Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Bladet havde bragt billeder af klageren. Der var modstridende forklaringer om, hvorvidt klageren havde samtykket til fotograferingen. Da billedet var taget på det offentlige sted, hvor det sociale problem var, som artiklen behandlede, var god presseskik ikke overtrådt.
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 3/1995

 

En kvinde har klaget til Pressenævnet over Århus Stiftstidendes billedvalg til artikler i bladet den 30. oktober 1994, idet hun finder, at bladet har overtrådt god presseskik.

I lederen i avisen den 21. oktober 1994 hed det under overskriften "Byens bylder" bl.a.:

""BYLDER PÅ BYEN". Sådan blev stofmisbrugernes foretrukne tilholdssteder i Århus Midtby i går karakteriseret af Holger Hestbæk fra politiets narkoafdeling. En ganske rammende betegnelse.

Bylder har det med at være rasende ømme og væmmeligt grimme at se på.

Problemet omkring Vor Frue Kirke og "Spytbakken" ved Bispetorv er både ømtåleligt - og grimt. Ømtåleligt, fordi de hårdest ramte misbrugere og dem, der sælger stofferne, altid vil finde steder i byen at mødes. Man kan fjerne dem for en tid fra et sted. Men de dukker op igen og igen. Grimt, fordi det altid er smerteligt og deprimerende at være vidne til menneskeligt forfald og selvdestruktion. Dag ud og dag ind.

Men det foruroligende nye er, at der blandt staklerne af misbrugere er aggressive elementer, der forpester og terroriserer omgivelserne.

GANSKE urimeligt er det, at menighed og ansatte ved Vor Frue Kirke efterhånden ikke kan gennemføre de kirkelige handlinger uden at blive chikaneret af en talstærk skare af alkoholikere og blandings-misbrugere, der hver eneste dag samles lige uden for kirkedøren. Helt grotesk bliver det, når nogle af dem trænger ind i kirken, stjæler, hærger og overfalder præsten.

Lige så uacceptable er de voldelige optrin blandt narkomaner og deres leverandører, som området ved Bispetorv/Sct. Clemens Torv og Kannikegade har lagt ryg til gennem måneder.

Det må ganske enkelt bringes til ophør. Bylderne er modne til at blive skåret op."

På forsiden af avisen den 30. oktober 1994 var overskriften "Blid kurs spiller fallit - Narko- og alkoholmisbrugere skal spredes med tilbud og tvang, mener kriminolog". I artiklen hed et bl.a.:

"Narkomaner og alkoholiserede sociale tabere har som alle andre brug for et socialt fællesskab. Problemerne med omgivelserne opstår, når mødestederne bliver for populære. Narko-sælgerne tiltrækkes af den store potentielle kundekreds, og pushernes tilstedeværelse tiltrækker flere narkomaner. Dermed er ringen sluttet."

Artiklen var ledsaget af et billede af klager og 2 andre personer foran kirkedøren. Klageren stod med en øl i hånden og en cigaret i munden. Teksten til billedet var:

"Også i går hyggede medlemmer af den uglesete klike sig ved Vor Frue Kirke. De og alle andre bliver tabere, hvis samfundets udstødte blot jages andre steder hen uden tilbud om alternative væresteder og hjælp, mener kriminologen Jørgen Jepsen, Århus".

Samme dag var også bragt et andet billede af de samme 3 personer. På dette billede var klageren ved at drikke en øl. Teksten til billedet var:

"Frue Kirkeplads i går. Myndighederne prøver endnu engang at løse problemet med misbrugerne ved at løfte pegefingeren. Imens stiger presset fra kirken og naboerne, der ønsker alkoholikerne og narkomanerne helt væk fra området."

I en artikel inde i bladet var overskriften:

"Menighedsråd: Frue Kirkeplads er en drankerlund - Anlægget skal genetableres som en offentlig plads, kræver kirke og naboer - Vor Frue Kirke i Århus og dens omgivelser presser nu hårdt på for at få misbrugerne væk fra anlægget. Men i første omgang vil myndighederne prøve at løse problemerne uden et egentligt opholds-forbud."

I artiklen hed det bl.a.:

""Det er komplet uforståeligt, at det skal tåles af byens borgere, at to af de mest centrale og kønneste pladser i byen, nemlig Frue Kirkeplads og Bispetorvet/"Spytbakken", skal ødelægges af en begrænset kreds af sociale tabere og misbrugere."

Sådan hedder det i et brev til Magistratens 2. afdeling fra firmaet "Advokaterne".

.....

Vi kan ganske enkelt ikke leve med misbrugernes chikanerier og trusler mod vore medarbejdere, siger formanden for Vor Frue Kirkes menighedsråd, lærer Svend Morville Schrøder.

Vi skal have Frue Kirkeplads genetableret som en offentlig plads, hvor alle borgere trygt kan færdes og opholde sig. Som det er nu, har anlægget karakter af en drankerlund. Ingen udover misbrugerne selv tør bruge det lille grønne anlæg midt i byen."

