Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31996L0003
 
32004L0041
 
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om fødevarehygiejne 1)

 

I medfør af § 4, stk.1, § 16, § 19, § 32, § 34, stk. 2, § 36, stk. 1, § 49, stk. 1, § 50 og § 60, stk. 3-5 i lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer samt § 30 og § 34 i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr, fastsættes:

Kapitel 1

Område og definitioner

§ 1. Denne bekendtgørelse indeholder supplerende bestemmelser om fødevarehygiejne i forbindelse med behandling og markedsføring af fødevarer.

§ 2. Bekendtgørelsen supplerer en række forordninger om fødevarehygiejne og omfatter:

1) Markedsføring af primærprodukter m.v. fra primærproducenten direkte til den endelige forbruger eller til lokale detailvirksomheder, jf. kapitel 2.

2) Markedsføring af æg som detailhandel, jf. kapitel 3.

3) Håndtering og markedsføring af mælk, jf. kapitel 4.

4) Assistance hos primærproducenter til hjemmeslagtning, jf. kapitel 5.

5) Virksomheder, der foretager strygning af rogn, jf. kapitel 6.

6) Temperaturbestemmelser, jf. kapitel 7.

7) Returnering af fødevarer, jf. kapitel 8.

8) Bulktransport på søgående fartøjer, jf. kapitel 9.

9) Specificeret risikomateriale, jf. kapitel 10.

10) Fjerkrækontrol, jf. kapitel 12.

11) Fødevarer med traditionelle karakteristika, jf. kapitel 13.

12) Fødevarekædeoplysninger for slagtedyr, jf. kapitel 14.

13) Undladelse af deling af slagtekroppe i halve, jf. kapitel 15.

14) Kæle- og servicedyrs adgang til fødevarevirksomheder, jf. kapitel 16.

15) Egenkontrol, jf. kapitel 17.

 

§ 3. I denne bekendtgørelse gælder definitionerne i:

1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (hygiejneforordningen), samt gennemførelses- og overgangsbestemmelser til denne forordning.

2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (hygiejneforordningen for animalske fødevarer), samt gennemførelses- og overgangsbestemmelser til denne forordning.

3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol med animalske produkter til konsum med senere ændringer (kontrolforordningen for animalske fødevarer).

4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (kontrolforordningen).

5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (fødevareforordningen).

6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier med senere ændringer (TSE-forordningen).

7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (biproduktforordningen).

8) Rådets forordning (EF) nr. 2597 af 18. december 1997 om supplerende regler til den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter med hensyn til konsummælk.

9) Bekendtgørelse nr. 335 af 10. maj 2004 om mælkeprodukter med senere ændringer.

10) Bekendtgørelse nr. 112 af 24. februar 2004 om Salmonella hos kvæg og svin m.v.

Stk. 2. Bekendtgørelsens regler om håndtering omfatter alle de led i produktionen, tilvirkning og distribution af fødevarer, som er defineret i art. 3, nr. 16, i fødevareforordningen.

Kapitel 2

Markedsføring af primærprodukter m.v. fra primærproducenten direkte til den endelige forbruger eller til lokale detailvirksomheder

§ 4. Ved primærproducenters markedsføring af primærprodukter eller kød af fjerkræ, kaniner m.v. (lagomorfer) eller vildt direkte til den endelige forbruger eller lokale detailvirksomheder, jf. den til enhver tid gældende autorisationsbekendtgørelse, skal primærproducenten sikre, at fødevarerne ved anvendelse på sædvanlig måde ikke er sundhedsskadelige eller af anden grund uegnede til menneskeføde.

Rå mælk

§ 5. Primærproducenter må kun markedsføre rå mælk direkte til den endelige forbruger, når besætningen er indplaceret i niveau 1 i medfør af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om Salmonella hos kvæg og svin m.v.

Stk. 2. Primærproducenter skal sikre, at rå mælk kun markedsføres direkte til den endelige forbruger senest 24 timer efter, at mælken er udmalket.

Stk. 3. Primærproducenter skal sikre, at rå m ælk nedkøles til højst 6° C straks efter udmalkning.

Stk. 4. Primærproducenter skal sikre, at rå mælk opfylder kriterierne for celletal, kimtal og lægemiddelrester i hygiejneforordningen for animalske fødevarer, samt opfylder det mikrobiologiske kriterium for E. coli i bilag 1.

Stk. 5. Primærproducenter skal sikre, at den i bilag 2 nævnte kontrol med rå mælk udføres, samt at den rå mælk hver måned undersøges for E. coli.

Stk. 6. Hvis den i stk. 5 nævnte undersøgelse af E. coli viser utilfredsstillende resultater, skal primærproducenter ophøre med at markedsføre rå mælk direkte til den endelige forbruger, indtil der foreligger en prøve med et indhold af E. coli under 10 cfu/g.

Stk. 7. Uanset stk. 6 kan primærproducenter fortsætte den direkte markedsføring af rå mælk til den endelige forbruger, hvis indholdet af E. coli ikke overstiger 100 cfu/g, og de foregående 6 undersøgelser viser tilfredsstillende eller acceptable resultater. Primærproducenter skal inden en uge efter modtagelsen af det utilfredsstillende resultat sikre, at der udtages en ny prøve til undersøgelse for E. coli.

Æg

§ 6. Primærproducenter skal sikre, at æg kun markedsføres direkte til den endelige forbruger senest 21 dage efter, at æggene er lagt.

Stk. 2. Dato for mindste holdbarhed for æg er 28 dage efter lægningen. Denne dato skal klart angives for den endelige forbruger ved opslag eller en fortrykt seddel, der er anbragt på pakningen eller udleveres til forbrugeren sammen med æggene.

Stk. 3. Primærproducenter skal sikre, at det lokale, som anvendes i forbindelse med håndtering af hønseæg bestemt til at blive markedsført til virksomheder, der sorterer hønseæg efter kvalitet og vægt, ikke bliver anvendt til håndtering af æg bestemt til at blive markedsført direkte til den endelige forbruger.

