VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Kapitel 3
Ophold og beskatning her i landet
§ 3.
Retten
til barseldagpenge er betinget af, at personen ved fraværsperiodens
begyndelse
har lovligt ophold her i landet eller efter EF-forordning nr. 1408/71 af 14.
juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere,
selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden
for
Fællesskabet, er omfattet af dansk lovgivning om social sikring.
Stk. 2.
Barseldagpenge kan dog udbetales under ophold i udlandet til en person, der
er
udsendt af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet til beskæftigelse i
højst
1 år i udlandet, når den udsendtes indkomst kan beskattes i Danmark.
Stk. 3.
Barseldagpenge kan endvidere
udbetales til en person, der ved fraværsperiodens begyndelse opholder sig i
udlandet i en periode, som der efter § 27, stk. 3, eller § 28,
stk. 2, ses bort fra ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet er
opfyldt.
Stk. 4.
Personer, der efter en
international aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om
social sikring, har ret til barseldagpenge, selv om de ikke har ophold her i
landet.
Stk. 5.
En person, der ved starten af en
fraværsperiode er berettiget til barseldagpenge i overensstemmelse med
stk. 1-4, bevarer retten til barseldagpenge for den resterende del af
denne periode, uanset hvor personen opholder sig.
§ 4.
Retten
til barseldagpenge er betinget af, at den indkomst, der indgår i
beregningsgrundlaget efter kapitel 8, kan beskattes i Danmark.
Stk. 2.
Barseldagpenge
kan dog udbetales til personer, hvis indkomst ikke er omfattet af
stk. 1,
når
1)
indkomsten kan
beskattes på Færøerne eller i Grønland og
2)
de pågældende ikke
har eller ikke længere har ret til barseldagpenge eller anden erstatning for
tab af indtægt efter lovgivningen for Færøerne og Grønland og de pågældende i
øvrigt enten har ophold her i landet eller har ophold i Grønland eller på
Færøerne og indtægten er erhvervet ved beskæftigelse her i landet eller på
dansk skib.
Stk. 3.
Personer,
der efter EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af dansk lovgivning om social
sikring, har ret til barseldagpenge, selv om deres indkomst omfattet af
stk. 1
ikke kan beskattes i Danmark.
Stk. 4.
Personer,
der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk
lovgivning om social sikring, har ret til barseldagpenge, selv om deres
indkomst omfattet af stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark.
Stk. 5.
Får en
person, der har ret til barseldagpenge efter denne lov, udbetalt løn fra en
udenlandsk
arbejdsgiver i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, har
arbejdsgiveren
ret til refusion af barseldagpenge, jf. § 39.
§ 5.
Personer med ophold
her i landet eller indkomst omfattet af § 4, stk. 1, kan ikke opnå
barseldagpenge,
hvis de efter et andet lands lovgivning eller efter lovgivningen for Færøerne
eller Grønland har ret til dagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt
eller de efter EF-forordning 1408/71 er omfattet af en anden medlemsstats
lovgivning om social sikring.
Kapitel 4
Ret til fravær i forbindelse med graviditet,
fødsel og adoption
Ret til fravær under graviditet
§ 6.
En kvinde har ret til fravær fra
arbejdet på grund af graviditet, når der skønnes at være 4 uger til fødslen.
Stk. 2.
En gravid
kvinde er berettiget til fravær inden 4-ugers-perioden før fødslen, hvis
1)
det efter en lægelig
bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat
beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fosteret, eller
2)
arbejdets særlige
karakter medfører risiko for fosteret eller graviditeten på grund af
offentligt
fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde og
arbejdsgiveren ikke kan tilbyde hende anden passende beskæftigelse.
Stk. 3.
En kvinde har ret til fravær fra
arbejdet i forbindelse med forebyggende graviditetsundersøgelser, når disse
skal finde sted i arbejdstiden.
Ret til fravær i de første 14 uger efter fødslen
§ 7.
En moder har ret og pligt til
fravær i de første 2 uger efter en fødsel. Herefter har hun ret til fravær i
yderligere 12 uger.
Stk. 2.
Faderen
indtræder i moderens ret til fravær efter stk. 1, hvis moderen dør eller
på grund af sygdom bliver ude af stand til at passe barnet.
Stk. 3.
En fader har ret til fravær i 2
sammenhængende uger efter fødslen eller efter modtagelse af barnet i hjemmet
eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter
fødslen.
Adoptanters ret til fravær i forbindelse med en
adoption
§ 8.