Klageren har bl.a. fremlagt skrivelse af 1. november 1994 til Århus Stiftstidende, hvoraf bl.a. fremgår:

"Undertegnede stod med et par andre ved kirken på Frue Kirkeplads. Pludselig kommer der et større opbud af journalister og pressefotografer ....

De spurgte venligt, om de måtte tage et par billeder. Da jeg ikke ønsker at vise mig sådan for mine børn henholdsvist ikke ønsker at blive forvekslet med en, der slår præster ned .... eller saboterer gudstjenester, så svarede jeg nej tak.

Fotograferne lovede så, at det kun skulle bruges til internt brug på Journalisthøjskolen. Selvsagt var min overraskelse stor, da jeg skulle se mig selv på forsiden og længere inde i Århus Stiftstidende den 30.10.94!!!!!!

Jeg kan forstå, den lidet troværdige pressefotograf hedder Jens Thaysen. En sådan praksis kan ikke være i overensstemmelse med almindelig presseetik !!!!! Selvom man er på røven, er man vel beskyttet af de samme regler som alle andre ...."

Af bladets svar den 2. november 1994 fremgår bl.a.:

"Jeg har undersøgt forløbet, og der må være tale om en misforståelse/sammenblanding.

Ifølge vor pressefotograf, var han ene pressemand på stedet, da han henvendte sig til tre personer, bl.a. Dem. Her fortalte De, at De følte Dem misbrugt dagen før af nogle journalister, der sagde at materialet kun skulle bruges internt på Journalisthøjekolen - og alligevel kom det i radioen.

Pressefotografen spurgte udtrykkeligt, om han måtte fotografere til Århus Stiftstidende, og han fik tilladelse fra alle tre. Fotografen understregede, at han ikke kendte det konkrete indhold af artiklen, men gav navn og telefonnummer på den journalist, der havde med sagen at gøre, og som man kunne ringe til.

Jeg er ked af, at der åbenbart er forvirring om forløbet ...."

Af klagers skrivelse af 14. december 1994 til bladet fremgår bl.a.:

"Det var Århus Stiftstidendes pressefotograf, der hævdede, at billerne skulle bruges i et projekt internt på journalisthøjskolen.

.....

Det er ikke en sober og seriøs avis, der om vor bys fattige, hjemløse og til tider misbrugende mennesker, skriver, at nogle af dem "trænger ind i kirken, stjæler, hærger og overfalder præsten." .... Når man ved, at præsten én gang har været udsat for en lussing. Det er proportionsforvrængning, at hænge en hel gruppe ud i så dramatiske vendinger. Alle grupper - og hvornår er man i en sådan en? - har brådne kar. Det er lige meget, om det er taxachauffører, præster, journalister, pressefotografer .... Min tillid er blevet misbrugt! Jeg var aldrig gået med til at skulle udstilles for denne bys offentlighed, som personliggørelsen af "byens bylder", "modne til at blive skåret op." Min familie og frem for nogle, mine børn og forældre har været meget pinligt berørte over at se mig der! Det har været en forfærdelig tid!

Send mig i det mindste straks negativerne af billederne, så jeg kan være sikker på, at de ikke bliver bragt igen!"

Af bladets svar den 19. december 1994 fremgår bl.a.:

"Tak for Deres brev. Vi fastholder hændelsesforløbet, som beskrevet i vores brev den 2.11.1994. .......

Vi udleverer ikke vore fotografers negativer, men vil sørge for at både billeder og negativer fjernes fra vort billedarkiv, hvilket sikrer Dem mod, at billederne genanvendes."

Til støtte for klagen har [navn] anført, at hun på intet tidspunkt har givet tilladelse til at blive fotograferet til Århus Stiftstidende. Klageren ville aldrig været gået med til at skulle udstilles for Århus' befolkning som personliggørelsen af "byens bylder" og "modne til at blive skåret op". Specielt klagers forældre og børn har været meget pinligt berørte over at finde klager udstillet på denne måde, og afbildningen har både haft personlige og psykiske omkostninger for klageren.

I en udtalelse om klagen har Århus Stiftstidende anført, at klageren gav tilladelse til at blive fotograferet.

Fotografierne dokumenterer i sig selv, at dette er tilfældet. Der er optaget flere motiver af de samme personer på kort afstand, uden at de afbillede personer på nogen måde angiver uvilje mod fotograferingen. Allerede af denne grund er god presseskik ikke overtrådt.

Bladet har i øvrigt anført, at billederne, der er taget på en offentligt tilgængelig plads i Århus, er anvendt til at illustrere nogle nuancerede artikler om et socialt problem, og i denne sammenhæng må hensynet til de afbillede personer vige for pressens dækning af en sag med betydelig almen interesse i Århus.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Axel Kierkegaard, Hans Dam, Ulrik Holmstrup og Ole Malmqvist.

Pressenævnet udtaler:

Der er modstridende forklaringer om, hvorvidt klager har givet samtykke til at blive fotograferet. Da billederne imidlertid er taget foran Vor Frue Kirke i Århus, på et offentligt sted til brug for artikler, der beskriver et socialt problem netop på dette sted, finder Pressenævnet ikke, at god presseskik er overtrådt.

Afsagt den 2. marts 1995.