Stk. 4. Æggebakker o.l. må ikke modtages retur fra forbruger.

Kapitel 3

Markedsføring af æg som detailhandel

§ 7. Bestemmelserne i hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afs. X, kap. I, finder tilsvarende anvendelse på markedsføring af æg i form af detailhandel.

Kapitel 4

Håndtering og markedsføring af mælk

§ 8. Markedsføring af rå mælk og rå fløde til direkte konsum er forbudt.

Stk. 2. Undtaget fra stk. 1 er rå mælk, der markedsføres fra primærproducenter direkte til den endelige forbruger, jf. § 5.

Stk. 3. Fødevareregionen kan tillade, at køkkener på landbrugsskoler og lignende virksomheder, der har egen malkebesætning, anvender rå mælk af egen produktion på de betingelser, der fremgår af § 5 om markedsføring af rå mælk fra primærproducenter direkte til den endelige forbruger.

Kriterier for rå mælk ved levering til en fødevarevirksomhed

§ 9. Rå mælk, der markedsføres fra den enkelte mælkeproducent, skal opfylde kriterierne for celletal og kimtal i hygiejneforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 2. Hvis rå mælk ikke opfylder de i stk. 1 nævnte kriterier for celletal eller kimtal, skal mælkeproducenter iværksætte de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe manglerne.

Stk. 3. Hvis rå mælk ikke opfylder de i stk. 1 nævnte kriterier for celletal eller kimtal senest 3 måneder efter, at overskridelsen er konstateret første gang, skal markedsføringen af rå mælk fra bedriften afbrydes. Markedsføringen kan først genoptages, når mælken igen opfylder de i stk. 1 nævnte kriterier.

§ 10. Rå komælk kan uanset § 9, stk. 3, markedsføres på særlige vilkår i en periode med skærpet overvågning af det pågældende kriterium, der er overskredet, når mindst én enkeltprøve har dokumenteret, at celletallet i tankmælken er højst 400.000 celler/ml, eller at kimtallet i tankmælken er højst 100.000 kim/ml.

Stk. 2. I perioden med skærpet overvågning af det pågældende overskredne kriterium må rå komælk kun markedsføres, når samtlige ordinære enkeltprøver udtaget til analyse for det pågældende kriterium i overensstemmelse med § 11, stk. 1, viser, at celletallet i tankmælken er højst 400.000 celler/ml, eller at kimtallet i tankmælken er højest 100.000 kim/ml. Viser den skærpede overvågning en overskridelse af det pågældende celletal eller kimtal, må der ikke markedsføres rå komælk fra bedriften.

Stk. 3. Perioden med skærpet overvågning afsluttes, når det overskredne kriterium for enten celletal eller kimtal igen er opfyldt, og kan højst vare 60 dage.

Stk. 4. I perioden med skærpet overvågning skal virksomheder, der indsamler eller forarbejder rå komælk, straks underrette fødevareregionen om analyseresultater, der medfører afbrydelse eller genoptagelse af markedsføringen.

Kontrol med kriterier for rå mælk

§ 11. Virksomheder, der indsamler eller forarbejder rå mælk modtaget fra primærproducenter, herunder rå mælk fra primærproducenter under skærpet overvågning, jf. § 10, skal ugentligt udtage og sikre analyse af repræsentative, ordinære stikprøver af rå mælk fra hver enkelt mælkeproducent i overensstemmelse med bilag 2. Prøverne skal udtages ved indsamling i tankvogn eller ved levering til en fødevarevirksomhed.

Stk. 2. Kravet i stk. 1 om ugentlige prøver kan fraviges ved udtagning af prøver af mælk fra fåre- og gedebesætninger, hvorfra der leveres mindre end én gang om ugen såfremt der udtages mindst 1 prøve pr. leverance.

Stk. 3. Samtlige analyseresultater skal stilles til rådighed for fødevareregionen.

Stk. 4. Fødevareregionen kan tillade, at de i stk. 1 nævnte prøver udtages og sikres analyseret af den virksomhed, der producerer mælken.

Varmebehandling af mælk og mælkebestanddele

§ 12. Rå mælk og mælkebestanddele, der indgår i fremstilling af konsummælk og andre mejeriprodukter, skal mindst være varmebehandlet ved en kombination af tid og temperatur, der svarer til pasteurisering i overensstemmelse med hygiejneforordningen for animalske fødevarer, jf. dog § 13.

Stk. 2. Stk. 1 kan fraviges for rå mælk og mælkebestanddele til fremstilling af blåskimmelmodnet ost, såfremt mælken eller mælkebestanddelene, der anvendes ved fremstillingen, er varmebehandlet ved mindst 57º C i 15 minutter eller ved enhver anden kombination af tid og temperatur, der har en tilsvarende effekt.

Stk. 3. Stk. 1 kan fraviges for rå mælk og mælkebestanddele til fremstilling af andre oste på følgende betingelser:

1) Ostekoaglet skal have undergået en eftervarmebehandling ved mindst 50º C i 30 minutter eller ved enhver anden kombination af tid og temperatur, der har en tilsvarende effekt.

2) Osten skal være lagret i mere end 60 dage inden markedsføring til direkte konsum.

3) Den færdige ost skal indeholde mindre end 56 % vand i den fedtfri ostemasse.

§ 13. Fødevarestyrelsen kan dispensere fra kravet i § 12, stk. 1, såfremt virksomheden kan dokumentere, at forarbejdningen foregår under anvendelse af andre hygiejnemæssige foranstaltninger eller teknologier, der sikrer, at gældende hygiejnekriterier overholdes, og såfremt Fødevarestyrelsen vurderer, at disse foranstaltninger er hygiejnisk og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Kapitel 5

Assistance hos primærproducenter til hjemmeslagtning

§ 14. Virksomheder, som yder assistance til slagtning eller slagtemæssig behandling i forbindelse med primærproducenters hjemmeslagtninger, skal opfylde bestemmelserne i hygiejneforordningen, art. 3, art. 4, stk. 2, og art. 5-8.