Kommende adoptanter, der opholder
sig i udlandet for at modtage et barn, har hver ret til fravær fra arbejdet i
op til 4 uger før modtagelse af barnet. Retten til fravær forlænges i op til
4
uger, hvis opholdet i udlandet før modtagelsen af barnet bliver længere end 4
uger af årsager, som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter.
Stk. 2.
Barnet anses for modtaget, når
de formelle betingelser for at rejse hjem med barnet er opfyldt.
Stk. 3.
Det er en
betingelse for ret til fravær efter stk. 1, at der er tale om en
adoption,
der er formidlet af en organisation, der er godkendt efter adoptionsloven,
eller en privat fremmedadoption gennemført efter tilladelse fra
Familiestyrelsen.
Stk. 4.
Til
kommende adoptanter, der skal modtage et adoptivbarn i Danmark, er der ret
til
fravær i op til 1 uge før modtagelse af barnet, hvis barnet ikke allerede har
ophold i adoptanternes hjem. Det er en forudsætning, at adoptanterne af
hensyn
til barnet opholder sig på det sted, hvor barnet befinder sig, inden
modtagelsen. Retten til fravær forlænges i op til 1 uge, hvis opholdet bliver
længere end 1 uge af årsager, som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter.
Stk. 5.
Når de
adoptionsundersøgende myndigheder har bestemt, at adoptanten eller den ene af
de adopterende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet, har forældrene
ret
til fravær efter stk. 6 og 7.
Stk. 6.
I de første 14 uger efter
modtagelse af barnet har en af de adopterende forældre ad gangen ret til
fravær
bortset fra ret til samtidigt fravær i 2 sammenhængende uger. Retten til
fravær
efter stk. 7 kan påbegyndes inden for de første 14 uger efter modtagelse
af barnet.
Stk. 7.
Efter den
14. uge efter modtagelse af barnet har adoptanter ret til fravær fra arbejdet
under forældreorlov efter §§ 9 og 10.
Ret til fravær under forældreorlov
§ 9.
Efter
den 14. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet har hver af forældrene
ret til forældreorlov i 32 uger. Faderen har dog ret til at påbegynde
forældreorloven inden for de første 14 uger efter fødslen.
§ 10.
Hver af forældrene har ret til at forlænge forældreorloven efter § 9
fra 32 uger til 40 uger. Beskæftigede lønmodtagere og selvstændige
erhvervsdrivende har ret til at forlænge forældreorloven efter § 9 fra
32
uger til 46 uger.
Ret til at genoptage arbejdet og til at udskyde
fraværsret
§ 11.
Beskæftigede lønmodtagere har ret
til at genoptage arbejdet og udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af
fraværsretten
efter § 9. Retten til at udskyde fravær kan kun benyttes af den ene af
forældrene. Det udskudte fravær skal, når det udnyttes, holdes i en
sammenhængende periode. Den udskudte fraværsret skal være udnyttet, inden
barnet fylder 9 år.
§ 12.
Efter aftale med arbejdsgiveren
kan en beskæftiget lønmodtager genoptage arbejdet helt eller delvis under
fravær
efter §§ 6-11, jf. dog stk. 5.
Stk. 2.
I forbindelse med aftale om
delvis genoptagelse af arbejdet under fravær efter § 7, § 8,
stk. 6, og § 9 kan det aftales, at fraværsretten forlænges med den
tid, hvori arbejdet har været genoptaget.
Stk. 3.
I forbindelse med aftale om
genoptagelse af arbejdet på fuld tid under fravær efter § 9 kan det
aftales, at fraværsretten udskydes med den tid, hvori arbejdet har været
genoptaget.
Stk. 4.
Udskudt fraværsret skal være
udnyttet, inden barnet fylder 9 år. Hvis en lønmodtager fratræder, inden den
udskudte
fraværsret er udnyttet, er retten til fravær betinget af, at lønmodtageren
indgår aftale med den nye arbejdsgiver om den udskudte fraværsret.
Stk. 5.
Retten til at genoptage arbejdet
efter stk. 1 omfatter ikke moderens fravær i de 2 første uger efter
fødslen.
Fraværsret i særlige tilfælde
§ 13.
Hvis barnet er dødfødt, dør eller
bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har moderen ret til
fravær i 14 uger efter barnets død eller bortadoption. I tilfælde, hvor
moderen
lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges fraværsretten, dog højst
indtil 46 uger efter fødslen. Er barnet dødfødt, eller dør det inden den 32.
uge efter fødslen, bevarer faderen retten til fravær efter § 7,
stk. 3.
Stk. 2.
Hvis et
adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet, har en af
de
adoptionssøgende forældre ret til fravær i 14 uger efter barnets død.
