Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
    Kapitel 1Indledning
    Kapitel 2Ret til barselorlov og barseldagpenge
    Kapitel 3Orlov og barseldagpenge ved adoption
    Kapitel 4Orlov og barseldagpenge i forbindelse med sygdom mv.
    Kapitel 5Barsellovens beskæftigelseskrav
    Kapitel 6Forældres anmodning om barseldagpenge samt refusion til arbejdsgivere
    Kapitel 7Beregning af barseldagpenge
    Kapitel 8Arbejdsretslige forhold
    Kapitel 9Særlige forhold i forbindelse med retten til barseldagpenge
    Kapitel 10Ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption for modtagere af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik
    Kapitel 11Klageregler
Den fulde tekst

Vejledning om ret til orlov og dagpenge ved barsel

 

Kapitel 1

Indledning

 

1.1

Lovgrundlaget

 

1.2.

Oversigt over barselreglerne

 

 

Kapitel 2

Ret til barselorlov og barseldagpenge

 

2.1

Perioder før fødslen

 

2.1.1.

4 uger før forventet fødsel – graviditetsorlov

 

2.1.2.

Orlov og barseldagpenge før 4 uger før forventet fødsel

 

2.1.2.1.

Graviditeten har et sygeligt forløb

 

2.1.2.2.

Dokumentation, opfølgning og kontrol ved graviditet med sygeligt forløb

 

2.1.2.3.

Arbejdets særlige karakter medfører risiko for fostret

 

2.1.2.4.

Offentligt fastsatte bestemmelser

 

2.1.3.

Graviditetsundersøgelser samt undersøgelser og behandling for barnløshed

 

2.1.3.1.

Forebyggende graviditetsundersøgelser

 

2.1.3.2.

Undersøgelser og behandling for barnløshed

 

2.2.

Perioder efter fødslen

 

2.2.1.

De første 14 uger efter fødslen

 

2.2.1.1.

Moderens orlov i de første 14 uger

 

2.2.1.2.

Faderen – fædreorlov

 

2.2.2.

Efter de første 14 uger - forældreorlov

 

2.2.2.1.

Generelt om forældreorlov

 

2.2.2.2.

Fordeling af forældreorlov med ret til barseldagpenge mellem forældrene

 

2.2.2.3.

Ret til barseldagpenge under forældreorlov, når kun den ene forælder har ret til barseldagpenge under orloven

 

2.2.2.3.1.

Når kun den ene forælder opfylder beskæftigelseskravet

 

2.2.2.3.2.

Når kun den ene forælder er omfattet af den danske lovgivning

 

2.2.3.

Forlængelse af forældreorlov med fuldt fravær

 

2.2.3.1.

Udstrækning af barseldagpengeretten under forældreorlov med fuldt fravær

 

2.2.3.2.

Virkninger af at forældrene udstrækker barseldagpengeretten under forlænget forældreorlov med fuldt fravær

 

2.2.4.

Forlængelse af orlov i forbindelse med delvis genoptagelse af arbejdet

 

2.2.4.1.

Hvad forstås ved delvis genoptagelse af arbejdet?

 

2.2.4.2.

Situationer hvor orloven ikke kan forlænges ved delvisgenoptagelse af arbejdet

 

2.2.4.3.

Perioder hvor orloven kan forlænges ved delvis genoptagelse af arbejdet

 

2.2.5.

Udskydelse af forældreorlov

 

2.2.5.1.

Retsbaseret udskydelse

 

2.2.5.1.1.

Afholdelse af retsbaseret udskudt orlov

 

2.2.5.2.

Aftalebaseret udskydelse

 

2.2.5.3.

Afholdelse af aftalebaseret udskudt orlov

 

2.2.5.4.

Ret til barseldagpenge under udskudt orlov

 

 

Kapitel 3

Orlov og barseldagpenge ved adoption

 

3.1.

Kommende adoptanters ret til orlov og barseldagpenge før modtagelse af barnet

 

3.1.1.

Børn der adopteres fra udlandet

 

3.1.2.

Børn der adopteres i Danmark

 

3.2.

Adoptivforældres ret til orlov og barseldagpenge efter modtagelsen af barnet

 

3.2.1.

Personkredsen

 

3.2.2.

Retten til barselorlov og barseldagpenge for adoptivforældre

 

 

Kapitel 4

Orlov og barseldagpenge i forbindelse med sygdom mv.

 

4.1.

Ved barnets indlæggelse på hospital

 

4.1.1.

Barnets indlæggelse

 

4.1.2.

Arbejdet genoptages ikke

 

4.1.3.

Arbejdet genoptages

 

4.2.

Ved barnets død eller bortadoption

 

4.3.

Ved en forælders sygdom under orloven

 

4.3.1.

Sygdom under fuld orlov

 

4.3.2.

Sygdom i en periode hvor arbejdet er genoptaget delvist

 

4.4.

Ved ny graviditet

 

4.5.

Ret til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn

 

4.5.1.

Enlige forsørgere

 

4.5.2.

Ansøgning og dokumentation

 

4.5.3.

Beregning

 

4.5.4.

Fordeling mellem forældrene

 

4.5.5.

Forholdet til andre regler

 

 

Kapitel 5

Barsellovens beskæftigelseskrav

 

5.1.

Beskæftigelseskravet for lønmodtagere

 

5.2.

Beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende

 

5.3.

Opgørelse af beskæftigelseskravet i særlige situationer

 

5.4.

Tidspunktet hvor beskæftigelseskravet skal være opfyldt.

 

 

Kapitel 6

Forældres anmodning om barseldagpenge samt refusion til arbejdsgivere

 

6.1.

Forældres anmodning om barseldagpenge fra kommunen.

 

6.1.1.

Anmodning indgives til kommunen

 

6.1.2.

Frist ved fravær i 4-ugers perioden før fødslen og ved fravær ved barsel og adoption.

 

6.1.3.

Frist ved senere påbegyndt fravær

 

6.1.4.

Overskridelse af frist

 

6.1.5.

Frist ved fravær før 4 uger før forventet fødsel

 

6.2.

Arbejdsgiverens refusionskrav

 

6.2.1.

Generelle betingelser

 

6.2.2.

Afledet krav

 

6.2.3.

Refusion ved forlænget orlov med nedsatte barseldagpenge

 

6.2.4.

Flere arbejdsforhold

 

6.2.5.

Anmeldelse

 

6.2.6.

Frist ved fravær i 4-ugers perioden før fødslen og ved fravær ved barsel og adoption

 

6.2.7.

En orlovsperiodes udløb

 

6.2.8.

Frist ved fravær før 4 uger før forventet fødsel

 

 

Kapitel 7

Beregning af barseldagpenge

 

7.1.

Beregning af barseldagpenge til lønmodtagere

 

7.2.

Beregning af nedsatte ugentlige barseldagpenge til lønmodtagere

 

7.2.1.

Nedsatte ugentlige barseldagpenge før fødslen

 

7.2.2.

Nedsatte ugentlige barseldagpenge efter fødslen

 

7.2.2.1.

Når orlovsperioden kan forlænges

 

7.2.2.2.

Når orlovsperioden ikke kan forlænges

 

7.3.

Beregning af barseldagpenge til ledige

 

7.4.

Beregning af barseldagpenge til selvstændige

 

7.4.1.

Dokumentation for arbejdsfortjeneste

 

7.4.2.

Beregning af barseldagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der har drevet virksomhed i en kortere periode

 

7.5.

Beregning af nedsatte ugentlige barseldagpenge til selvstændige

 

7.6.

Optjening og udbetaling af ferieydelse

 

 

Kapitel 8

Arbejdsretlige forhold

 

8.1.

Regler om varsling

 

8.1.1.

Hensigten med varslingsreglerne

 

8.1.2.

Varslingfrister

 

8.1.3.

Ændring af varsel

 

8.1.4.

Retsvirkninger af manglende varsel

 

8.2.

Forbud mod afskedigelse på grund af graviditet, barsel eller adoption

 

8.3.

Funktionærloven

 

8.4.

Overenskomst- og aftalebaseret løn under barsel

 

8.5.

Barseludligningsordninger

 

 

Kapitel 9

Særlige forhold i forbindelse med retten til barseldagpenge

 

9.1.

Barselorloven skal tilbringes sammen med barnet

 

9.2.

Ret til barseldagpenge ved ophold i udlandet

 

9.3.

Ret til barseldagpenge ved hjemkomst fra udlandet

 

9.4.

Ferie under barselorlov

 

9.4.1.

Situationer med feriehindring

 

9.4.2.

Situationer uden feriehindring

 

 

Kapitel 10

Ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption for modtagere af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik

 

10.1.

Kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere

 

10.2.

Revalidender med revalideringsydelse

 

10.3.

Personer med ledighedsydelse

 

 

Kapitel 11

Klageregler

 

11.1.

Barseldagpengeretten

 

11.2.

Fraværsretten

Kapitel 1

Indledning

 

Denne vejledning om ret til orlov og dagpenge ved barsel retter sig mod kommuner, arbejdsgivere og faglige organisationer.

Vejledningen er knyttet til lov nr. 566 af 9. juni 2006 om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven), som samler reglerne om barseldagpenge og barselorlov i én lov. Vejledningen er en foreløbig vejledning, der erstatter Arbejdsdirektoratets vejledning nr. 40 af 8. maj 2003 om barselorlov og barseldagpenge. Der vil senere blive udsendt en mere udførlig vejledning, der bl.a. mere indgående beskriver reglerne om beskæftigelseskrav og beregning af barseldagpenge, som gælder for såvel sygedagpenge som barseldagpenge, og som for den tidligere lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel er beskrevet i Den Sociale Ankestyrelses vejledning nr. 185 af 18. september 1998.

Den nugældende barsellov er en sammenskrivning af tidligere regler. Vejledningen er derfor som udgangspunkt en omskrivning af den gældende vejledning, der er tilpasset den sammenskrevne lov. Dog er der i bekendtgørelse nr. 696 af 23. juni 2006 om ret til barseldagpenge (barselbekendtgørelsen) foretaget ændringer med hensyn til forældrenes deling af forældreorloven ved uenighed, jf. denne vejlednings afsnit 2.2.2.2., og forældrenes ret til forældreorlov, når kun den ene forælder er omfattet af den danske lovgivning om social sikring, jf. denne vejlednings afsnit 2.2.2.3.2. De nye regler har virkning for forældreorloven, når barnet er født efter den 3. juli 2006.

1.1. Lovgrundlaget

I vejledningen uddybes reglerne i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, der i det følgende benævnes som barselloven.

Herudover tager vejledningen udgangspunkt i barselbekendtgørelsen og den retspraksis, der har udviklet sig, herunder principielle afgørelser truffet af Ankestyrelsen. Ankestyrelsens afgørelser er offentliggjort ved de SM-meddelelser, som der henvises til i vejledningen.

Der er i teksten henvisning til anden lovgivning, når denne har betydning for administrationen af barselreglerne og ligeledes til EF-forordninger og -direktiver, der har betydning herfor.

1.2. Oversigt over barselreglerne

I barselloven er reglerne om ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption fastsat i lovens kapitel 4. Herefter er reglerne om ret til barseldagpenge under dette fravær fastsat i lovens kapitel 5.

 

Forældrenes generelle ret til fravær og barseldagpenge kan i tabelform beskrives således:

 

 

 

Før fødsel

Efter fødsel

Samlet

Ugers ret

til

orlov

Moder

Moder

Fader

Fælles

 

 

4

14 + 32

2 + 32

-

84

 

 

 

4

Ved forlængelse
med 8 uger:

14 + 40

 

 

2 + 40

 

 

-

 

 

100

 

 

 

4

Ved forlængelse
med 14 uger:

14 + 46

2 + 46

 

 

-

 

 

112

Ugers ret

til

dagpenge

4

14

2

32

52

 

 

 

4

Ved forlængelse
med 8 uger:

14

 

 

2

 

 

40 x)

 

 

60

 

 

 

4

Ved forlængelse
med 14 uger:

14

 

 

2

 

 

46 x)

 

 

66

Anm. x): Ved forlængelse af orlovsperioden (32-ugers perioden) med 8 eller 14 uger til enten 40 eller 46 uger sker der en nedsættelse af barseldagpengene, således at det samlede beløb for de 40 eller 46 uger svarer til barseldagpengene for de 32 uger.

 

Moderens ret til orlov og barseldagpenge før fødslen er beskrevet i vejledningens afsnit 2.1.

Forældrenes ret til orlov og barseldagpenge i de første 14 uger efter fødslen er beskrevet i vejledningens afsnit 2.2.1.

Forældrenes ret til orlov og barseldagpenge under forældreorlov i 32 uger fra den 14. til den 46. uge efter fødslen er beskrevet i vejledningens afsnit 2.2.2.

I vejledningens afsnit 2.2.3. – 2.2.5. er beskrevet de muligheder, som forældrene har, for at forlænge eller udskyde orloven.

Adoptanters ret til orlov og barseldagpenge i forbindelse med en adoption er beskrevet i vejledningens kapitel 3.

Herudover indeholder vejledningen en generel beskrivelse af reglerne om beskæftigelseskrav, anmeldelse, beregning af barseldagpenge og andre forhold af betydning for retten til fravær og barseldagpenge i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption.

Kapitel 2

Ret til barselorlov og barseldagpenge

2.1. Perioder før fødslen

2.1.1. 4 uger før forventet fødsel - graviditetsorlov

Efter barsellovens § 6, stk. 1, har en kvindelig lønmodtager ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen. Lønmodtagere og selvstændige, der opfylder beskæftigelseskravet i barselloven – jf. vejledningens kapitel 5 – har under orlov i denne periode ret til barseldagpenge efter lovens § 20, stk. 1.

Som udgangspunkt for, hvordan 4-ugers perioden fastlægges, anvendes den praktiserende læges vurdering af det forventede tidspunkt for fødslen. Hvis senere undersøgelser peger på et andet forventet fødselstidspunkt, og det fremgår af kvindens vandrejournal, at en samlet faglig vurdering peger på et andet forventet fødselstidspunkt, fastlægges 4-ugers perioden efter dette.

En beslutning om, at fødslen skal ske ved kejsersnit på en nærmere fastsat dato, der afviger fra det tidligere forventede fødselstidspunkt, betyder, at datoen for kejsersnit lægges til grund ved afgørelsen af, hvornår 4-ugers perioden begynder.

Hvis fødslen sker før det forventede fødselstidspunkt, forlænges retten til orlov med barseldagpenge efter fødslen ikke tilsvarende.

Sker fødslen efter det forventede tidspunkt, har kvinden ret til orlov med barseldagpenge indtil fødslen, og perioden med ret til barseldagpenge efter fødslen forkortes ikke.

For så vidt angår nedsatte ugentlige barseldagpenge under delvist fravær i 4-ugers perioden før fødslen henvises til kapitel 7.

2.1.2. Orlov og barseldagpenge før 4 uger før forventet fødsel

2.1.2.1. Graviditeten har et sygeligt forløb

I visse situationer kan orloven og udbetalingen af barseldagpenge begynde allerede før 4-ugers dagen før fødslen, jf. barsellovens § 6, stk. 2. Det er tilfældet, hvis det efter en lægelig vurdering skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der vil medføre risiko for kvindens helbred eller for fosteret, hvis hun fortsætter med at arbejde, se SM D-2-01.

Der kan f.eks. være tale om:

- truende abort,

- tvillinge- eller trillingegraviditeter etc., hvis risikoen for abort eller for tidlig fødsel er øget,

- svangerskabsforgiftning med forhøjet blodtryk, æggehvide i urinen og/eller vand i kroppen,

- særlige tilfælde med voldsomme og/eller hyppige opkastninger som påvirker almentilstanden (f.eks. med vægttab) og medfører uarbejdsdygtighed,

- vaginalblødning,

- for tidlig løsning af moderkagen,

- bækkenløsning, og

- alvorlige psykiske lidelser i forbindelse med graviditet, herunder tilfælde af graviditetsbelastningssyndromet, der giver så kraftige udslag, at de kan henføres under begrebet sygdom.

Kvinden har også ret til barseldagpenge ved fravær på grund af almindelige graviditetsgener, hvis de medfører, at hun er uarbejdsdygtig i sit erhverv. Se SM D-8-94.

Hvis kvinden er uarbejdsdygtig på grund af abort – såvel spontan som provokeret – er hun berettiget til orlov med barseldagpenge, som kommunen udbetaler, så længe uarbejdsdygtigheden varer.