Stk. 2. Virksomheder omfattet af stk. 1 skal rengøres og desinficeres efter endt arbejde og før primærproducentens ejendom forlades.

Stk. 3. Spildevand og animalske biprodukter må ikke medtages fra primærproducentens ejendom efter endt slagtning eller slagtemæssig behandling af dyr.

Stk. 4. Spildevand og animalske biprodukter skal opsamles, håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med biproduktforordningen.

Stk. 5. Uanset stk. 3 og 4 kan vand, der har været anvendt til skoldning af svin i forbindelse med afhåring eller til skoldning af fjerkræ i forbindelse med plukning, medtages fra ejendommen, såfremt det efter brug og før ejendommen forlades har været opvarmet til 70° C i mindst 1 time.

§ 15. Virksomheder omfattet af § 14, stk. 1, skal føre et register, hvoraf følgende oplysninger fremgår:

1) CHR-nummer på den ejendom, hvor dyrene slagtes. Hvis ejendommen ikke har et CHR-nummer, skal i stedet registreres navn på ejer og adresse på den ejendom, hvor dyrene slagtes.

2) Antallet af dyr og dyreart, der er slagtet, samt for dyr med individuelt nummer CKR-nummer på det slagtede dyr.

3) Slagtetidspunkt.

Kapitel 6

Virksomheder, der foretager strygning af rogn

§ 16. V irksomheder, som foretager strygning af rogn hos en primærproducent, skal opfylde de relevante bestemmelser for primærproducenter i hygiejneforordningen og hygiejneforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 2. Såfremt virksomheder omfattet af stk. 1 tillige markedsfører rogn til andre fødevarevirksomheder end den primærproducent, hos hvem strygning af rogn foregår, er denne aktivitet ikke at betragte som primærproduktion.

Stk. 3. Virksomheder omfattet af stk. 1 skal rengøres og desinficeres efter endt arbejde og før primærproducentens ejendom forlades.

Stk. 4. Virksomheder, som foretager strygning af rogn hos en primærproducent, må ikke medtage spildevand og animalske biprodukter fra primærproducentens ejendom efter endt strygning af rogn.

Stk. 5. Spildevand og animalske biprodukter skal opsamles, håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med biproduktforordningen.

§ 17. Virksomheder, som er omfattet af § 16, stk. 1, skal føre et register med navn og adresse på de primærproducenter, hos hvem der er foretaget strygning af rogn.

Kapitel 7

Temperaturbestemmelser

§ 18. Dette kapitel gælder for opbevaring, transport og varmebehandling af fødevarer i alle fødevarevirksomheder, medmindre der i andre bestemmelser er fastsat særlige temperaturkrav for en fødevare.

§ 19. Fødevarer skal opbevares og transporteres ved temperaturer, således at fødevarerne ved anvendelse på sædvanlig måde ikke er sundhedsskadelige eller af anden grund uegnede til menneskeføde.

§ 20. Er der i forbindelse med fødevarens mærkning angivet en opbevaringstemperatur, skal denne temperatur overholdes, dog under forbehold af § §19 og 21, jf. dog § 18.

Stk. 2. Fødevareregionen kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i stk. 1.

§ 21. Opbevaring og transport af de i bilag 3 nævnte fødevarer må maksimalt ske ved de temperaturer og inden for de frister, der er angivet i bilaget ud for de enkelte fødevarer, jf. dog § 18.

Varmebehandling

§ 22. Ved varmebehandling af fødevarer og ved genopvarmning af fødevarer, skal hele fødevaren opvarmes til en temperatur på mindst 75° C.

Stk. 2. Dette gælder dog ikke:

1) For mejeriprodukter, der varmebehandles i overensstemmelse med § 12.

2) Hvis virksomheden kan dokumentere, at anden varmebehandling ikke indebærer nogen sundhedsfare.

3) Ved portionsvis servering af kød, som forbrugeren ikke ønsker gennemstegt.

4) Ved servering af hønseæg enkeltvis.

5) Ved behandling af øvrige fødevarer, der af hensyn til fødevarens karakter ikke kan opvarmes eller genopvarmes til mindst 75° C, og hvor opvarmningen eller genopvarmningen til en lavere temperatur ikke indebærer nogen sundhedsfare.

§ 23. Ved ægholdige fødevarer skal hele fødevaren varmebehandles til mindst 75° C, medmindre der anvendes pasteuriserede ægprodukter.

Varmholdelse

§ 24. Nedkøling af varmebehandlede fødevarer i detailvirksomheder kan undlades, hvis temperaturen overalt i den varmebehandlede fødevare holdes på mindst 65° C.

Kapitel 8

Returnering af fødevarer

§ 25. Fødevarevirksomheder må modtage fødevarer retur fra engros- eller detailvirksomheder i Danmark, når fødevarerne i forbindelse med modtagekontrol er afvist af den modtagende virksomhed eller af tilsynsmyndigheden ved den modtagende virksomhed.

Stk. 2. Fødevarevirksomheder må modtage fødevarer retur fra engros- eller detailvirksomheder i Danmark, når fødevarerne af sundhedsmæssige grunde afvises af den modtagende virksomhed eller af tilsynsmyndigheden ved den modtagende virksomhed eller tilbagetrækkes fra markedet.

§ 26. Fødevarevirksomheder skal ved modtagelsen af returnerede fødevarer, jf. § 25, iværksætte relevante undersøgelser af de returnerede fødevarer eller sørge for bortskaffelse i overensstemmelse med biproduktforordningen.