§ 14.
Hvis barnet er indlagt på sygehus,
forlænges eller udsættes den periode, hvor der er ret til fravær.
Stk. 2.
Såfremt arbejdet ikke genoptages
ved indlæggelsen, forlænges den periode, hvor der er ret til fravær, med
indlæggelsesperioden,
hvis indlæggelsen finder sted under de første 46 uger efter fødslen eller
modtagelsen. Fraværsretten kan dog højst forlænges i 3 måneder. Retten til at
forlænge fraværsperioden gælder ikke faderens ret til fravær efter § 7,
stk. 3, eller adoptanters ret til samtidigt fravær efter § 8,
stk. 6.
Stk. 3.
Hvis arbejdet fortsættes eller
genoptages ved indlæggelsen, udsættes retten til fravær for den resterende
periode
til efter udskrivelsen. Det er en betingelse, at udskrivelsen finder sted
inden
60 uger fra fødslen eller modtagelsen.
Lønmodtageres pligt til at underrette arbejdsgivere om
udnyttelse af retten til fravær
§ 15.
En
kvindelig lønmodtager skal med 3 måneders varsel underrette arbejdsgiveren om
forventet fødselstidspunkt, og om hun agter at udnytte retten til fravær før
fødslen, jf. § 6, stk. 1.
Stk. 2.
En
kvindelig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær i de første 14 uger
efter fødslen, jf. § 7, stk. 1, skal inden 8 uger efter fødslen
underrette sin arbejdsgiver om, hvornår hun vil genoptage arbejdet.
Stk. 3.
En mandlig
lønmodtager, der ønsker at udnytte sin ret til fravær efter fødslen, jf.
§ 7, stk. 3, skal senest 4 uger før fraværets forventede begyndelse
underrette arbejdsgiveren herom og om længden af fraværet.
Stk. 4.
En
lønmodtager, der ønsker at udnytte sin ret til forældreorlov, jf. §§ 9
og
10, skal inden 8 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet underrette
sin
arbejdsgiver om tidspunktet for fraværets begyndelse og om længden heraf.
Såfremt fraværsretten afholdes således, at lønmodtagerens fravær falder i
flere
perioder, skal underretningen omfatte påbegyndelsen og længden af senere
fravær.
Stk. 5.
Ved fravær efter § 8 skal
adoptanter så vidt muligt iagttage frister svarende til de i stk. 1-4
nævnte frister.
Stk. 6.
En
lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi barnet er indlagt på
sygehus inden for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen i
hjemmet,
jf. § 14, skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver om
indlæggelsen. Forældrene skal uden ugrundet ophold underrette deres
arbejdsgivere om, hvornår barnet er modtaget i hjemmet efter indlæggelsen.
Hvis
barnet er modtaget, inden der er afgivet varsel efter stk. 2-5,
forlænges
fristen herfor med den tid, barnet har været indlagt. Hvis barnet modtages
efter, at der er afgivet varsel efter stk. 2-5, bortfalder de afgivne
varsler,
og der skal varsles på ny inden 2 uger efter modtagelsen.
Stk. 7.
En fader,
der indtræder i moderens ret til fravær efter § 7, stk. 2, skal
uden
ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver herom og om længden af fraværet.
§ 16.
En lønmodtager, der ønsker at
udskyde mellem 8 og 13 uger af forældreorloven, jf. § 11, skal
underrette
arbejdsgiveren herom senest 8 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet.
Stk. 2.
En beskæftiget lønmodtager, der
ønsker at udnytte retten til at holde orlov, der er udskudt efter § 11,
skal med 16 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår fraværet
påbegyndes, og om længden heraf. Hvis lønmodtageren ikke varsler sit fravær
rettidigt, kan fraværsretten først udnyttes, når det afgivne varsel er
udløbet.
§ 17.
Lønmodtageren har ret til at ændre anvendelsen af fraværsretten, hvis nyt
varsel afgives inden udløbet af fristen for varsel efter § 15,
stk. 1-5, og § 16. Lønmodtageren har ret til at ændre anvendelsen
af
fraværsretten, hvis der indtræffer omstændigheder, som gør det urimeligt at
opretholde fraværsretten som varslet.
Kapitel 5
Ret til barseldagpenge under fravær i
forbindelse med graviditet, fødsel og adoption m.v.
§ 18.
Arbejdsgiveren udbetaler dagpenge under fravær fra arbejdet på grund af
forebyggende
graviditetsundersøgelser, jf. § 6, stk. 3. Bestemmelsen finder ikke
anvendelse, i det omfang en pligt for arbejdsgiveren til at udbetale dagpenge
eller anden passende ydelse følger af kollektiv overenskomst, der som minimum
svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 92/85/EØF om iværksættelse af
foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet
for
arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer.