Graviditet uden for livmoderen anses for sygdom og giver derfor ikke ret til barseldagpenge. I de tilfælde er en arbejdsgiver forpligtet til at udbetale dagpenge efter lov om sygedagpenge. Se SM D-20-97.

Hvis graviditeten hindrer, at en sygdom kan behandles, eller hvis graviditeten væsentligt forværrer en sygdom – f.eks. ryg-, hjerte-, lunge- eller nyrelidelse – der ellers ikke har forbindelse med graviditeten, har kvinden også ret til barseldagpenge. Der er som følge heraf ikke tale om en arbejdsgiverperiode, som der ville have været, hvis der var ret til sygedagpenge.

Hvis kvinden får en sygdom, som er uden forbindelse med graviditeten, kan hun få sygedagpenge efter lov om sygedagpenge. Ved fortsat sygefravær på 4-ugers dagen før forventet fødsel går kvinden over på barseldagpenge.

I følgende situationer har kvinden ikke ret til dagpenge:

- ved almindelige graviditetsgener (f.eks. kvalme, utilpashed, opkastninger, let blodmangel, lettere forhøjet blodtryk) i en graviditet med normalt forløb, og

- når lægen har udstedt en skåneerklæring, der ikke er begrundet i egentlige sygelige forhold eller særlige risici for fostret, jf. barsellovens § 29, stk. 3, og denne vejlednings afsnit 5.3.

2.1.2.2. Dokumentation, opfølgning og kontrol ved graviditet med sygeligt forløb

Når kommunen skal vurdere, om en kvinde har ret til barseldagpenge på grund af en graviditet med sygeligt forløb, skal kommunen lægge vægt på oplysninger om:

- graviditetens hidtidige forløb,

- kvindens helbredstilstand,

- eventuelle tidligere tilfælde af sygdom i forbindelse med graviditet,

- tidligere aborter,

- eventuel langvarig behandling for barnløshed forud for graviditeten,

- den behandling der er foreskrevet for at hindre abort eller for tidlig fødsel, f.eks. sengeleje eller indlæggelse, og

- arbejdets karakter sammenholdt med kvindens helbredstilstand.

Dokumentation skal foreligge i form af en erklæring fra kvindens egen læge eller i særlige tilfælde en erklæring fra en speciallæge (gynækolog, obstetriker).

Kommunen vil normalt rekvirere oplysningerne på en særlig lægeattest (LÆ 235), og kommunen kan evt. indhente supplerende lægelige oplysninger, f.eks. udskrifter af sygehusjournaler, jf. § 12 i retssikkerhedsloven.

 

Hvis kommunen udbetaler barseldagpenge før 4-ugers dagen før forventet fødsel som følge af, at graviditeten har et sygeligt forløb, skal kommunen efter barsellovens § 20, stk. 2, foretage visitation og opfølgning efter kapitel 6 i lov om sygedagpenge. Kommunen skal løbende kontrollere, om kvinden fortsat opfylder betingelserne for at få udbetalt barseldagpenge. Det gælder især, når der er tale om lidelser, der kun medfører uarbejdsdygtighed eller risici i bestemte perioder af graviditeten.

Hvis kvinden kan genoptage arbejdet delvist, kan kommunen yde nedsatte ugentlige barseldagpenge, jf. kapitel 7.

2.1.2.3. Arbejdets særlige karakter medfører risiko for fostret

En gravid kvinde, der opfylder beskæftigelseskravet – jf. vejledningens kapitel 5 – har også ret til orlov med barseldagpenge før 4-ugers dagen før forventet fødsel, når arbejdets særlige karakter medfører risiko for fostrets udvikling og/eller svangerskabets videre forløb, jf. barsellovens § 6, stk. 2, nr. 2. Se SM D-15-99 og SM D-2-01.

Bestemmelsen omfatter tilfælde, hvor risikoen principielt gælder enhver gravid kvinde, der er beskæftiget med det pågældende arbejde, så risikoen er uafhængig af den enkelte kvindes helbred.

Kommunen kan yde barseldagpenge, når der er en risiko for fostrets udvikling og/eller graviditetens videre forløb på grund af arbejdets karakter eller som følge af arbejdsstedets indretning, tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer. Det er en forudsætning, at risikofaktorerne ikke umiddelbart kan fjernes ved arbejdshygiejniske foranstaltninger eller ved at flytte den gravide til anden passende beskæftigelse i samme virksomhed.

Risikofaktorerne i arbejdsmiljøet kan være af kemisk, fysisk eller biologisk art og skal vurderes både efter deres art og deres styrke.

 

Den gravide skal ikke sygemeldes, når der på arbejdspladsen er forhold, der indebærer en risiko for den gravide, men den praktiserende læge kan udstede en fraværsmelding. Risikovurderingen er lægelig og kan udføres med bistand fra en arbejdsmedicinsk klinik.

Hvis den lægelige vurdering er, at den gravide kan fortsætte med at arbejde, men i mindre omfang end normalt, vil der kunne udbetales nedsatte ugentlige barseldagpenge, jf. kapitel 7.

Ved bedømmelsen af, om en kvinde har ret til barseldagpenge, tager kommunen udgangspunkt i kvindens egen beskrivelse af de belastninger i arbejdet, der kan medføre risiko for fosterskade og for graviditetens videre forløb.

Kommunen kan indhente yderligere oplysninger fra arbejdspladsen/sikkerhedsrepræsentanten eller bedriftssundhedstjenesten, hvor en sådan findes. Kommunen kan desuden indhente oplysninger fra Arbejdsmedicinsk Klinik eller Arbejdstilsynet.

Kommunen udbetaler barseldagpenge for den periode, der går med at indhente oplysninger om arbejdsforholdene, herunder om muligheden for at give kvinden andet passende arbejde i virksomheden under graviditeten. Attest anvises af kommunen.

Efter funktionærloven vil lønmodtageren have krav på fuld løn i denne situation, men i øvrigt afhænger det af de konkrete omstændigheder og den enkelte overenskomst.

Kommunen skal standse udbetalingen af barseldagpenge, hvis det før 4-ugers dagen før forventet fødsel fastslås, at kvindens arbejde ikke (eventuelt ikke længere) indebærer nogen risiko for fosterskade og/eller for svangerskabets videre forløb.

Hvis den endelige vurdering af risikoen ikke foreligger ved 4-ugers dagen før forventet fødsel, får den ingen betydning for den konkrete sag om orlov med barseldagpenge. Arbejdet med at vurdere risikoen bør dog fortsætte for at skabe klarhed over situationen for arbejdsgivere og ansatte, der fremtidig har det samme arbejde.

 

For arbejdsledige gælder, at spørgsmålet om ret til barseldagpenge efter reglerne om risiko for fosterskade må ses i sammenhæng med reglerne i arbejdsmarkedslovgivningen.

Der er ikke hjemmel i arbejdsløshedsforsikringsloven til generelt at udelukke gravide medlemmer fra ret til arbejdsløshedsdagpenge i en bestemt periode før forventet fødsel, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage arbejdsløshedsdagpenge.

Arbejdsløse kvinder vil kun rent undtagelsesvist have ret til barseldagpenge før 4-ugers dagen før forventet fødsel på grund af risiko for fosterskade, hvis graviditeten forløber normalt. Ret til barseldagpenge forudsætter nemlig, at ethvert arbejde, som kvinden kan henvises til, har den særlige karakter, der omtales i barsellovens § 6, stk. 2, nr. 2.

 

2.1.2.4. Offentligt fastsatte bestemmelser

Kvinden har en ret til orlov med barseldagpenge før 4-ugers dagen før forventet fødsel, hvis hun på grund af offentligt fastsatte bestemmelser er forhindret i at varetage sit arbejde, og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde hende anden passende beskæftigelse, jf. barsellovens § 6, stk. 2, nr. 2.

Som eksempel på offentligt fastsatte bestemmelser kan nævnes Luftfartsdirektoratets bestemmelser om helbredskrav til flyvende personel. Bestemmelserne indebærer, at gravide kvinder i visse tilfælde ikke kan få den nødvendige helbredsmæssige godkendelse, medmindre der er grundlag for dispensation. Det betyder, at tjenesten i luften normalt ikke bør fortsætte ud over 16. graviditetsuge. Den helbredsmæssige godkendelse kan dog i særlige tilfælde forlænges til udgangen af 20. uge efter en individuel undersøgelse og vurdering. En arbejdsgiver er således berettiget til at nægte at lade en gravid udføre tjeneste i luften fra det tidspunkt, hvor den pågældende ikke længere kan godkendes sikkerhedsmæssigt. Hvis arbejdsgiveren ikke kan tilbyde den gravide anden passende beskæftigelse, har kvinden ret til orlov med barseldagpenge.

Et andet eksempel på offentligt fastsatte bestemmelser er Økonomi- og Erhvervsministeriets regler om, at kvindelige søfarende ikke må arbejde om bord på danske skibe efter udløbet af 6. graviditetsmåned. Se SM D-20-98.

 

2.1.3. Graviditetsundersøgelser samt undersøgelser og behandling for barnløshed

2.1.3.1. Forebyggende graviditetsundersøgelser

En lønmodtager, der er gravid, har efter barsellovens § 6, stk. 3, og § 18, ret til orlov med dagpenge ved fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, herunder fostervandsprøver. Det er dog en betingelse, at undersøgelserne ikke kan finde sted uden for den normale arbejdstid.

Beskæftigelseskravet i barsellovens § 27 gælder ikke for udbetaling af dagpenge ved fravær fra arbejdet på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, jf. lovens § 29, stk. 4.

En kvinde har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren ved delvist fravær fra arbejdet på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, uanset at hendes fravær fra arbejdet udgør under 4 timer pr. uge, jf. vejledningens afsnit 7.2.1.

Det fremgår af barsellovens § 18, 1. pkt., at det er arbejdsgiveren, der afholder udgifterne til dagpenge ved fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser. Efter barsellovens § 41, har en arbejdsgiver ikke ret til refusion for et sådant fravær. Heller ikke selv om arbejdsgiveren har tegnet en forsikring efter lov om sygedagpenge.

Det fremgår af barsellovens § 18, 2. pkt., at bestemmelsen ikke skal anvendes, hvis arbejdsgiverens pligt til at udbetale dagpenge eller anden passende ydelse følger af kollektiv overenskomst. Den kollektive overenskomst skal som minimum svare til bestemmelserne i direktiv nr. 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer.

Det betyder, at bestemmelsen om arbejdsgiveres pligt til at udbetale dagpenge i de beskrevne situationer kan gennemføres ved kollektive overenskomster på arbejdsmarkedet. Hvis arbejdsgiver i en overenskomst er pålagt pligter, som mindst svarer til direktiv 92/85/EØF, anvendes lovens § 18, 1. pkt., altså ikke. Uoverensstemmelser mellem lønmodtager og arbejdsgiver om retten til dagpenge ved fravær i forbindelse med forebyggende graviditetsundersøgelser behandles i sådanne tilfælde i det fagretlige system og ikke af beskæftigelsesankenævnene (indtil 1. januar 2007 de sociale nævn).

Hvis bestemmelsen ikke er gennemført ved overenskomst, behandler beskæftigelsesankenævnet (indtil 1. januar 2007 det sociale nævn) tvister om dagpenge i tilfælde af fravær fra arbejdet ved forebyggende graviditetsundersøgelser.

2.1.3.2. Undersøgelser og behandling for barnløshed

Ved fravær fra arbejdet på grund af undersøgelser af mand og kvinde med henblik på behandling for barnløshed som følge af sygelige forhold er der ikke adgang til barseldagpenge fra kommunen. Men der er ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge. Dette gælder også den behandling mod barnløshed, der består i transplantation af et foster (”reagensglasbarn”). Der er dog kun ret til dagpenge til den af parterne, hos hvem de sygelige forhold findes.

2.2. Perioder efter fødslen

Retten til barseldagpenge er knyttet til fødslen, dvs. at retten til orlov og barseldagpenge er den samme uanset antallet af børn ved fødslen.

2.2.1. De første 14 uger efter fødslen

2.2.1.1. Moderens orlov i de første 14 uger

En moder har efter barsellovens § 7, stk. 1, 1. pkt., pligt til fravær fra arbejdet i de første 2 uger efter fødslen. Herefter har hun ret til yderligere 12 ugers fravær , jf. lovens § 7, stk. 1, 2. pkt.

En moder, der opfylder beskæftigelseskravet efter lovens kapitel 6 enten som lønmodtager eller som selvstændig, har efter barsellovens § 20, stk. 1, ret til barseldagpenge i de første 14 uger efter fødslen. Perioden regnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor fødslen fandt sted.

Når bortses fra de første 2 uger efter fødslen har en moder mulighed for delvist at genoptage arbejdet og forlænge orloven med den tid, arbejdet er genoptaget, jf. afsnit 2.2.4.

Faderen kan indtræde i moderens fraværsret i 14-ugers perioden, hvis moderen dør eller på grund af sygdom ikke kan passe barnet, jf. barsellovens § 7, stk. 2. Faderen modtager efter barsellovens § 20, stk. 1, barseldagpenge under fraværet, hvis betingelserne herfor er opfyldte.

Moderens ret til barseldagpenge, hvis barnet er dødfødt, dør senere eller bortadopteres, beskrives i vejledningens afsnit 4.2.

2.2.1.2. Faderen – fædreorlov mv.

Faderen har efter barsellovens § 7, stk. 3, ret til fædreorlov i 2 uger efter fødslen. Fædreorloven kan holdes efter fødslen eller modtagelsen af barnet i hjemmet eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen.

I disse to uger har faderen efter barsellovens § 20, stk. 1, ret til barseldagpenge, hvis han opfylder beskæftigelseskravet efter lovens kapitel 6 enten som lønmodtager eller som selvstændig. Perioden regnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor barnet blev født. Perioden kan dog regnes fra og med den dag, hvor barnet blev født, hvis faderen ønsker det.

Faderens fravær inden for 14-ugers perioden skal holdes i 2 sammenhængende uger, jf. dog afsnit. 2.2.4.3. om forlængelse af perioden ved delvis genoptagelse af arbejdet.

Faderens ret til 2 ugers fædreorlov med barseldagpenge i 14-ugers perioden er en særskilt ret og dermed uafhængig af, om moderen har ret til barseldagpenge. Faderens ret til fædreorlov med barseldagpenge kan ikke overtages af andre, f.eks. moderen.

For at faderen har ret til orlov, skal faderskabet være anerkendt eller fastslået. Det kan i tvivlstilfælde dokumenteres ved fødsels- eller navne-/dåbsattest.

Faderens ret til orlov er ikke betinget af, at forældrene lever sammen. Men det forudsættes, at faderen opholder sig hos barnet i orlovsperioden.

Udover fædreorloven kan faderen i de første 14 uger efter fødslen forlods bruge af den efterfølgende periode (32-ugers perioden), jf. barsellovens § 9, stk. 1, 2. pkt. Denne ret beskrives under afsnit 2.2.2.1.

Faderens ret til orlov, hvis barnet er dødfødt eller dør senere, beskrives under vejledningens afsnit 4.2.

2.2.2. Efter de første 14 uger – forældreorlov

2.2.2.1. Generelt om forældreorlov

Efter udløbet af den 14. uge efter fødslen har hver af forældrene ret til fravær fra arbejdet i 32 uger, jf. barsellovens § 9, stk. 1, 1. pkt. Forældrene kan placere fraværet samtidigt eller i forlængelse af hinanden og skal senest 8 uger efter fødslen underrette deres respektive arbejdsgivere om, hvornår de ønsker at holde forældreorlov, herunder om den enkelte forælder ønsker at opdele orloven i flere perioder.

Forældrene har ret til barseldagpenge i tilsammen 32 af de 64 uger, hvor de har ret til fravær under forældreorlov. De 32 uger med barseldagpengeret skal som udgangspunkt afholdes umiddelbart efter 14-ugers perioden, således at de er afviklet inden 46 uger efter fødslen, jf. barsellovens § 21, stk. 1. Forældrene skal hver især opfylde beskæftigelseskravet for at kunne udnytte retten til barseldagpenge, men begge forældre behøver ikke at opfylde kravet for, at den ene kan udnytte retten til barseldagpenge.