Kapitel 9

Bulktransport på søgående fartøjer

§ 27. Bulktransport af flydende olier og fedtstoffer på søgående fartøjer er ikke omfattet af hygiejneforordningen, bilag II, ka p. IV, stk. 4, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Når de flydende olier og fedtstoffer skal forarbejdes:

a) tankene skal være af rustfrit stål eller være foret med epoxyharpiks eller et teknisk ækvivalent stof, og den umiddelbart forudgående ladning, som er transporteret i tanken, skal have været en fødevare eller en ladning anført i bilag 4, eller

b) såfremt tankene er af andre materialer end de i litra a nævnte, skal de tre forudgående ladninger, som er transporteret i tanken have været fødevarer eller ladninger anført i bilag 4.

2) Når de flydende olier og fedtstoffer ikke skal forarbejdes yderligere:

a) tankene skal være af rustfrit stål eller være foret med epoxyharpiks eller et teknisk ækvivalent stof, og

b) de tre forudgående ladninger, som er transporteret i tanken, skal have været fødevarer.

Stk. 2. Kaptajnen på et søgående fartøj, der transporterer flydende olier og fedtstoffer efter stk. 1, skal være i besiddelse af nøjagtige og dokumenterede oplysninger over de tre forudgående ladninger, som er transporteret i tanken, og over arten og effektiviteten af den rengøringsproces, der er anvendt mellem disse ladninger.

Stk. 3. Såfremt en ladning har været omskibet skal kaptajnen på det modtagende fartøj endvidere kunne dokumentere, at ladningen under den forudgående skibstransport opfylder betingelserne i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Kaptajnen skal på anmodning fra fødevareregionen fremlægge den dokumentation, der er nævnt i stk. 2 og 3.

§ 28. Bulktransport på søgående fartøjer af råsukker, der ikke er bestemt til anvendelse som fødevare eller fødevareingrediens uden først at have gennemgået en fuldstændig og effektiv raffineringsproces er ikke omfattet af hygiejneforordningen, bilag II, ka p. IV, stk. 4, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Tankene, containerne eller beholderne skal forud for lastning af råsukkeret være gjort grundigt rene for at fjerne rester af den forudgående ladning eller anden tilsmudsning og inspiceres for at fastslå, at sådanne rester er fjernet effektivt, og

2) den ladning, der er gået forud for transporten af råsukker, må ikke have været bulktransport af en ladning i flydende form.

Stk. 2. Den fødevarevirksomhed, der er ansvarlig for søtransporten af råsukker efter stk. 1, skal være i besiddelse af dokumenterede oplysninger, som nøjagtigt og i enkeltheder beskriver dels den umiddelbart forudgående ladning, der er transporteret i den pågældende tank, container eller beholder, dels arten og effektiviteten af den rengøringsproces, der er anvendt forud for transporten af råsukker.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte dokumenterede oplysninger skal ledsage forsendelsen under hele transporten til raffinaderiet, og raffinaderiet skal beholde en kopi heraf. De dokumenterede oplysninger skal på et eller flere fællesskabssprog på en klart synlig og uudslettelig måde bære påskriften: »Dette produkt skal raffineres, førend det anvendes til konsum«.

Kapitel 10

Specificeret risikomateriale

§ 29. Specificeret risikomateriale skal fjernes

1) på slagterier, eller andre slagtesteder, eller

2) på opskæringsvirksomheder, for så vidt angår rygsøjle hos kvæg.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan rygmarv fra får og geder fjernes på opskæringsvirksomheder.

Stk. 3. Uanset stk. 1 kan rygsøjle fra kvæg, som er specificeret risikomateriale, fjernes i en detailslagterbutik, herunder slagterafdelingen i et supermarked.

§ 30. Fødevareregionen kan på visse betingelser tillade, at specificeret risikomateriale overføres til godkendte kategori 1-virksomheder, jf. biproduktforordningen, før resultatet af BSE-undersøgelsen foreligger.

Stk. 2. Fødevareregionen kan på visse betingelser tillade overførsel af andet destruktionsaffald end specificeret risikomateriale til kategori 2- og kategori 3-virksomheder, jf. biproduktforordningen, før resultatet af BSE-undersøgelsen foreligger.

Stk. 3. Fødevareregionen kan på visse betingelser tillade overførsel af ferske huder og fedt til afsmeltning, før resultatet af BSE-undersøgelsen foreligger.

§ 31. En detailvirksomhed må kun modtage kød af kvæg med påsiddende rygsøjle, når rygsøjlen ikke er specificeret risikomateriale.

Stk. 2. Uanset stk. 1 må detailslagterbutikker, herunder slagterafdelingen i supermarkeder, dog modtage kød af kvæg med påsiddende rygsøjle, som er specificeret risikomateriale, når det specificerede risikomateriale fjernes, før kødet sælges, jf. den til enhver tid gældende autorisationsbekendtgørelse.

Stk. 3. Ved modtagelse af kød med påsiddende rygsøjle skal kødet være ledsaget af et handelsdokument, som skal opbevares som dokumentation i mindst 1 år og på forlangende forevises fødevareregionen.

§ 32. Detailvirksomheder, som håndterer specificeret risikomateriale, skal håndtere alt animalsk og vegetabilsk affald som specificeret risikomateriale. Alt specificeret risikomateriale skal farves med et farvestof eller mærkes umiddelbart efter, det er fjernet og bortskaffes i overensstemmelse med biproduktforordningen, særlig artikel 4, stk. 2. Der skal træffes de nødvendige forholdsregler for at undgå krydskontamination.

Stk. 2. Fødevareregionen kan på visse betingelser tillade, at supermarkeder med slagterafdeling fraviger det i stk. 1 nævnte krav om, at alt animalsk og vegetabilsk affald skal håndteres som specificeret risikomateriale, såfremt supermarkedet opstiller et egenkontrolprogram, der sikrer, at alt animalsk og vegetabilsk affald fra slagterafdelingen håndteres som specificeret risikomateriale, og dette affald håndteres adskilt fra andet affald fra supermarkedet.