§ 19.
Til personer, der opfylder betingelserne for ret til barseldagpenge, herunder
beskæftigelseskravet for lønmodtagere i § 27 eller for selvstændige
erhvervsdrivende i § 28, udbetaler kommunen barseldagpenge efter
reglerne
i dette kapitel under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og
adoption.
§ 20.
Ved fravær efter § 6,
stk. 1 og 2, og §§ 7, 8, 13 og 14 udbetaler kommunen barseldagpenge
beregnet efter kapitel 9.
Stk. 2.
I
forbindelse med udbetaling af dagpenge ved fravær efter § 6,
stk. 2,
nr. 1, foretager kommunen visitation og opfølgning efter kapitel 6 i lov om
sygedagpenge.
§ 21.
Ved fravær under forældreorlov, jf. §§ 9 og 10, har forældrene tilsammen
ret til barseldagpenge beregnet efter kapitel 9 i 32 uger indtil 46 uger
efter
fødslen eller modtagelsen af barnet.
Stk. 2
Hvis
fraværet forlænges efter § 10, ophører dagpengeudbetalingen, når der i
alt
er udbetalt barseldagpenge til forældrene uden nedsættelse efter stk. 3
i
32 uger.
Stk. 3.
Hvis
forældrene anmoder kommunen herom, kan udbetalingen af barseldagpenge under
fravær efter § 10 dog udstrækkes, så de udbetales i 40 uger, ved at det
ugentlige dagpengebeløb beregnet efter kapitel 9 nedsættes, således at den
samlede dagpengeudbetaling højst udgør et beløb, der svarer til fulde
barseldagpenge i 32 uger. For beskæftigede lønmodtagere og selvstændige kan
udbetalingen af barseldagpenge under forældreorlov udstrækkes, så de
udbetales
i 46 uger.
Stk. 4.
Nedsættelsen efter stk. 3,
der skal omfatte barseldagpenge til begge forældre, sker fra det tidspunkt,
som
forældrene anmoder kommunen om, og fordeles på den resterende udstrakte
dagpengeperiode.
Stk. 5.
Efter at
udbetaling af nedsatte barseldagpenge er begyndt, har forældrene ikke
mulighed
for helt eller delvis at genoptage arbejdet med den virkning, at den
barseldagpengeret, der ikke udnyttes, senere kan udnyttes efter § 23.
Stk. 6
Ministeren for
familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte nærmere regler om ret til
dagpenge efter stk. 1, når kun den ene af forældrene er omfattet af dansk
lovgivning om social sikring.
§ 22.
Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende
kan genoptage arbejdet helt eller delvis i de perioder, hvor der er ret til
barseldagpenge efter §§ 20 og 21. Dette gælder dog ikke for en moder i
de
2 første uger efter fødslen.
Stk. 2.
Der
udbetales ikke barseldagpenge for uger, hvor arbejdet er genoptaget på fuld
tid.
Stk. 3.
Ministeren
for familie- og forbrugeranliggender fastsætter regler om udbetaling af
barseldagpenge
for uger, hvori arbejdet er genoptaget delvis.
§ 23.
Ved delvis genoptagelse af arbejdet under fravær efter § 7, § 8,
stk. 6,
og § 9 kan retten til barseldagpenge, i det omfang denne ikke udnyttes
af
den anden forælder, forlænges med den tid, hvori arbejdet har været
genoptaget,
og udbetales under senere fravær, jf. dog § 21, stk. 5.
Stk. 2.
Ved genoptagelse eller påbegyndelse
af arbejde under fravær efter § 9 kan retten til barseldagpenge, i det
omfang denne ikke udnyttes af den anden forælder, udskydes med den tid, hvor
arbejdet
er genoptaget, og udbetales under senere fravær, jf. dog § 21,
stk. 5.
Stk. 3.
Retten til
barseldagpenge under senere fravær er betinget af, at dagpengemodtageren
opfylder
beskæftigelseskravet i § 27 eller § 28, når den udskudte orlov skal
holdes.
Stk. 4.
Retten til barseldagpenge under
senere fravær er endvidere betinget af, at ansøgeren er i beskæftigelse
umiddelbart
forud for fraværsperioden.
Stk. 5.
Retten til
barseldagpenge under senere fravær bortfalder, når barnet fylder 9 år.
§ 24.
Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender kan fastsætte nærmere regler om ret til dagpenge efter
§§ 18-23, herunder regler om, hvorledes barseldagpengene fordeles mellem
barnets forældre.
