art og med mælken herfra. Dele af vejledningen er bindende for fødevareregionerne. Dette vil klart fremgå nedenfor ved markering med ”Instruks til fødevareregionen” ligesom teksten er indrammet.

 

Endvidere kan vejledningen benyttes af mælkeproducerende bedrifter i forbindelse med produktion og opbevaring af rå mælk på bedriften og af virksomheder, der indsamler eller forarbejder rå mælk, i forbindelse med egenkontrol og overvågning af kriterier for rå mælk.

 

Vejledning erstatter vejledning nr. 9175 af 2. april 2004 om mælkekontrol.

 

I forhold til den tidligere vejledning er der foretaget ændringer i begrænset omfang som følge af EUs hygiejneforordninger om fødevarehygiejne, der skal anvendes fra 1. januar 2006

 

I henhold til hygiejneforordningen skal mælkeproducerende bedrifter udføre forenklet egenkontrol efter retningslinjer for god hygiejnepraksis. Mejeriforeningen har udarbejdet en branchekode for egenkontrol i mælkeleverende besætninger, der indeholder forslag til disse retningslinjer. Samtidig er der 1. april 2004 sket en øget aktivitet og systematik i branchens kvalitetsrådgivning, ligesom mejerierne får et mere aktivt ansvar for overvågning af kvaliteten af leverandørmælk.

 

Kvalitetsrådgivning og overvågning af mælkekvalitet spiller en væsentlig rolle i bedriftens egenkontrol, og den offentlige kontrol bygger på kontrol med egenkontrol. Vejledningen beskriver derfor også branchens tiltag og snitflader til offentlig kontrol.

 

 

Afsnit II

Lovgivning m.v.

 

 

Mælkeproducerende bedrifter er i relation til fødevarehygiejne, registrering og egenkontrol bl.a. reguleret af nedenstående regler:

 

– Fødevareloven.

Fødevareloven

– Fødevareforordningen

Fødevareforordningen

– Hygiejneforordningen (artikler + bilag I).

Hygiejneforordningen

– Hygiejneforordningen for animalske fødevarer (artikler + bilag I og bilag III, afsnit IX, kapitel 1).

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer

– Hygiejnebekendtgørelsen

Hygiejnebekendtgørelsen

– Autorisationsbekendtgørelsen.

Autorisationsbekendtgørelsen

– Lægemiddelbekendtgørelsen.

Lægemiddelbekendtgørelsen

Vejledning til overstående lovgivning findes i:

 

– Hygiejnevejledningen.

Hygiejnevejledningen

– Egenkontrolvejledningen.

Egenkontrolvejledningen

– Autorisationsvejledningen.

Autorisationsvejledningen

– Vejledning til lægemiddelbekendtgørelsen.

Lægemiddelvejledningen

– Kontrolvejledningen.

Kontrolvejledningen

Vejledning om offentlig mikrobiologisk kontrol med fødevarer.

Mikrobiologisk kontrol vejledningen

De officielle titler på forordningerne og bekendtgørelserne fremgår af bilag 3.

 

Det er lederen af den mælkeproducerende bedrifts ansvar at kende reglerne for dyresundhed, indretning, drift, mælkekvalitet m.v., registrering, egenkontrol (GMP) og konsekvenserne af ikke at overholde reglerne.

 

Fødevareregionen bør ved registrering orientere den mælkeproducerende bedrift om gældende regler for området. Der findes desuden en OM-folder om mælkekontrol til brug for vejledning af mælkeproducerende bedrifter.

 

Mejeriforeningen har udarbejdet relevante branchekoder for:

 

– Egenkontrol i mælkeleverende besætninger.

Branchekode for mælkeleverende besætninger

– Egenkontrol i mejerier.

Branchekode for mejerier

Afsnit III

Definitioner og område

 

 

Nedenstående vejledning omfatter:

 

– Fødevarehygiejne ved produktion og opbevaring af rå mælk i mælkeproducerende bedrifter.

 

– Egenkontrol med overvågning af overholdelse af kriterier for rå mælk hos mælkeproducerende bedrifter og i virksomheder, der indsamler eller forarbejder mælk.

 

– Offentlig kontrol med mælkeproducerende bedrifter samt med egenkontrol med overvågning af mælkekvalitet/overholdelse af kriterier for rå mælk.

 

Ud over de generelle krav til primærproduktion i hygiejneforordningen skal mælkeproducerende bedrifter overholde de særlig hygiejnebestemmelser i hygiejneforordningen for animalske fødevarer samt de supplerende hygiejnebestemmelser i hygiejnebekendtgørelsen.

 

De særlige hygiejnebestemmelser i hygiejneforordningen for animalske fødevarer vedrører i det væsentlige:

 

– Dyresundhed.

 

– Krav til lokaler og udstyr.

 

– Hygiejne ved malkning og opbevaring af mælk.

 

De supplerende hygiejnebestemmelser i hygiejnebekendtgørelsen vedrører:

 

– Levering af mælk direkte til den endelige forbruger

 

– Kriterier for rå mælk.

 

– Egenkontrol med kriterier for rå mælk

 

Når der i vejledningen skrives mælk menes rå mælk. Visse steder er der alligevel brugt terminologien ”rå mælk”, men kun ved reference til kriterierne for rå mælk fastsat i hygiejneforordningen for animalske fødevarer.

 

Når der i vejledningen skrives virksomheder menes virksomheder, der indsamler eller forarbejder mælk.

 

Rå mælk

 

Rå mælk er mælk, der er produceret ved sekretion fra husdyrs mælkekirtler, og som ikke er blevet opvarmet til over 40 °C eller behandlet på anden måde, som har en ligestillet virkning.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag I, nr. 4.1

Colostrum er ikke rå mælk.

 

En mælkeproducerende bedrift

 

En mælkeproducerende bedrift er en virksomhed, hvor der holdes et eller flere husdyr med henblik på produktion af mælk, der er bestemt til markedsføring som fødevarer.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag I, nr. 4.2

Primærproduktion

 

Primærproduktion af fødevarer er produktion, opdræt eller dyrkning af primærprodukter, herunder høst, malkning og husdyrproduktion før slagtning. Begrebet omfatter også jagt, fiskeri og høst af vilde produkter

Fødevareforordningen, art. 3, stk. 17

Det følger af ovenstående definitioner samt af hygiejneforordningen, at en mælkeproducerende bedrift ikke må foretage håndtering af mælk, der ændrer dens karakter væsentligt. Således må mælkeproducerende bedrifter ikke foretage anden behandling af mælken end filtrering, køling, frysning og opbevaring.

Hygiejneforordningen bilag 1, del A, nr. 1, litra a

Kommissionens vejledning til hygiejneforordningen

Hygiejnevejledningen

Enhver behandling af mælken ud over hvad der er nævnt ovenfor vil betyde, at virksomheden skal autoriseres som et gårdmejeri.

Autorisationsbekendtgørelsen, § 7

I det øjeblik mælken indsamles i den mælkeproducerende bedrift, forlades primærproduktionsleddet. Det vil sige, at transport af mælk fra en mælkeproducerende bedrift til en virksomhed ikke betragtes som primærproduktion.

 

Afsnit IV

Markedsføring af mælk direkte til den endelige for-bruger

 

 

Denne markedsføring er ikke omfattet af hygiejneforordningen eller af hygiejneforordningen for animalske fødevarer. Bestemmelser herfor findes i stedet i supplerende dansk lovgivning.

Hygiejnebekendtgørelsen, § 5 og § 8, stk. 2 og 3

Autorisationsbekendtgørelsen § 5, stk. 2, nr. 5 og stk. 3

Mælkeproducerende bedrifter kan markedsføre mælk i små mængder direkte til den endelige forbruger. Markedsføringen er betinget af, at:

 

– besætningen er indplaceret på niveau 1 i medfør af bekendtgørelse om Salmonella,

 

– mælken nedkøles til og opbevares ved højst +6ºC,

 

– mælken markedsføres senest 24 timer efter udmalkning,

 

– forbrugeren selv henter mælken på bedriften,

 

– forbrugeren selv medbringer emballage til mælken, og

 

– mælken overholde kriterierne for rå mælk (celletal, kimtal, E. coli, lægemiddelrester).

 

Ligeledes kan Fødevareregionen tillade, at visse institutioner kan anvende rå mælk fra institutionens egen besætning, for eksempel landbrugsskoler, forsøgsinstitutioner og lignende, på betingelse af, at personalet har indblik i landbrugsdrift og mælkeproduktion.

 

Den mælkeproducerende bedrift skal med henblik på registrering af aktiviteten oplyse fødevareregionen om, hvorvidt denne markedsføring foretages.

 

Mælkeproducerende bedrifter, der markedsfører mælk ved stalddørssalg, skal i egenkontrollen have procedurer, der sikrer overholdelse af det mikrobiologiske kriterium for E. coli samt kriterierne for celletal, kimtal og lægemiddelrester.

 

Afsnit V

Sundhedskrav for produktion af mælk

 

 

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer indeholder en række bestemmelser om dyresundhed og adskillelse af syge dyr.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afs. IX, kap. I, del I, nr. 1 - 5

Bestemmelser om dyresundhed i mælkeproducerende bedrifter vedrører hovedsagligt besætningens sundhed i den udstrækning, det har indflydelse på mælkens sikkerhed (zoonoser og egnethed til konsum).

 

Et væsentligt formål med bestemmelserne er at sikre, at mælk kommer fra dyr med en god almen sundhedstilstand, og at mælk ikke indeholder sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

 

Mælk fra dyr i behandling og dyr med synlige tegn på en række sygdomme, der påvirker mælkens sensoriske og sundhedsmæssige kvalitet, bl.a. yverbetændelse, må ikke markedsføres. Den mælkeproducerende bedrift bør etablere en procedure, der sikrer daglig overvågning af det enkelte dyrs sundhedstilstand.

 

Branchen overvåger mælkekvaliteten fra hver enkelt mælkeproducerende bedrift, og bedriften bør bl.a. benytte analyser af tankcelletallet som en indikator for, om driften af besætningen fungerer tilfredsstillende.

 

Fødevareregionens kontrol med og vurdering af den generelle, almene sundhedstilstand (yversundhed) i besætningen er baseret dels på analyser af tankcelletallet fra branchens overvågning af mælkekvalitet dels på ordinære kontrolbesøg i besætningerne. Viser overvågning af mælkekvalitet eller observationer ved kontrolbesøg, at der er problemer med yversundheden i en besætning, bør fødevareregionen anbefale bedriften at søge rådgivning hos en praktiserende dyrlæge eller hos branchens kvalitetsrådgivere, hvis det ikke allerede er sket. Desuden kan fødevareregionen give påbud til den mælkeproducerende bedrift om etablering eller ændring af egenkontrolprocedurer for området.

 

Af hensyn til forebyggelse af smitte og uønsket påvirkning af mælk fra raske dyr skal den mælkeproducerende bedrift sikre, at syge dyr isoleres eller adskilles effektivt fra raske dyr. I besætninger, hvor en fysisk adskillelse mellem raske dyr og dyr med for eksempel yverbetændelse ikke er mulig, skal bedriften have procedurer, der giver sikkerhed for, at mælk fra syge dyr og dyr i behandling tilbageholdes f.eks. ved et effektivt mærkningssystem af dyrene.