Kapitel 11

Fjerkrækontrol

§ 33. Forud for enhver levering af fjerkræ til slagtning skal oprindelsesbesætningen være underlagt fødevareregionens kontrol, jf. dog § 33 stk. 2.

Stk. 2. Fjerkræproducenten skal oplyse fødevareregionen om den forventede slagtedato eller påse at slagteriet oplyser fødevareregionen herom, således at fødevareregionen kan tilrettelægge tilsynet i besætningen i god tid inden dyrene afsendes til slagtning. Dette gælder såvel ved delslagtning som ved den endelige slagtning af fjerkræflokken.

§ 34. Som elitebesætninger betragtes

1) slagtekyllingebesætninger, hvor der er gennemført et produktionsforløb uden anmærkninger og uden konstatering af Salmonella i mindst 1 år eller 6 på hinanden følgende rotationer,

2) øvrige fjerkræbesætninger, hvor der er gennemført et produktionsforløb uden anmærkninger i mindst 1 år eller 6 på hinanden følgende rotationer, samt

3) de i nr. 1 og 2 nævnte fjerkræbesætninger, hvor fødevareregionen skønner at anmærkninger givet til produktionsforløbet, er af en sådan ringe betydning, at de ikke skal tages med i vurderingen af besætningsstatus.

Stk. 2. I elitebesætninger med slagtekyllinger nedsættes antallet af tilsynsbesøg til 2 pr. år, uanset bestemmelsen i § 33, stk. 1. I elitebesætninger med kalkuner, ænder og gæs nedsættes antallet af tilsynsbesøg til 1 pr. år.

Stk. 3.. Såfremt en elitebesætning med slagtekyllinger har fået introduceret Salmonella fra rugeriet med daggamle kyllinger eller fjerkræproducenten i øvrigt kan dokumentere at være uden skyld i salmonellainfektionen, kan fødevareregionen afkorte den i stk. 1, nr. 1 nævnte periode for tilbagevenden til elitebesætningsstatus. Fødevareregionen kan i givet fald meddele generhvervelse af elitestatus, hvis producenten i den efterfølgende rotation kan dokumentere fravær af Salmonella i besætningen.

§ 35. Ved slagtehastigheder på mere end 5.000 kyllinger, 3.500 ænder eller 2.500 gæs, høns eller kalkuner pr. time skal organkontrollen bemandes med mindst 2 kontrollører. Slagtelinien skal desuden udformes således, at kun hver andet dyr passerer hver kontrolplads ved organkontrollen, og således at der højst passerer 4.500 kyllinger, 3.000 ænder eller 2.250 gæs, høns eller kalkuner forbi hver enkelt kontrollør pr. time.

Stk. 2. Fødevareregionen kan påbyde slagtehastigheden nedsat, hvis det skønnes nødvendigt for at udføre kontrol med fjerkræet.

Kapitel 12

Fødevarer med traditionelle karakteristika

§ 36. Fødevareregionen kan på visse betingelser tillade, at virksomheder, som fremstiller fødevarer med traditionelle karakteristika, ikke opfylder de særlige bestemmelser for henholdsvis lokaler og udstyr, som er fastsat i hygiejneforordningen, bilag II, kap. II, pkt. 1, og kap. V, pkt. 1, hvor dette er nødvendigt af hensyn til fødevarens traditionelle karakteristika.

Stk. 2. Ved ansøgning om tilladelse skal den enkelte virksomhed bidrage med relevante oplysninger, herunder oplysninger vedrørende virksomheden, fremstillingsmetoden og den pågældende fødevare.

 

Kapitel 13

Fødevarekædeoplysninger for slagtedyr

§ 37. For fjerkræ skal slagteriet modtage oplysninger om fødevarekæden senest 24 timer før, dyrene ankommer til slagteriet.

Stk. 2. Fødevareregionen kan på visse betingelser tillade, at oplysningerne om fødevarekæden ledsager dyrene til slagteriet.

Kapitel 14

Undladelse af deling af slagtekroppe i halve

§ 38. Der gives tilladelse til, at slagtekroppe af tamdyr af hestefamilien, kvæg over seks måneder og tamsvin over fire uger kan præsenteres til undersøgelse efter slagtningen uden at være delt i halve, når det sker af hensyn til særlige spisevaner. Virksomheden skal give meddelelse til embedsdyrlægen senest dagen forud for slagtningen, og skal fremlægge dokumentation for anvendelsen af det slagtede dyr.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan embedsdyrlægen kræve, at slagtekroppen deles i halve, når det er nødvendigt af hensyn til undersøgelsen efter slagtningen.

Stk. 3. Fødevarestyrelsen kan af hensyn til den teknologiske udvikling eller særlige sundhedsmæssige forhold tillade, at slagtekroppe af tamdyr af hestefamilien, kvæg over seks måneder og tamsvin over fire uger kan præsenteres til undersøgelse efter slagtningen uden at være delt i halve. Fødevarestyrelsen kan stille særlige vilkår i forbindelse med meddelelse af tilladelse.

Kapitel 15

Kæle- og servicedyrs adgang til fødevarevirksomheder

§ 39. Der gives tilladelse til, at fødevarevirksomheder i følgende tilfælde kan tillade kæle- og servicedyr adgang til virksomheden, når virksomheden sikrer, at en sådan adgang ikke giver anledning til kontaminering af fødevarerne:

1) kæle- og servicedyrs adgang til serveringsområder i restauranter o.l., og

2) servicedyrs adgang til fødevarevirksomhed i øvrigt, i tilfælde, hvor personer med fysisk funktionsnedsættelse/blinde personer er afhængige af disse dyr.

Stk. 2. Ved servicedyr forstås i denne bekendtgørelse fører- og servicehunde, der er specielt trænet til at udføre en eller flere nytteopgaver for personer med fysisk funktionsnedsættelse/ blinde personer.