Optjening af ret til ferieydelse under barsel
§ 25.
Når der udbetales barseldagpenge
under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8,
stk. 6,
1. pkt., optjenes der ret til ferieydelse. Ferieydelsen udbetales i det
efterfølgende ferieår.
Stk. 2.
Denne ret gælder ikke, i det
omfang der i den i stk. 1 nævnte periode optjenes ret til
1)
løn under ferie og
ferietillæg efter ferieloven, kollektiv overenskomst m.v.,
2)
feriegodtgørelse
efter ferieloven m.v., der som minimum svarer til dagpengesatsen efter
§ 35, stk. 1, eller
3)
feriedagpenge med ret
til udbetaling i det efterfølgende ferieår efter lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Stk. 3.
Beskæftigelseskravet, jf.
§ 27, finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af ferieydelse efter
denne bestemmelse ved påbegyndelsen af ferien i det efterfølgende ferieår.
Stk. 4.
§ 33, stk. 1, og
§ 35 finder tilsvarende anvendelse ved beregning af ferieydelse efter
denne bestemmelse.
Stk. 5.
Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender fastsætter nærmere regler om retten til optjening og
udbetaling af ferieydelse.
Ret til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn
§ 26.
Forældre med alvorligt syge børn
under 18 år har ret til dagpenge fra kommunen, hvis de i forbindelse med
barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde
i
selvstændig virksomhed.
Stk. 2.
Det er en betingelse, at barnets
sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende
institution
i 12 dage eller mere. Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med
ophold på hospital, hvis barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for
det.
Stk. 3.
Kravet i stk. 2 om en
sygeperiode på 12 dage eller mere gælder ikke ved hospitalsophold for børn af
enlige forsørgere, der har ret til ordinært børnetilskud efter § 2, nr.
1
eller 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Stk. 4.
Kommunen kan i særlige tilfælde
beslutte, at der til barnets forældre kan ydes et højere dagpengebeløb end
fastsat i § 35, stk. 1.
Stk. 5.
Der kan højst ydes dagpenge i
medfør af stk. 1 i 52 uger inden for de forudgående 18 kalendermåneder.
Stk. 6.
Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender fastsætter nærmere regler om betingelserne for
udbetaling
af dagpenge til forældre med alvorligt syge børn under 18 år, herunder regler
om, hvorledes dagpengene fordeles mellem barnets forældre.
Kapitel 6
Beskæftigelseskrav
§ 27.
En
lønmodtager har ret til barseldagpenge fra kommunen, når den pågældende
1)
har været tilknyttet
arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger før fraværsperiodens begyndelse
og
i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer,
2)
ville have været
berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet
herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde været
ret
til dagpenge efter denne lov,
3)
inden for den seneste
måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders
varighed
eller
4)
er elev i lønnet
praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov.
Stk. 2.
I opgørelsen af
13-ugers-perioden i stk. 1, nr. 1, indgår perioder, hvor lønmodtageren
har
1)
arbejdet som
lønmodtager,
2)
arbejdet som
selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager
og
med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet efter § 28,
3)
modtaget dagpenge
efter lov om sygedagpenge eller dagpenge efter denne lov,
4)
modtaget
arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor,
5)
afholdt ferie med løn
eller feriegodtgørelse,
6)
modtaget godtgørelse
i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond eller
7)
været omfattet af en
arbejdskonflikt.
Stk. 3.
Ved vurderingen
af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra
perioder
på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov om
børnepasningsorlov. Der ses endvidere bort fra perioder på indtil 2 år, hvor
der efter lov om social service er ydet godtgørelse for tabt
arbejdsfortjeneste
ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller efter samme lov er ydet
vederlag
ved pasning af døende eller efter denne lovs § 26 er ydet dagpenge til
forældre med alvorligt syge børn.
§ 28.
Retten til
barseldagpenge for en selvstændig erhvervsdrivende er betinget af, at der
inden
for de sidste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst
halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6
måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Har den selvstændige
virksomhed været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med
forudgående beskæftigelse som lønmodtager.
Stk. 2.
Ved vurderingen af,
om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra
perioder
på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov om
børnepasningsorlov.
Der ses endvidere bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om
social service er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af
et handicappet barn i hjemmet eller efter samme lov er ydet vederlag ved
pasning af døende eller efter denne lovs § 26 er ydet dagpenge til
forældre med alvorligt syge børn.
§ 29.
Betingelsen for udbetaling af barseldagpenge er, at beskæftigelseskravet i
§ 27 eller beskæftigelseskravet i § 28 er opfyldt ved påbegyndelse
af
en fraværsperiode.