 

For at opnå en god yversundhed bør båsene holdes tørre evt. ved brug af strøelse. Stalden skal være tilstrækkelig renholdt, ryddelig og vel vedligeholdt bl.a. med det formål at minimere tilstedeværelsen af skadedyr.

 

Afsnit VI

Hygiejne på mælkeproducerende bedrifter

 

 

Kapitel 1

Krav til lokaler og udstyr

 

 

Den mælkeproducerende bedrift skal sikre, at malkestald, malkeanlæg og lokaler til håndtering, køling og opbevaring af mælk er placeret og indrettet således, at risikoen for forurening af mælken minimeres. Nedenstående forhold bør vurderes i den forbindelse:

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afs. IX, kap. 1, del II, A, nr. 1 - 4

– Passende adskillelse fra mulige forureningskilder såsom mødding, toiletter, stald m.v.

 

– Mulighed for hygiejnisk malkning.

 

– Mulighed for effektiv rengøring.

 

– Tilstedeværelse af uvedkommende inventar.

 

– Sikring mod skadedyr.

 

– Tilstrækkelig ventilation.

 

Der skal være et lokale til håndtering, køling og opbevaring af mælken (herefter mælkeopbevaringsrum). Med henblik på at mindske risikoen for forurening af mælken skal mælkeopbevaringsrummet være passende adskilt fra øvrige lokaler særligt fra staldområder. Ved passende adskillelse forstås adskillelse med faste vægge og lofter samt tætsluttende døre.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afs. IX, kap. 1, del II, A, nr. 1-2

Mælkeopbevaringsrummet skal være forsynet med passende køle- eller frostanlæg.

 

Der bør af hygiejniske hensyn stilles større krav til placering og indretning af mælkeopbevaringsrum herunder særligt med hensyn til adskillelse fra forureninger, muligheden for effektiv rengøring samt sikring mod skadedyr.

 

Ved adskillelse mellem malkestald/grav og stald er det afgørende, at adskillelsen minimerer risikoen for forurening af mælken, ligesom malkningen skal kunne foregå hygiejnisk forsvarligt.

 

Materiale af overflader på det udstyr og inventar, der kommer i forbindelse med mælken (redskaber, beholdere, tanke m.v.), skal være glatte, afvaskelige og overholde bestemmelserne i bekendtgørelse om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer.

Bekendtgørelse nr. 111 af 20. februar 2003 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer

Kapitel 2

Vedligeholdelse og rengøring

 

 

Mælketanke, malkeudstyr, beholdere, redskaber og andet udstyr, der kommer i kontakt med mælken, skal være vel vedligeholdt og rengøres og om nødvendigt desinficeres efter brug.

Hygiejneforordningen, bilag I, del A, nr. 4, litra a og b

Den mælkeproducerende bedrift skal fastlægge et rengøringsprogram herunder vurderer nødvendigheden af at desinficere. Rengøringsprogrammet skal bl.a. være tilpasset den valgte malkningsmetoder (konventionel malkning, karruselmalkning, automatisk malkning m.v.)

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afs. IX, kap. 1, del II, A, nr. 4

Det vil efter Fødevarestyrelsens vurdering være god hygiejnepraksis at mælketanke, malkeudstyr, beholdere, redskaber og andet udstyr, der kommer i kontakt med mælken, desinficeres efter brug og mindst én gang dagligt medmindre bedriftslederen kan dokumenterer, at andet er sundhedsmæssigt forsvarligt.

 

Mælkeproducerende bedrifter, der benytter automatisk malkning, og hvor dyr med yversygdomme eller dyr i medicinbehandling malkes på samme anlæg som raske dyr, skal sikre, at rengøring efter malkningen af sådanne dyr er tilstrækkelig effektiv til at sikre, at der ikke overføres forandret mælk eller mælk med lægemiddelrester til tankmælken. Der er endvidere en risiko for, at raske dyr smittes af syge dyr, når samtlige dyr malkes af samme enhed.

 

Ved rengøring og desinfektion er det vigtigt, at sikre dosering af rengørings- og desinfektionsmidler i overensstemmelse med leverandøranvisningerne, samt at vaskevandet er tilstrækkeligt varmt til at sikre opløsning af fedt- og proteinrester.

 

Anvendte desinfektionsmidler skal være godkendt af Fødevarestyrelsen. Lister over godkendte desinfektionsmidler findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Bekendtgørelse nr. 1004 af 15. december 1999 om godkendelse af desinfektionsmidler og visse rengøringsmidler i fødevarevirksomheder m.v.

For at forhindre forurening af mælk, skal rengørings- og desinfektionsmidler og lignende kemikalier opbevares på et sikkert sted, for eksempel et aflåst skab eller lokale.

 

Kapitel 3

Hygiejne under malkning, indsamling og transport

 

 

Malkning

 

Den mælkeproducerende bedrift skal have procedurer, der sikrer, at malkningen foregår hygiejnisk forsvarligt og i overensstemmelse med hygiejneforordningen for animalske fødevarer.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afs. IX, kap. 1, del II, B, nr. 1

Mælkens kvalitet er bl.a. påvirket af hygiejnen ved malkningen. Det er væsentligt, at dyrets patter og yver rengøres inden malkningen. Branchen foreslår en række forskellige metoder til hygiejnisk rengøring af patter og yver inden malkning. Den mest almindelige er anvendelse af våd aftørring med bomuldsklude (mindst én klud pr. ko). Ved anvendelse af samme klud flere gange, skal kluden desinficeres mellem aftørring af hvert enkelt dyr.

 

Ved automatisk malkning foregår rengøring af yver og patter automatisk. Der gælder de samme krav til yverhygiejne i bedrifter med automatisk malkning som i bedrifter med konventionel malkning.

 

Inden malkningen skal mælken fra det enkelte dyr kontrolleres for afvigelser, og dyr med forandret mælk skal udpeges, idet mælken skal frasorteres. Dette gøres normalt visuelt, ved at malkeren udmalker et par stråler fra hver enkelt kirtel på et egnet underlag med det formål at sikre, at mælk med synlige forandringer såsom klumper og blod (forandret mælk) udpeges og tilbageholdes fra markedsføring.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afs. IX, kap. 1, del II, B, nr. 1, litra b

Andre metoder til kontrol af mælk inden malkningen kan benyttes, når den mælkeproducerende bedrift kan dokumentere, at disse metoder giver resultater, som kan sammenlignes med den visuelle vurdering beskrevet ovenfor. Sådanne metoder benyttes bl.a. i forbindelse med automatiske malkesystemer, hvor mælken kontrolleres automatisk for afvigende fysisk-kemiske egenskaber. Den mælkeproducerende bedrift skal kunne dokumentere, at et sådant automatisk malkeanlæg er udstyret med metoder og installationer, der ved den aktuelle malkning kan udpege og frasortere forandret mælk (dvs. mælk med klumper og blod) med samme følsomhed som den visuelle kontrol.

Automatic milking installations – Requirements and testing, ISO/CD 20966

En sådan dokumentation kunne f.eks. være, at anlægget er certificeret efter ISO-standarden (er endnu ikke godkendt men forventes at blive det primo 2006). I standarden er forandret eller unormal mælk defineret som mælk, der visuelt afskiller sig i farve (blod) og homogenitet fra normal mælk.

 

Fødevarestyrelsen skal gøre opmærksom på, at der er etableret en overgangsordning for eksisterende automatiske malkeanlæg, der ikke opfylder hygiejneforordningen for animalske fødevarer. Ifølge ordningen skal samtlige anlæg inden udgangen af 2007 opfylde kravene i hygiejneforordningen for animalske fødevarer. I overgangsperioden skal de anlæg, der endnu ikke opfylder kravene om automatisk udpegning og frasortering i hygiejneforordningen for animalske fødevarer opfylde og følge et særligt egenkontrolprogram for at sikre mælkens kvalitet.

 

Ved malkning skal malkeren sikre, at mælk fra syge dyr og dyr i behandling tilbageholdes.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afs. IX, kap. 1, del II, B, nr. 1, litra c

Den mælkeproducerende bedrift skal have procedurer, der sikrer dette for eksempel ved isolering eller tydelig mærkning af syge dyr og dyr i behandling, eller ved brug af optegnelser, for eksempel på en tavle på væggen, hvoraf dyrenes sundhedstilstand og evt. behandling fremgår. Syge dyr og dyr i behandling kan evt. malkes sidst, og mælken skal frasorteres.

 

Mælk fra dyr med kliniske tegn på yversygdomme må således ikke anvendes til konsum. Dette kan fraviges i særlige tilfælde f.eks. hvor et dyr har en kronisk yverbetændelse i en kirtel, men hvor mælken fra de øvrige tre kirtler er normal, overholder kriterierne til rå mælk og i øvrigt vurderes at være sundhedsmæssigt forsvarligt og egnet til konsum. Det er en betingelse, at dyret er raskt, og at malkningen sker i overensstemmelse med instruktioner fra en dyrlæge.

 

Den mælkeproducerende bedrift skal sikre, at dyr i medicinsk behandling effektiv identificeres således, at mælken i den foreskrevne tilbageholdelsesperiode ikke markedsføres.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afs. IX, kap. 1, del II, B, nr. 1, litra d

I forbindelse med automatisk malkning ses en hyppigere frekvens af fund af lægemiddelrester over grænseværdierne, hvilket ofte skyldes menneskelige fejl. Det er vigtigt, at den mælkeproducerende bedrift sikrer, at det etableres en effektiv og systematisk procedurer for malkning af dyr i behandling med automatiske malkeanlæg herunder den efterfølgende rengøring af anlægget. Korrekt programmering af anlægget, således at mælken frasorteres i den foreskrevne tilbageholdelsesperiode, er en vigtig egenkontrolforanstaltning ved automatisk malkning.

 

Desinfektionsmiddel til yverhygiejne (pattedypningsmidler og pattespray) skal være godkendt af Fødevarestyrelsen. Lister over godkendte desinfektionsmidler, pattedypningsmidler, pattespray og yverhygiejnemidler findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside på Internettet.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afs. IX, kap. 1, del II, B, nr. 1, litra e

Bekendtgørelse nr. 1004 af 15. december 1999 om godkendelse af desinfektionsmidler og visse rengøringsmidler i fødevarevirksomheder m.v.

Pattedypningsmidler og pattespray skal anvendes således, at det ikke giver anledning til uacceptable restkoncentrationer i mælken. Dette indebærer normalt, at det kun må anvendes umiddelbart efter malkning.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afs. IX, kap. 1, del II, B, nr. 1

Nedkøling og opbevaring af mælk

 

Mælk skal efter malkning nedkøles og opbevares på et rent sted, der er indrettet og udstyret så forurening undgås. Ved et rent sted forstås f.eks. en mælketank eller lignende beholder, der som udgangspunkt er placeret i et dertil indrettet lokale til håndtering, køling og opbevaring af mælk (et mælkeopbevaringsrum jf. afsnittet om krav til lokaler og udstyr ovenfor). Mælketanke betragtes som placerede i mælkeopbevaringsrummet, når samtlige betjeninger, herunder mandehul, udluftningsventil og haner m.v., er placeret i rummet.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afs. IX, kap. 1, del II, B, nr. 2

Mælkeproducerende bedrifter, der benytter udendørs placerede mælketanke, skal beskrive og dokumentere, hvorledes mælken beskyttes mod forurening, temperaturstigninger eller andre kvalitetsforringelser på tilsvarende niveau, som hvis tanken var placeret i et mælkeopbevaringsrum.

