Herved bekendtgøres lov nr. 387 af 14. juni 1995 om
forældremyndighed og samvær med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 416
af 10. juni 1997, § 2 i lov nr. 461 af 7. juni 2001, § 3 i lov nr. 446 af 9.
juni 2004, § 1 i lov nr. 525 af 24. juni 2005, § 25 i lov nr. 542 af 24. juni
2005, § 7 i lov nr. 434 af 8. maj 2006 og § 3 i lov nr. 483 af 7. juni 2006.
Kapitel 1
Forældremyndighed
§ 1.
Børn
og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået
ægteskab.
Indhold
§ 2.
Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe
afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov.
Stk. 2.
Barnet har ret
til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må
ikke
udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.
Stk. 3.
Forældrene kan
anvende barnets indtægter til dets underhold i passende omfang og under
hensyntagen
til deres og barnets stilling.
§ 3.
Har
forældrene fælles forældremyndighed, og er de uenige om, hvem af dem der skal
have forældremyndigheden alene, skal begge give samtykke til, at barnet
forlader landet, eller til at barnets ophold i udlandet forlænges ud over det
aftalte, forudsatte eller fastsatte.
Indehavere
§ 4.
Er
forældrene gift med hinanden ved barnets fødsel, eller indgår de senere
ægteskab, har de fælles forældremyndighed. Er forældrene separeret ved
barnets
fødsel, har moderen dog forældremyndigheden alene, medmindre samlivet mellem
ægtefællerne genoptages, eller forældrene har afgivet erklæring som nævnt i §
5, stk. 1, eller indgået aftale om fælles forældremyndighed efter § 6.
§ 5.
Forældre,
der ikke er gift med hinanden, har fælles forældremyndighed, hvis de efter
børnelovens
§ 2, stk. 1, § 14, stk. 1 eller 3, eller § 19, jf. § 14, stk. 1 eller 3, har
afgivet erklæring om, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for
barnet.
Stk. 2.
Erklæring som
nævnt i stk. 1 etablerer dog ikke fælles forældremyndighed, hvis
betingelserne
i retsplejelovens § 448 f for her i landet at behandle spørgsmålet om
forældremyndighed ikke er opfyldt.
Stk. 3.
Afgives der ikke
erklæring som nævnt i stk. 1, har moderen forældremyndigheden alene,
medmindre
forældrene har indgået aftale om fælles forældremyndighed efter § 6.
Aftale om fælles forældremyndighed
§ 6.
Forældrene kan aftale, at de skal have fælles forældremyndighed. Aftalen er
kun
gyldig, når den er anmeldt til statsforvaltningen. Er en sag om
forældremyndighed indbragt for retten, kan anmeldelse ske hertil.
Separation og skilsmisse
§ 7.
(Ophævet).
Samlivsophævelse
§ 8.
Lever forældrene ikke sammen, eller agter en af dem at ophæve samlivet, kan
hver af dem kræve, at den fælles forældremyndighed skal ophøre.
Ophør af fælles forældremyndighed
§ 9.
Skal
den fælles forældremyndighed ophøre, kan forældrene aftale, hvem af dem der
skal have forældremyndigheden alene. Aftalen er kun gyldig, når den er
anmeldt
til statsforvaltningen. Er en sag om forældremyndighed indbragt for retten,
kan
anmeldelse ske hertil.
Stk. 2.
Er forældrene
uenige, afgør retten, under særligt hensyn til hvad der er bedst for barnet,
hvem af forældrene der skal have forældremyndigheden alene.
Genoptagelse af samlivet
§ 10.
Er
der truffet aftale eller afgørelse efter § 9 om, at en af forældrene skal
have
forældremyndigheden alene, genindtræder den fælles forældremyndighed, hvis
gifte, herunder separerede, forældre genoptager eller fortsætter samlivet. Er
forældrene ugifte eller fraskilte, får de ikke på ny fælles
forældremyndighed,
medmindre de indgår aftale herom efter § 6.