De 32 ugers forældreorlov med barseldagpenge kan forældrene holde på skift, i forlængelse af hinanden eller samtidig. Forældrene kan frit fordele perioden med ret til barseldagpenge mellem sig. Om uenighed mellem forældrene om, hvorledes orloven med barseldagpenge skal fordeles, henvises til afsnit 2.2.2.2.

Faderen kan i de første 14 uger efter fødslen forlods bruge af retten til barseldagpenge under forældreorlov i 32-ugers perioden. Det fremgår af barsellovens § 9, 2. pkt. Udbetales der barseldagpenge til faderen under en sådan fremrykket orlov, fragår det i den samlede 32-ugers periode med ret til barseldagpenge, som forældrene har ret til efter barsellovens § 21, stk. 1.

Barselloven giver en række muligheder for at forlænge og udskyde orloven, som vil blive gennemgået i afsnit 2.2.3. – 2.2.5. Ved forlængelse og udskydelse af orlov opgøres fraværsperioderne efter de regler, der er fastsat i barselbekendtgørelsens §§ 1 og 3.

2.2.2.2. Fordeling af forældreorlov med ret til barseldagpenge mellem forældrene

Forældrene bestemmer i princippet, hvordan retten til barseldagpenge under forældreorlov skal fordeles mellem dem. Det må som udgangspunkt antages, at denne fordeling er aftalt mellem forældrene, når kommunen modtager anmodning om udbetaling af barseldagpenge eller om refusion af barseldagpenge fra en af forældrene under forældreorlov. Kommunen skal således normalt blot kontrollere, at den samlede udbetaling af barseldagpenge under den forældreorlov, der er knyttet til en fødsel, ikke overstiger barseldagpenge for 32 uger.

Er der uenighed mellem forældrene om fordeling af orloven med ret til barseldagpenge, kan en forælder imidlertid over for kommunen efter barselbekendtgørelsens § 8 skriftligt forbeholde sig ret til barseldagpenge i hele forældreorloven eller halvdelen af denne. Er der indgivet en sådan skriftlig anmodning, må kommunen ikke udbetale barseldagpenge til den anden forælder i strid hermed.

Den ene af forældrene kan forbeholde sig ret til barseldagpenge under hele forældreorloven, hvis:

1) Denne forælder alene har forældremyndigheden over barnet, eller

2) Hvis barnet opholder sig mest hos denne forælder, når der er fælles forældremyndighed, og forældrene bor hver for sig.

Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, og de bor sammen, eller barnet opholder sig lige meget hos begge forældre, kan hver af forældrene forbeholde sig ret til barseldagpenge under halvdelen af forældreorloven. Halvdelen af forældreorloven vil normalt være 16 uger, men kan dog være 20 eller 23 uger, hvis forældrene har benyttet sig af retten til at forlænge forældreorloven og udstrække barseldagpengeperioden, jf. vejledningen afsnit 2.2.3.

En forælder kan ikke opnå ret til de barseldagpenge under forældreorlov, som allerede er udbetalt til den anden forælder, jf. barselbekendtgørelsens § 8, stk. 3.

En forælder kan heller ikke forbeholde sig ret til en del af forældreorloven og derefter udskyde denne ret, jf. barselbekendtgørelsens § 8, stk. 4.

Bestemmelserne om, at forældre kan forbeholde sig ret til en del af forældreorloven, gælder kun, når der er tale om børn, der er født efter den 3. juli 2006, jf. barselbekendtgørelsens § 30, stk. 4.

2.2.2.3. Ret til barseldagpenge under forældreorlov, når kun den ene forælder har ret til barseldagpenge under orloven

2.2.2.3.1. Når kun den ene forælder opfylder beskæftigelseskravet

Hvis begge forældre er omfattet af den danske lovgivning om social sikring, og kun den ene af forældrene opfylder beskæftigelseskravet for ret til barseldagpenge, kan denne forælder få udbetalt barseldagpenge under forældreorlov i 32 uger.

Dette gælder uafhængigt af, om den anden forælder under forældreorlov har ret til en ydelse efter en anden lov, f.eks. efter lov om aktiv socialpolitik eller efter lov om Statens Uddannelsesstøtte.

Forældrene skal dog være opmærksomme på, at den enes udnyttelse af retten til barseldagpenge under 32 ugers forældreorlov kan få betydning for, hvad den anden forælder har ret til efter anden lovgivning. Det er således tilfældet, hvis den anden forælder modtager kontanthjælp efter aktivloven, jf. vejledningens kapitel 10.

2.2.2.3.2. Når kun den ene forælder er omfattet af den danske lovgivning

Hvis den ene forælder er omfattet af retten til barseldagpenge efter den danske lovgivning, mens den anden forælder er omfattet af et andet lands lovgivning om social sikring, er der fastsat særlige regler i barselbekendtgørelsens §§ 9 og 10. Disse regler har virkning, når barnet er født efter 3. juli 2006, jf. barselbekendtgørelsens § 30, stk. 4.

Hvis forældrene bor hver for sig, og den, der er omfattet af den danske lovgivning, har barnet boende, har denne ret til barseldagpenge under forældreorlov i 32 uger, jf. barselbekendtgørelsens § 9, stk. 1. Det vil f.eks. typisk være tilfældet, hvis moderen bor i Danmark med barnet, og faderen bor i udlandet.

Hvis forældrene bor hver for sig, og den, der er omfattet af dansk lovgivning, ikke har barnet boende hos sig, har denne ret til barseldagpenge under forældreorlov i 16 uger, jf. barselbekendtgørelsens § 9, stk. 2. Det vil f.eks. typisk være tilfældet, når faderen bor her i landet, og moderen bor i udlandet med barnet. Retten til barseldagpenge vil i disse tilfælde være betinget af, at orloven tilbringes sammen med barnet.

Hvis forældrene bor sammen og er omfattet af hver sit lands lovgivning om social sikring, vil den af forældrene, som er omfattet af dansk lovgivning, som udgangspunkt have ret til barseldagpenge under forældreorlov i 16 uger. Dette vil f.eks. typisk være tilfældet, hvis forældrene bor i en grænseregion og arbejder i hvert sit land. Den forælder, der er omfattet af den danske lovgivning, vil dog kunne opnå ret til barseldagpenge i op til 32 uger, hvis forældrene kan dokumentere, at den anden forælder ikke i samme periode efter det andet lands lovgivning får udbetalt en offentlig forsørgelsesydelse under forældreorlov, eller får udbetalt en sådan ydelse i en kortere periode end 16 uger, jf. barselbekendtgørelsens § 10.

2.2.3. Forlængelse af forældreorloven med fuldt fravær

Forældre har to muligheder for at forlænge orloven. De kan retsmæssigt forlænge orloven med fuldt fravær, eller de kan efter aftale med arbejdsgiveren forlænge orlovsperioden ved delvist at genoptage arbejdet.

Den retsmæssige forlængelse af orloven med fuldt fravær vil blive gennemgået i det følgende, mens den aftalebaserede forlængelse under delvis genoptagelse af arbejdet vil blive gennemgået i afsnit 2.2.4.

Efter barsellovens § 10 har hver af forældrene ret til at forlænge de 32 ugers forældreorlov med 8 uger. Beskæftigede lønmodtagere eller selvstændige kan i stedet vælge at forlænge forældreorloven med 14 uger.

Forlænget forældreorlov efter lovens § 10 skal holdes i umiddelbar forlængelse af de første 14 uger efter fødslen og må kun være afbrudt af perioder, hvor den anden forælder holder forældreorlov.

Ved at vælge den retsbaserede mulighed for at forlænge orloven, er der en række andre fleksibilitetsmuligheder, som forældrene giver afkald på, jf. afsnit 2.2.3.2.

Forlængelsen af orloven efter barsellovens § 10 skal for hver af forældrene være varslet over for arbejdsgiveren senest 8 uger efter fødslen, jf. lovens § 15, stk. 4. Kommunen skal ikke foretage nogen kontrol af, om varslingsfristerne er overholdt.

2.2.3.1. Udstrækning af barseldagpengeretten under forlænget forældreorlov med fuldt fravær

Efter barsellovens § 21, stk. 3, har forældre, der forlænger orloven efter barsellovens § 10, tilsammen ret til at udstrække 32-ugers perioden med ret til barseldagpenge med 8 eller 14 uger, men uden at det samlede barseldagpengebeløb ændres. En anmodning om at udstrække barseldagpengeperioden har virkning for begge forældre.

Forældrene kan på ethvert tidspunkt inden for perioden på 32 uger efter barsellovens § 21, stk. 3-4, meddele kommunen, at de vil udstrække barseldagpengeperioden med 8 eller 14 uger. Når forældrene udstrækker barseldagpengeperioden, nedsættes barseldagpengene med virkning fra det tidspunkt, hvor forældrene anmoder kommunen herom. Det samlede barseldagpengebeløb, der på dette tidspunktet endnu ikke er udbetalt under forældreorlov, fordeles på de resterende uger inkl. forlængelsen.

Kun beskæftigede lønmodtagere og selvstændige kan udstrække barseldagpengeperioden med 14 uger. Ledige kan kun udstrække barseldagpengeperioden med 8 uger.

Forældre kan vælge at dele forlængelsen af orloven med barseldagpengeret mellem sig, dvs. at de tilsammen udnytter retten til den forlængede barseldagpengeperiode på i alt enten 40 eller 46 uger. Delingen kan f.eks. ske således, at faderen tager 4 ugers forlænget orlov med barseldagpenge og moderen 10 ugers forlænget orlov med barseldagpenge. Forældrene kan også vælge at dele forlængelsen ved, at faderen f.eks. tager 4 ugers forlænget orlov med barseldagpenge samtidig med, at moderen holder 4 af sine 10 ugers forlænget orlov med barseldagpenge.

Hvis den ene af forældrene er ledig, og den anden er i beskæftigelse, kan den ledige højst få udbetalt barseldagpenge under forlænget forældreorlov i 40 uger. Hvis forældrene har udstrakt barseldagpengeperioden til 46 uger, skal mindst 6 af barseldagpengeugerne altså være forbeholdt en beskæftiget forælder.

En person, der som beskæftiget har anmodet om forlængelse af orloven med 14 uger efter barsellovens § 10, 2. pkt., og som bliver ledig, vil uanset ledigheden fortsat have ret til forlænget fravær med 14 uger.

Hvis faderen benytter sig af sin ret til forlods at bruge af barseldagpengeretten i 32-ugers perioden i de første 14 uger efter fødslen, kan han også i denne periode anmode om at forlænge orloven. Forlængelsen skal fortsat varsles over for arbejdsgiveren senest 8 uger efter fødslen.

 

Eks. 1:

En mor beder om udstrækning af barseldagpengeperioden med 8 uger fra 1. dag i 32-ugers perioden. Barseldagpengene udgør så 32/40 af det beløb, som hun indtil da havde fået udbetalt pr. uge. (32 uger er det antal uger, der er tilbage på det tidspunkt, hvor der forlænges; 40 uger er summen af det antal uger, der er tilbage på forlængelsestidspunktet + det antal uger, der forlænges med.)

 

Eks. 2:

En mor beder om en udstrækning af barseldagpengeperioden med 14 uger på et tidspunkt, hvor hun har holdt orlov i 10 uger af 32-ugers perioden. Barseldagpengene udgør herefter 22/36 af det beløb, som hun indtil da havde fået udbetalt pr. uge. (22 uger er det antal uger, der er tilbage på forlængelsestidspunktet; 36 uger er summen af det antal uger, der er tilbage på forlængelsestidspunktet + det antal uger, der forlænges med.)

2.2.3.2. Virkninger af at forældrene udstrækker barseldagpengeretten under forlænget forældreorlov med fuldt fravær

Forældre, der i en periode modtager fuld eller delvis løn under barselorloven, skal være opmærksomme på, at arbejdsgiverne i nogle overenskomster har gjort udbetalingen af løn betinget af, at arbejdsgiveren får den maksimale barseldagpengerefusion. En forlængelse af orloven med nedsatte barseldagpenge til følge i en orlovsperiode, hvor der udbetales løn, kan således betyde, at forælderen ikke længere er berettiget til fuld løn/løn fra arbejdsgiveren. Forældrene kan i den situation vente med at anmode kommunen om udstrækning af barseldagpengeperioden, indtil lønperioden er udløbet.

Hvis forældre senere fortryder en beslutning om udstrækning af barseldagpengeperioden, f.eks. fordi moderen bliver gravid igen, kan de vælge at annullere udstrækningen, og få udbetalt fulde barseldagpenge for den resterende del af 32-ugers perioden. Se SM D-15-06.

Forældre, der har valgt at udstrække barseldagpengeperioden, men som inden udløbet af den forlængede periode genoptager arbejdet, kan ikke udskyde resten af orloven med ret til barseldagpenge, da forældrene efter lovens § 21, stk. 5, ikke vil kunne udnytte retten til barseldagpenge på et senere tidspunkt. Orlov og barseldagpengeret for den periode, hvor arbejdet har været genoptaget, falder bort.

Hvis forældre, der har valgt at udstrække barseldagpengeperioden, genoptager arbejdet delvist under forældreorloven, vil de få udbetalt nedsatte ugentlige dagpenge, jf. afsnit 7, men uden at kunne forlænge orloven med den tid, hvor arbejdet har været genoptaget.

Hvis forældrene fortryder forlængelsen af orloven, inden udbetaling af nedsatte barseldagpenge er effektueret, vil de dog fortsat have ret til barseldagpenge under udskudt forældreorlov eller under forlænget orlov ved delvis genoptagelse af arbejdet, såfremt de kan indgå en aftale med deres arbejdsgiver om en sådan afvikling af orloven.

I de perioder, hvor orloven er forlænget efter § 10, men hvor forlængelsen er sket umiddelbart før udløbet af 32-ugers perioden og derfor ikke udløser barseldagpenge i forlængelsesperioden, kan kommunen ikke udbetale tilskud til pasning af egne børn efter servicelovens § 26 a. Forælderen anses i denne sammenhæng for at modtage en offentlig forsørgelsesydelse.

2.2.4. Forlængelse af orlov i forbindelse med delvis genoptagelse af arbejdet

Forældre kan efter barsellovens § 12, stk. 2, genoptage arbejdet delvist i en periode med barselorlov og på den måde forlænge orlovsperioden med barseldagpenge med den tid, hvormed arbejdet er genoptaget. For en lønmodtager forlænges orloven med det ugentlige antal timer, som arbejdet har været genoptaget delvist med, jf. barselbekendtgørelsens § 5, stk. 1. For en selvstændig erhvervsdrivende forlænges orlovsperioden med halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, når arbejdet har været genoptaget i op til halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, jf. barselbekendtgørelsens § 5, stk. 2.

For en lønmodtager forudsætter forlængelse af orloven ved delvis genoptagelse af arbejdet, at der kan opnås en aftale med arbejdsgiveren herom.

Dette gælder både det forhold, at arbejdet genoptages på nedsat tid, og det forhold, at orlovsperioden forlænges. Hvis en lønmodtager alene kan opnå en aftale med arbejdsgiveren om at genoptage arbejdet på nedsat tid, men ikke om at orlovsperioden forlænges, vil lønmodtageren kunne udskyde den del af forældreorloven, der ikke bliver holdt, og have muligheden for at holde denne orlov med barseldagpenge, hvis der i et senere arbejdsforhold kan opnås en aftale herom med en ny arbejdsgiver, jf. afsnit 2.2.5.3 om afholdelse af aftalebaseret udskudt orlov.

Bliver lønmodtageren ledig, mens denne under orloven arbejder på nedsat tid, må den orlov, der er forlænget som følge af den delvise genoptagelse af arbejdet, holdes på fuld tid.

2.2.4.1. Hvad forstås ved delvis genoptagelse af arbejdet?

For en lønmodtager vil delvis genoptagelse af arbejdet sige, at lønmodtageren genoptager arbejdet med en kortere ugentlig arbejdstid end den ugentlige arbejdstid, lønmodtageren havde før barselorloven.

For en selvstændig erhvervsdrivende forstås ved delvis genoptagelse af arbejdet, at den selvstændige genoptager arbejdet i op til halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, jf. barseldagpengebekendtgørelsens § 3.

Arbejdstiden skal ses på ugebasis. Der kan således godt være tale om delvis genoptagelse af arbejdet, når forældre genoptager arbejdet i hele dage. Se SM D-29-05. Der skal blot inden for en uge være tale om mindre arbejdstid end før orloven.