 

Branchekoden kommer med anbefalinger til hygiejnemæssige krav til udendørs placerede mælketanke.

 

Køling af mælk er et væsentligt kontrolpunkt ved mælkeproduktion. Den mælkeproducerende bedrift skal sikre, at mælken nedkøles hurtigst muligt efter malkningen til enten +8 ºC, hvis der indsamles dagligt, eller +6 ºC, hvis der ikke indsamles dagligt. Dette gælder dog ikke, hvis mælken forarbejdes senest 2 timer efter udmalkning. Det følger heraf, at mælken bør være nedkølet senest 2 timer efter udmalkning, hvilket svarer anbefalingen i branchekoden.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afs. IX, kap. 1, del II, B, nr. 2

Som en del af egenkontrollen skal mælkens temperatur under køling og ved opbevaring overvåges. Den mælkeproducerende bedrift bør som en del af overvågningen etablere et beredskab til håndtering af afvigelser ved mælkens nedkøling og opbevaring eller ved kølesvigt (strømafbrydelser, tekniske problemer m.v.). Branchekoden beskriver forslag til et sådant beredskab.

 

Mælken skal transporteres således, at temperaturen ikke overstiger +10 ºC ved ankomsten til bestemmelsesvirksomheden, men mindre mælken forarbejdes senest 2 timer efter udmalkning. Mælkens temperatur måles og registreres normalt ved indsamling i tankvogn og indlevering til virksomheden. Bestemmelsesvirksomheden opbevarer normalt disse temperaturregistreringer som dokumentation i forbindelse med egenkontrollen.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afs. IX, kap. 1, del II, B, nr. 3 og 4

Ved produktion af fåre- og gedemælk er der ofte tale om mindre mælkemængder, hvilket bevirker, at mælken indsamles i bedriften sjældnere end hver anden dag. Bedriften kan vælge at nedfryse mælken eller at levere sjældnere end hver anden dag. I sådanne tilfælde skal den mælkeproducerende bedrift etablere procedurer, der sikrer, at håndtering og nedfrysning foregår hygiejnisk forsvarligt. Sådanne procedurer bør bl.a. beskrive:

 

– tid mellem udmalkning og hhv. frysning eller indsamling,

 

– temperaturen i mælken indtil indsamling,

 

– fryse- og kølekapacitet,

 

– udtagning af mælkeprøver til analyse, samt

 

– sporbarhed og mærkning ved frysning.

 

Nedfryses mælken, skal emballagen overholde bestemmelserne i bekendtgørelse om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer.

Bekendtgørelse nr. 111 af 20. februar 2003 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer

Kapitel 4

Personlig hygiejne

 

 

Personer, der malker og håndterer mælk, må ikke lide af sygdomme, som kan overføres via mælken til mennesker. Eksempelvis skal åbne sår og hudafskrabninger dækkes med vandtæt forbinding eller lignende for at forhindre risikoen for forurening af mælken .

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afs. IX, kap. 1, del II, C

Personer, der malker og håndterer mælk, skal opretholde en høj grad af personlig hygiejne. Eksempelvis skal hænder og arme vaskes umiddelbart inden arbejdet påbegyndes og så tit under arbejdet som nødvendigt. Personen skal bære rent tøj, der er egnet til formålet.

 

I malkestald, mælkeopbevaringsrum eller i lokaler i umiddelbar tilknytning hertil skal der være en håndvask eller lignende, der giver mulighed for, at personer, der malker eller håndterer mælk, kan vaske hænder og arme.

 

Kapitel 5

Vandkvalitet

 

 

Mælkeproducerende bedrifter skal anvende drikkevand, hvor det er nødvendigt for at undgå forurening af mælken. Fødevarestyrelsen vurderer, at der fortsat skal anvendes vand af drikkevandskvalitet til rengøring, desinfektion og skylning af udstyr samt til køling af mælken.

Hygiejneforordningen bilag I, del A, II, nr. 4, litra d

Som en del af egenkontrollen skal der foreligge dokumentation for, at vandkvaliteten er af drikkevandkvalitet.

 

En del mælkeproducerende bedrifter er forsynede med drikkevand fra egen boring, hvor den kommunale myndighed som minimum udtager og analyserer prøver af vand 1 gang årligt svarende til en forenklet kontrol. Det er den kommunale myndighed, der på baggrund af analyseresultaterne vurderer, om kravene til drikkevand er overholdt.

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

I tilfælde, hvor drikkevandskravene ikke er overholdt, bør den kommunale myndighed samtidig oplyse bedriften og fødevareregionen om, hvori den manglende overholdelse består, om den manglende overholdelse vurderes som sundhedsfarlig samt hvilke tiltag, der er iværksat. Det er således altid den kommunale myndighed, der foretager den sundhedsmæssige vurdering af eventuelle afvigelser fra drikkevandskravene.

 

Har den kommunale myndighed meddelt en tidsfrist for overholdelse af drikkevandskravene, bør denne tidsfrist som hovedregel accepteres af fødevareregionen, såfremt det af hensyn til mælkens produktion og opbevaring m.v. vurderes at være forsvarligt.

Instruks til fødevareregionen

Har den kommunale myndighed ikke meddelt en tidsfrist, skal fødevareregionen fastsætte en frist. Denne frist bør i tilfælde, hvor der ikke er risiko for sundhedsfare, næppe overstige 6 måneder.

 

Har den kommunale myndighed meddelt kogepåbud af vandet for at afhjælpe et sundhedsmæssigt problem, og det ikke er praktisk muligt at påbuddet efterkommes hos den enkelte mælkeproducerende bedrift, skal fødevareregionen efter en konkret vurdering foretage den nødvendige opfølgning.

 

Fødevareregionen skal i alle tilfælde orientere den kommunale myndighed om den meddelte tidsfrist. Samtidig skal den kommunale myndighed anmodes om straks at fremsende dokumentation til fødevareregionen og til bedriften, når drikkevandskravene igen er overholdt. Såfremt fødevareregionen ikke inden for den fastsatte tidsfrist har modtaget dokumentation fra den mælkeproducerende bedrift eller den kommunale myndighed om, at ejendommens vandforsyning overholder drikkevandskravene, skal bedriften forbydes at markedsføre mælk.

 

Mælkeleverancen kan genoptages, når den kommunale myndighed vurderer på grundlag af ovennævnte parametre, at drikkevandskravene er dokumenterede at være overholdt.

 

Afsnit VII

Egenkontrol i mælkeproducerende bedrifter

 

 

Den mælkeproducerende bedrift skal etablere og udføre forenklet egenkontrol efter retningslinjer for god hygiejnepraksis.

Hygiejneforordningen, art. 4, stk. 1 og bilag I

Fødevarelovgivningen fastsætter en række bestemmelser for hygiejne i mælkeproducerende bedrifter.

 

Egenkontrol efter retningslinjer for god hygiejnepraksis skal i mælkeproducerende bedrifter medvirke til at sikre, at den rå mælk ikke udgør en risiko for menneskers sundhed, og at fødevarelovgivningen i øvrigt overholdes. Egenkontrollen indebærer således styring af kontrolpunkter indenfor mælkeproduktion således, at risici forebygges.

 

Branchekoden for egenkontrol i mælkeleverende besætninger giver anbefalinger til styring af kontrolpunkter indenfor mælkeproduktion. Eksempler på kontrolpunkter er anvendelse af vand, anvendelse af veterinære lægemidler, yverhygiejne, udpegning og frasortering af forandret mælk, køling af mælk, personlig hygiejne, rengøring og vedligeholdelse

 

Det vil være i overensstemmelse med god hygiejnepraksis, at den mælkeproducerende bedrift iværksætter foranstaltninger til at rette afvigelser, som konstateres i forbindelse med egenkontrollens gennemførelse. Disse tiltag bør løse den konkrete situation og være egnede til at forhindre lignende fremtidige afvigelser i bedriften.

 

Kvalitetsrådgivning kan indgå som et element i bedriftens egenkontrol som beskrevet i branchekoden for egenkontrol i mælkeleverende besætninger. Kvalitetsrådgiveren bistår bedriften med at etablere og vedligeholde egenkontrollen dels ved regelmæssige besøg i alle besætninger dels ved rådgivning i forbindelse med tiltag til løsning af problemer fundet ved egenkontrollens gennemførelse.

 

Kvalitetsrådgiveren kan bistå bedriften med at udarbejde planer for korrigerende handlinger, men det er til enhver tid bedriftens ansvar at iværksætte og gennemføre planerne.

 

Endvidere kan kvalitetsrådgiveren bistå bedriften med at frembringe den nødvendige dokumentation af egenkontrollen bl.a. i form af besøgsrapporter, telefonnotater m.v. Fødevareregionen gennemgår dokumentationen ved kontrolbesøg.

 

Egenkontrolprocedurer hos mælkeproducerende bedriften, der benytter branchekoden ved etablering af egenkontrol, skal ikke være skriftlig.

 

Fødevareregionen har dog mulighed for at påbyde bedriften at udforme skriftlige egenkontrolprocedurer de steder, hvor der er gentagne problemer med hygiejne eller mælkekvalitet

Instruks til fødevareregionen

Hos mælkeproducerende bedrifter, der ikke følger branchekoden, skal fødevareregionen dog stille krav om, at egenkontrolprocedurer, der giver garantier for fødevaresikkerheden, nedskrives.

 

Se endvidere egenkontrolvejledningen om generelle principper for egenkontrol, dokumentation, godkendelse af egenkontrolprogrammer, branchekoder m.v.

Egenkontrolvejledningen

Afsnit VIII

Kriterier for rå mælk

 

 

Mælkekvalitet bedømmes bl.a. på baggrund af analyser for celletal, kimtal, lægemiddelrester og E. coli.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afs. IX, kap. 1, del III, nr. 3 og 4

Hygiejnebekendtgørelsen, § 5, stk. 1 og 4-7

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer og hygiejnebekendtgørelsen fastsætter kriterier for disse parametre, og den mælkeproducerende bedrift har ansvaret for at sikre, at kriterierne overholdes.

 

Kapitel 6

Celletal

 

 

Celletal i mælk fra den enkelte bedrift afspejler bl.a. dyrenes generelle, almene sundhedstilstand med særlig sammenhæng til yversundheden i besætningen. Celletallet bør således benyttes i bedriften som en indikator for, hvordan driften af besætningen fungerer. Store afvigelser i celletal kan indikere problemer med besætningens sundhedstilstand eller afspejle ændringer i besætningens sammensætning. Resultaterne kan ligeledes være med til at synliggøre effekten af tiltag i besætningen.

 

Celletal i komælk må ikke overstige 400.000 celler/ml ved kontrol af stikprøver og beregnet som et rullende geometrisk gennemsnit over tre måneder med mindst én prøve pr. måned.

 

Der er ikke fastsat kriterier for celletal i mælk fra andre dyrearter end køer, selvom prøver skal udtages og analyseres i samme omfang som for komælk.

 

Kapitel 7

Kimtal

 

 

Kimtal i tankmælken fra den enkelte besætning er et udtryk for den generelle hygiejne i forbindelse med produktion og behandling af mælk. Høje kimtal er typisk relateret til problemer med køling af mælken og mangelfuld rengøring og vedligeholdelse af udstyret (for eksempel samlinger, pakninger, pattegummi og slanger).