Overførsel ved aftale
§ 11.
Forældremyndigheden
kan ved aftale overføres fra den ene af forældrene til den anden. Aftalen er
kun gyldig, når den er anmeldt til statsforvaltningen. Er en sag om
forældremyndighed indbragt for retten, kan anmeldelse ske hertil.
Stk. 2.
Forældremyndigheden kan ved aftale godkendt af statsforvaltningen overføres
til
andre end en af forældrene. Forældremyndigheden kan overføres til et ægtepar
i
forening, herunder den ene af forældrene og dennes ægtefælle. Aftalen
godkendes, medmindre den strider mod, hvad der er bedst for barnet. Er en sag
om forældremyndighed indbragt for retten, kan aftalen godkendes af retten.
Overførsel til faderen ved dom
§ 12.
Har forældre, der ikke er gift med hinanden, levet sammen i længere tid, uden
at de har fælles forældremyndighed, og kræver faderen forældremyndigheden ved
samlivets ophør, afgør retten under særligt hensyn til, hvad der er bedst for
barnet, hvem af forældrene der skal have forældremyndigheden alene.
Stk. 2.
I andre tilfælde
kan retten overføre forældremyndigheden fra moderen til faderen alene, hvis
ændringen er bedst for barnet. Ved afgørelsen skal det tillægges vægt, om
indehaveren af forældremyndigheden uden rimelig grund hindrer gennemførelsen
af
samvær.
Ændring ved dom
§ 13.
Er
forældremyndigheden ved aftale eller dom tillagt en af forældrene alene, kan
retten, når særlige grunde taler derfor, overføre forældremyndigheden til den
anden, hvis det er bedst for barnet, navnlig på grund af væsentligt
forandrede
forhold. Ved afgørelsen skal det tillægges vægt, om indehaveren af
forældremyndigheden uden rimelig grund hindrer gennemførelsen af samvær.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder
også, hvis faderen ikke har fået forældremyndigheden under en sag efter § 12.
Stk. 3.
Aftale efter §
11 eller afgørelse efter § 14 kan ændres af retten under samme betingelser
som
nævnt i stk. 1.
Dødsfald
§ 14.
Har forældrene fælles forældremyndighed, og dør den ene, forbliver
forældremyndigheden hos den anden. Bor barnet ved dødsfaldet ikke hos den
efterlevende, kan en anden i forbindelse med dødsfaldet anmode om at få
tillagt
forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis hensynet til, hvad
der er bedst for barnet, taler imod, at forældremyndigheden forbliver hos den
efterlevende. Bor barnet ved dødsfaldet hos den efterlevende, og har denne
forvoldt den anden forældremyndighedsindehavers død, kan en anden anmode om
at
få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis det er
af
afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke
forbliver
hos den efterlevende.
Stk. 2.
Har en af
forældrene forældremyndigheden alene, og dør denne, eller bevirker et
dødsfald
i øvrigt, at ingen har forældremyndigheden, bestemmes under hensyn til, hvad
der er bedst for barnet, hvem der skal have forældremyndigheden. Anmoder den
efterlevende af forældrene om forældremyndigheden, imødekommes anmodningen,
medmindre hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod det.
Stk. 3.
Har en af
forældrene forældremyndigheden alene, og har denne forvoldt den anden af
forældrenes
død, kan en anden anmode om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen
kan
kun imødekommes, hvis det er af afgørende betydning af hensyn til barnet, at
forældremyndigheden ikke forbliver hos den efterlevende.
Stk. 4.
Forældremyndigheden kan tillægges et ægtepar i forening, herunder den
efterlevende af forældrene og dennes ægtefælle.
Stk. 5-6.
(Ophævet).
§ 15.
Indehavere af forældremyndigheden kan tilkendegive, hvem der efter deres død
bør have tillagt forældremyndigheden. Tilkendegivelsen følges, medmindre
hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler derimod. Den efterlevendes
fortrinsstilling efter § 14 gælder dog uanset en modsat tilkendegivelse.