Stk. 2.
Der kan dog udbetales
barseldagpenge fra det tidspunkt, hvor en person efter fraværets påbegyndelse
opfylder det beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 27, stk. 1, nr.
2.
Stk. 3.
Ved
opgørelse af beskæftigelseskravet efter stk. 1 medregnes perioder, hvor
en
kvinde på grund af arbejdsforholdets særlige karakter har måttet ophøre med
arbejdet inden 4 uger før fødslen eller det efter en lægelig bedømmelse
skønnes
nødvendigt, at kvinden var skånet for arbejde.
Stk. 4.
Betingelserne i stk. 1
gælder ikke for udbetaling af dagpenge under forebyggende
graviditetsundersøgelser
efter § 18.
Kapitel 8
Beregningsgrundlaget for barseldagpenge
§ 32.
Barseldagpenge
ydes på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter lønindtægt,
jf.
stk. 2, og selvstændig erhvervsindtægt.
Stk. 2.
M
inisteren for familie- og forbrugeranliggender
fastsætter regler om, hvilke indtægter der skal henregnes til lønindtægt, og
hvilke indtægter der skal henregnes til selvstændig erhvervsindtægt, og om
beregning af barseldagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved
selvstændig
virksomhed, herunder om anvendelse af indtægtsoplysninger fra
skatteforvaltningen.
§ 33.
Barseldagpenge til
lønmodtagere, der er fraværende, beregnes på grundlag af det ugentlige
timetal
og den timefortjeneste, som lønmodtageren ville have haft under fraværet
efter
betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Hvis denne indtægt i det enkelte tilfælde
ikke er egnet til beregning af barseldagpenge, anvendes i stedet den
gennemsnitlige indtjening inden for de seneste 4 uger før fraværets
begyndelse.
Stk. 2.
Ministeren
for familie- og forbrugeranliggender fastsætter regler om,
1)
i hvilke tilfælde den
gennemsnitlige indtjening inden for de seneste 4 uger kan anvendes, jf.
stk. 1,
2)
i hvilke tilfælde der
kan anvendes andre beregningsperioder end fastsat i nr. 1, og
3)
at reglerne i
stk. 1 og § 35, stk. 1, kan fraviges for lønmodtagere med
skiftende arbejdstid.
Stk. 3.
Ministeren
for familie- og forbrugeranliggender fastsætter regler om udbetaling af
barseldagpenge
for uger, hvori arbejdet er genoptaget delvis.
§ 34.
Barseldagpenge
til personer i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, beregnes på grundlag af det timetal gange den
timefortjeneste, som er lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud
til
arbejdsgiveren.
Kapitel 10
Refusion og finansiering m.v.
Arbejdsgivers ret til refusion af barseldagpenge
§ 39.
En arbejdsgiver, der
udbetaler løn under fravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de
barseldagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen
vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den
udbetalte løn under fraværet.
Stk. 2.
Får
lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles
barseldagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de
enkelte arbejdsforhold berettiger til.
Stk. 3.
En arbejdsgiver, der udbetaler
løn under fravær efter § 6, stk. 2, skal for at kunne gøre et
refusionskrav gældende, jf. § 40, stk. 2, anmelde fraværet til
lønmodtagerens opholdskommune senest 4 uger efter 1. fraværsdag.
Anmeldelse af refusionskrav
§ 40.
En arbejdsgiver, der
efter § 39 er berettiget til refusion af barseldagpenge, skal anmelde
refusionskravet
til lønmodtagerens opholdskommune.
Stk. 2.
Arbejdsgiverens anmodning om
refusion for løn udbetalt i forbindelse med fravær før 4 uger før forventet
fødsel, jf. § 6, stk. 2, sker efter bestemmelserne i kapitel 22 i
lov
om sygedagpenge.
Stk. 3.
Arbejdsgiverens anmodning om
refusion for løn udbetalt i forbindelse med fravær i øvrigt på grund af
graviditet,
barsel og adoption efter §§ 20-23 skal indgives til kommunen senest 8
uger
efter en orlovsperiodes udløb. Indgives anmodning efter denne frist,
bortfalder
retten til refusion for denne periode.
Stk. 4.
En orlovsperiode anses for
udløbet, når der i en uge ikke har været fravær, der berettiger til refusion.
Stk. 5.
Arbejdsgiverens anmodning om
refusion af dagpenge udbetalt efter § 26 ved pasning af alvorligt syge
børn, skal indgives til kommunen inden for de frister for ansøgning, der er
angivet i § 31.