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afs. IX, kap. 1, del III, nr. 3

Kimtal i komælk må ikke overstige 100.000 kim/ml ved kontrol af stikprøver og beregnet som et rullende geometrisk gennemsnit over to måneder med mindst to prøver pr. måned.

 

Kimtal i mælk fra andre arter end køer må ikke overstige 1.500.000 kim/ml ved kontrol af stikprøver og beregnet som et rullende geometrisk gennemsnit over to måneder med mindst to prøver pr. måned.

 

Kimtallet i mælk fra andre arter end køer, hvor mælken skal benyttes til fremstilling af produkter af rå mælk, og hvor fremstillingen ikke indebærer nogen varmebehandling, må ikke overstige 500.000 kim/ml ved kontrol af stikprøver og beregnet som et rullende geometrisk gennemsnit over to måneder med mindst to prøver pr. måned.

 

Kapitel 8

Lægemiddelrester

 

 

Mælk, der markedsføres, må ikke indeholde lægemiddelrester, der overstiger de fastsatte grænseværdier. Grænseværdierne fremgår af Rådets forordning 2377/90.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afs. IX, kap. 1, del III, nr. 4

Rådets forordning nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærmedicinske præparater i animalske levnedsmidler

Lægemiddelbekendtgørelsen

I branchekoden for egenkontrol i mejerier anbefaler branchen, at mælk ikke indeholder lægemiddelrester, heller ikke under de fastsatte grænseværdier.

 

Kapitel 9

Sygdomsfremkaldende mikroorganismer

 

 

Mælk kan indeholde sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Levering af mælk til direkte konsum må kun foretages direkte fra den mælkeproducerende bedrift til den endelige forbruger.

 

Patogene mikroorganismer og deres toksiner må ikke være tilstede i mælk, der forhandles ved stalddørssalg i mængder, der er til fare for menneskers sundhed.

Fødevareforordningen, art. 14

For at kunne levere mælk direkte fra bedriften til den endelige forbruger skal besætningen være indplaceret i niveau 1 i medfør af bekendtgørelsen om Salmonella Dublin.

Hygiejnebekendtgørelsen, § 5, stk. 1.

Bekendtgørelse om Salmonella Dublin, § 3

Det er ikke muligt, at sikre sig fuldstændig mod forekomst af sygdomsfremkaldende bakterier og virus i rå mælk. Da disse bakterier og virus oftest overføres via fækal forurening af mælken under malkningen, er der fastsat krav til indholdet af E. coli i mælken, som indikator på fækal forurening.

Hygiejnebekendtgørelsen, § 5, stk. 4-7

 

For at kunne levere mælk direkte til den endelige forbruger må indholdet af E. coli efter nedkøling ikke overstige 10 cfu/g. Dog kan et enkelt resultat mellem 10 – 100 cfu/g accepteres, hvis alle de 6 foregående undersøgelser viser resultater under 10 cfu/g.

 

Den mælkeproducerende bedrift skal foranstalte udtagning af mindst én månedlig prøve med henblik på undersøgelse af kriteriets overholdelse.

 

Afsnit IX

Kontrol med kriterier for rå mælk

 

 

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer fastsætter, at der skal etableres en kontrolordning, hvor et repræsentativ antal stikprøver kontrolleres for, om kriterierne for celletal, kimtal og lægemiddelrester overholdes. Ifølge hygiejneforordningen kan denne kontrol udføres af forskellige parter f.eks. virksomheden, der producerer mælken eller virksomheden, der indsamler eller forarbejder mælken.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afs. IX, kap. 1, del III, nr. 2

Hygiejneforordningen fastsætter endvidere, at hvis den rå mælk ikke overholder kriterierne, skal lederen af fødevarevirksomheden underrette den kompetente myndighed og træffe foranstaltninger til at afhjælpe manglerne.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afs. IX, kap. 1, del III, nr. 5

I kontrolforordningen for animalske fødevarer fremgår det, at den kompetente myndighed overvåger den ovenfor nævnte kontrol med kriterier for rå mælk.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, Bilag IV, kap. II, nr. 1

Det fremgår endvidere, at de mælkeproducerende bedrifter har 3 måneder efter første overskridelse af kriterierne for kimtal og celletal til at bringe forholdene i orden. I modsat fald skal markedsføringen afbrydes eller underkastes de krav til behandling og anvendelse, som er nødvendige for at beskytte den offentlige sundhed.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag IV, kap. II, nr. 2

Hygiejnebekendtgørelsen, §§ 9, stk. 3

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer og kontrolforordningen for animalske fødevarer giver således brede rammer for udformningen af kontrolordningen. Formålet hermed er at muliggøre, at medlemsstaterne kan videreføre eksisterende mælkekontrolordninger i de enkelte lande.

 

På denne baggrund videreføres mælkekontrolordningen i Danmark som hidtil, hvilket betyder, at kontrollen fortsat skal etableres som en del af egenkontrollen både hos mælkeproducerende bedrifter og hos virksomheder, der indsamler eller forarbejder mælken. I Danmark foretager Fødevareregionerne overvågning af kriteriernes overholdelse på baggrund af indberetning af analyseresultater fra branchen.

 

Kapitel 10

Kontrol med kriterier for rå mælk

 

 

EU-bestemmelserne nævnt ovenfor er suppleret af nationale bestemmelser om kriterier for rå mælk og kontrollen hermed i hygiejnebekendtgørelsen.

Hygiejnebekendtgørelsen, §§ 9-11

Reglerne om kriterier for rå mælk og kontrollen hermed omfatter mælk fra alle bedrifter med mælkeproducerende husdyr.

 

Mælkekvaliteten fra hver enkelt mælkeproducerende bedrift overvåges via bedriftens og virksomhedens egenkontrol bl.a. ved udtagning og analyse af prøver af tankmælken.

 

Virksomhedens egenkontrol

 

Det fremgår af hygiejnebekendtgørelsen, at virksomheder, der indsamler eller forarbejder mælk, skal udtage ugentlige prøver ved indsamling af mælk fra hver enkelt mælkeproducerende bedrift med henblik på overvågning af kriterierne samt at sikre, at der ikke indsamles mælk fra bedrifter, der ikke opfylder kriterierne.

Hygiejnebekendtgørelsen, § 9 og 11

Virksomheden bør benytte resultaterne fra overvågningen til styring af mælkeindsamling hos leverandører. Virksomheden bør i egenkontrollen have en procedure for overvågning af mælkekvalitet herunder beskrive hvordan virksomheden sikrer, at mælken ikke indsamles fra bedrifter, der overskrider kriterierne for rå mælk, og at fødevareregionen har adgang til samtlige resultater samt modtager indberetninger om overskridelser af kriterierne. Anbefaling til sådanne procedurer fremgår af branchekoden for egenkontrol i mejerier.

 

Virksomheder og transportenheder, der indsamler mælk, betragtes som selvstændige fødevarevirksomheder, og skal derfor bl.a. have selvstændige egenkontrolprogrammer, med mindre de indgår som en del af forarbejdningsvirksomhedens. Under alle omstændigheder skal transportaktiviteten være omfattet af et egenkontrolprogram, som godt kan være forarbejdningsvirksomhedens.

 

Bedriftens egenkontrol

 

Den mælkeproducerende bedrift har ansvaret for at sikre god mælkekvalitet herunder overholdelse af kriterierne for rå mælk. Ved egenkontrol udført efter procedurer for god hygiejnepraksis i bedriften kan der gøres meget for at forebygge problemer med mælkekvaliteten. Bedriftens overvågning af celletal, kimtal, lægemiddelrester og sygdomsfremkaldende mikroorganismer giver bl.a. en indikation af, om procedurerne er tilstrækkelige til at give den nødvendige kvalitetssikring.

Hygiejnebekendtgørelsen, § 9, stk. 1

Ved konstaterede afvigelser skal bedriften iværksætte tiltag, der retter op på forholdet og forebygger eventuelle kommende kvalitetssvigt. Det er lederen af bedriftens ansvar at sikre, at der ikke markedsføres mælk fra besætningen, hvis kriterierne for rå mælk fortsat er overskredet efter 3-måneddersperioden.

Hygiejnebekendtgørelsen, § 9, stk. 2 og 3

Mejeriforeningen og kvalitetsrådgiverne overvåger løbende mælkekvaliteten fra den enkelte mælkeproducerende bedrift for at vurdere behovet for kvalitetsrådgivning. I branchekoden er der fastsat kriterier for, hvornår en kvalitetsrådgiver i forbindelse med svigt i mælkekvaliteten kontakter bedriften enten telefonisk eller ved besøg.

 

Gårdmejerier

 

På gårdmejerier vil det ofte være den samme person, der optræder som ejer af både bedriften og virksomheden. Selvom virksomhedens ansvar for overvågning af leverandørmælken ikke adskiller sig fra, hvad der er gældende for andre bedrifter og virksomheder, kan det give visse problemer. Eksempelvis skal ejeren i praksis stoppe sin egen levering af mælk til eget mejeri i tilfælde af overskridelse af kriterierne.

 

Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at fødevareregionen har ekstra opmærksomhed rettet mod gårdmejerier, særligt hvis virksomheden ikke anvender databasen til afrapportering af analyseresultater, eller hvis bedriften ikke benytter branchekoden for egenkontrol i mælkeleverende besætninger. I bedrifter tilknyttet disse gårdmejerier er kravet til egenkontrollen ofte større, og der skal eventuelt føres hyppigere kontrolbesøg.

 

Kapitel 12

Offentlig kontrol

 

 

Fødevareregionen fører kontrol med egenkontrol med overvågning af kriterierne for rå mælk i mælkeproducerende bedrifter og hos virksomheder, der indsamler og forarbejder mælk.

Instruks til fødevareregionen

Fødevareregionens kontrol med kriterierne for rå mælk foretages bl.a. på baggrund af resultaterne fra virksomhedernes overvågning og indberetning af overskridelser af kriterierne for rå mælk.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag IV, kap. II, nr. 1

Fødevareregionen skal følge op på indberetningerne som beskrevet i afsnittene nedenfor.

 

Den offentlige kontrol med kriterier for rå mælk skal både rettes mod den mælkeproducerende bedrift og mod virksomheden, der indsamler eller forarbejder mælken. Det vil derfor være nødvendigt at etablere et samarbejde mellem fødevareregionerne med henblik på kontrol med overholdelse af kriterierne for rå mælk. I afsnit 8.5.1 beskrives hvorledes fødevareregionerne skal orientere hinanden om mælkeproducerende bedrifter, der overskrider kriterierne.

 

Afsnittene nedenfor beskriver detaljerne i samspillet mellem egenkontrollen i mælkeproducerende bedrifter og virksomheder, der indsamler eller forarbejder mælk, samt myndighedskontrollen.

 

Kapitel 13

Ordinære stikprøver

 

 

Virksomheder, der indsamler eller forarbejder mælk, skal have procedurer, der sikrer, at der udtages repræsentative, ordinære stikprøver af mælk ved indsamling hos den enkelte mælkeproducerende bedrift.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afs. IX, kap. 1, del III, nr. 2

Hygiejnebekendtgørelsen, § 11, stk. 1 og bilag 2

Fødevareregionen kan i særlige tilfælde tillade, at prøverne i stedet udtages af den mælkeproducerende bedrift. Dette kan f.eks. være relevant ved udtagning af prøver af mælk fra bedrifter med andre dyr end køer eller fra bedrifter, der leverer mælk til eget gårdmejeri.