Kapitel 2
Samvær mv.
§ 16.
Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at den, der ikke
har
barnet boende, har ret til samvær.
§ 17.
Er
forældre uenige om omfanget og udøvelsen af samvær, kan der efter anmodning
træffes afgørelse herom og fastsættes de nødvendige bestemmelser i
forbindelse
hermed. Afgørelsen træffes efter, hvad der er bedst for barnet.
Stk. 2.
En aftale eller
afgørelse om samvær kan ændres, hvis ændringen er bedst for barnet, navnlig
på
grund af væsentligt forandrede forhold.
Stk. 3.
Fastsættelse af
samvær kan afslås, og en aftale eller afgørelse herom kan ophæves, hvis det
er
påkrævet af hensyn til barnet.
Stk. 4.
Ministeren for
familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om overvåget samvær.
Anden kontakt
§ 18.
I
særlige tilfælde kan der træffes bestemmelse om anden kontakt med barnet for
den af forældrene, der ikke har barnet boende, i form af telefonsamtaler,
brevveksling og lign.
Orientering om barnet
§ 19.
Den af forældrene, som ikke har forældremyndigheden, har ret til efter
anmodning at få orientering om barnets forhold fra skoler,
børneinstitutioner,
social- og sundhedsvæsenet samt private sygehuse, privat praktiserende læger
og
tandlæger. Myndigheden, institutionen, lægen eller tandlægen kan nægte at
give
oplysninger, hvis det er til skade for barnet. Der må ikke gives fortrolige
oplysninger
om forældremyndighedsindehaverens forhold.
Stk. 2.
Statsforvaltningen
kan i særlige tilfælde efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden
eller en af de i stk. 1 nævnte institutioner mv. fratage den af forældrene,
der
ikke har forældremyndigheden, adgangen til at få orientering efter stk. 1. En
afgørelse efter 1. pkt. har virkning fra det tidspunkt, hvor institutionen
modtager meddelelse om afgørelsen.
Kapitel 4
Midlertidige afgørelser
Forældremyndighed
§ 22.
Under
en sag om forældremyndigheden kan den myndighed, der behandler sagen, efter
anmodning
bestemme, hvem forældremyndigheden midlertidigt skal tilkomme. Afgørelsen
træffes under hensyn til, hvad der er bedst for barnet under sagen.
Afgørelsen
gælder, indtil der foreligger en aftale eller afgørelse om
forældremyndigheden,
der kan fuldbyrdes, og bortfalder
1)
4 uger efter, at
statsforvaltningen har meddelt parterne, at sagen er afsluttet, medmindre den
er indbragt for retten, eller,
2)
hvis sagen efter
indbringelsen for retten hæves eller afvises.
§ 23.
Har forældrene fælles forældremyndighed, og er der risiko for, at den ene af
dem vil bringe barnet ud af landet og derved foregribe en afgørelse om
forældremyndigheden, kan ministeren for familie- og forbrugeranliggender
eller
den, der bemyndiges hertil, midlertidigt tillægge den anden af forældrene
forældremyndigheden alene.
Dødsfald
§ 24.
(Ophævet).
Forhindring
§ 25.
Er
indehaveren, den ene af to indehavere eller begge indehavere af
forældremyndigheden forhindret i at træffe bestemmelse om barnets personlige
forhold, kan statsforvaltningen afgøre, hvem forældremyndigheden skal
tilkomme,
så længe forhindringen varer.
Samvær
§ 26.
Under
en sag om forældremyndighed eller samvær kan statsforvaltningen efter
anmodning
træffe afgørelse om midlertidigt samvær. Er en sag om forældremyndighed
indbragt for retten efter § 30 b, og omfatter retssagen samværet, jf. §
30 a, stk. 2, kan retten efter anmodning
træffe afgørelse om midlertidigt samvær. Afgørelsen træffes under hensyn til,
hvad der er bedst for barnet under sagen.