Stk. 3. Vagthunde, som benyttes ved vagtselskabers runderinger, kan have adgang til fødevarevirksomheder, såfremt den er ført i snor. Det er fødevarevirksomhedens ansvar at instruere vagten i fødevarehygiejne.

Stk. 4. Fødevareregionen kan i visse tilfælde tillade, at en fødevarevirksomhed giver andre husdyr adgang til fødevarevirksomheden. Fødevareregionen kan stille vilkår for en sådan tilladelse.

Stk. 5. De i stk. 1-4 nævnte tilladelser gælder ikke for slagtedyr og deres adgang til slagterier.

Kapitel 16

Egenkontrol

§ 40. Slagteriet skal foretage det nødvendige for at sikre, at slagtedyr, inkl. opdrættet vildt og lagomorfer, undersøges af embedsdyrlægen før slagtningen, og må kun med henblik på konsum slagte dyr, som embedsdyrlægen ved det levende syn har fundet egnet til slagtning.

Stk. 2. Slagteriet skal foretage det nødvendige for at sikre, at alle dele af dyret, inkl. blodet, undersøges af embedsdyrlægen umiddelbart efter slagtningen.

Stk. 3. Vildthåndteringsvirksomheden skal foretage det nødvendige for at sikre, at alle indbragte dele af dyret eller for småvildts vedkommende en repræsentativ stikprøve af dyr af samme oprindelse undersøges af embedsdyrlægen efter ankomsten til virksomheden.

Stk. 4. Slagteriet og transportøren skal foretage det nødvendige for at sikre, at kreaturer eller svin, som er døde under transporten til slagteriet, eller som dør under opstaldningen på slagteriet, forevises embedsdyrlægen.

Kapitel 17

Straffebestemmelser

§ 41. Med bøde straffes den, der

1) overtræder §§ 4-6, §8, stk. 1, §§ 9-10, § 11, stk. 1-3, § 12, stk. 1, § 14, stk. 1-4, § 15, § 16, stk. 3-5, § 17, § 19, § 20, stk. 1, § 21, § 22, stk. 1, § 23, § 26, § 27, stk. 2-4, § 29, stk. 2-3, § 29, stk. 1, § 31, § 32, stk. 1, § 33 stk. 2, § 35 stk. 1, § 37, stk. 1, § 38 stk. 1, § 39 stk. 5 eller § 40.

2) tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 8, stk. 3, § 11, stk. 4, § 13, § 20, stk. 2, § 30, § 32, stk. 2, § 35, stk. 2, § 36, stk. 1, eller § 37, stk. 2.

3) overtræder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier, som senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1974/2005.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er

1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller

2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4. Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1 skal der ud over de almindelige regler i straffeloven tages hensyn til virksomhedernes omsætning.

Kapitel 18

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.m.

§ 43. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2006.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1356 af 15 december 2005 om fødevarehygiejne.

 

Stk. 3. Bestemmelsen i § 35, stk.1, 2. punktum, gælder ikke for virksomheder der var autoriserede ved bekendtgørelsens ikrafttræden. Ved større ombygning eller etablering af nye slagtelinier skal virksomheder dog etablere slagtelinier i overensstemmelse med § 35, stk. 1 2. punktum.

 

 

Fødevarestyrelsen, den 6. juli 2006

Henrik G. Jensen

/Salima Benali



Bilag 1

Mikrobiologiske kriterier for rå mælk, som leveres fra primærproducenten direkte til den endelige forbruger (jf. § 5, stk. 4)

 

Fødevarekategori

Mikroorganisme

Prøveudtagningsplan

Grænseværdi

cfu/g

Reference analyse-metode1

Led, hvor kriteriet anvendes

Foranstaltning i tilfælde af utilfredsstillende resultater

n

m

M

Rå mælk

E. coli

1

1

10

NMKL nr. 1252

Efter udmalkning og køling af den rå mælk

Forhandling af rå mælk indstilles og produktionshygiejnen forbedres

1) Den seneste udgave skal anvendes.

2) Der foretages pladespredning af 1 ml mælk.

Vurdering af resultater:

Tilfredsstillende : Hvis indholdet af E. coli ligger under 1cfu/g.

Acceptabelt : Hvis indholdet af E. coli ligger mellem 1 og 10 cfu/g.

Utilfredsstillende : Hvis indholdet af E. coli ligger over 10 cfu/g.



Bilag 2

Kontrol med kriterier for rå mælk (jf. § 5, stk. 5 og § 11, stk. 1)

1) Personer, der udtager prøver, skal have modtaget instruktion om korrekt prøveudtagning.

2) Prøverne skal mindst underkastes følgende undersøgelser på et af Fødevarestyrelsen godkendt laboratorium:

 

 

Bestemmelse af det totale kimindhold

Bestemmelse af celletal

Bestemmelse af indhold af lægemiddelrester

Frekvens

1 gang for hver 2 uger

1 gang for hver 4 uger

1 gang for hver 4 uger

Frekvens ved skærpet overvågning jf. § 10

1 gang for hver uge

1 gang for hver uge

1 gang for hver 4 uger

 

3) Prøveudtagningen gælder også i perioder, hvor mælkeproducenten har afbrudt markedsføring på grund af overskridelser af kriterierne for celletal, kimtal og lægemiddelrester.

4) Ved fund af lægemiddelrester, der overskrider grænseværdien, gentages undersøgelsen i hver af de næste 4 uger.