Hygiejnebekendtgørelsen, § 11, stk. 4

De ordinære stikprøver udtages ugentligt. Prøverne analyseres for celletal, kimtal og lægemiddelrester efter frekvenserne fastsat i hygiejnebekendtgørelsen eller efter frekvenser som fastsat i virksomhedens egenkontrolprogram. Frekvenserne i egenkontrolprogrammerne kan ikke være sjældnere end minimumsfrekvenserne i hygiejnebekendtgørelsen.

Hygiejnebekendtgørelsen, § 11, stk. 1, og bilag 2, nr. 2

De ordinære stikprøver skal være repræsentative for den leverede mælkemængde, og de udtages på tankniveau i den enkelte besætning.

 

Det er kun resultaterne fra de repræsentative, ordinære stikprøver udtaget i forbindelse med virksomhedernes overvågning af mælkekvalitet, der må indgå i beregning af geometriske gennemsnit for celletal og kimtal.

 

Virksomheder, der indsamler eller forarbejder mælk, skal sikre, at prøverne analyseres på et laboratorium godkendt af Fødevarestyrelsen.

Hygiejnebekendtgørelsen bilag 2, nr. 2

Øvrige prøver betragtes som egenkontrolprøver, der skal følges op på i virksomhedens og i bedriftens egenkontrol. Fødevareregionen skal kun underrettes om resultater af disse egenkontrolprøver, hvis der er fare for menneskers sundhed. Virksomheder, der indsamler eller forarbejder mælk, skal dog altid underrette fødevareregionen ved fund af lægemiddelrester over grænseværdierne.

 

Virksomheder, der indsamler eller forarbejder mælk, har endvidere ansvaret for, at de personer, der udtager prøverne (for eksempel tankvognschauffører), har modtaget særlig instruktion om korrekt prøveudtagning. I branchekoden for egenkontrol i mejerier findes et forslag til en procedure for udtagning, opbevaring og indsendelse af mælkeprøver.

Hygiejnebekendtgørelsen, bilag 2, nr. 1

Branchekoden for egenkontrol i mejerier

I besætninger, der markedsfører mælk fra får og geder, og hvor der indsamles mælk sjældnere end én gang om ugen, skal virksomheden, der indsamler eller forarbejder mælken, sikre, at der udtages en ordinær prøve af hver leverance. Når det er muligt, skal prøverne udtages af den kølede mælk enten lige inden indfrysning eller indsamling. I de tilfælde, hvor det er umuligt at udtage prøverne inden indfrysning, for eksempel på grund af manglende udstyr til nedkøling af mælk i bedriften, kan prøverne i stedet udtages på virksomheden lige efter optøning. Virksomheden, der forarbejder mælken, skal sikre, at mælk fra disse leverandører optøs separat af hensyn til prøveudtagningen. Hvis hele leverancen af indfrossen mælk ikke optøs samtidig, skal der udtages en ordinære prøve af hver af de optøede delmængder.

Hygiejnebekendtgørelsen, § 11, stk. 2

 

Kapitel 14

Prøveresultater og indberetning

 

 

Virksomheden skal fremsende samtlige analyseresultater til den mælkeproducerende bedrift, idet bedriften er ansvarlig for overholdelse af kriterierne og benytter resultaterne til overvågning heraf. Virksomheden skal ligeledes sikre, at analyseresultaterne for celletal og kimtal er beregnet som geometriske gennemsnit.

 

Virksomheden skal sikre, at samtlige analyseresultater fra overvågningen stilles til rådighed for fødevareregionen, idet de benyttes i fødevareregionens kontrol med mælkeproducerende bedrifter. De fleste virksomheder afrapporterer analyseresultaterne i en database, der er tilgængelig for fødevareregionen. Databasen benyttes endvidere af kvalitetsrådgiveren til overvågning af kriterierne for rå mælk hos den enkelte leverandør med henblik på vurdering af behov for rådgivning.

Hygiejnebekendtgørelsen, § 12, stk. 3

Virksomheder, der ikke benytter databasen, skal på anden måde sikre, at samtlige resultater er til rådighed for fødevareregionen for eksempel ved indsendelse hver uge.

 

Virksomheden skal ugentligt indberette analyseresultater fra mælkeproducerende bedrifter, hvis mælk ikke overholder kriterierne for celletal og kimtal.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afs. IX, kap. 1, del III, nr. 5

Indberetning af overskridelser af celletal og kimtal sker normalt automatisk ved indsendelse af ugentlige lister til fødevareregionen. Overskridelser fremgår tydeligt af listerne ved markering af leverandørnummer på bedriften i regionen.

 

Fødevareregionen foretager den nødvendige opfølgning på overtrædelser bl.a. på baggrund af indberetningerne, og derfor skal det klart fremgå af listerne i hvilken uge efter første overskridelse af celletal og kimtal, bedriften befinder sig samt hvilken virksomhed, bedriften er tilknyttet.

 

Virksomheden skal endvidere indberette til fødevareregionen, når en mælkeproducerende bedrift får mulighed for at markedsføre mælk på særlige vilkår under skærpet overvågning samt ved afbrydelse og genoptagelse af leverancer i perioden med skærpet overvågning. Oplysningerne vil ligeledes fremgå af ugelisterne, og indberetningen skal altid indeholde dokumentation i form af analyseresultater og datoer.

Hygiejnebekendtgørelsen, § 10, stk. 4

Fund af lægemiddelrester skal straks indberettes, og disse indberettes særskilt.

 

Overskridelser af det mikrobiologiske kriterium for E. coli, som medfører, at den mælkeproducerende bedrift ikke må leverer mælk direkte til den endelige forbruger, skal straks indberettes til fødevareregionen

 

Virksomheder, der indsamler anden mælk end komælk, skal kun indberette analyseresultater for kimtal, lægemiddelrester og E. coli, idet der kun er fastsat kriterier for disse parametre.

 

Kapitel 15

Overskridelse af kriterier for celletal og kimtal i mælk

 

 

Virksomheden har ansvaret for at sikre, at ordinære stikprøver af mælk til bestemmelse af kimtal analyseres mindst 1 gang for hver 2 uger, og at ordinære stikprøver til bestemmelse af celletal analyseres mindst 1 gang for hver 4 uger.

Hygiejnebekendtgørelsen, § 11, stk. 1 og bilag 2, nr. 2

Efter første konstaterede overskridelse har den mælkeproducerende bedrift 3 måneder til at nedbringe kimtallet eller celletallet så kriteriet igen overholdes. Hvis dette ikke sker, skal bedriften afbryde markedsføring, og virksomheden skal afbryde indsamling, indtil kriteriet igen er overholdt, eller indtil bedriften kan markedsføre mælk på særlige vilkår under skærpet overvågning.

Hygiejnebekendtgørelsen, § 9, stk. 3

I perioder, hvor markedsføring af mælk fra en bedrift er afbrudt, skal virksomheden foranledige, at der alligevel udtages ordinære mælkeprøver.

 

Hygiejnebekendtgørelsen, bilag 2, nr. 3

Både mælkeproducerende bedrifter og virksomheder, der indsamler eller forarbejder mælk, er ansvarlig for at træffe de nødvendige foranstaltninger ved overskridelser.

Hygiejnebekendtgørelsen, § 9, stk. 2

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afs. IX, kap. 1, del III, nr. 5

Det er virksomhedens ansvar løbende at overvåge resultaterne for kimtal og celletal i mælken fra den enkelte mælkeproducerende bedrift. Udtagning af prøver til analyse, overvågning af analyseresultater og opfølgning på overskridelser skal beskrives i virksomhedens egenkontrolprogram.

 

Det er den mælkeproducerende bedrifts ansvar at iværksætte de nødvendige tiltag i bedriften allerede ved den første overskridelse af kriterierne. Bedriften har 3 måneder til at afhjælpe manglerne evt. ved brug af kvalitetsrådgivning eller ved henvendelse til en praktiserende dyrlæge med henblik på rådgivning. Bedriften skal, evt. bistået af en kvalitetsrådgiver, som en del af egenkontrollen notere hvilke tiltag, der konkret er iværksat i forbindelse med overskridelse af kriterierne. Det er bedriftens ansvar at sikre, at markedsføring afbrydes, hvis kriterierne stadig er overskredet 3 måneder efter første overskridelse.

 

Fødevareregionen skal fremsende et brev (gengivet i bilag 2) til den mælkeproducerende bedrift i 9. uge efter første overskridelse, hvis det geometriske gennemsnit ikke er bragt i orden inden da. Det fremgår af ugelisten, i hvilken uge den enkelte mælkeproducerende bedrift befinder sig. Brevet er en varsling om, at fødevareregionen vil udføre et ekstraordinært kontrolbesøg i bedriften, hvis analyseresultaterne viser, at celletallet eller kimtallet forsat er for højt efter den dato, hvor de 3 måneder er gået. Dato for kontrolbesøget skal angives i brevet. Brevet indeholder desuden information til bedriften om reglerne for markedsføring af mælk .

Instruks til fødevareregionen

Afbrudt markedsføring/indsamling

 

Den mælkeproducerende bedrift og den virksomhed, der indsamler eller forarbejder mælken, skal afbryde hhv. markedsføring og indsamling af mælk fra den dato, hvor 3 måneders perioden udløber. Indtil kriterierne igen er opfyldt, er markedsføring og indsamling af mælk fra bedriften forbudt, medmindre mælken markedsføres under skærpet overvågning. Mælken må ikke markedsføres og indsamles i udelukkelsesperioden; dvs. fra den dato angivet ovenfor indtil en prøve viser, at kriterierne overholdes. Mælken, hvoraf prøven udtages, skal kasseres. Derfor vil der altid skulle kasseres mælk fra mindst 1 malkning, nemlig den hvoraf prøven udtages.

Hygiejnebekendtgørelsen, § 9, stk. 3, og § 10

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afs. IX, kap. 1, del III, nr. 5

Virksomheden skal således have procedurer, der sikrer, at der ikke indsamles mælk fra bedriften, og at den transportvirksomhed, der indsamler mælk fra bedriften, er informeret herom. Virksomheden bør orientere bedriften om, at indsamlingen afbrydes/indstilles.

 

Fødevareregionen skal kontrollere, at der i virksomhedens egenkontrolprogram er procedurer, der sikrer mælkeovervågningen. Procedurerne skal bl.a. sikre, at der ikke indsamles mælk fra bedrifter, hvor mælken ikke overholder kriterierne. Fødevareregionen skal følge op på konkrete sager om afbrudt indsamling for at kontrollere, at procedurerne overholdes, og at indsamling af mælk afbrydes f.eks. ved stikprøvevis kontrol med indvejede mængder fra de pågældende mælkeproducerende bedrifter i de pågældende perioder med markedsføringsstop.

Instruks til fødevareregionen

Den mælkeproducerende bedrift skal ligeledes have procedurer, der sikrer, at mælken ikke markedsføres.

 

Fødevareregionen skal senest 3 uger efter afbrudt markedsføring foretage et ekstraordinært kontrolbesøg i bedriften. Kontrolbesøget er varslet med det brev, som fødevareregionen sender i uge 9. Ved kontrolbesøget skal fødevareregionen ved inspektion og gennemgang af egenkontrollen kontrollere, at bedriften har iværksat foranstaltninger, der afhjælper manglerne (bl.a. ved gennemgang af besøgsrapporter fra kvalitetsrådgiveren).