 

Eks.1:

En lønmodtager, der normalt arbejder 37 timer om ugen, genoptager arbejdet i 20 timer pr. uge i 3 uger. Kommunen udbetaler barseldagpenge for 17 timer om ugen, og barseldagpengeperioden forlænges med i alt 60 timer for de 3 uger med genoptaget arbejde.

 

Eks. 2:

En selvstændig, der normalt arbejder 45 timer om ugen, genoptager arbejdet i 20 timer om ugen. Barseldagpengene nedsættes til det halve, og barseldagpengeperioden forlænges med en halv uge for hver uge, arbejdet er genoptaget delvist.

2.2.4.2. Situationer hvor orloven ikke kan forlænges ved delvis genoptagelse af arbejdet

Beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende kan genoptage arbejdet delvist og dermed forlænge orloven med barseldagpengeret. Derimod kan forældre, der er ledige, når orloven begynder, ikke påbegynde arbejde på mindre end fuld tid med den virkning, at orloven med barseldagpengeret forlænges.

En forælder, der er delvis ledig inden orloven, kan forlænge orloven ved at tage arbejde i mindre omfang end før orloven. En moder, der før orloven havde 20 timers beskæftigelse og 17 timers supplerende arbejdsløshedsdagpenge, kan genoptage arbejdet med 12 timer ugentligt, få barseldagpenge for 25 timer ugentligt og få forlænget barseldagpengeperioden med de 12 timer.

Forældre kan ikke forlænge orlovsperioden med barseldagpenge i forbindelse med delvis genoptagelse af arbejdet, hvis de har udnyttet deres ret til at forlænge orloven med fuldt fravær og udstrække barseldagpengeperioden, jf. barsellovens § 21, stk. 5. Det gælder både for den enkelte forælder og for forældrene tilsammen. I sådanne tilfælde vil der ske en nedsættelse af de ugentlige barseldagpenge, jf. vejledningens kapitel 7, uden at der sker en tilsvarende forlængelse af barseldagpengeperioden.

I følgende tilfælde er der tale om genoptagelse af arbejdet uden mulighed for at forlænge orloven:

 

Eks. 3:

En mor er fuldtidsforsikret ledig, da hun går på barselorlov. Hun starter under orloven på en beskæftigelse på 15 timer. Hun kan efter barselbekendtgørelsens § 2, stk. 4, få udbetalt barseldagpenge for 22 timer ugentligt. Hun kan imidlertid ikke forlænge orlov med de 15 timer, hun er i beskæftigelse, idet der ikke er tale om en delvis genoptagelse af arbejdet, når hun ikke havde en arbejdsgiver ved orlovens start, som hun kan aftale delvist at genoptage arbejdet hos.

 

Eks. 4:

En lønmodtager, der har fået udstrakt barseldagpengeperioden fra 32 uger til 46 uger og fået nedsat det ugentlige barseldagpengebeløb, genoptager arbejdet med 15 timer. Hvis den pågældende før den delvise genoptagelse af arbejdet, har fået beregnet barseldagpenge for 37 timer pr. uge, kan der udbetales nedsatte barseldagpenge for 22 timer. Men den pågældende kan ikke få forlænget barseldagpengeperioden med den tid, hvormed arbejdet har været genoptaget, jf. barsellovens § 21, stk. 5.

2.2.4.3. Perioder hvor orloven kan forlænges ved delvis genoptagelse af arbejdet

Forældrene har adgang til at genoptage arbejdet delvist og få forlænget orloven i såvel 14-ugers perioden – med undtagelse af moderens 2 første uger efter fødslen – som i forældreorlovsperioden på 32 uger. Faderen kan således også forlænge sin fædreorlov på 2 uger ved delvis genoptagelse af arbejdet. Se SM D-29-05.

Orlov i de første 14 uger efter fødslen kan ikke udskydes, jf. vejledningens afsnit 2.2.5. Hvis en moder, der har en normal arbejdstid på 37 timer, i en uge under 14-ugers perioden arbejder 37 timer, ville senere udnyttelse af fraværsretten forudsætte en udskydelse, som der ikke er ret til under 14-ugers perioden, og retten til orlov for denne uge bortfalder derfor uden mulighed for senere udnyttelse. Men hun kan genoptage arbejdet delvist med ret til forlængelse. Hvis hun i en uge genoptager arbejdet med 35 timer og holder 2 timers orlov, er der tale om en forlængelse, og hun kan forlænge retten til orlov i 14-ugers perioden med 35 timer.

Afvikling af en periode med udskudt orlov, jf. afsnit 2.2.5., kan også forlænges ved en delvis genoptagelse af arbejdet, hvis der kan indgås en aftale med arbejdsgiveren herom.

2.2.5. Udskydelse af forældreorlov

Forældre, der fortsat har ret til orlov efter barsellovens § 9, men afbryder orloven og er fuldt beskæftiget i mindst en uge, kan udskyde den resterende orlov til senere afholdelse.

Forældre, der afbryder orloven, og er fuldt beskæftiget i mindre end en uge, har i stedet ret til forlængelse af orloven, jf. afsnit 2.2.4. For en beskæftiget lønmodtager er virkningerne af en aftalebaseret forlængelse af forældreorloven og en aftalebaseret udskydelse af forældreorloven de samme. I begge tilfælde beror afviklingen af den ”opsparede” fraværsret på, hvad der kan aftales med arbejdsgiveren herom. Kommunen skal alene kontrollere, at der ikke samlet udbetales barseldagpenge til forældrene i mere end de 32 uger, som de har ret til.

Muligheden for udskydelse af orlov er knyttet til forældreorlov efter barsellovens § 9, hvorefter der er ret til 32 ugers forældreorlov. Der er ikke ret til at udskyde orlov fra de første 14 uger efter barnets fødsel, se SM D-14-06. Hvis forældrene har valgt at forlænge 32-ugers perioden efter lovens § 10, kan de ikke samtidig udskyde orlov efter lovens §§ 11 eller 12.

En lønmodtager anses for at være i beskæftigelse med ret til at udskyde barselorlov, når denne ophører med at få barseldagpenge og indtræder i et beskæftigelsesforhold, uanset om den pågældende i dette beskæftigelsesforhold midlertidigt er fraværende fra arbejdet af andre grunde, f.eks. som følge af afvikling af ferie, sygdom eller ny graviditet.

For en lønmodtager kan en udskydelse af orloven være retsbaseret eller aftalebaseret.

For udbetaling af barseldagpenge under udskudt orlov, jf. afsnit 2.2.5.4., er det uden betydning, om der er tale om retsbaseret eller aftalebaseret orlov. Dette forhold har alene betydning for retsstillingen mellem en lønmodtager og dennes arbejdsgiver. Ved en retsbaseret udskydelse af orlov skal en række formkrav være opfyldt med den virkning, at arbejdsgiveren ikke kan modsætte sig, at der holdes udskudt orlov, jf. afsnit 2.2.5.1. Ved en aftalebaseret udskydelse af orlov stilles der ikke tilsvarende formkrav. Til gengæld kan afholdelse af aftalebaseret udskudt orlov kun ske efter aftale med arbejdsgiveren, jf. afsnit 2.2.5.3.

2.2.5.1. Retsbaseret udskydelse

Den ene af forældrene kan som beskæftiget lønmodtager retsbaseret udskyde mellem 8 og 13 uger af 32-ugers perioden til senere afholdelse i en sammenhængende periode, inden barnet fylder 9 år, jf. barsellovens § 11. Kun den ene forælder kan benytte denne ret. Forældrene kan således ikke f.eks. hver udskyde 4 uger af orloven, medmindre dette kan aftales med de respektive arbejdsgivere.

En lønmodtager, der vil gøre brug af sit retskrav på at udskyde orlov, skal varsle dette over for arbejdsgiveren senest 8 uger efter fødslen. Lønmodtageren er ikke på dette tidspunkt forpligtet til at oplyse, hvornår den udskudte orlov vil blive holdt.

En retsbaseret udskudt orlov er bindende også for kommende arbejdsgivere.

En ledig, der kommer i beskæftigelse under forældreorloven på et tidspunkt, hvor der er mere end 8 uger tilbage af forældreorloven, kan i denne situation som beskæftiget udnytte muligheden for en retsbaseret udskydelse af orlov.

2.2.5.1.1. Afholdelse af retsbaseret udskudt orlov

Forældre skal holde den retsbaserede udskudte orlov i en sammenhængende periode på mellem 8 og 13 uger.

Afholdelse af retsbaseret udskudt orlov skal varsles over for arbejdsgiveren 16 uger forinden. Hvis dette varsel ikke er overholdt, kan orloven ikke uden arbejdsgiverens accept påbegyndes før 16 uger efter, at der er afgivet varsel.

En retsbaseret udskudt orlov kan efter aftale med arbejdsgiveren ændres til en aftalebaseret udskydelse. Herefter vil arbejdsgiveren og arbejdstageren kunne aftale, at afholdelsen af den resterende orlov deles over flere perioder, eller at orloven afvikles i forbindelse med en delvis genoptagelse af arbejdet.

2.2.5.2. Aftalebaseret udskydelse

En lønmodtager kan udskyde op til 32 uger af 32-ugers perioden til afholdelse inden barnet fylder 9 år, jf. barsellovens § 12, stk. 3. Begge forældre kan udnytte denne mulighed.

Ved aftalebaseret udskydelse af orlov stilles der ikke krav om, at den udskudte periode skal have en bestemt længde, eller at den udskudte orlov skal holdes i en sammenhængende periode.

Det er efter lovens § 12, stk. 3, også muligt efter aftale med sin arbejdsgiver at udskyde orlov, hvortil der ikke er knyttet barseldagpengeret.

2.2.5.3. Afholdelse af aftalebaseret udskudt orlov

Afholdelse af orlov, der er udskudt efter lovens § 12, stk. 3, forudsætter, at den pågældende forælder er i beskæftigelse og kan opnå en aftale med sin arbejdsgiver om at holde orlov.

Forældre kan holde den udskudte orlov med ret til barseldagpenge drypvis. Dvs., at den udskudte orlov kan holdes i timer eller dage. En forælder, der holder udskudt orlov, kan i denne periode genoptage arbejdet på nedsat tid og dermed forlænge den udskudte orlovsperiode efter barsellovens § 12, stk. 1-2.

Den udskudte orlov, der er ret til, opgøres for en lønmodtager efter barselbekendtgørelsens § 1 på ugebasis.

Hvis en lønmodtager har udskudt 3 ugers orlov og på afviklingtidspunktet er beskæftiget 25 timer ugentligt, har denne ret til 25 timers orlov i 3 uger med barseldagpenge. Dette gælder også, selv om den pågældende var beskæftiget i 37 timer ugentligt i den periode, hvor orloven blev udskudt.

Omvendt vil en lømodtager, der på afviklingstidspunktet er beskæftiget i 37 timer ugentligt, have ret til 37 timers orlov i 3 uger, selv om den pågældende har udskudt 3 ugers orlov i en periode, hvor denne kun var beskæftiget i 25 timer ugentligt. Dette forudsætter dog, at de 25 timer var det maksimale ugentlig timetal, som den pågældende havde ret til barseldagpenge for på udskydelsestidspunktet. Hvis den pågældende havde ret til barseldagpenge i 37 timer på udskydelsestidspunktet, og genoptog arbejdet delvist i 3 uger med 25 timer ugentligt, vil der kun være ret til barseldagpenge for 25/37 af de maksimale ugentlige barseldagpenge i 3 uger på det tidspunkt, hvor den udskudte orlov afholdes.

2.2.5.4. Ret til barseldagpenge under udskudt orlov

Forældre har ret til barseldagpenge under udskudt forældreorlov, hvis barnet ikke er fyldt 9 år, og de ikke tilsammen har opbrugt deres 32 ugers ret til barseldagpenge under forældreorlov efter barsellovens § 21, stk. 1.

Retten til barseldagpenge under udskudt orlov er betinget af, at arbejdet har været genoptaget eller påbegyndt i en periode, hvor der var ret til barseldagpenge under orlov, jf. barsellovens § 23, stk. 3. Der er således ikke mulighed for at holde udskudt orlov for personer, der ikke var barseldagpengeberettiget ved fødslen, f.eks. fordi de var under uddannelse eller opholdt sig i udlandet. Det er heller ikke muligt for ledige at udskyde ret til orlov, hvortil der er knyttet en ret til barseldagpenge.

Retten til barseldagpenge i forbindelse med udskudt orlov er betinget af, at lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende opfylder beskæftigelseskravet og er i beskæftigelse på det tidspunkt, hvor den udskudte orlov skal holdes. Udskudt orlov kan dog afholdes i umiddelbar forlængelse af et afsluttet beskæftigelsesforhold.

Kommunen beregner barseldagpengene på grundlag af det ugentlige timetal og den aktuelle timeløn på det tidspunkt, hvor orloven holdes.

Hvis en lønmodtager ikke kan opnå en aftale med sin aktuelle arbejdsgiver om at holde en aftalebaseret udskudt barselorlov, som der er barseldagpengeret til, vil barseldagpengeretten være hvilende og kunne udnyttes, hvis der i et nyt ansættelsesforhold kan opnås aftale med arbejdsgiveren herom. Retten til at holde udskudt barselorlov bortfalder dog, når barnet fylder 9 år, jf. barsellovens § 12, stk. 4.

Kapitel 3

Orlov og barseldagpenge ved adoption

3.1. Kommende adoptanters ret til orlov og barseldagpenge før modtagelse af barnet

 

Reglerne om kommende adoptanters ret til fravær før modtagelsen af barnet er fastsat i barselloven § 8, stk. 1-4.

3.1.1. Børn der adopteres fra udlandet

Såfremt der er tale om børn, som adopteres fra udlandet, er der ret til fravær med barseldagpenge i op til 4 uger før modtagelsen af barnet, når de kommende adoptanter opholder sig i udlandet for at modtage barnet. Såfremt opholdet i udlandet varer mere end 4 uger af årsager, som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter, kan barseldagpengeperioden forlænges med op til 4 uger.

 

Begge forældre har ret til fravær med barseldagpenge, hvis de begge opholder sig i udlandet for at modtage barnet. Der er imidlertid ikke tale om en ubetinget ret til 4 ugers fravær, som f.eks. en moder har før fødslen. Der er alene ret til orlov fra det tidspunkt, hvor den adoptionsformidlende organisation har givet meddelelse om, at udrejse skal foretages med henblik på at hente barnet.

 

Det er en betingelse for ret til fravær før modtagelsen af barnet, at der er tale om en adoption, formidlet af en godkendt organisation. I tilfælde, hvor der er tale om en privat fremmedadoption fra et land, som de godkendte organisationer ikke har aftale med, skal adoptionen være gennemført efter tilladelse fra Familiestyrelsen.

 

Barseldagpenge kan ydes fra den dag, hvor de kommende adoptanter rejser ud af Danmark for at hente barnet, og til og med den dag, hvor de formelle betingelser for at tage barnet med ud af landet er opfyldt. Hvis forældrene bliver i udlandet efter denne dag, medregnes de barseldagpenge, der herefter ydes, til de perioder, hvori der kan ydes barseldagpenge efter modtagelse af barnet, jf. afsnit 3.2.

 

Den adoptionsformidlende organisation vil kunne oplyse, hvornår de kommende adoptanter har kunnet rejse til udlandet for at hente barnet, og hvornår de formelle betingelser, der vedrører adoptionen, er i orden. De adopterende forældre må kunne dokumentere den faktiske udrejsedato, og hvornår der er udstedt pas til barnet, som også er en formel betingelse, der skal være opfyldt for, at forældrene kan tage barnet ud af landet. Den tid, det tager at bringe de formelle forhold vedrørende adoptionen i orden og at udstede pas, kan variere meget fra land til land. De adoptionsformidlende organisationer vil kunne give nærmere oplysninger om forholdene i de enkelte lande.

 

Såfremt barnet ekskorteres til Danmark og modtages af de kommende adoptanter i deres hjem, er der ikke ret til barseldagpenge før modtagelse af barnet.

3.1.2. Børn der adopteres i Danmark

Såfremt et barn adopteres i Danmark, og de kommende adoptanter i en udslusningsperiode forud for adoptionen opholder sig sammen med barnet på det sted, hvor barnet har været før adoptionen, er der ret til fravær med barseldagpenge i op til 1 uge. Den dag, hvor barnet bringes til adoptanternes hjem, regnes med til perioden før modtagelsen. Begge forældre har ret til fravær med barseldagpenge, hvis begge forældre opholder sig sammen med barnet i udslusningsperioden.