Bilag 3

Temperaturbestemmelser (jf. § 21)

 

A) Temperaturkrav ved opbevaring og transport af fødevarer

 

Fødevarer

Maks.

temperatur

Kølede, industrielt fremstillede ægprodukter

+ 4° C

Hakket kød, kødfars o.l., herunder rå medisterpølse

+ 5° C

Fersk fjerkrækød

+ 5° C

Letkonserverede fiskevarer(1) i detailpakning

+ 5° C

Rejer i lage i engrospakning

+ 5° C

Konsummælk og konsummælksprodukter (undtaget UHT-behandlede eller steriliserede konsummælksprodukter samt syrnede konsummælksprodukter, der modner i emballagen)

+ 5° C

Fødevarer indeholdende creme, flødeskum eller fromage

+ 5° C

Nedkølede, varmebehandlede, letfordærvelige(2) fødevarer

+ 5° C

Fiskehalvkonserves(3)

+ 10° C

Fødevarer indeholdende creme, flødeskum eller fromage, der anvendes eller sælges senest 12 timer efter fremstillingen

+ 10 °C

Mayonnaise, salater og remoulade med pH over 4,5

+ 10° C

Æg, dog ikke ved primærproduktion eller transport af æg, hvor transporten varer mindre end 8 timer

+ 12° C

Frossent flydende æg og frosne ægprodukter

- 12° C

Frosne fiskevarer

- 18° C

(1) Letkonserverede fiskevarer : Fisk og fiskevarer, der efter konservering har et saltindhold på mindre end 6 % og et syreindhold, der giver en pH værdi over 5, og som heller ikke ved tilsætning af andre konserverende midler har opnået en holdbarhed som fiskehalvkonserves. Som letkonserverede fiskevarer anses endvidere røgede, gravede, varmebehandlede eller på anden måde behandlede fisk og fiskevarer, hvorved der er opnået en lidt længere holdbarhed end for ferske fiskevarer.

(2) Letfordærvelige fødevarer : Fødevarer, som ved opbevaring ved stuetemperatur i løbet af kort tid

a) vil udvikle afvigende udseende, lugt eller smag, eller

b) kan danne grobund for fremvækst af sygdomsfremkaldende mikroorganismer til et niveau, der kan være sundhedsskadeligt.

(3) Fiskehalvkonserves : Fisk og fiskevarer, der er gjort holdbare i begrænset tid ved tilsætning af salt, sukker, syre eller konserveringsmidler, og som er pakket i lukket detailemballage.

B) Temperaturkrav for fiskevarer, der skal holdes i live, samt for levende toskallede bløddyr m.v.

Fiskevarer, der skal holdes i live, og levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle skal opbevares og transporteres ved en temperatur og på en måde, der ikke skader fødevaresikkerheden eller varernes levedygtighed.

C) Temperaturkrav for frossent kød fremstillet og opbevaret i engrosleddet

Frossent kød, som fremstilles og indfryses i engrosvirksomheder, skal opbevares og transporteres ved maks. - 12° C.

D) Temperaturkrav for fiskefars og hakket fiskekød

Fiskefars og hakket fiskekød skal opbevares og transporteres ved de temperaturer, der følger af Hygiejneforordningen for animalske fødevarer og skal anvendes eller sælges inden 24 timer efter hakningen. Fødevarestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra denne bestemmelse.

 



Bilag 4

Bulktransport på søgående fartøjer (jf. § 27)

Liste over acceptable tidligere ladninger

Stof (synonymer)

CAS-nr.

Fedtsyrer

Arachinsyre (eicosansyre)

506-30-9

Behensyre (docosansyre)

112-85-6

Caprinsyre (decansyre)

334-48-5

Capronsyre (hexansyre)

142-62-1

Caprylsyre (octansyre)

124-07-2

Erucasyre (cis-13-docosensyre)

112-86-7

Heptansyre

111-14-8

Laurinsyre (dodecansyre)

143-07-7

Lauroleinsyre (dodecensyre)

4998-71-4

Linolsyre (9,12-octadecadiensyre)

60-33-3

Linolensyre (9,12,15-octadecatriensyre)

463-40-1

Myristinsyre (tetradecansyre)

544-63-8

Myristoleinsyre (tetradecensyre)

544-64-9

Oliesyre (octadecensyre)

112-80-1

Palmitinsyre (hexadecansyre)

57-10-3

Palmitoleinsyre (cis-9-hexadecensyre)

373-49-9

Pelargonsyre (nonansyre)

112-05-0

Ricinolsyre (cis-12-hydroxyoctadecensyre)

141-22-0

Smørsyre (butansyre)

107-92-6

Stearinsyre (octadecansyre)

57-11-4

Valerianesyre (pentansyre)

109-52-4

Fedtalkoholer

Butylalkohol (1-butanol)

71-36-3

Caproylalkohol (1-hexanol)

111-27-3

Caprylalkohol (1-octanol)

111-87-5

Cetylalkohol (1-hexadecanol)

36653-82-4

Decylalkohol (1-decanol)

112-30-1

Laurylalkohol (1-dodecanol)

112-53-8

Myristylalkohol (1-tetradecanol)

112-72-1

Nonylalkohol (1-nonanol)

143-08-8

Oenanthalkohol (1-heptanol)

111-70-6

Oleylalkohol (octadecenol)

143-28-2

Stearylalkohol (1-octadecanol)

112-92-5

Tridecylalkohol (1-tridecanol)

27458-92-0

112-70-9

Blandinger af fedtalkoholer

Cetylstearylalkohol (en blanding af C16/C18)

 

Laurylmyristylalkohol (en blanding af C12/C14)

 

Estere af fedtsyrer

Enhver ester produceret ved kombination af en hvilken som helst af ovennævnte fedtsyrer med en hvilken som helst af ovennævnte fedtalkoholer. Eksempler herpå er butylmyristat, oleypalmitat og cetylstearat

 

Methylestere af fedtsyrer

Methyllaurat (methyldodecanoat)

111-82-0

Methyloleat (methyloctadecenoat)

112-62-9

Methylpalmitat (methylhexadecanoat)

112-39-0

Methylstearat (methyloctadecanoat)

112-61-8

Glycoler

1,3-Butandiol (1,3-butylenglycol)