Ændring
§ 27.
En
midlertidig afgørelse efter §§ 22, 23, 25 eller 26 kan ændres, hvis det er
bedst for barnet.
Kapitel 5
Sagsbehandling
Sagens begyndelse
§ 28.
Anmodning om afgørelse om forældremyndighed efter § 9, stk. 2, § 12, § 13
eller
§ 14 og om samvær m.v. efter §§ 17 og 18 indgives til statsforvaltningen.
Stk. 2.
Statsforvaltningen indkalder parterne til et møde, medmindre anmodningen
alene
vedrører § 18.
Stk. 3.
Statsforvaltningen kan undlade at indkalde til et møde, hvis det er
unødvendigt
eller uhensigtsmæssigt.
Børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling
§ 29.
Statsforvaltningen skal tilbyde forældre og børn børnesagkyndig rådgivning
eller konfliktmægling ved uenighed om forældremyndighed og samvær. Formålet
er
at hjælpe parterne til at løse konflikten under hensyn til, hvad der er bedst
for barnet.
Stk. 2.
Statsforvaltningen kan i andre tilfælde tilbyde børnesagkyndig rådgivning
eller
konfliktmægling, hvis der er et særligt behov herfor.
Stk. 3.
Statsforvaltningen kan undlade at tilbyde rådgivning eller konfliktmægling
efter stk. 1, hvis det er unødvendigt eller uhensigtsmæssigt.
Børnesagkyndige erklæringer
§ 29 a.
Statsforvaltningen kan indhente børnesagkyndige erklæringer i sager om
forældremyndighed og samvær.
Stk. 2.
Har
statsforvaltningen iværksat en børnesagkyndig undersøgelse, færdigbehandles
denne uanset sagens indbringelse for retten efter § 30 b.
Samtaler med børn
§ 29 b.
Er et barn fyldt 12 år, skal der, før der træffes afgørelse i en sag om
forældremyndighed eller samvær, finde en samtale sted med barnet herom.
Samtalen kan dog undlades, hvis det må antages at være til skade for barnet
eller uden nogen betydning for sagen.
Stk. 2.
Er barnet under
12 år, skal der finde en samtale sted som nævnt i stk. 1, hvis barnets
modenhed
og sagens omstændigheder tilsiger det.
Erklæring fra forældre uden del i forældremyndigheden
§ 29 c.
Inden der træffes afgørelse efter § 11, stk. 2, eller efter § 14, stk. 2,
skal
statsforvaltningen indhente en erklæring fra den af forældrene, der ikke har
del i forældremyndigheden, medmindre dette kan være til væsentlig skade for
barnet eller medføre uforholdsmæssig forsinkelse af sagen.
Forældremyndighed efter dødsfald
§ 30.
Afgørelser efter § 14 træffes af statsforvaltningen. Statsforvaltningen
indbringer afgørelsen for retten, hvis en part inden 4 uger efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende, anmoder herom.
Afgørelser om samvær mv.
§ 30 a.
Bliver forældrene ikke enige om samvær mv. efter §§ 17 og 18, træffer
statsforvaltningen afgørelse herom.
Stk. 2.
Indbringes en
forældremyndighedssag efter § 9, stk. 2, eller § 12 for retten i medfør af §
30
b, kan hver af forældrene anmode om, at også spørgsmål om samvær mv. efter §§
17 og 18 afgøres under retssagen.
Afslutning af sagsbehandlingen og indbringelse for
retten
§ 30 b.
Statsforvaltningen kan afslutte en forældremyndighedssag omfattet af § 9,
stk.
2, § 12 eller § 13, hvis der ikke er opnået enighed om forældremyndigheden.
Statsforvaltningen indbringer sagen for retten, hvis en part inden 4 uger
efter, at det er meddelt den pågældende, at sagen er afsluttet, anmoder
herom.