Instruks til fødevareregionen

Fødevareregionen skal endvidere kontrollere, at bedriften har iværksat tiltag, der sikrer, at mælken ikke markedsføres i perioden, hvor det er forbudt. Dette kan f.eks. gøres ved at spørge til, hvilke tiltag der er foretaget for at få nedbragt celletallet og ved at bede om at se dokumentation for leverede mængder. Det kan være vigtigt at få forklaret udsving i mængderne. Regionen kan endvidere oplyse om, at der foretages kontrol med leverede mængder på mejeriet.

 

Hvis det konstateres, at der på trods af for højt celle- eller kimtal er markedsført mælk, skal fødevareregionen følge sagen op med en sanktion. Opfølgningen skal ske i overensstemmelse med Kontrolvejledningens kapitel 5, og den skal altid bero på en konkret vurdering.

 

Fødevareregionens opfølgning på overskridelser, der fører til afbrudt markedsføring og indsamling, skal således både rettes mod bedriften og mod virksomheden.

 

Kontrolrapporten fra det ekstraordinære kontrolbesøg i bedrifter, der markedsfører mælk til en virksomhed i en anden fødevareregion, skal sendes i kopi til den fødevareregionen eller kontrolafdeling, hvor denne virksomhed er hjemhørende. Fødevareregionen skal bruge oplysningen i forbindelse med de ordinære kontrolbesøg i virksomheden, hvor regionen skal følge op på enkeltsager og på virksomhedens egenkontrol med styring af leverandørmælk.

 

Konstaterer fødevareregionen, at der er markedsført og indsamlet mælk fra bedrifter, der ikke overholder gældende lovgivning om mælkekvalitet, udstedes en administrativ bøde både til bedriften og mejeriet. Bøden kan eventuelt følges op med et påbud om forbedret egenkontrol, hvis det er nødvendigt. I tilfælde hvor bedriften og virksomheden hører til i forskellige fødevareregionerne eller kontrolafdelinger, skal regionerne orientere hinanden om eventuelle afgørelse ved konstaterede overtrædelser i forbindelse med overskridelser af kriterierne for rå mælk.

 

Genoptagelse af markedsføring og indsamling

 

Den mælkeproducerende bedrift må ikke markedsføre mælk, før kriteriet for celletal eller kimtal igen er overholdt.

Hygiejnebekendtgørelsen, § 9, stk. 3

Mælkeproducerende bedrifter med kvægbesætninger, hvorfra komælken ikke overholder kriterierne, kan dog i en periode på 60 dage markedsføre komælk på særlige vilkår under skærpet overvågning.

Hygiejnebekendtgørelsen, § 10

Virksomheden kan først genoptage indsamling af mælk på almindelige vilkår, når resultater fra de ordinære stikprøver viser, at kimtal eller celletal i mælken fra besætningen overholder kriteriet.

Hygiejnebekendtgørelsen, § 9, stk. 3

Skærpet overvågning i prøveperiode

 

På trods af overskredne kriterier for celletal eller kimtal har mælkeproducerende bedrifter med kvægbesætninger en mulighed for at markedsføre komælk på særlige vilkår i en periode på op til 60 dage under skærpet overvågning (herefter prøveperiode).

Hygiejnebekendtgørelsen, § 10

Den skærpede overvågning af mælken herunder de særlige vilkår for markedsføringen omfatter kun det kriterium, der er overskredet. I prøveperioden overvåges det overskredne kriterium på baggrund af enkeltresultater, idet det geometriske gennemsnit er overskredet. Almindeligvis er der tale om, at enten celletallet eller kimtallet er under skærpet overvågning, og det kriterium, der ikke er overskredet, overvåges på almindelige vilkår ved brug af gennemsnittet.

 

På samme måde som ved markedsføring på almindelige vilkår, har virksomheden ansvaret for at foretage ugentlig udtagning af repræsentative, ordinære prøver i forbindelse med den skærpede overvågning af mælken.

Hygiejnebekendtgørelsen, § 11, stk. 1

Under skærpet overvågning i prøveperioden skal prøverne analyseres ugentligt for det overskredne kriterium.

Hygiejnebekendtgørelsen, bilag 2, nr. 2

Virksomheden skal i egenkontrolprogrammet have procedurer, der sikrer, at der kun indsamles mælk hos mælkeproducerende bedrifter, der overholder de særlige vilkår for markedsføring i en prøveperiode under skærpet overvågning.

 

Betingelsen for at indgå i en prøveperiode er, at bedriften kan dokumentere, at mælkekvaliteten fra besætningen overholder kravene. Dette dokumenteres ved, at celletallet eller kimtallet i en repræsentativ enkeltprøve (herefter genåbningsprøve) overholder grænserne på henholdsvis 400.000 celler/ml eller 100.000 kim/ml afhængigt af hvilket kriterium, der er under skærpet overvågning.

Hygiejnebekendtgørelsen, § 10, stk. 1

Genåbningsprøven skal være udtaget efter datoen for markedsføringsstoppet, og kan udtages enten som en ordinær stikprøve eller som en ekstraprøve. Virksomheden skal fremsende analyseresultatet for genåbningsprøven til fødevareregionen.

Hygiejnebekendtgørelsen, § 10, stk. 4

De særlige vilkår i prøveperioden indebærer, at samtlige enkeltresultater for enten celletal eller kimtal skal overholde grænserne på henholdsvis 400.000 celler/ml eller 100.000 kim/ml afhængigt af hvilket kriterium, der er under skærpet overvågning.

Hygiejnebekendtgørelsen, § 10, stk. 2

Virksomheden har ansvaret for at sikre, at genåbningsprøven og alle øvrige ordinære prøver i prøveperioden udtages og analyseres efter de retningslinjer, der gælder for de ordinære prøver, samt at det overskredne kriterium analyseres ugentligt.

Hygiejnebekendtgørelsen, § 11, stk. 1

Prøveperioden kan højst vare 60 dage regnet fra datoen, hvor genåbningsprøven er udtaget.

Hygiejnebekendtgørelsen, § 10, stk. 3

Hvis et enkeltresultat for det overskredne kriterium i prøveperioden overstiger værdien på henholdsvis 400.000 celler/ml eller 100.000 kim/ml skal virksomheden øjeblikkeligt afbryde indsamling af mælk, og bedriften skal øjeblikkeligt afbryde markedsføringen. Bedriften kan komme tilbage i prøveperioden ved udtagning af en ny genåbningsprøve, men prøveperioden forlænges ikke, dvs. stadig højst 60 dage fra første genåbningsprøve.

Hygiejnebekendtgørelsen, § 10, stk. 2

Virksomheden skal underrette fødevareregionen om analyseresultater for overskridelser og fornyede genåbningsprøver i prøveperioden.

Hygiejnebekendtgørelsen, § 10, stk. 4

Skærpet overvågning i en prøveperioden kan afsluttes før de 60 dage er gået, hvis kriterierne for det geometriske gennemsnit for kimtal eller celletal igen er overholdt.

 

Hygiejnebekendtgørelsen, § 9, stk. 1, og § 10, stk. 3

Resultaterne fra de ordinære stikprøver udtaget i prøveperioden indgår i beregning af det geometriske gennemsnit. Resultaterne fra genåbningsprøver indgår kun i beregning af det geometriske gennemsnit, hvis prøven er udtaget som en ordinær prøve.

 

Er kriteriet stadig ikke overholdt efter 60 dages prøveperiode, må bedriften ikke markedsføre mælk, og virksomheden må ikke indsamle mælk. Mælk kan først markedsføres og indsamles igen, når det geometriske gennemsnit for det overskredne kriterium er overholdt.

 

Kapitel 16

Kontrol med lægemiddelrester

 

 

Virksomheden har ansvar for at sikre, at ordinære stikprøver til bestemmelse af lægemiddelrester analyseres 1 gang i løbet af en periode på 4 uger

Hygiejnebekendtgørelsen, § 11, stk. 1, og bilag 2, nr. 2

Ved fund af lægemiddelrester over grænseværdierne skal virksomheden sikre, at der i de efterfølgende 4 uger analyseres 1 prøve pr. uge.

 

Hygiejnebekendtgørelsen, bilag 2, nr. 4

Ved fund af lægemiddelrester over grænseværdien skal fødevareregionen foretage et ekstraordinært kontrolbesøg i den mælkeproducerende bedrift.

Instruks til fødevareregionen

Ved gentagne overskridelser af grænseværdier skal fødevareregionerne udføre øget offentlig kontrol i overensstemmelse med lægemiddelbekendtgørelsen og vejledning om kontrol med lægemidler til dyr og restindhold heraf i fødevarer. Se samme regelsæt vedrørende opfølgning på fund af ulovlige stoffer.

 

Se generelt om regler for anvendelse af og opfølgning på fund af rester af veterinære lægemidler i vejledning om kontrol med lægemidler til dyr og restindhold heraf i fødevarer.

Vejledning om kontrol med lægemidler til dyr og restindhold heraf i fødevarer

Kapitel 17

Kontrol med sygdomsfremkaldende mikroorganismer

 

 

Hvis den mælkeproducerende bedrift leverer mælk direkte til den endelige forbruger, er det bedriftens ansvar, at udtage de lovpligtige undersøgelser for E. coli.

Hygiejnebekendtgørelsen, § 5, stk. 4-7 og bilag 1

Prøverne skal udtages fra mælketanken efter afkøling af mælken mindst en gang om måneden. Prøvestørrelsen skal være mindst 100 ml. Prøven skal udtages i et egnet prøveglas og opbevares på køl indtil forsendelse. Prøven skal hurtigst muligt efter prøveudtagning indsendes til det analyserende laboratorium.

 

Prøverne kan udtages og analyseres af den virksomhed, som indsamler mælken, eller bedriften kan vælge selv at udtage prøven og sende den til et laboratorium, der er akkrediteret til at foretage analyse for E. coli.

 

Hvis bedriften konstaterer overskridelser af det mikrobiologiske kriterium for E. coli, skal markedsføring af mælk direkte til den endelige forbruger indstilles, indtil en ny prøve viser et tilfredsstillende resultat. Denne nye prøve behøver ikke at afvente den næste rutinemæssige prøveudtagning.

 

Der er i bestemmelserne på særlige vilkår indføjet en mulighed for, at bedriften kan fortsætte levering, hvis én enkelt prøve viser et resultat over 10 men under 100 E. coli pr. ml. Betingelsen herfor er, at de foregående 6 undersøgelser har vist tilfredsstillende resultater, dvs. under 10 E. coli pr. ml. Der ud over skal bedriften sikre, at der inden én uge efter modtagelse af det utilfredsstillende resultat foretages en ny undersøgelse.

 

Hvis der opstår mistanke om, at mælken kan indeholde andre specifikke sygdomsfremkaldende bakterier eller virus, enten som følge af sygdom i besætningen eller fra klager fra aftagere af produktet, skal bedriften på eget initiativ foranledige en undersøgelse af mælken for relevante sygdomsfremkaldende bakterier eller virus.

 

Afsnit X

Dokumentation af egenkontrollen

 

 

Mælkeproducerende bedrifter skal dokumentere egenkontrollens gennemførelse og resultater. Bedriften opnår herved et overblik over afvigelser i produktionen og hyppigheden af fejl, så det bliver muligt at rette fejl, mens de endnu er af mindre betydning.