107-88-0

1,4-Butandiol (1,4-butylenglycol)

110-63-4

Polypropylenglycol (molekylvægt over 400)

25322-69-4

Propylenglycol (1,2-Propylenglycol; 1,2-propandiol; 1,2-dihydroxypropan; monopropylenglycol (MPG); methylglycol)

57-55-6

1,3-propylenglycol (trimethylenglycol; 1,3-propandiol)

504-63-2

Andre ladninger

Acetone (propanon, dimethylketon)

67-64-1

Ammoniumhydroxid (ammoniakopløsning, ammoniakvand)

1336-21-6

Ammoniumpolyphosphat

68333-79-9

10124-31-9

Animalske, marine, vegetabilske og hydrogenerede olier og fedtstoffer (bortset fra olie af acajounød og rå tallolie)

 

Bivoks (hvid og gul)

8006-40-4

 

8012-89-3

Benzylalkohol (kun farmaceutisk kvalitet og reagensrenhedsgrad)

100-51-6

Butanon (methylethylketon)

78-93-3

Butylacetater (n-, sec-, tert-) (eddikesyrebutylester)

123-86-4

 

105-46-4

 

540-88-5

Calciumchloridopløsning kan kun accepteres som tidligere ladning, hvis den umiddelbart foregående ladning hertil findes på listen og ikke er omfattet af tilsvarende restriktioner

10043-52-4

Calciumlignosulphonat

8061-52-7

Candelillavoks

8006-44-8

Carnaubavoks

8015-86-9

Cyclohexan (hexamethylen, hexanaphten, hexahydrobenzen)

110-82-7

Drikkevand kan kun accepteres som tidligere ladning, såfremt den umiddelbart foregående ladning hertil findes på listen og ikke er omfattet af tilsvarende restriktioner

 

Eddikesyre

64-19-7

Eddikesyreanhydrid (ethansyreanhydrid)

108-24-7

Epoxideret soyaolie (med mindst 7% og højst 8% oxiranoxygen indhold)

8013-07-8

Ethanol (ethylalkohol)

64-17-5

Ethylacetat (eddikesyreethylester)

141-78-6

2-ethylhexanol (2-ethylhexylalkohol)

104-76-7

Glycerol (propantriol, glycerin)

56-81-5

n-Heptan

142-82-5

n-Hexan (teknisk rent)

110-54-3

64742-49-0

Isobutylacetat

110-19-0

Isodecylalkohol (isodecanol)

25339-17-7

Isononylalkohol (isononanol)

27458-94-2

Isooctylalkohol (isooctanol)

26952-21-6

Isopropylalkohol (IPA, 2-propanol, isopropanol)

67-63-0

Kaliumhydroxid (kaustisk kali) kan kun accepteres som tidligere ladning, såfremt den umiddelbart foregående ladning hertil findes på listen og ikke er omfattet af tilsvarende restriktioner

1310-58-3

Limonen (dipenten)

138-86-3

Magnesiumchloridopløsning

7786-30-3

Methanol (methylalkohol)

67-56-1

4-methyl-2-pentanon (methylisobutylketon)

108-10-1

Methyltertiærbutylether (MTBE)

1634-04-4

Melasse

57-50-1

Montanvoks

8002-53-7

Natriumhydroxid (kaustisk soda) kan kun accepteres som tidligere ladning, såfremt den umiddelbart foregående ladning hertil findes på listen og ikke er omfattet af tilsvarende restriktioner

1310-73-2

Myresyre (methansyre)

64-18-6

Natriumsilicat (vandglas)

1344-09-8

Paraffinolie

8042-47-5

Paraffinvoks

8002-74-2

63231-60-7

Pentan

109-66-0

Phosphorsyre (orthophosphorsyre)

7664-38-2

Propylacetat (propylethanoat)

109-60-4

Propylentetramer

6842-15-5

Propylalkohol (propan-1-ol, 1-propanol)

71-23-8

Siliciumdioxid (microsilica)

7631-86-9

Sure olier og fedtsyredestillater – fra vegetabilske olier og fedtstoffer og/eller blandinger heraf samt animalske og marine fedtstoffer og olier

 

Sorbitol (D-sorbitol)

50-70-4

Svovlsyre

7664-93-9

Urinstofammoniumnitratopløsning (UAN)

 

Vinbærme

868-14-4

 

 

 

 

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Kommissionens direktiv 96/3/EF af 26. januar 1996 om fritagelse af bulktransport af flydende olier og fedtstoffer ad søvejen fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 93/43/EØF om levnedsmidler (EU-Tidende 1996 L 21, s 42), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/41/EF af 21. april 2004 om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for produktion og afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af Rådets direktiv 89/662/EØF og 92/118/EØF og Rådets afgørelse 95/408/EF, som berigtiget d. 2. juni 2004 (EU-Tidende 2004 nr. L 195, s. 12).

Bekendtgørelsen supplerer og indeholder desuden visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, som berigtiget den 25. juni 2004 (EU-Tidende 2004 L 226, s. 3), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, som berigtiget den 25. juni 2004 (EU-Tidende 2004 L 226, s. 22), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol med animalske produkter til konsum, som berigtiget den 25. juni 2004 (EU-Tidende 2004 L 226, s. 83) og som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (kontrolforordningen) som berigtiget den 28. maj 2004 (EU-Tidende 2004 L 191, s. 1), samt gennemførelses- og overgangsbestemmelserne til disse forordninger.

Desuden er visse bestemmelser medtaget fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes, som berigtiget den 28. maj 2004 (EU-Tidende 2004 L 191, s. 1), og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EU-tidende 2001 L 147, s. 1), som senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1974/2005 af 2. december 2005 (EU-tidende 2005 L 317, s. 4).

Ifølge art. 249 i EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke de nævnte forordning ers umiddelbare gyldighed i Danmark.