Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om vielse nr. 1: Ægteskabsbetingelserne

(Denne vejledning er en del af en serie af vejledninger, som Familiestyrelsen har udarbejdet om vielser. Vejledningerne revideres løbende og offentliggøres i Retsinformation (www.retsinfo.dk); vejledningerne ligger samlet på www.familiestyrelsen.dk under Ægteskab og registreret partnerskab/Vielse)

 

Indhold

1.

Indledning

2.

Ægteskabsbetingelserne

 

2.1.

Alderskravet, inkl. aldersdispensation

 

2.2.

Samtykke fra forældre eller værge

 

2.3.

Ægteskab med nærtbeslægtede

 

 

2.3.1.

Slægtninge i ret op- og nedstigende linje samt søskende

 

 

2.3.2.

Ægteskab mellem personer, af hvilke den ene har været gift med den andens slægtning i ret op- eller nedstigende linje

 

 

2.3.3.

Adoptivforhold

 

2.4.

Begge parter skal være ugifte

 

2.5.

Indgåelse af nyt ægteskab, når det tidligere ægteskab er opløst ved død – krav om skifte af eventuelt fællesbo

 

 

2.5.1.

Dødsboet behandles i Danmark

 

 

2.5.2.

Dødsboet behandles ikke i Danmark

 

 

2.5.3.

Indgåelse af nyt ægteskab efter skilsmisse

 

2.6.

Lovligt ophold

 

2.7.

Erklæring om kendskab til reglerne om familiesammenføring

 

2.8.

Parternes køn

 

 

2.8.1.

Krav til parternes køn ved indgåelse af ægteskab eller registreret partnerskab

 

 

2.8.2.

Kønsskifte

 

2.9.

Dokumentation for parternes identitet mv.

 

 

2.9.1.

Dokumenter udstedt af danske myndigheder

 

 

2.9.2.

Dokumenter udstedt af udenlandske myndigheder

 

2.10.

Evne til at handle fornuftsmæssigt

 

2.11.

Tvangsægteskab

 

2.12.

Dobbeltvielse

 

2.13.

Særlige forhold ved indgåelse af registreret partnerskab

3.

Klage over kommunernes afgørelser om ægteskabsbetingelserne

4.

Behandling af sager om prøvelse af ægteskabsbetingelserne

 

4.1.

Den praktiske fremgangsmåde ved meddelelse af dispensation fra ægteskabsbetingelserne

 

4.2.

Afslag på at gennemføre en prøvelse af ægteskabsbetingelserne, herunder afslag på dispensation fra en ægteskabsbetingelse mv.

 

4.3.

Gebyr

 

4.4.

Oversættelser og tolkebistand

 

1. Indledning

Denne vejledning indeholder en oversigt over de betingelser, som parterne skal opfylde for at indgå ægteskab i Danmark. Det drejer sig både om de betingelser, der følger af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, og om ulovbestemte betingelser.

Reglerne om indgåelse af ægteskab findes i:

– Ægteskabsloven: lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

– Partnerskabsloven: lov om registreret partnerskab

– Indgåelsesbekendtgørelsen: bekendtgørelse om indgåelse af ægteskab

– Indgåelsescirkulæret: cirkulære om indgåelse af ægteskab

– Diverse vejledninger, cirkulæreskrivelser mv.

De aktuelle udgaver af disse forskrifter findes på www.familiestyrelsen.dk.

Efter ægteskabslovens § 13, stk. 1, foretages prøvelse af ægteskabsbetingelserne af kommunalbestyrelsens formand (borgmesteren). I kommuner med magistratstyre eller en styreform med delt administrativ ledelse, jf. §§ 64 og 64 a i lov om kommunernes styrelse, kan kommunalbestyrelsen i kommunens styrelsesvedtægt bestemme, at prøvelsen skal foretages af et magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsformand. I praksis har borgmesteren mv. overladt prøvelsen af ægteskabsbetingelserne til kommunen. Kommunen foretager også prøvelsen, når parterne ønsker at blive viet af en kirkelig vielsesmyndighed.