Hygiejneforordningen, bilag 1, del A, III

Andre personer såsom kvalitetsrådgivere, dyrlæger og konsulenter kan hjælpe den mælkeproducerende bedrift med at føre dokumentationen.

 

Dokumentation af egenkontrol i bedriften skal som minimum omfatte følgende:

 

– Analyseresultater fra overvågning af mælkekvalitet og sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

 

– Tilbageholdelsessedler og optegnelser over anvendelse af lægemidler.

 

– Analyseresultater for vandkvalitet, når vandet kommer fra egen boring.

 

– Besøgsrapporter m.v. fra kvalitetsrådgiveren.

 

Endvidere bør der i egenkontrollen foreligge dokumentation for de tiltag, der er iværksat ved afvigelser, evt. udført som fejlrapporter eller notater på besøgsrapporten. Breve fra virksomheden vedr. overvågning af mælkekvalitet kan ligeledes være nyttig dokumentation af egenkontrollen.

 

Virksomheder, der indsamler eller forarbejder mælk, skal i egenkontrolprogrammet have dokumentation for overvågning af leverandørmælk. Det skal være muligt for fødevareregionen at kontrollere, at virksomheden ikke har indsamlet mælk i bedrifter, der overskrider kriterierne for rå mælk.

 

Dokumentationen skal opbevares på en samlet og overskuelig måde.

 

Opbevaring af dokumentation kan foregå elektronisk. Analyseresultater fra mælkeovervågningen og overvågning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer skal opbevares i mindst 2 år

 

Afsnit XI

Offentlig kontrol

 

 

Kontrol med mælkeproducerende bedrifter følger de generelle kontrol- og sagsopfølgningsprincipper i kontrolvejledningens afsnit 3 og 5.

Instruks til fødevareregionen

Den offentlige kontrol med mælkeproducerende bedrifter foretages af fødevareregionerne ved ordinære og ekstraordinære kontrolbesøg. Ordinære kontrolbesøg skal udføres efter frekvenser fastsat af Fødevarestyrelsen.

Auditfrekvensvejledningen

Det er nødvendigt, at fødevareregionen ved, om den enkelte mælkeproducerende bedrift benytter sig af branchens kvalitetsrådgivning i egenkontrollen, da det har betydning for frekvensen for kontrolbesøgene. Efter aftale orienterer Mejeriforeningen Fødevarestyrelsen om mælkeproducerende bedrifter med kvægbesætninger, der ikke benytter kvalitetsrådgivning.

 

Mælkeproducerende bedrifter, der producerer anden mælk end komælk, er ikke omfattet af branchens kvalitetsrådgivning.

 

Ordinære kontrolbesøg i mælkeproducerende bedrifter, der ikke benytter branchekode, skal udføres hvert 3. år. Dette vil især være aktuelt for bedrifter, der producerer anden mælk end komælk og for bedrifter, der er tilknyttet små gårdmejerier.

 

Kapitel 18

Ordinære kontrolbesøg

 

 

Ordinære kontrolbesøg omfatter inspektion af bedriften samt gennemgang af egenkontrollen. Fødevareregionens gennemgang af egenkontrol vil ofte være baseret på dialog med lederen af bedriften, idet der ikke som udgangspunkt ikke er krav om skriftlige egenkontrolprocedurer, når bedriften følger branchekoden og benytter kvalitetsrådgivning. Ved fødevareregionens gennemgang skal bedriften fremvise den nødvendige dokumentation.

Instruks til fødevareregionen

De ordinære kontrolbesøg kan med fordel ske samtidigt med andre kontrolopgaver i besætningen, for eksempel dyrevelfærd og medicin, og det er nødvendigt for gennemførelsen af et tilstrækkeligt grundigt kontrolbesøg, at lederen af bedriften er tilstede. Det giver yderligere mulighed for at komme i dybden med særlige områder, hvis lederen af bedriften har forberedt besøget med dokumentation m.v. Kontrolbesøget bør udsættes, hvis den ansvarlige for egenkontrollen ikke er til stede.

 

Ordinære kontrolbesøg i mælkeproducerende bedrifter skal foretages snarest muligt efter registrering af nye bedrifter eller ved ejerskifte og sammenlægning af besætninger. Det er vigtigt, at fødevareregionen på et tidligt tidspunkt vejleder om og kontrollerer fødevarelovgivningens overholdelse.

 

I forbindelse med forberedelse af ordinære kontrolbesøg bør fødevareregionen orientere sig om de seneste resultater fra overvågningen af mælkekvaliteten for eksempel ved brug af databasen. Herved kan regionen evt. konstatere særlige indsatsområder, der bør fokuseres på ved kontrolbesøget. Det er også en mulighed at kontakte kvalitetsrådgiveren i området, idet denne evt. kan komme med oplysninger til brug for kontrolbesøgets planlægning og fremsende relevante besøgsrapporter inden kontrolbesøgets udførelse.

 

Fødevareregionen skal ved ordinære kontrolbesøg kontrollere, at den mælkeproducerende bedrift overholder fødevarelovgivningen. Udover inspektion i besætningen er det vigtigt, at fødevareregionen kontrollerer egenkontrollen, herunder om branchens kvalitetsrådgivning og mejeriets mælkeovervågning fungerer som beskrevet i branchekoderne. Det er bedriften, der er ansvarlig for at fremvise den nødvendig dokumentation for dette. Ved kontrolbesøget bør fødevareregionen endvidere lægge vægt på vejledning om egenkontrol.

 

Ved ordinære kontrolbesøg skal fødevareregionen kontrollere nedenstående områder:

 

– Stalden og dyrene med særlig fokus på dyrenes sundhedstilstand og anvendelse af veterinære lægemidler

 

– Indretning og udstyr.

 

– Malkning og behandling af mælk.

 

– Rengøring, vedligeholdelse og vandkvalitet.

 

– Egenkontrol herunder overvågning af mælkekvalitet.

 

Der kan dog være konkrete omstændigheder, der gør andre ting relevante for kontrollen.

 

Fødevareregionens kontrol med bedriftens egenkontrol herunder branchens rådgivnings- og overvågningsordning foretages bl.a. ved gennemgang af dokumentationen (analyseresultater, besøgsrapporter, fejlrapporter, telefonnotater, breve fra mejerierne m.v.). Det skal bl.a. kontrolleres at:

 

– Bedriften modtager regelmæssige besøg fra kvalitetsrådgiveren (mindst hvert 3. år).

 

– Bedriften, evt. bistået af kvalitetsrådgiveren, overvåger mælkekvaliteten via analyseresultater fra mejeriets kvalitetsafregning og indstiller markedsføring af mælk ved overskridelse af kriterierne for rå mælk.

 

– Bedriften iværksætter tiltag, evt. bistået af kvalitetsrådgiveren, til løsning af de afvigelser, som er konstateret ved egenkontrollens gennemførelse

 

– Bedriften fører den nødvendige dokumentation af egenkontrollens gennemførelse.

 

Kapitel 19

Ekstraordinære kontrolbesøg

 

 

Ekstraordinære kontrolbesøg udføres efter behov og skal bl.a. foretages som opfølgning på overtrædelser af fødevarelovgivningen konstateret ved det ordinære kontrolbesøg.

Instruks til fødevareregionen

Ekstraordinære kontrolbesøg skal ske som opfølgning på:

 

– Overtrædelser konstateret ved ordinære kontrolbesøg for eksempel dårlig rengøring og vedligeholdelse, manglende egenkontrol, dårlig vandkvalitet.

 

– Afbrudt markedsføring på grund af overskridelser af kriterier for celletal og kimtal.

 

– Fund af lægemiddelrester over grænseværdierne.

 

– Opfølgning på henvendelse om mulige overtrædelser af fødevarelovgivningen, for eksempel fra en kvalitetsrådgiver.

 

Fødevareregionen skal foretage et ekstraordinært kontrolbesøg i bedrifter, hvor markedsføring afbrydes på grund af overskridelser af kriterierne for kimtal eller celletal. Ved kontrolbesøget skal fødevareregionen ved inspektion og gennemgang af egenkontrollen kontrollere, at bedriften har iværksat tiltag, der retter op på problemet (bl.a. ved gennemgang af besøgsrapporter fra kvalitetsrådgiveren).

 

Fødevareregionen skal endvidere kontrollere, at bedriften har iværksat tiltag, der sikrer, at mælken ikke leveres i perioden, hvor markedsføring og indsamling er afbrudt.

 

Hos mælkeproducerende bedrifter, der markedsfører mælk på særlige vilkår under skærpet overvågning, kontrollerer fødevareregionen ved gennemgang af analyseresultater (ugelisten og databasen) og anden dokumentation (for eksempel breve fra mejeriet), at de særlige vilkår er overholdt.

 

Fødevareregionen skal foretage et ekstraordinært kontrolbesøg ved indberettede fund af lægemiddelrester over grænseværdien. Ved kontrolbesøget skal fødevareregionen kontrollere egenkontrollen herunder bedriftens dokumentation og optegnelser efter reglerne i bekendtgørelse om lægemidler til dyr.

 

Fødevareregionen skal foretage et ekstraordinært kontrolbesøg, før der træffes en evt. afgørelse i besætninger, hvor der er mistanke om overtrædelser af fødevarelovgivningen. Eksempelvis kan fødevareregionen ikke træffe afgørelse alene på baggrund af observationer foretaget under et besøg af en kvalitetsrådgiver, en praktiserende dyrlæge eller andre. Der skal altid foretages en konkret vurdering af forholdene, og regionen kan kun træffe afgørelse på baggrund af egne iagttagelser, herunder af eksisterende dokumentation i bedriftens egenkontrol.

 

Ved ekstraordinære kontrolbesøg kan fødevareregionen opfordre lederen af bedriften til aktivt at søge kvalitetsrådgivning, hvis det er relevant. Dette kan også blive en indirekte konsekvens af et påbud om at indføre egenkontrolprocedurer, der sikrer en bedre styring af for eksempel yverhygiejnen. Regionen kan dog ikke påbyde en bedrift at søge en bestemt rådgivning.

 

Kapitel 20

Sagsopfølgning

 

 

Generelt henvises der til Kontrolvejledningens kapitel 5 om sagsopfølgning. Nedenstående kan derfor ikke stå alene.

Instruks til fødevareregionen

I det følgende er opfølgningsmulighederne kort berørt, mens det forvaltningsretlige vedrørende myndighedsudøvelse, dokumentation, bevisbyrde, begrundelse og partshøring ikke er beskrevet. Juridisk vejledning kan fås hos i Fødevarestyrelsen, Mørkhøj.

 

Hjemmel til at give påbud og forbud findes i Fødevarelovens § 52, stk. 1, i kombination med den regel, der konkret er overtrådt. Det er vigtigt, at der altid henvises til begge bestemmelser, og at den overtrådte regel er strafbelagt.

 

Markedsføringsforbud kan meddeles, når der er fare for menneskers sundhed ved fund af patogene bakterier eller uacceptable hygiejniske forhold. Det er jævnfør gældende regler forbudt at markedsføre mælk med for højt celle- eller kimtal. Hvis der alligevel markedsføres mælk, vil det være oplagt at give en administrativ bøde for ikke at have udført egenkontrol.