 

Forud for adoptionen er det de kommunale myndigheder, der har ansvaret for barnet, og som vil kunne dokumentere, at de kommende adoptanter har opholdt sig sammen med barnet. I særlige tilfælde kan de kommunale myndigheder vurdere, at der er behov for en længere udslusningsperiode end 1 uge. I disse tilfælde vil perioden, hvori der kan ydes barseldagpenge før modtagelsen af barnet, kunne forlænges med op til 1 uge.

 

Der kan ikke ydes barseldagpenge før adoptionen i tilfælde, hvor barnet før adoptionen opholder sig i den kommende adoptants hjem, f.eks. ved stedbørnsadoption.

3.2. Adoptivforældres ret til orlov og barseldagpenge efter modtagelsen af barnet

3.2.1. Personkredsen

Adoptivforældre har efter barnets modtagelse ret til fravær og barseldagpenge i samme periode som biologiske forældre, såfremt de adoptionsundersøgende myndigheder stiller krav om, at en af adoptivforældrene skal være hjemme i en periode efter modtagelsen af barnet, jf. barsellovens § 8, stk. 5. Dette krav vil de adoptionsundersøgende myndigheder stille, hvis ikke der er tale om en stedbarnsadoption, en adoption af et større barn, som forældrene kender i forvejen, eller lignende.

Når en kvinde i et lesbisk forhold får et barn, og den anden kvinde i forholdet adopterer barnet, skal kommunen behandle moderens forhold efter barsellovens § 7 og den adopterende kvindes forhold efter lovens § 8. Det samme vil være tilfældet i en situation, hvor barnet er født af en ”ruge-moder”, og hvor barnet herefter adopteres af en kvinde, hvis mand er biologisk fader til barnet.

For så vidt angår den biologiske moders forhold henvises til afsnit 4.2. om bortadoption.

De par, der har barnet hos sig, skal i begge situationer dele barseldagpengeretten i 32-ugers perioden mellem sig. Retten til barseldagpenge er også i disse situationer betinget af, at de adoptionsundersøgende myndigheder stiller krav om, at adoptanten skal være i hjemmet i en periode.

Det er en betingelse for, at en adoptant kan opnå ret til barseldagpenge, at adoptionen er godkendt inden for den periode, hvor den pågældende ret er gældende. Der kan således ikke opnås ret til de barseldagpenge, der er knyttet til de første 14 uger efter barnets fødsel, hvis adoptionen først godkendes efter, at der er gået mere end 14 uger efter fødslen.

Hvis barnet anbringes i pleje hos de adoptionssøgende efter servicelovens bestemmelser, kan kommunen først udbetale barseldagpenge, når de adoptionsundersøgende myndigheder har truffet bestemmelse om, at en af adoptanterne skal være i hjemmet. Udbetalingen sker med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor barnet faktisk blev modtaget. Det er ikke en betingelse, at der foreligger adoptionsbevilling. Se SM D-13-98.

3.2.2. Retten til barselorlov og barseldagpenge for adoptivforældre

Ligesom biologiske forældre har adoptivforældre sammenlagt ret til barselorlov i 80 uger og ret til barseldagpenge i 48 uger efter modtagelsen af barnet, jf. barsellovens § 8, stk. 5-7, og §§ 20-21.

Det fremgår således af barsellovens § 8, stk. 6, at der i de første 14 uger er ret til orlov for én af ægtefællerne ad gangen, bortset fra i to sammenhængende uger. Den anden ægtefælle har dog ret til forlods forbrug af 32-ugers perioden i 14-ugers perioden på samme måde som den biologiske far.

 

Adoptivforældre har samme muligheder for fleksibilitet som biologiske forældre, jf. afsnit 2.2.3.-2.2.5.

Adoptivforældre har endvidere som biologiske forældre ret til fravær i forbindelse med barnets indlæggelse på hospital, jf. afsnit 4.1.

Hvis barnet dør inden den 32. uge efter modtagelsen, har en af forældrene ret til orlov i 14 uger efter barnets død, jf. lovens § 13, stk. 2.

Kapitel 4

Orlov og barseldagpenge i forbindelse med sygdom mv.

4.1. Ved barnets indlæggelse på hospital

4.1.1. Barnets indlæggelse

Hvis barnet indlægges på hospital inden for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af adoptivbarnet, kan forældrene få perioden med fraværsret med ret til barseldagpenge forlænget eller udsat, jf. barsellovens § 14 og § 20.

Barnets indlæggelse på hospital kan tænkes at ske i forlængelse af fødslen på grund af f.eks. for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt eller på et senere tidspunkt. Det er en forudsætning for at forlænge eller udsætte orlovsperioden med ret til barseldagpenge, at indlæggelsen er dokumenteret ved journaludskrift fra hospitalet eller ved lægeerklæring. Ambulant behandling af barnet i hjemmet kan ikke betragtes som en hospitalsindlæggelse. Se SM D-29-91.

En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi barnet er indlagt på hospital inden for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen i hjemmet, skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver om indlæggelsen. Forældrene skal desuden uden ugrundet ophold underrette deres arbejdsgivere om, hvornår barnet er modtaget i hjemmet efter indlæggelsen, jf. barsellovens § 15, stk. 6.

4.1.2. Arbejdet genoptages ikke

Hvis forælderen ikke genoptager arbejdet under indlæggelsen af barnet, forlænges den periode, hvor forælderen har ret til fravær med barseldagpenge, med højst 3 måneder, jf. barsellovens § 14, stk. 2.

Det er en betingelse, at indlæggelsen på hospital finder sted inden for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet.

Både moderen og faderen har ret til at forlænge barseldagpengeperioden i 46-ugers perioden efter fødslen eller modtagelsen af barnet, herunder også i tilfælde hvor der er foretaget en forlængelse af orlovsperioden med udstrækning af barseldagpengeretten efter lovens § 21, stk. 3. I sidstnævnte tilfælde udbetaler kommunen nedsatte barseldagpenge i den forlængede periode.

Retten til at forlænge fraværsperioden efter barsellovens § 14, stk. 2, gælder ikke for faderens ret til fravær i 2 uger inden for de første 14 uger efter fødslen, jf. lovens § 7, stk. 3.

Forældrene kan skiftes til at holde orlov under barnets indlæggelse og kan således samlet set forlænge orloven med barseldagpenge med op til 3 måneder. Hvis forældrene holder orlov samtidig, mens barnet er indlagt, f.eks. ved at faderen forlods forbruger af 32-ugers perioden, kan de ligeledes kun samlet set forlænge orloven med ret til barseldagpenge med op til 3 måneder.

Forlængelsen af orloven med ret til barseldagpenge betyder, at 46-ugers perioden først begynder at løbe (eller genoptages) fra og med kalenderdagen efter den dag, hvor barnet udskrives. Ved flerbarnsfødsler, hvor flere af børnene er indlagt, regnes udskrivningstidspunktet fra det tidspunkt, hvor det sidste barn bliver udskrevet.

I en situation, hvor orloven er blevet forlænget efter barsellovens § 10, og hvor barnets indlæggelse finder sted i den forlængede periode – f.eks. når barnet er 49 uger gammelt – er der ikke ret til at forlænge orloven som følge af barnets indlæggelse. Det skyldes, at kravet om, at indlæggelsen skal ske inden for de første 46 uger efter fødslen, ikke er opfyldt.

4.1.3. Arbejdet genoptages

Hvis arbejdet genoptages under barnets indlæggelse, falder retten til at forlænge fraværet i 3 måneder bort. Der vil i stedet være ret til at udsætte orlov med barseldagpengeret.

Fraværsretten kan således efter barsellovens § 14, stk. 3, udsættes, hvis arbejdet fortsættes eller genoptages, mens barnet er indlagt på hospital. Det gælder også for faderens ret til orlov med barseldagpenge i 2 uger inden for de første 14 uger efter fødslen, jf. barsellovens § 7, stk. 3.

Forældrene har ret til barseldagpenge i resten af perioden, når de udnytter deres ret til fravær fra arbejdet, når barnet udskrives fra hospitalet. Det kræves dog, at barnet udskrives inden 60 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet. Ved flerbarnsfødsler, hvor flere af børnene er indlagt, regnes udskrivningstidspunktet fra det tidspunkt, hvor det sidste barn bliver udskrevet.

4.2. Ved barnets død eller bortadoption

Reglerne i barsellovens § 13 fastsætter biologiske forældres og adoptivforældres ret til fravær, hvis barnet er dødfødt, eller hvis barnet dør eller bortadopteres kort tid efter fødslen. Retten til barseldagpenge under dette fravær følger af lovens § 20.

Hvis barnet er dødfødt, eller hvis barnet dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har moderen ret til fravær med barseldagpenge i 14 uger efter barnets død eller bortadoption.

Efter lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. anses et barn, der fødes efter udgangen af den 22. svangerskabsuge uden at vise livstegn, for at være et dødfødt barn. Et foster, der fødes inden udgangen af 22. svangerskabsuge uden at vise livstegn, vil ikke blive anset som et dødfødt barn, men som en spontan abort.

Børn, som efter fødslen viser livstegn, vil blive anset som levendefødte uanset tidspunktet for fødslen.

Der er ikke ret til fravær med barseldagpenge, hvis barnet dør eller bortadopteres efter den 32. uge efter fødslen, men forældrene vil kunne modtage sygedagpenge, i det omfang de må anses for at være uarbejdsdygtige, herunder af psykiske årsager.

Reglerne om at forlænge og udskyde orlov kan ikke anvendes på moderens fraværsret i perioden på de 14 uger, efter at barnet døde eller blev bortadopteret.

Hvis moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom – herunder også i de tilfælde hvor denne sygdom ligger efter barnets død – kan fraværsretten forlænges, indtil moderen er helbredt for denne sygdom. Fraværsperioden med ret til barseldagpenge kan dog højst forlænges indtil udløbet af den 46. uge efter fødslen. Herefter gælder reglerne om sygedagpenge efter sygedagpengeloven.

Hvis barnet er dødfødt eller dør inden for de første 14 uger efter fødslen, bevarer faderen sin ret til 2 ugers fædreorlov med barseldagpenge.

Hvis et adoptivbarn dør inden den 32. uge efter modtagelsen, har den ene af de adoptionssøgende ægtefæller ret til fravær med barseldagpenge i 14 uger efter barnets død.

4.3. Ved en forælders sygdom under orloven

4.3.1. Sygdom under fuld orlov

Hvis moderen eller faderen bliver syg i orlovsperioden, bevirker det ikke i sig selv, at en allerede fastlagt eller påbegyndt orlov med barseldagpenge udskydes eller suspenderes. Udgangspunktet er derfor, at kommunen fortsat udbetaler barseldagpenge uanset sygdom under orloven.

Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at en sygemeldt, der har orlov fra et ansættelsesforhold, efter aftale med arbejdsgiveren kan genindtræde i ansættelsesforholdet og herved få udskudt barselorlov. Se SM D-25-03.

I ganske særlige tilfælde kan faderen ved moderens sygdom indtræde i dennes fraværsret med ret til barseldagpenge i de første 14 uger efter fødslen. Der henvises til afsnit 2.2.1. herom.

4.3.2. Sygdom i en periode hvor arbejdet er genoptaget delvist

Når en forælder bliver syg i en periode, hvor arbejdet er genoptaget delvist, fortsætter kommunen udbetalingen af barseldagpenge for de timer, hvor forælderen efter aftalen med arbejdsgiveren holder orlov, mens forælderen får udbetalt sygedagpenge for de timer, som arbejdet er genoptaget med.

4.4. Ved ny graviditet

Hvis en kvinde bliver gravid og i forbindelse hermed opnår ret til orlov med barseldagpenge, før der er udbetalt barseldagpenge for den fulde periode, hun havde ret til fra et tidligere barn, skal orlov holdes og barseldagpenge udbetales efter reglerne herom i forhold til den nye graviditet.

Den resterende ret til barseldagpenge i forhold til den forrige fødsel bortfalder, med mindre den kan udskydes efter reglerne herom.

En selvstændig erhvervsdrivende og en lønmodtager, der er i et beskæftigelsesforhold, vil kunne udskyde den barseldagpengeret fra forrige fødsel, som endnu ikke er udnyttet. For en beskæftiget lønmodtager vil muligheden for senere at afholde den udskudte orlov være afhængig af, at der kan opnås en aftale med en arbejdsgiver herom.

En lønmodtager og en selvstændig, der har forlænget forældreorloven og udstrukket barseldagpengeretten, jf. vejledningens afsnit 2.2.3.1., kan ved ny graviditet vælge at annullere forlængelsen og herefter få udbetalt fulde barseldagpenge i den periode, der er tilbage af barseldagpengeretten fra den forrige fødsel, inden udbetalingen af barseldagpenge i forhold til den nye graviditet påbegyndes.

Hvis en lønmodtager har genoptaget arbejdet på nedsat tid, og arbejdsgiveren kun udbetaler løn under den nye graviditet for det antal timer, arbejdet har været genoptaget med, kan lønmodtageren få udbetalt supplerende barseldagpenge i forhold til den nye graviditet fra kommunen. Den barseldagpengeret, der i forhold til den forrige fødsel ikke er blevet udnyttet, kan udskydes og afvikles senere, hvis der kan opnås en aftale herom med en arbejdsgiver.

4.5. Ret til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn

Forældre med alvorligt syge børn under 18 år har efter barsellovens § 26 ret til dagpenge fra kommunen, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed.

Retten til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn forudsætter, at beskæftigelseskravet, jf. barsellovens kapitel 6, er opfyldt, men er herudover uafhængig af retten til barseldagpenge i øvrigt og fragår således ikke i de perioder, hvor der er ret til barseldagpenge. Dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn medregnes heller ikke under varighedsbegrænsningen for sygedagpenge.

Det er efter lovens § 26, stk. 2, en betingelse, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 12 dage eller mere. Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for det. Det er sygeperiodens længde, der er afgørende for, om barnet er omfattet af bestemmelsen, og ikke sygdommens art.

4.5.1. Enlige forsørgere

For enlige forsørgere gælder der lempeligere regler. Enlige forsørgere med ret til ordinært børnetilskud efter børnetilskudslovens § 2, nr. 1 eller 2, har efter lovens § 26, stk. 3, ret til dagpenge, hvis barnet er indlagt på hospital, selv om opholdet varer mindre end 12 dage.

4.5.2. Ansøgning og dokumentation

Ansøgningen om dagpenge til pasning af alvorligt syge børn skal indgives senest en uge efter, at barnet er rask, jf. lovens § 31. Når dagpengene ønskes bevilget til enlige forsørgere efter bestemmelsen i § 26, stk. 3, skal ansøgning indgives senest 1 uge efter, at barnet er udskrevet fra hospitalet.

Ansøgeren skal give kommunen de oplysninger, som er nødvendige for at afgøre, om betingelserne for at udbetale dagpenge er opfyldt, herunder lægeerklæringer. Ifølge barselbekendtgørelsens § 15 anses betingelserne i lovens § 26, stk. 1-3, for opfyldt, når det attesteres af en læge.

Hvis der udbetales dagpenge på grundlag af et skøn over sygdommens varighed, og det senere viser sig, at barnet bliver rask, inden der er forløbet 12 dage, skal godtgørelsen ikke tilbagebetales. Hvis der f.eks. foreligger en lægeerklæring om et forventet sygdomsforløb på 15 dage, kan der ydes dagpenge fra 1. sygedag, hvis de øvrige betingelser for at modtage dagpenge er opfyldt.

Hvis et forventet kortere sygdomsforløb senere viser sig at blive langt nok til at give ret til dagpenge, kan der udbetales dagpenge tilbage til sygeperiodens start, hvis en af forældrene havde nedsat sin arbejdstid.

4.5.3. Beregning

Dagpengene svarer til de barseldagpenge, som modtageren efter barselloven er berettiget til. Der kan godt ydes dagpenge til begge forældre samtidig, men der kan ifølge barselbekendtgørelsens § 16, stk. 1, højst ydes et samlet beløb til forældrene svarende til det højeste dagpengebeløb efter lovens § 35, stk. 1.

Kommunen kan i særlige tilfælde beslutte, at der til barnets forældre kan ydes et højere ugentligt dagpengebeløb end fastsat i lovens § 35, stk. 1. I disse tilfælde kan der til hver af forældrene ydes op til det højeste dagpengebeløb efter lovens § 35, stk.1, jf. barselbekendtgørelsens § 16, stk. 3.