Stk. 6.
Der kan ikke ydes refusion for
løn eller dagpenge udbetalt i forbindelse med fravær på grund af forebyggende
graviditetsundersøgelser, jf. § 18.
Stk. 7.
Ved anmeldelse af refusionskrav
skal lønmodtageren bekræfte oplysninger om fravær og udbetalt løn.
Stk. 8.
Der kan ses bort fra
lønmodtagerens bekræftelse af arbejdsgiverens oplysninger, når ganske særlige
grunde taler for det og arbejdsgiveren på anden fyldestgørende måde
dokumenterer fravær eller krav på refusion.
Stk. 9.
Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender kan fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde
arbejdsgiverens refusionskrav skal anmeldes til kommunen.
Finansiering
§ 41.
Der ydes ikke refusion af
udgifter til dagpenge
efter § 18.
§ 42.
Staten afholder 100 pct. af kommunens udgifter efter denne lov, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
Staten afholder 50 pct. af
kommunens udgifter til dagpenge efter § 26.
§ 43.
Staten
yder forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigede udgifter efter
denne
lov.
Kapitel 11
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 44.
Ved udbetaling af dagpenge fra kommunerne efter denne lov til lønmodtagere i
alderen 16-66 år indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter
§ 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a og § 4 a i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der indbetales ikke bidrag, når personen har
valgt at få tillægspensionen udbetalt fra det 65. år eller senere.
Stk. 2.
De nærmere
regler for beregningen af bidraget fastsættes af bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets
Tillægspension efter principperne i § 15 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 3.
Lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af kommunen.
Stk. 4.
Det af
kommunen beregnede lønmodtagerbidrag afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Kommunens andel af bidraget udgør det dobbelte heraf.
Stk. 5.
Lønmodtagerens del af bidraget tilbageholdes ved dagpengeudbetalingen.
§ 45.
Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes af et bidrag
fra arbejdsgiveren. Kommunens udgifter til indbetaling efter § 44, stk. 3,
afholdes af staten.
Stk. 2.
Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere fra
arbejdsgivere, der modtager barseldagpenge fra kommunen.
Stk. 3.
Arbejdsgivernes
finansieringsbidrag betales sammen med arbejdsgivernes bidrag til dækning af
kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension for sygedagpenge
efter reglerne herom i sygedagpengelovens § 66.
§ 46.
Ved udbetaling af dagpenge efter
§ 18 fra arbejdsgivere under fravær på grund af forebyggende
graviditetsundersøgelser indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension
efter de regler, der fremgår af kapitel 26 i lov om sygedagpenge.
§ 47.
Ved
udbetaling af dagpenge efter denne lov til lønmodtagere indbetales en særlig
pensionsopsparing, der udgør det i § 17 f, stk. 3, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte.
Stk. 2.
Kommunen
eller arbejdsgiveren fratrækker opsparingen af de beregnede dagpenge med
henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter
hvert kvartals udløb. Hver beløbsandel for 1 uge nedrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Stk. 3.
Ministeren
for familie- og forbrugeranliggender fastsætter efter indstilling fra
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling
af beløbet efter stk. 1 og 2 samt om indberetning herom til
Arbejdsmarkedets
Tillægspension, herunder at beløb tilbageholdt af arbejdsgiveren betragtes
som
og indbetales og indberettes sammen med bidrag efter § 65, stk. 1,
i
lov om sygedagpenge.
Kapitel 12
Administration m.v.
§ 48.
Kommunen træffer
afgørelse om retten til barseldagpenge, jf. reglerne om opholds- og
handlekommune
i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2.
Ministeren for
familie- og forbrugeranliggender fastsætter regler om, hvilken kommune der
har
handleforpligtelsen i sager om barseldagpenge til personer med ophold eller
bopæl i udlandet.
§ 49.
Personer,
der modtager ydelser efter denne lov, skal underrette arbejdsgiveren om
forandringer
i deres forhold eller andre omstændigheder, der kan medføre ændring i eller
bortfald af dagpengene, herunder arbejdsgiverens mulighed for at kunne
modtage
refusion.
Stk. 2.
En person,
der har tilsidesat sin oplysningspligt efter stk. 1 eller efter
§ 11
i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller i øvrigt
mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, skal
tilbagebetale
det beløb, der er modtaget med urette.
Stk. 3.
Tilbagebetalingsbeløb opkræves
af kommunen efter regler fastsat af ministeren for familie- og
forbrugeranliggender
i samråd med skatteministeren.
Stk. 4.
Inddrivelsen sker efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.
Stk. 5.