 

Påbud vil typisk kunne gives, når de eksisterende egenkontrolprocedurer viser sig at være utilstrækkelige. Fødevareregionen kan for eksempel påbyde bedriften at indføre procedurer for vedligeholdelse af malkerekvisitter eller påbyde ham at indsende dokumentation for, at vandkvaliteten er i orden. Hvis der findes egenkontrolprocedurer, som ikke er tilstrækkeligt udførlige eller slet ikke dokumenterede, kan fødevareregionen påbyde bedriften at indsende dækkende skriftlige procedurer for det aktuelle problem.

 

Når der allerede findes udmærkede egenkontrolprocedurer, som imidlertid ikke er blevet fulgt, er der tale om, at egenkontrollen ikke er udført. I så fald giver et påbud ingen mening, og fødevareregionen kan i stedet overveje et forbud eller en bøde.

 

Administrative bøder virker bagudrettet som straf for en overtrædelse, der allerede er begået. Sagen skal være ukompliceret, reglen skal være entydig, og overtrædelsen skal være klar, for eksempel hvis mælk er markedsført på trods af, at celle- eller kimtal er for høje, eller at der anvendes ikke godkendte desinfektionsmidler. Samtidig skal der være hjemmel til bødestraf og ikke mindst en retspraksis.

 

Hvis der skal foretages et skøn, for eksempel om indretning og materialevalg i et malkerum er hygiejnisk forsvarligt, er overtrædelsen ikke nødvendigvis klar, og fødevareregionen skal overveje et påbud, før regionen vælger at udstede en bøde. Hvis et påbud om etablering af egenkontrolprocedurer, fremsendelse af dokumentation e.l. ikke bliver fulgt, kan næste skridt være en administrativ bøde. Disse bøder sidestilles normalt med bøder for ikke at overholde et vilkår.

 

Den retspraksis, der er nødvendig for at kunne udstede en administrativ bøde, er sammenfattet i fødevareafdelingens bødekatalog. Det er vigtigt, at fødevareregionen konsulterer bødekataloget, hver gang regionen overvejer at give en administrativ bøde.

 

Politianmeldelser foretages, når administrative bøder ikke bliver vedtaget.

Politianmeldelser foretages endvidere, hvis der ikke findes en administrativ bødepraksis, hvis sagen er principiel, eller hvis politiet for eksempel skal inddrages i efterforskningen.

 

 

Fødevarestyrelsen, den 23. december 2005

Karin Breck

/Vibeke Højbjerg



Bilag 1

Brev om orientering af regler og varsling af ekstraordinært kontrolbesøg.

(Eksemplet er vist med overskridelse af kriteriet for celletal)

 

 

 

Primærproducent Den xx.xx.xx

med overskridelse af celletal Ref.: -/-

J.nr.: xxxxxx

Bedes anført ved svar

 

 

Information om regler for levering af mælk til mejeri

 

Det fremgår af reglerne for levering af mælk til mejeri, at celletallet i mælk skal overholde kriteriet på 400.000 celler pr. ml beregnet som gennemsnit over en 3 måneders periode.

 

Hvis kriteriet overskrides, har De 3 måneder til at bringe celletallet ned igen. I denne periode skal De foretage de nødvendige ændringer i driften af besætningen for at løse problemet.

 

Hvis grænserne for celletal fortsat overskrides efter de 3 måneder, fremgår det af reglerne, at mælken i en prøveperiode kun kan leveres og afhentes på særlige betingelser, herunder at:

 

En genåbningsprøve viser, at celletallet højst er 400.000 celler pr. ml.

Hvert enkelt analyseresultat af ordinære prøver skal være under 400.000 celler pr. ml.

 

Gennemsnittet for celletallet skal være opfyldt efter en prøveperiode på op til 60 dage.

 

Fødevareregion VÆLG region har modtaget oplysning om, at resultaterne fra mælkeovervågningen den "INDTAST første dato for første overskridelse (Eksempel: 15. januar 2003)" viste, at celletallet i mælk fra Deres besætning var for højt. Det var "INDTAST analyseresultat for første overskridelse" celler pr. ml.

 

Mælkeovervågningen gennem de seneste uger viser, at det gennemsnitlige celletal i mælk fra Deres besætning fortsat er for højt. Fødevareregionen skal i den anledning oplyse Dem om, at fristen på 3 måneder for Deres vedkommende udløber den "INDTAST anden dato tre måneder fra første overskridelse (Eksempel: 15. april 2003)". Fra denne dato er det Deres ansvar, at leverance af mælk fra Deres besætning indstilles øjeblikkeligt, og kun genoptages, hvis de betingelser, der fremgår af dette brev, er opfyldt.

 

Overtrædelse af reglerne kan straffes med bøde.

 

Anmeldelse af kontrolbesøg fra Fødevareregionen

Hvis resultaterne af mælkeovervågningen viser, at celletallet fortsat er for højt efter den "INDTAST anden dato tre måneder fra første overskridelse (Eksempel: 15. april 2003)", skal fødevareregionen hermed meddele, at regionen vil udføre ekstraordinært kontrolbesøg på Deres bedrift den "INDTAST dato" i henhold til reglerne for den offentlige kontrol med mælkeleverende besætninger.

 

Det er af afgørende betydning, at De er tilstede under kontrolbesøget. Fødevareregionen skal derfor bede Dem om at give besked, hvis tidspunktet ikke er passende.

 

Fødevareregionen opkræver gebyr for kontrolbesøget.

 

De kan finde henvisning til regler på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk.

 

Med venlig hilsen

 

Dyrlægen i fødevareregionen

 

 

Kopi til:

Virksomheden, der indsamler eller forarbejder mælk.

Føderegionen hvis virksomheden er hjemhørende i en anden region.

 



Bilag 2

Kvalitetsrådgivning

Fra 1. april 2004 er aktiviteten og systematikken i branchens kvalitetsrådgivning øget.

Samtlige mælkeproducerende bedrifter med kvægbesætninger har mulighed for at benytte sig af kvalitetsrådgivningen. I branchekoden anbefales mælkeproducerende bedrifter at benytte kvalitetsrådgivningen som en del af egenkontrollen.

Kvalitetsrådgivningen indebærer som minimum:

Besøg af en kvalitetsrådgiver minimum hvert 3. år (egenkontrolbesøg).

Rådgivning i forbindelse med eller som opfølgning på afvigelser konstateret i forbindelse med egenkontrollens gennemførelse eller ved svigt i mælkekvaliteten. Rådgivningen kan foregå enten ved besøg eller ved telefonisk henvendelse.

Kvalitetsrådgivningsbesøg bør altid resultere i besøgsrapporter, hvori rådgiveren kan anføre anbefalinger til forbedringer af besætningens drift og af egenkontrollen. Besøgsrapporterne skal opbevares i bedriften som en del af den dokumenterede egenkontrol. Telefonnotater kan også benyttes som dokumentation i egenkontrollen. Fælles for besøgsrapporter og telefonnotater er, at de er udført af kvalitetsrådgiveren. Besøgsrapporter og evt. telefonnotater vil være udformet således, at mælkeproducerende bedrifter selv kan notere, hvilke tiltag der konkret er iværksat i bedriften.

Kvalitetsrådgivningen vil både være rettet mod hygiejne, dyresundhed og mælkekvalitet.

Kvalitetsrådgiveren overvåger analyseresultaterne for kriterierne for rå mælk fra hver enkelt mælkeproducerende bedrift. I forbindelse med afvigelser i kriterierne for rå mælk indtræder kvalitetsrådgivning allerede tidligt i forhold til et eventuelt markedsføringsstop, dvs. allerede ved de første tegn på overskridelser konstateret i mælkeovervågningen. I branchekoden er der beskrevet kriterier for, hvornår og hvordan kvalitetsrådgiveren vil etablere kontakt til den mælkeproducerende bedrift enten telefonisk eller ved besøg.

Overvågning af kriterier for rå mælk

Virksomhederne har ansvaret for overvågning af leverandørmælken.

Overvågningen indebærer:

Udtagning af mælkeprøver i den enkelte mælkeproducerende bedrift herunder, at prøver udtages, opbevares og analyseres i henhold til virksomhedens egenkontrol og gældende lovgivning.

Overvågning af analyseresultater og opfølgning på overskridelser i henhold til virksomhedens egenkontrolprogram og gældende lovgivning herunder at sikre at indsamlingen afbrydes ved overskridelser af kriterierne.

Skærpet overvågning af mælkekvalitet i prøveperioden herunder sikre, at der kun indsamles mælk, når de særlige vilkår overholdes.

Som en del af overvågningen skal virksomheden sikre, at den mælkeproducerende bedrift orienteres om samtlige analyseresultater samt om det geometriske gennemsnit for celletal og kimtal. Disse data benyttes i bedriftens egenkontrol.

Virksomhederne skal sikre, at samtlige analyseresultater er til rådighed for fødevareregionen, samt at overskridelser af kriterier for rå mælk indberettes. Nedenstående skema viser en oversigt over indberetninger til fødevareregionen.

 

Hvad skal indberettes

Frekvens og form

Fund af lægemiddelrester over grænseværdien.

Indberettes straks direkte fra laboratoriet.

Overskridelse af kriteriet for celletal eller kimtal.

 

Fremsendes som ugelister med CHR-nummer, analyseresultater, dato for 1. overskridelse og antal uger efter første overskridelse.

Endvidere er det angivet hvilket virksomhed, den enkelte mælkeproducent er tilknyttet.

Afbrudt levering på grund af overskridelser.

 

Fremgår af ugelisten som de mælkeproducerende bedrifter, der er i uge 13 eller senere efter 1. overskridelse.

Resultat af genåbningsprøver og overskridelser af de særlige vilkår i prøveperioden.

Fremgår af ugelisten som enkeltresultater. Datoen for 1. genåbningsprøve fremgår af ugelisten.

 

Genoptagelse på almindelige vilkår.

Fremgår af ugelisten, idet bedriften ikke længere optræder på listen, når kriteriet atter overholdes.

 

 



Bilag 3

Lovgivning

Vejledningen omhandler nedenstående lovgivning, som i relation til fødevarehygiejne, registrering og egenkontrol bl.a. regulerer mælkeproducerende bedrifter.

 

Lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer m.m.

Fødevareloven

Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed

Fødevareforordningen

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne (artikler og bilag I)

Hygiejneforordningen

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske produkter (artikler, bilag I og bilag III, afsnit IX, kapitel I)

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer

Kommissionens forordning (EF) nr. 2074 af 5. december 2005 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende visse produkter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 og vedrørende offentlig kontrol i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, om fravigelse fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 og om ændring af forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004.

Gennemførelsesforordningen

Kommissionens forordning (EF) nr. 2076 af 5. december 2005 om overgangsordninger i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004, (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004 og om ændring af forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004.

Overgangsforordningen

Bekendtgørelse nr. 1355 af 15. december 2005 om fødevarehygiejne

Hygiejnebekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 1356 af 15. december 2005 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder samt egenkontrol

Autorisationsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 134 af 6. marts 2003 om lægemidler til dyr med senere ændringer

Lægemiddelbekendtgørelsen

Vejledning til overstående lovgivning findes i:

 

Hygiejnevejledningen.

Hygiejnevejledningen

Egenkontrolvejledningen.

Egenkontrolvejledningen

Autorisationsvejledningen.

Autorisationsvejledningen

Vejledning til lægemiddelbekendtgørelsen.

Vejledning til lægemiddelbekendtgørelsen

Kontrolvejledningen.

Kontrolvejledningen

Vejledning om offentlig mikrobiologisk kontrol med fødevarer.

Mikrobiologisk kontrol vejledningen