4.5.4. Fordeling mellem forældrene

Hvis forældrene ikke kan blive enige om, hvorledes dagpengene skal fordeles mellem dem, udbetales dagpengene efter de retningslinier, der gælder ved fordeling af retten til barseldagpenge under forældreorlov, jf. vejledningens afsnit 2.2.2.2. Hvis det efter disse retningslinier bestemmes, at dagpenge skal udbetales til den ene forælder, har den anden af forældrene dog ret til en eventuel difference op til det højeste dagpengebeløb.

Retten til dagpenge ophører fra det tidspunkt, hvor barnet er rask.

Retten til dagpenge ophører endvidere efter lovens § 26, stk. 5, når der er ydet dagpenge i 52 uger inden for de forudgående 18 kalendermåneder.

4.5.5. Forholdet til andre regler

Børn, der er omfattet af lovens § 26, kan samtidig være eller blive omfattet af personkredsen, der efter lov om social service kan modtage godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet. Der kan dog kun udbetales ydelser efter den ene af bestemmelserne. Forældrene må derfor i disse tilfælde vælge regelsæt. Kommunen må rådgive herom.

Hvis sygdommen har varet så længe, at dagpengeretten er ophørt efter lovens § 26, stk. 5, må det overvejes, om der er grundlag for at yde hjælp efter servicelovens bestemmelser om godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste.

Kapitel 5

Barsellovens beskæftigelseskrav

 

En forælders ret til barseldagpenge i fraværsperioderne i forbindelse med graviditet, barsel og adoption er betinget af, at forælderen opfylder beskæftigelseskravet efter lovens kapitel 6. Beskæftigelseskravet skal dog ikke være opfyldt, for at moderen kan modtage dagpenge fra arbejdsgiveren under fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, jf. lovens § 29, stk. 4.

5.1. Beskæftigelseskravet for lønmodtagere

Lønmodtagere har efter barsellovens § 27 ret til barseldagpenge fra kommunen, hvis:

1) de har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før fraværsperiodens begyndelse og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer,

2) de ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde været ret til barseldagpenge efter barselloven,

3) de inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, eller

4) de er elever i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov.

5.2. Beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende

Selvstændige erhvervsdrivende har efter barsellovens § 28 ret til barseldagpenge fra kommunen, hvis den selvstændige inden for de sidste 12 måneder har have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned før fraværsperioden. At udøve erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang vil sige, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid svarer til mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid. Dvs., at den selvstændige har arbejdet mindst 18½ time ugentligt i virksomheden.

5.3. Opgørelse af beskæftigelseskravet i særlige situationer

Når kommunen skal opgøre beskæftigelseskravet, kan kommunen efter barsellovens § 29, stk. 3, medregne perioder, hvor kvinden har måttet ophøre med at arbejde før 4-ugers dagen for forventet fødsel på grund af arbejdsforholdets særlige karakter. Som eksempel kan nævnes arbejde som fotomodel og mannequin. Her vil arbejdsforholdets udadvendte karakter ofte allerede tidligt i graviditeten gøre det umuligt at fortsætte arbejdet.

Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet skal kommunen endvidere medregne perioder, hvor det efter en lægelig bedømmelse har været nødvendigt at skåne kvinden for arbejde i resten af graviditeten. Se SM D-3-06.

Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet medregnes perioder, hvor der er modtaget sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ferie med løn eller feriegodtgørelse og perioder med arbejdskonflikt, jf. lovens § 27, stk. 2.

Perioder, hvor forælderen har modtaget tilskud efter serviceloven til pasning af egne børn, indgår ikke i opgørelsen af beskæftigelseskravet.

5.4. Tidspunktet hvor beskæftigelseskravet skal være opfyldt

Forælderen skal efter barsellovens § 29, stk. 1, som hovedregel opfylde beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor fraværet starter.

En forælder har dog også ret til barseldagpenge, når forælderen efter fraværets begyndelse opfylder kravet i lovens § 27, stk. 1, nr. 2, om at være dagpengeberettiget medlem af en a-kasse.

Denne bestemmelse har betydning for de forældre, der føder eller adopterer før afslutningen af deres uddannelse, men som inden for den almindelige orlovsperiode på 46 uger efter fødslen eller adoptionen opfylder beskæftigelseskravet om at være dagpengeberettiget medlem af en a-kasse. Bestemmelsen kan også have betydning for andre personer, hvis de efter fødslen eller adoptionen – men inden udløbet af orlovsperioden på 46 uger – opfylder beskæftigelseskravet i barsellovens § 27, stk. 1, nr. 2. Der kan f.eks. være tale om personer, der vender hjem fra udlandet, og som kan dokumentere, at de ville være indtrådt i retten til arbejdsløshedsdagpenge, hvis de ikke havde ret til fravær efter barsellovens kapitel 4.

Ved udskudt orlov skal beskæftigelseskravet være opfyldt på det tidspunkt, hvor den udskudte orlov holdes.

Kapitel 6

Forældres anmodning om barseldagpenge samt refusion til arbejdsgivere

6.1. Forældres anmodning om barseldagpenge fra kommunen

6.1.1. Anmodning indgives til kommunen

Efter barsellovens § 30 skal forældrene anmode kommunen om barseldagpenge. Anmodningen skal ske skriftligt på en blanket dp 400 A-C, der anvises af kommunen. Blanketten kan hentes på www.netborger.dk.

Der er i lovens § 30 fastsat regler om frist for, hvornår forældrene skal indgive anmodning om barseldagpenge.

I de tilfælde, hvor lønmodtageren modtager løn under orloven, er det arbejdsgiveren, der skal anmode om barseldagpengerefusion fra kommunen. En lønmodtager skal således ikke anmode om barseldagpenge i perioder, hvor der i henhold til overenskomst mv. ydes løn fra arbejdsgiveren.

6.1.2. Frist ved fravær i 4-ugers perioden før fødslen og ved fravær ved barsel og adoption

Ved fravær på grund af graviditet i de sidste 4 uger før forventet fødsel og ved fravær på grund af barsel og adoption skal forældrenes anmodning om barseldagpenge indgives til kommunen senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse, jf. lovens § 30, stk. 2.

6.1.3. Frist ved senere påbegyndt fravær

Hvis en forælder først begynder orloven på et tidspunkt, der ligger senere end tidspunktet for fødslen eller barnets modtagelse – f.eks. udskudt orlov – skal anmodningen om barseldagpenge indgives senest 8 uger efter den 1. fraværsdag i denne periode.

Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under fraværet, skal lønmodtagerens anmodning om barseldagpenge indgives til kommunen senest 8 uger efter, at udbetalingen af løn fra arbejdsgiveren er ophørt.

6.1.4. Overskridelse af frist

Hvis forælderen først anmoder kommunen om barseldagpenge efter udløbet af den fastsatte frist, har forælderen kun ret til barseldagpenge for den orlovsperiode, der ligger efter anmodningen.

6.1.5. Frist ved fravær før 4 uger før forventet fødsel

Ved fravær i forbindelse med graviditetsbetinget sygdom før 4 uger før forventet fødsel samt risikobetinget fravær og offentligt fastsatte bestemmelser, skal fraværet anmeldes og dokumenteres over for kommunen efter de frister, der er fastsat i sygedagpengelovens §§ 38 og 39 for lønmodtagere og sygedagpengelovens §§ 43 og 44 for selvstændige. Dvs., at lønmodtagere skal anmode om barseldagpenge senest 1 uge efter 1. fraværsdag og selvstændige senest 3 uger efter 1. fraværsdag.

6.2. Arbejdsgiverens refusionskrav

Forældrene bestemmer i princippet, hvordan retten til barseldagpenge – og dermed evt. refusion til arbejdsgiverne – skal fordeles. Hvis ingen af forældrene over for kommunen har meddelt, at de vil gøre forbehold om deres ret til barseldagpenge under forældreorlov gældende, jf. afsnit 2.2.2.2., skal kommunen udbetale refusion til arbejdsgivere, der anmoder om refusion, så længe forældrenes samlede barseldagpengeret ikke er opbrugt.

6.2.1. Generelle betingelser

En arbejdsgiver, der udbetaler løn til en ansat under fravær fra arbejdet i forbindelse med graviditet, barsel og adoption, indtræder i lønmodtagerens ret til barseldagpenge fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, jf. barsellovens § 39.

Retten til refusion af barseldagpenge gælder, uanset om arbejdsgiveren udbetaler lønnen i henhold til en lovbestemmelse, f.eks. funktionærloven, i henhold til overenskomst eller aftale og kutyme, og uanset om der er tale om fuld eller delvis løn.

6.2.2. Afledet krav

Da arbejdsgiverens ret til refusion er en afledet ret, er refusionen betinget af, at lønmodtageren opfylder betingelserne for at få barseldagpenge fra kommunen. Kravet er begrænset til det beløb, som lønmodtageren ville have haft ret til fra kommunen, hvis arbejdsgiveren ikke havde udbetalt løn.

6.2.3. Refusion ved forlænget orlov med nedsatte barseldagpenge

En lønmodtager har efter barsellovens § 10 ret til at forlænge 32-ugers perioden med 8 eller 14 uger, men uden at få yderligere ret til barseldagpenge, da det samlede beløb i udbetalte barseldagpenge – uanset forlængelsen af perioden – højst kan svare til barseldagpenge for 32 uger, jf. lovens § 21, stk. 3. Kommunen foretager derfor med virkning fra forlængelsestidspunktet en nedsættelse af barseldagpengene, således at forælderen alene har ret til nedsatte barseldagpenge for de resterende uger i 32-ugers perioden inkl. forlængelsesugerne. I disse tilfælde vil ret til refusion efter barselloven for en arbejdsgiver, der udbetaler løn til den ansatte efter forlængelsestidspunktet, tilsvarende være begrænset til størrelsen af de nedsatte barseldagpenge.

6.2.4. Flere arbejdsforhold

Hvis en lønmodtager under fraværet modtager løn fra flere arbejdsgivere, skal refusionen deles mellem arbejdsgiverne i forhold til de barseldagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til, jf. barsellovens § 39, stk. 2. Samlet kan de udbetalte barseldagpenge ikke overstige dagpengemaksimum.

6.2.5. Anmeldelse

Arbejdsgiveren skal anmelde sit krav om refusion til lønmodtagerens opholdskommune.

Arbejdsgiveren kan anmelde sit krav via den landsdækkende digitale løsning på Virk.dk eller på en blanket dp 401, der anvises af kommunen. Ved fortsatte anmodninger om refusion på samme sag anvendes blanket dp 402. Blanketterne dp 401 og dp 402 kan hentes på www.netborger.dk .

Hvis lønmodtager bor i udlandet, skal kravet anmeldes til den kommune i Danmark, som den pågældende har boet i inden for det seneste år. Har lønmodtageren ikke boet i Danmark inden for det seneste år, anmeldes kravet til arbejdsgiverens hjemkommune, jf. barselbekendtgørelsens § 29.

6.2.6. Frist ved fravær i 4-ugers perioden før fødslen og ved fravær ved barsel og adoption

Arbejdsgiveren skal anmode kommunen om refusion for løn, som arbejdsgiveren har udbetalt i forbindelse med fravær på grund af graviditet i 4-ugers perioden før fødslen samt ved barsel og adoption, senest 8 uger efter en orlovsperiodes udløb, jf. barsellovens § 40, stk. 3.

6.2.7. En orlovsperiodes udløb

Hvis en lønmodtager holder orloven i en sammenhængende periode – f.eks. graviditetsorlov på 4 uger, barselorlov på 14 uger og forældreorlov på 32 uger i forlængelse af hinanden – er orlovsperiodens udløb den sidste dag, som kommunen udbetaler barseldagpenge for. Det samme gælder, hvis forældrene har forlænget forældreorloven. Med hensyn til faderens ret til 2 ugers fædreorlov skal arbejdsgiveren anmode kommunen om refusion senest 8 uger efter, at fædreorloven er slut.

Når en forælder udskyder orlov, betragtes de udskudte perioder som separate orlovsperioder, dvs. at arbejdsgiveren dels skal anmelde et refusionskrav senest 8 uger efter den sidste dag i ”hovedorloven”, dels skal anmelde krav senest 8 uger efter, at en udskudt periode er slut. En orlovsperiode anses for udløbet, når der i en uge ikke har været fravær, der berettiger til refusion, jf. lovens § 40, stk. 4.

Indgiver arbejdsgiveren sit refusionskrav efter udløbet af 8 ugers fristen, mister han retten til refusion for den pågældende periode. Kommunen kan ikke dispensere fra en overskridelse af fristen.

6.2.8. Frist ved fravær før 4 uger før forventet fødsel

Når en lønmodtager får udbetalt løn under fravær på grund af graviditeten i perioden før 4 uger før forventet fødsel, skal arbejdsgiveren anmelde fraværet til lønmodtagerens opholdskommune. Dette skal efter barsellovens § 40, stk. 2, ske efter bestemmelserne i kapitel 22 i lov om sygedagpenge, dvs. senest 4 uger efter 1. fraværsdag.

Reglerne om fristen for, hvornår arbejdsgiveren skal anmelde refusionskrav i disse tilfælde, svarer efter barsellovens § 40, stk. 2, til de frister, der fremgår af sygedagpengelovens kapitel 22.

Når arbejdsgiveren anmelder fraværet til tiden – dvs. senest 4 uger efter 1. fraværsdag – har den pågældende en længere frist til at søge refusion end i de tilfælde, hvor anmeldelsesfristen ikke bliver overholdt. Arbejdsgiveren kan nemlig ved at overholde anmeldelsesfristen vente i op til tre måneder med at søge refusion. Hvis arbejdsgiveren derimod først anmelder fraværet efter udløbet af fristen, kan vedkommende alene få refusion fra det tidspunkt, hvor fraværet anmeldes.

Kommunen kan udbetale refusion til arbejdsgiveren, når fristen for at fremsætte refusionskrav er overskredet på grund af forhold, som især skyldes lønmodtageren eller forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, samt når særlige omstændigheder i øvrigt taler for det.

Når arbejdsgiveren anmoder om refusion senere end 6 måneder efter 1. fraværsdag, er dispensation udelukket.

Kapitel 7

Beregning af barseldagpenge

7.1. Beregning af barseldagpenge til lønmodtagere

Barseldagpenge til lønmodtagere beregnes på grundlag af den timeløn, som lønmodtageren mister på grund af fraværet efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, og det timetal, den pågældende skulle have arbejdet, jf. barsellovens § 33. Barseldagpengene pr. time kan dog ikke overstige et maksimum, der pr. 1. januar 2006 er på 3.332 kr. divideret med den normale overenskomstmæssige arbejdstid, dvs. 90,05 kr. pr. time.

 

Eks. 1:

En lønmodtager, der arbejder 32 timer ugentligt og har en timeløn efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, på 90,05 kr. eller derover, er berettiget til 32 x 90,05 kr. pr. uge i barseldagpenge.

 

Eks. 2:

En lønmodtager, der arbejder 37 timer ugentligt og har en timeløn efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag på 70 kr., er berettiget til 37 x 70 kr. pr. uge i barseldagpenge.

 

Der findes særlige beregningsregler for lønmodtagere, der arbejder i turnus eller holddrift eller i beskæftigelse med en ukendt arbejdstid. Reglerne for beregning af barseldagpenge svarer i disse situationer til reglerne for beregning af sygedagpenge.

Barseldagpenge til en funktionær, der efter funktionærloven modtager halv løn under barsel, beregnes som forskellen mellem lønnen efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag og det maksimale barseldagpengebeløb. Arbejdsgiveren har ret til refusion af barseldagpenge op til det udbetalte lønbeløb efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget. Halv løn udgør ofte mindre end barseldagpengenes maksimumbeløb, hvorfor arbejdsgiveren typisk kan få refunderet hele det udbetalte lønbeløb, medens lønmodtageren kan få supplerende barseldagpenge op til maksimum.

7.2. Beregning af nedsatte ugentlige barseldagpenge til lønmodtagere

Det skal ske en nedsættelse af de ugentlige barseldagpenge i alle tilfælde, hvor en barseldagpengeberettiget har indtægtsgivende arbejde under sin barselorlov.