Dette gælder dog ikke, hvis afslutningen af sagen skyldes, at den pågældende
er
udeblevet fra et møde i statsforvaltningen.
Stk. 2.
Efter anmodning
fra en part afslutter statsforvaltningen sagen og indbringer den for retten,
hvis
1)
parterne har modtaget
vejledning på et møde i statsforvaltningen, uden at enighed om
forældremyndigheden
er opnået, og parterne eller en af dem ikke ønsker børnesagkyndig rådgivning
eller konfliktmægling, eller børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling
er
afsluttet uden opnåelse af enighed, eller
2)
den pågældende har
deltaget i et møde, mens den anden part er udeblevet trods to indkaldelser.
Stk. 3.
Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde efter anmodning afslutte sagen og
indbringe den for retten, selv om betingelserne efter stk. 1 eller 2 ikke er
opfyldt.
Klage mv.
§ 31.
Statsforvaltningens afgørelser efter denne lov kan påklages til ministeren
for
familie- og forbrugeranliggender. Dette gælder dog ikke afgørelser efter § 30
og § 30 b, stk. 1 og 2, samt afgørelser om at imødekomme en anmodning efter §
30 b, stk. 3.
Stk. 2.
Ministeren for
familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om behandlingen af
forældremyndigheds- og samværssager, herunder om betingelserne for anmeldelse
af aftaler om forældremyndighed, om børnesagkyndig rådgivning og
konfliktmægling samt om klagers behandling.
Kapitel 7
Internationale aftaler og international
kompetence
§ 32.
Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk
rets og fremmed rets regler om forældremyndighed og samvær. Overenskomsten
finder anvendelse her i landet efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2.
Ministeren for
familie- og forbrugeranliggender kan endvidere fastsætte regler om forholdet
mellem danske og andre nordiske landes regler om forældremyndighed og samvær.
Stk. 3.
Ministeren for
familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om behandling af sager
efter denne lov, der er omfattet af Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om
kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende
forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn
(Haagerbørnebeskyttelseskonventionen).
§ 32 a.
Statsforvaltningen kan behandle en sag om forældremyndighed, samvær m.v.,
hvis
betingelserne i retsplejelovens §
448 f
er opfyldt.
Stk. 2.
Statsforvaltningens afvisning af at behandle en sag om forældremyndighed
efter
§ 9, stk. 2, eller §§ 12-14, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, kan
efter anmodning fra en af parterne indbringes for retten.
Kapitel 8
Ikrafttræden m.v.
§ 33.
Loven træder i kraft den 1. januar 1996. § 35, nr. 1 og 2, træder dog i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2-3.
(Udeladt).
Stk. 4.
Bestemmelserne i
lovens § 13 og § 17, stk. 2 og 3, anvendes også på aftaler eller afgørelser
om
forældremyndighed og samvær, der er truffet før den 1. januar 1996.
Stk. 5.
Bestemmelserne i
lovens § 14 anvendes også, hvis dødsfaldet er indtrådt inden lovens
ikrafttræden.
§ 37.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan dog med undtagelse af §
34
ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
§ 5 i lov nr. 525 af 24. juni 2005, som ændret ved § 3 i lov
nr. 483 af 7. juni 2006, indeholder følgende overgangsbestemmelser:
§ 5
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2.
Retssager, der
er under behandling ved lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil
gældende regler.
Stk. 3.
§§ 1 og 2 finder
anvendelse på ansøgning om forældremyndighed, samvær, separation og
skilsmisse,
der er indgivet til statsamtet, men ikke færdigbehandlet den 1. januar 2007.
Lov nr. 434 af 8. maj 2006 indeholder bl.a. følgende
bestemmelse:
§ 15.
Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Lovens § 7, nr.
1, og § 13 træder i kraft den 1. juli 2006.
Stk. 3
. Tidspunktet for
ikrafttræden af lovens §§ 1-6, § 7, nr. 4, og §§ 8-11 fastsættes af
ministeren
for familie- og forbrugeranliggender.