Krav på
tilbagebetaling af for meget udbetalte ydelser efter denne lov kan modregnes
i
ydelser efter loven.
§ 50.
Krav på ydelser efter
denne lov kan ikke gøres til genstand for udlæg eller anden retsforfølgning,
medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor ydelsen kunne kræves
udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.
§ 51.
Udbetalingen af barseldagpenge
ophører for en person, som efter domstolsafgørelse eller administrativ
afgørelse er frihedsberøvet. Udføres der under frihedsberøvelsen arbejde på
det
almindelige arbejdsmarked med tilladelse fra kriminalforsorgen, er der dog
ret
til barseldagpenge efter de almindelige regler.
Stk. 2.
Kriminalforsorgen skal
underrette kommunen, hvis en barseldagpengemodtager undergives strafafsoning
eller andre frihedsberøvende foranstaltninger, herunder varetægtsfængsling.
§ 52.
Barseldagpengeudbetalingen
ophører for en person, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i
landet
i tilfælde, hvor
1)
den pågældende er
varetægtsfængslet,
2)
politiet eftersøger
den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller
3)
der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2.
Dagpengeudbetalingen ophører
endvidere for en person, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i
landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Stk. 3.
Når politiet eller
kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig
strafforfølgning, jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2,
samtidig modtager barseldagpenge, skal kommunen underrettes om unddragelsen.
§ 53.
Efterfølges en strafforfølgning,
jf. § 52, stk. 1, ikke af en domfældelse, udbetaler kommunen
barseldagpenge for den periode, hvor personen var frihedsberøvet eller
unddrog
sig strafforfølgning. Dagpengene efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis
personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.
Kapitel 14
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 55.
Loven træder i
kraft den 3. juli 2006.
Stk. 2.
§ 11,
§ 12, stk. 1, §§ 13, 14, 15, 16,
16 a, 17, 18, 19 og
19 a
i lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004, ophæves, jf. dog
§ 56, stk. 3.
§ 56.
Ved opgørelser af perioder med
ret til dagpenge efter denne lov medregnes perioder, hvor der før lovens
ikrafttræden
har været udbetalt dagpenge ved graviditet, barsel og adoption og ved pasning
af alvorligt syge børn efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af
beskæftigelsesperioder efter §§ 27 og 28 medregnes beskæftigelse, der
ligger før lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
For fraværsperioder, hvor 1.
fraværsdag er før den 3. juli 2006, og hvor fraværet fortsætter ud over denne
dato, anvendes de hidtil gældende regler.
Stk. 4.
Satsreguleringen efter § 64 af det barseldagpengebeløb, der er nævnt i
§ 35,
stk. 1, sker den første mandag i januar 2007 på grundlag af satsen pr.
1.
januar 2006 for arbejdsløshedsdagpenge.
§ 57.
I
lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og
barselorlov m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 20. august 2002, som
ændret
ved lov nr. 1385 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
lovens
titel
udgår »og barselorlov«.
2.
§ 7
ophæves.
3.
§ 7 a
ophæves.
4.
I
§ 8
ændres »§ 7« til:
»barsellovens §§ 6-14«.
5.
I
§
8 a
ændres »§ 7« til:
»barsellovens §§ 6-14«.
6.
I
§ 9
ændres »§ 7« til: »barsellovens §§ 6-14«.
7.
§ 10
ophæves.
8.
I
§ 16, stk. 4
,
ændres »§ 7, stk. 1-3 og 5-7,« til:
»barsellovens §§ 6-11, 13 og 14« og »§ 10, stk. 9,« til:
»barsellovens § 16, stk. 2,«.
9.
I
§ 16, stk. 5,
ændres »§ 7« til: »barsellovens
§§ 6-14«.
§ 58.
I
lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 68 af 21. januar 2005, som ændret ved § 7 i lov nr. 542
af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 7, stk. 1,
ændres »lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel § 12, stk. 2 og 3, nr. 1 og 2« til: »barsellovens § 6, stk. 2«.
2.
I
§ 7, stk. 3,
ændres »lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel § 12, stk. 2 og 3, nr. 1 og 2« til: barsellovens § 6, stk. 2«.
§ 59.
I
lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober
2005,
som ændret senest ved § 2 i lov nr. 239 af 27. marts 2006, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 13, stk. 4, nr. 4,
ændres »efter
bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7, § 14 stk. 1-3 og 8,
og § 15, stk. 1 og 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel« til: »under
fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk.
1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2,«.
2.
I
§ 55
ændres »lov om ligebehandling af mænd og
kvinder ved hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.« til: »barselloven«.
§ 60.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.