Hvis en lønmodtager i en uge har 37 timer orlov fra en arbejdsgiver og udfører arbejde i 10 timer for en anden arbejdsgiver, kan der kun udbetales barseldagpenge eller refusion for barseldagpenge for 27 timer i denne uge. Dette gælder uanset, om den barseldagpengeberettigede har haft mere end 37 timers beskæftigelse pr. uge før barselorloven. Hvis en lønmodtager, der i en uge har 37 timer barselorlov fra en arbejdsgiver, påbegynder et arbejde med egen selvstændig virksomhed, skal der foretages fradrag i barseldagpengene eller i refusionen af barseldagpengene. Når barseldagpengene er beregnet på grundlag af en ansættelse som lønmodtager, skal nedsættelsen af de ugentlige barseldagpenge ske med det antal timer, hvor der udføres selvstændig virksomhed, se SM D-8-04.

De nedsatte ugentlige barseldagpenge beregnes således, at lønmodtageren får udbetalt barseldagpenge for forskellen mellem det antal timer, som pågældende arbejder, og det antal timer, som den pågældendes barseldagpenge maksimalt kan beregnes til efter barsellovens § 33, jf. dog de begrænsninger, der er nævnt under afsnit 7.2.1. og 7.2.2.

7.2.1. Nedsatte ugentlige barseldagpenge før fødslen

En kvinde kan få udbetalt nedsatte ugentlige barseldagpenge ved delvist fravær fra arbejdet på grund af graviditet, jf. barselbekendtgørelsens § 2. Ved fravær før 4-ugers dagen før forventet fødsel er det en betingelse, at lægen skønner, at den gravide kun kan udføre arbejdet delvist på grund af sygeligt forløbende graviditet, der medfører risiko for kvindens helbred eller for fostret. Kommunen kan også yde nedsatte barseldagpenge før 4-ugers dagen før fødslen, hvis to eller flere behandlinger, der af samme årsag er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører, at kvinden er delvist fraværende fra arbejdet. Endelig kan kommunen udbetale nedsatte barseldagpenge, når arbejdets særlige karakter medfører risiko for fostret.

I 4-ugers perioden før forventet fødsel kan kommunen yde nedsatte barseldagpenge uanset en lægelig vurdering. Det skyldes, at kvinden har en lovfæstet ret til at gå på orlov fra 4-ugers dagen før fødslen.

Nedsatte ugentlige barseldagpenge kan kun udbetales til en kvinde før fødslen, når det ugentlige fravær udgør mindst 4 timer.

7.2.2. Nedsatte ugentlige barseldagpenge efter fødslen

7.2.2.1. Når orlovsperioden kan forlænges

En lønmodtager, der har genoptaget arbejdet delvist, og som efter barselbekendtgørelsens § 5 kan få forlænget sin orlovsperiode med den genoptagne arbejdstid, kan få udbetalt barseldagpenge for ned til en times fravær pr. uge, jf. barselbekendtgørelsens § 2, stk. 5. Er den normale ugentlige arbejdstid 37 timer, og arbejdet genoptages med 36 timer om ugen, kan der således udbetales barseldagpenge for 1 time for denne uge.

7.2.2.2. Når orlovsperioden ikke kan forlænges

En lønmodtager, der har arbejdet delvist under forældreorloven, kan ikke få forlænget orlovsperioden efter barselbekendtgørelsens § 5, hvis den pågældende ikke har haft en beskæftigelse af tilsvarende omfang før orloven.

En lønmodtager eller en selvstændig, der genoptager arbejdet delvist i en periode, hvor forældrene får udbetalt nedsatte barseldagpenge som følge af en udstrækning af barseldagpengeperioden efter lovens § 21, stk. 3, kan heller ikke få forlænget orloven med den tid, arbejdet er genoptaget.

En lønmodtager, der har arbejdet delvist uden at få forlænget orlovsperioden efter barselbekendtgørelsens § 5, vil ikke kunne få udbetalt barseldagpenge, når fraværet udgør mindre end 20 pct. af den normale ugentlige arbejdstid, jf. barselbekendgørelsens § 2, stk. 6.

Er den normale arbejdstid 37 timer, vil en lønmodtager således ikke kunne få udbetalt supplerende barseldagpenge for et ugentligt fravær på 7 timer, da dette svarer til 18,9 pct. af den normale ugentlige arbejdstid. Er det ugentlig fravær 8 timer, vil der kunne udbetales supplerende barseldagpenge for 8 timer for denne uge, da dette svarer til 21,6 pct. af den normale ugentlige arbejdstid.

7.3. Beregning af barseldagpenge til ledige

En person, der er ledig, og som er dagpengeberettiget medlem af en a-kasse, har ret til barseldagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Det gælder også, hvis personen får udbetalt andre ydelser, der træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge.

For ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der har pligt til aktivering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bortfalder aktiveringspligten, når der er ret til fravær efter barsellovens kapitel 4, og barseldagpengene udgør det beløb, som den pågældende ville være berettiget til at modtage i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde ret til barseldagpenge og ikke var omfattet af pligt til aktivering, jf. barselbekendtgørelsens § 26, stk. 4.

Barseldagpenge til nyuddannede, jf. barsellovens § 27, stk. 1, nr. 3, udgør samme beløb, som pågældende kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt.

Ved lediges skift mellem perioder med barseldagpenge og perioder med arbejdsløshedsdagpenge skal man være opmærksom på, at reglerne om rådighed for ret til arbejdsløshedsdagpenge kan give en begrænsning for, hvor korte perioderne med barseldagpenge kan være for, at der i de mellemliggende perioder er ret til arbejdsløshedsdagpenge. Arbejdsløshedskasserne kan orientere om reglerne herom.

7.4. Beregning af barseldagpenge til selvstændige

For selvstændige beregner kommunen barseldagpengene på grundlag af arbejdsfortjenesten i virksomheden.

Som beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende anvendes årsopgørelsens oplysninger. Der tages udgangspunkt i oplysningerne om overskud af virksomhed herunder overskud af udlejningsejendom og indtægter ved bortforpagtning. Renteindtægter, der vedrører virksomheden, og indtægt overført til medarbejdende ægtefælle fratrækkes. Renteudgifter vedrørende virksomheden, den selvstændige erhvervsdrivendes egne syge- og barseldagpenge og henlæggelser til investeringsfond lægges til, jf. barselbekendtgørelsens § 22, stk. 1.

For medarbejdende ægtefæller anvendes den seneste årsopgørelses oplysninger om det beløb, der er overført til den medarbejdende ægtefælle. Den medarbejdendes egne syge- og barseldagpenge og henlæggelser til investeringsfond lægges til dette beløb.

Barseldagpenge på grundlag af selvstændig erhvervsindtægt kan pr. uge højst udgøre det beløb, der er nævnt i lovens § 35, stk. 1.

Har den selvstændige tegnet en frivillig forsikring efter reglerne i kapitel 16 i lov om sygedagpenge, udgør barseldagpengene mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i lovens § 35, stk. 1.

7.4.1. Dokumentation for arbejdsfortjeneste

Som dokumentation for arbejdsfortjenesten anvendes skattevæsenets årsopgørelse for det seneste regnskabsår på grundlag af indgivet selvangivelse. Har skattevæsenet bevilget udsættelse med indsendelse af selvangivelsen, anvendes i stedet årsopgørelsen for det senest forudgående regnskabsår, jf. barselbekendtgørelsens § 21, stk. 2.

Når der ikke foreligger årsopgørelse på grundlag af indgivet selvangivelse for det seneste regnskabsår ved den oprindelige anmodning om barseldagpenge, kan der, når en sådan årsopgørelse foreligger, indgives anmodning om barseldagpenge på ny. Der vil i denne situation være ret til barseldagpenge for hele barselperioden, hvis den ny anmodning om barseldagpenge indgives inden for ansøgningsfristen.

I forbindelse med afslag på barseldagpenge på grund af manglende årsopgørelse skal kommunen vejlede om muligheden for at søge barseldagpenge på ny, når årsopgørelse foreligger.

Hvis selvangivelse er indgivet rettidigt, men der endnu ikke foreligger årsopgørelse på grundlag heraf, anvendes årsopgørelsen for det senest forudgående regnskabsår, jf. barselbekendtgørelsens. § 21, stk. 2. Hvis der ikke foreligger årsopgørelse for det forudgående år, er der ikke ret til barseldagpenge.

Der kan ikke ske regulering af barseldagpengebeløb som følge af senere ændringer af arbejdsfortjenesten, jf. barselbekendtgørelsens § 22, stk. 3.

Når selvangivelse oprindeligt er indsendt rettidigt, og der indgives en ny selvangivelse vedrørende et senere regnskabsår end det, der anvendes ved barseldagpengeberegning, skal der heller ikke ske regulering af barseldagpengene.

7.4.2. Beregning af barseldagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der har drevet virksomhed i en kortere periode

Når den selvstændige erhvervsdrivende kun har drevet virksomhed i en kortere periode og derfor ikke har kunnet indgive selvangivelse som selvstændig for et helt regnskabsår, anvendes som dokumentation enten den seneste årsopgørelse som lønmodtager eller et revisorattesteret regnskab for virksomheden for et helt år, som opgøres efter samme principper som årsopgørelsen, jf. barselbekendtgørelsens § 21, stk. 3.

Den nystartede selvstændige erhvervsdrivende har ret til selv at vælge, om der skal anvendes den seneste årsopgørelse som lønmodtager eller et revisorattesteret regnskab.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt regnskabet er opgjort efter de samme principper som årsopgørelsen, må der søges vejledning hos skattemyndighederne.

7.5. Beregning af nedsatte ugentlige barseldagpenge til selvstændige

Kommunen beregner nedsatte ugentlige barseldagpenge for de uger, hvor en selvstændig erhvervsdrivende har genoptaget arbejdet delvist, efter barselbekendtgørelsens § 3, hvorefter selvstændige erhvervsdrivende er berettiget til at få udbetalt halvdelen af det fulde ugentlige barseldagpengebeløb, når de genoptager arbejdet med halvdelen eller mindre af den normale ugentlige arbejdstid.

Selvstændige erhvervsdrivende kan få udbetalt nedsatte ugentlige barseldagpenge i perioden før fødslen, i de første 14 uger efter fødslen og under 32-ugers perioden med ret til forældreorlov.

Hvis en selvstændig erhvervsdrivende har genoptaget arbejdet med mere end halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, kan der ikke udbetales barseldagpenge.

7.6. Optjening og udbetaling af ferieydelse

Efter § 25 i barselloven kan lønmodtagere på barselorlov i de første 14 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet optjene ret til en ferieydelse beregnet efter barselloven, når de ikke i denne periode optjener ret til og i ferieåret er berettiget til udbetaling af løn under ferie og ferietillæg, feriegodtgørelse eller feriedagpenge.

Som det fremgår af dagpengelovens § 25, stk. 3, er det en betingelse for udbetaling af optjent ferieydelse, at beskæftigelseskravet i lovens § 27 er opfyldt.

I kapitel 3 i barselbekendtgørelsen er der fastsat nærmere regler om optjening og udbetaling af ferieydelse. Optjeningen af ferieydelsen sker alene i de første 14 uger efter fødslen/modtagelsen af barnet og udbetales efter anmodning fra 1. maj efter optjeningsåret som en samlet ydelse efter afholdelsen af ferien.

Ferieydelsen optjenes med 0,07 feriedag pr. kalenderdag. Der kan således for de 14 uger maksimalt udbetales en ydelse svarende til (14 x 7 x 0,07 =) 6,86 feriedage. Efter satsen for barseldagpenge i 2006 for en 5-dages uge kan der højst udbetales 4.572 kr. i ferieydelse, jf. barselbekendtgørelsens § 11, stk. 1.

Lønmodtagere, der i de første 14 uger efter fødslen genoptager arbejdet, optjener ikke ferieydelse i den tid, hvor arbejdet er genoptaget.

Lønmodtagere, der på grund af barselorlov i de første 14 uger efter fødslen i denne periode har haft en lavere indtægt end før orloven og derfor får udbetalt en lavere feriegodtgørelse end normalt – som f.eks funktionærer - er berettiget til supplerende ferieydelse, hvis feriegodtgørelsen pr. dag er lavere end den fulde ferieydelse pr. dag.

Lønmodtagere, der er optaget i a-kassen som dimittender, skal ved opgørelsen af antallet af dage med ret til ferieydelse have fratrukket det antal dage, hvor de har ret til feriedagpenge.

Ferieydelsen kan udbetales samtidig med udbetaling af syge- eller barseldagpenge.

Modtageren af ferieydelse oplyser på tro og love, at der ikke er ret til udbetaling af anden form for ferieydelse, som er opsparet i de første 14 uger efter fødslen/modtagelsen af barnet.

Ferieydelsen bortfalder, hvis der ikke er anmodet herom senest 30. juni i det efterfølgende ferieår.

Hvis optjeningsperioden ligger hen over et årsskifte og således dækker to optjeningsår, skal der anmodes om ferieydelse i hvert af de følgende ferieår.

Kapitel 8

Arbejdsretslige forhold

Denne vejledning omhandler de almindelige regler om retten til at holde barselorlov. Disse regler gælder altid som minimum, men yderligere rettigheder fremgår af funktionærloven. Desuden kan der både ved individuel aftale, ved kutymer og ved overenskomst være aftalt rettigheder, som lovgivningen ikke regulerer.

8.1. Regler om varsling

Reglerne om varsling regulerer forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Det er uden betydning for retten til barseldagpenge, om varslingsfristerne bliver overholdt. Kommunen skal derfor ikke foretage nogen kontrol af, om varslingsfristerne er overholdt.

8.1.1. Hensigten med varslingsreglerne

Barsellovens § 15 indeholder regler om varsling af arbejdsgiveren i forbindelse med udnyttelse af retten til fravær i lovens kapitel 4. De enkelte bestemmelser angiver, hvornår moderen og faderen skal underrette arbejdsgiveren om genoptagelse af arbejdet efter udnyttelse af retten til fravær.

Forældrene kan have vanskeligt ved at tage stilling til længden og fordelingen af det samlede fravær på fødselstidspunktet. Derfor har de en frist på 8 uger efter fødslen til at tage stilling til længden og fordelingen af det samlede fravær.

Hensigten med varslerne er, at arbejdsgiveren skal have en rimelig mulighed for at tilrettelægge arbejdet i fraværsperioden og disponere med hensyn til at ansætte og opsige vikar.

Varslingsfristerne giver samtidig vikaren mulighed for at overskue sin beskæftigelsessituation.

8.1.2. Varslingsfrister

Ved orlov på grund af graviditet, barsel eller adoption har kvinden pligt til senest 3 måneder inden forventet fødsel at oplyse sin arbejdsgiver om, hvornår hun forventer at begynde barselorloven.

- Senest 8 uger efter fødslen skal kvinden oplyse arbejdsgiveren om, hvornår hun forventer at genoptage arbejdet. Hvis forældrene ønsker at dele de 32 uger af barselorloven med barseldagpenge, skal de inden 8 uger efter fødslen orientere arbejdsgiverne om fordelingen.

- Manden har pligt til at underrette arbejdsgiveren om, hvornår han ønsker at holde sin 2 ugers fædreorlov, senest 4 uger inden orlovens forventede begyndelse.

- Senest 8 uger efter fødslen skal manden oplyse sin arbejdsgiver om, hvis han har tænkt sig at bruge sin ret til fravær fra arbejdet i op til 32 uger. Det gælder også, hvis han starter sit fravær umiddelbart efter sin 2 ugers fædreorlov.

Hvis barnet indlægges, skal forældrene hurtigst muligt underrette arbejdsgiveren, hvis det medfører, at orloven udsættes eller forlænges.

Hvis lønmodtageren har brugt retten til at udskyde en del af orloven efter lovens § 11, skal arbejdsgiveren have 16 ugers varsel, inden forælderen ønsker at afholde den udskudte orlov.

8.1.3. Ændring af varsel

Der er ret til at ændre fraværet, hvis arbejdsgiveren får et nyt varsel inden udløbet af fristen på 8 uger efter fødslen.

Når fristen på 8 uger er udløbet, kan den varslede orlov ikke ændres uden arbejdsgiverens samtykke. Det gælder både moderens varslede fravær i de første14 uger efter fødslen, forældrenes 32 ugers fravær efter den 14. uge, forlængelse af fravær efter lovens § 10 og udskydelse af fravær efter lovens § 11. Fraværet kan dog ændres, hvis helt særlige forhold gør sig gældende, og det derfor vil være urimeligt at opretholde den planlagte tilrettelæggelse af orloven, jf. lovens § 17. Varslingsreglerne er ment som en beskyttelse af både arbejdsgivere og lønmodtagere. Hvis arbejdsgiveren og lønmodtageren er enige om det, kan der aftales andre varsler.

Hvis arbejdsgiver og lønmodtager indgår aftale om en fleksibel tilrettelæggelse af barselorloven, træder denne aftale i stedet for varslingen.

8.1.4. Retsvirkninger af manglende varsel

Det er ved graviditeten vigtigt, at lønmodtageren forholder sig korrekt i forhold til sin arbejdsgiver og overholder de regler, der er for varsling af arbejdsgiveren.

Der er ikke i loven fastsat specifikke retsvirkninger af, at varslingsreglerne ikke overholdes.

Det kan ikke udelukkes, at manglende varsling betragtes som en misligholdelse af ansættelsesforholdet afhængig af omstændighederne. I værste fald kan det berettige til opsigelse. De fleste sager om manglende varsel klares dog uden de store konflikter.

8.2. Forbud mod afskedigelse på grund af graviditet, barsel eller adoption

Lønmodtagere, der udnytter deres ret til fravær efter barsellovens kapitel 4, er omfattet af beskyttelsesbestemmelserne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Ligebehandlingsloven hører under beskæftigelsesministerens ressortområde.

En hovedregel er, at en kvinde ikke må afskediges fra sit job, fordi hun er gravid eller på barselorlov. Det samme gælder faderen. Hvis en arbejdsgiver afskediger en lønmodtager under graviditet, barsel eller adoption, skal arbejdsgiveren bevise, at afskedigelsen ikke sker på grund af disse forhold.

Hvis arbejdsgiveren ikke kan godtgøre, at en afskedigelse ikke er begrundet i disse forhold, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse på op til 78 ugers løn afhængig af ansættelsesperioden og sagens øvrige omstændigheder.

I sådanne afskedigelsessager har domstolene og Ligestillingsnævnet givet klagerne godtgørelse på op til 1 års løn. Godtgørelsen vil typisk svare til 6 eller 9 måneders løn, afhængig af lønmodtagerens ansættelsesperiode og sagens omstændigheder i øvrigt.

8.3. Funktionærloven

Funktionærlovens § 7 indeholder en særregel om barselorlov og halv løn for funktionærer. En kvindelig funktionær har ret til halv løn under fravær på grund af graviditet og barsel fra barselorlovens begyndelse til 14 uger efter fødslen.

Funktionæren har ret til fuld løn, hvis hun bliver uarbejdsdygtig på grund af graviditetsbetinget sygdom, hvis arbejdets særlige karakter medfører risiko for fostret eller, hvis offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde, og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde hende anden passende beskæftigelse, jf. barsellovens § 6, stk. 2.

Funktionærloven hører under beskæftigelsesministerens ressortområde.

8.4. Overenskomst- og aftalebaseret løn under barsel

Mange overenskomster indeholder regler om fuld eller delvis løn under barsel. På hele det offentlige område er der indgået overenskomster om fuld løn under barsel i en del af barselorloven (24 uger). Overenskomster på DA/LO-området har gennem flere overenskomstfornyelser udvidet mulighederne for at få løn under barsel.

Det er efterhånden blevet mere og mere almindeligt, at arbejdsforhold indeholder en eller anden form for aflønning, men den enkeltes muligheder for at få løn under barsel må afklares med arbejdsgiveren, tillidsrepræsentanten eller den faglige organisation.

Retten til løn under barsel har også betydning for ferierettigheder og pensionsrettigheder.

8.5. Barseludligningsordninger

Folketinget har vedtaget en lov om barseludligning på det private arbejdsmarked. Loven træder i kraft 1. oktober 2006.

Efter denne lov skal private arbejdsgivere, der ikke er tilsluttet en godkendt decentral barseludligningsordning, indbetale bidrag til en lovbaseret barseludligningsordning. Arbejdsgiveren vil herefter have ret til få at refunderet lønudgifter under barselorlov i 26 uger pr. fødsel eller adoption. Refusionen er betinget af, at der er ret til refusion af barseldagpenge, og kan sammen med barseldagpengerefusionen udgøre op til 142 kr. pr. time i 2006.

Refusion fra den lovbaserede barseludligningsordning udbetales af ATP på grundlag af oplysninger, der af kommunerne til brug for beregning af barseldagpengerefusion til arbejdsgiverne er videregivet fra KMD. I denne forbindelse er det af betydning, at kommunen videregiver de lønoplysninger, som de modtager fra private arbejdsgivere, til KMD.

Kapitel 9

Særlige forhold i forbindelse med retten til barseldagpenge

9.1. Barselorloven skal tilbringes sammen med barnet

Der er ikke i barselloven fastsat nærmere betingelser om, hvordan man skal forholde sig under en barselorlov for at have ret til barseldagpenge.

Det er imidlertid en almindelig antagelse, at det er en betingelse for ret til barseldagpenge, at orloven tilbringes sammen med barnet. Det betyder ikke nødvendigvis, at man skal bo sammen med barnet. Men det må forudsættes, at en person, der modtager barseldagpenge under orlov, er i daglig kontakt med barnet. Det antages ikke at være en betingelse, at hele dagen tilbringes sammen med barnet. Der er således ingen bestemmelser, der forhindrer, at barnet kan være i et dagpasningstilbud under orloven, og der er heller ikke mere nogen bestemmelse, der forhindrer, at den, der modtager barseldagpenge, kan deltage i et undervisningsforløb under orloven.

9.2. Ret til barseldagpenge ved ophold i udlandet

Der kan efter barsellovens § 3, stk. 5, udbetales barseldagpenge til personer, der tager ophold i udlandet, når de ved orlovsperiodens start havde ret barseldagpenge fra Danmark.

Det er i disse tilfælde et krav, dels at den pågældende forælder er sammen med barnet, dels at forælderen ikke vil påtage sig arbejde under orloven i udlandet.

Hvis en person opholder sig i udlandet ved orlovsperiodens start, har den pågældende ret til barseldagpenge fra Danmark, hvis denne efter EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af den danske lovgivning om social sikring. Dette vil bl.a. være tilfældet, hvis den pågældende er beskæftiget i Danmark.

Tilsvarende vil en person, der opholder sig i Danmark ved orlovens start, ikke have ret til barseldagpenge fra Danmark, hvis den pågældende efter EF-forordning 1408/71 er omfattet af et andet lands lovgivning om social sikring, f.eks. fordi den pågældende er beskæftiget i et andet EU/EØS-land.

For en person, der opholder sig i udlandet, vil der endvidere være ret til barseldagpenge fra Danmark, hvis den pågældende er udstationeret af en dansk arbejdsgiver til beskæftigelse i højst et år i udlandet, og hvis den udsendtes indkomst kan beskattes i Danmark, jf. barsellovens § 3, stk. 2.

Hvis der er tale om udstationering i et andet EU/EØS-land, kan der for privatansatte gives tilladelse til, at den pågældende er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, selv om udstationeringen varer mere end et år. Dette skal i givet fald dokumenteres med en blanket E101 DK, der er udstedt af Den Sociale Sikringsstyrelse. Danske offentligt ansatte er tidsubegrænset omfattet af dansk lovgivning under arbejde i andet EU/EØS-land og skal ikke have udstedt blanket E 101 DK som dokumentation.

Den Sociale Sikringsstyrelse træffer afgørelse om dansk lovgivning om social sikring finder anvendelse, når en person har beskæftigelse i mere end et land – herunder beskæftigelse ved international transport.

9.3. Ret til barseldagpenge ved hjemkomst fra udlandet

Hvis en kvinde forud for en fødsel tager ophold i Danmark for at føde her, er retten til barseldagpenge fra Danmark betinget af, at hun ved orlovsperiodens start opfylder barsellovens beskæftigelseskrav, som for lønmodtagere indebærer 13 ugers forudgående beskæftigelse i Danmark eller, at den pågældende er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge i Danmark. Ved opgørelse af 13-ugers perioden kan beskæftigelse i et andet EU/EØS-land tælles med, men retten til barseldagpenge fra Danmark forudsætter, at den pågældende umiddelbart forud for orlovens start har været beskæftiget i Danmark.

Hvis en person tager ophold i Danmark i perioden, inden der er gået 46 uger efter et barns fødsel eller adoption, og der ikke længere er ret til ydelser fra det land, som den pågældende kommer fra, er der for den resterende del af 46-ugers perioden ret til barseldagpenge fra Danmark, hvis beskæftigelseskravet er opfyldt. Dette kan være tilfældet, hvis den pågældende indtræder i retten til arbejdsløshedsdagpenge i Danmark. Det kan endvidere være tilfældet, hvis en lønmodtager opfylder kravet om 13 ugers beskæftigelse.

Personer, der har haft ret til barseldagpenge på Færøerne eller i Grønland, og som tager ophold her i landet, har ret til barseldagpenge fra Danmark, hvis de ikke længere har ret til barseldagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt på Færøerne eller i Grønland, jf. barsellovens § 4.

9.4. Ferie under barselorlov

Reglerne om afholdelse af ferie under barselorlov er beskrevet i Arbejdsdirektoratets vejledning af 13. marts 2003 om barsel og ferie. Vejledningen kan ses på Familiestyrelsens hjemmeside www.familiestyrelsen.dk.

Der henvises til denne ferievejledning for så vidt angår en fuldstændig gennemgang af mulighederne for at kunne holde ferie under de forskellige perioder i et barselorlovsforløb.

I det følgende gives der derfor kun et kortfattet udtræk af reglerne.

9.4.1. Situationer med feriehindring

 

Orlov på fuld tid:

Barselorlov på 14 uger og forældreorlov på 32 uger, som holdes i umiddelbar forlængelse af fødslen, uden at der er indgået aftale om at forlænge eller udskyde orloven, udgør en feriehindring. Det er således ikke muligt at holde ferie i denne periode i stedet for orlov, medmindre det kan aftales med arbejdsgiveren at udskyde orlov for at holde ferie.

 

Retsbaseret forlænget orlov:

Der er også tale om en feriehindring, når der holdes forældreorlov, der retsbaseret er forlænget med 8 eller 14 uger. jf. vejledningens afsnit 2.2.3. Det skyldes, at den forlængede orlovsperiode skal holdes i sammenhæng.

 

Retsbaseret udskudt orlov:

Der er også tale om en feriehindring, når der holdes orlov, der er blevet udskudt retsbaseret efter barsellovens § 11. Den udskudte periode skal, for at retskravet kan gøres gældende, holdes i sammenhæng, og det er derfor ikke muligt at afbryde orloven for at holde ferie.

9.4.2. Situationer uden feriehindring

 

Aftalebaseret forlænget orlov:

Der foreligger ikke nogen feriehindring, når en lønmodtager har indgået aftale med arbejdsgiveren om delvist at genoptage arbejdet kombineret med en forlængelse af orlovsperioden. Når der holdes ferie, udskydes den resterende orlovsperiode med barseldagpenge fra de dage/uger, hvor der holdes ferie. Udskydelsen sker således uanset, om den delvise genoptagelse af arbejdet er sket med hele dage eller på en sådan måde, at der både arbejdes og holdes barselorlov på samme dag.

 

Aftalebaseret udskudt orlov:

Der foreligger ikke nogen feriehindring, når der holdes orlov, der er blevet udskudt efter aftale med arbejdsgiveren. Ferie kan holdes i hele dage, og den resterende forældreorlovsperiode udskydes med de dage/uger, hvor der holdes ferie.

 

Hvis ferien i perioder, hvor der ikke er feriehindring, ikke holdes, mistes feriepengene, selv om der er holdt barselorlov.

Kapitel 10

Ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption for modtagere af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik

10.1. Kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere

Kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere har efter § 13, stk. 3, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption i det omfang, de efter barsellovens bestemmelser har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, og ville have været berettiget til barseldagpenge, hvis beskæftigelseskravet havde været opfyldt.

Det betyder, at forældrene har ret til ydelser (kontanthjælp eller starthjælp) ved graviditet, barsel og adoption i stort set de samme perioder, som gælder for lønmodtagere.

Retten til fravær medfører, at kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere ikke har pligt til at tage imod et tilbud om beskæftigelse, rimeligt tilbud om aktivering eller andet, der kan forbedre deres muligheder for at få et arbejde i følgende perioder:

For moderen gælder, at der er ret til fravær i mindst 4 uger før fødslen, 14 uger efter fødslen og 32 uger umiddelbart derefter, i det omfang denne ret ikke er udnyttet af faderen, jf. barsellovens § 21, stk. 1.

For faderen gælder, at der er ret til 2 sammenhængende uger efter fødslen, og desuden ret til 32 uger i det omfang, moderen ikke har udnyttet denne ret.

Hvis barnet er dødfødt, dør eller bortadopteres inden 32 uger efter fødslen, har moderen ret til kontanthjælp i 14 uger efter barnets død eller bortadoption. Perioden kan forlænges til op til 46 uger efter fødslen. Faderen bevarer retten til kontanthjælp i 2 sammenhængende uger, hvis barnet er dødfødt eller dør inden, der er holdt fædreorlov, jf. barsellovens § 13.

Hvis barnet er indlagt på hospital, kan den periode, hvor der er ret til fravær, forlænges eller udsættes efter bestemmelserne i barsellovens § 14.

Kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere har ikke ret til at udskyde retten til fravær, ligesom de heller ikke har ret til at forlænge perioden med ret til fravær ved at gå ned i ydelse.

10.2. Revalidender med revalideringsydelse

Revalidender har efter § 55 i lov om aktiv socialpolitik ret til at bevare revalideringsydelsen, når de har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i barselloven.

Da retten til at bevare revalideringsydelsen er knyttet til retten til fravær - og ikke til retten til barseldagpenge - betyder det, at revalidender i forbindelse med graviditet, barsel og adoption bevarer revalideringsydelsen/starthjælpen i hele den periode, hvor der er ret til fravær, uafhængigt af, om den anden forælder modtager barseldagpenge.

Det er en betingelse for udbetalingen af ydelsen, at den pågældende fortsat er under revalidering, og at revalideringen ikke afsluttes i forbindelse med barslen mv.

10.3. Personer med ledighedsydelse

Personer, der modtager ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, bevarer efter denne lovs § 74 a, stk. 5, denne ydelse i perioder med sygdom eller barsel.

Det betyder, at personer, der modtager ledighedsydelse, har ret til denne ydelse i forbindelse med barsel i samme perioder, som personer omfattet af barselloven er berettiget til barseldagpenge.

Personer med ledighedsydelse er ikke omfattet af rådighedspligten i den nævnte periode.

Der er ikke ret til ledighedsydelse i forbindelse med adoption.

Kapitel 11

Klageregler

11.1. Barseldagpengeretten

Når en kommune har truffet en afgørelse om ret til barseldagpenge efter barselloven, kan afgørelsen indbringes for det sociale nævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. barsellovens § 54 og kapitel 10 i retssikkerhedsloven.

Kommunen skal give klagevejledning samtidig med, at kommunen meddeler en afgørelse til sagens parter. Klagevejledningen består i oplysning om, at der kan klages over afgørelsen til klageinstansen, fremgangsmåden ved klage samt oplysning om klagefristen. En klage over kommunens afgørelse skal sendes til den kommune, som har truffet afgørelsen. Kommunen vil herefter vurdere sagen påny, inden den sendes videre til nævnet.

Det sociale nævns afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning. Klager til Ankestyrelsen skal indbringes inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om nævnets afgørelse.

Hvis der opstår uenighed mellem kommuner om, hvilken kommune der er forpligtet til at udbetale barseldagpenge eller refusion, er det det sociale nævn, der skal afgøre spørgsmålet. Klagen indbringes for det sociale nævn, som den kommune, som forpligtelsen gøres gældende mod, hører under.

Fra den 1. januar 2007 skal kommunens afgørelser om retten til barseldagpenge i stedet for det sociale nævn indbringes for beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Klagerne skal fortsat behandles efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven.

11.2. Fraværsretten

Tvister om ret til fravær efter barsellovens kapitel 4 behandles efter ligebehandlingslovens regler og kan indbringes for Ligestillingsnævnet og domstolene.

I det omfang overenskomster regulerer retten til barsel, behandles sagerne i det fagretlige system.

Familiestyrelsen, den 1. juli 2006

Dorrit Sylvest Nielsen

/Jens Wamsler