Prøvelsen foretages på det sted, hvor en af parterne bor. Har ingen af parterne bopæl her i landet, foretages prøvelsen på det sted, hvor en af parterne opholder sig. Dette er dog ikke til hinder for, at prøvelsen foretages i en anden kommune, hvis denne kommune accepterer det.

2. Ægteskabsbetingelserne

Ægteskabsbetingelserne er de betingelser, som parterne skal opfylde, for at kommunen kan afslutte prøvelsen og eventuelt udstede en prøvelsesattest. Herefter kan parterne blive gift.

Ægteskabslovens bestemmelser om betingelserne for at indgå ægteskab gælder også ved indgåelse af registreret partnerskab , jf. partnerskabslovens § 2, stk. 1. Yderligere betingelser for at indgå registreret partnerskab findes i pkt. 2.13.

En udlænding , der ønsker at indgå ægteskab her i landet, skal opfylde de danske ægteskabsbetingelser, også selvom der gælder andre ægteskabsbetingelser i det land, som udlændingen stammer fra eller bor i.

For nordiske statsborgere gælder dog den nordiske ægteskabskonvention, hvorefter ægteskabsbetingelserne skal prøves efter dansk ret, hvis en af parterne er bosat i Danmark. Hvis dette ikke er tilfældet, foretages prøvelsen efter reglerne i det land, hvor den pågældende har statsborgerret. Opfyldelse af disse ægteskabsbetingelser skal dokumenteres ved fremlæggelse af ægteskabsattest, der er udstedt af en kompetent myndighed i statsborgerlandet.

For andre end nordiske statsborgere kan en ægteskabsattest, der er udstedt af en kompetent myndighed i et andet nordisk land, dokumentere, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt.

2.1. Alderskravet, inkl. aldersdispensation

Efter ægteskabslovens § 1 må en part, som er under 18 år, ikke indgå ægteskab uden tilladelse fra kommunen.

Kommunen kan give tilladelse til, at en part under 18 år indgår ægteskab. Kommunen kan ved meddelelse af tilladelse til indgåelse af ægteskab til en ung under 18 år fastsætte vilkår om, at den unge trods ægteskabet fortsat er mindreårig og dermed umyndig indtil det fyldte 18. år. Dispensationsadgangen er nærmere beskrevet i ”Vejledning om vielse nr. 3: Aldersdispensation”. Kommunens afgørelse om aldersdispensation kan påklages til Familiestyrelsen, jf. pkt. 3.

2.2. Samtykke fra forældre eller værge

Forældresamtykke

Den, som er under 18 år og ikke tidligere har været gift, må ikke indgå ægteskab uden forældrenes samtykke, jf. ægteskabslovens § 2. Det er tilstrækkeligt, at den forælder, der har ene-forældremyndigheden, giver samtykke til ægteskabet. Hvis ingen af forældrene har (del i) forældremyndigheden, kræves samtykke fra den eller dem, der har forældremyndigheden.

Der skal fremlægges dokumentation for, hvem der har forældremyndigheden. Afgørelser om forældremyndighed fremgår i et vist begrænset omfang af CPR; i så fald behøver parterne ikke fremlægge dokumentation for forældremyndigheden.

Hvis der er fælles forældremyndighed, og den ene forældremyndighedsindehaver er død, sindssyg, åndssvag, eller hvis erklæring fra den ene forældremyndighedsindehaver ikke kan indhentes uden særlig vanskelighed eller forsinkelse, er samtykke fra den anden forældremyndighedsindehaver tilstrækkeligt.

Grunden til, at kun den ene af forældrenes samtykke foreligger, eller at der ikke foreligger et forældresamtykke, skal oplyses over for prøvelsesmyndigheden.

Hvis det efter dansk ret anerkendes, at en part efter udenlandsk ret ikke er undergivet forældremyndighed, skal parten ikke have samtykke fra forældrene til at indgå ægteskab i Danmark.

En part, der er fyldt 18 år, skal ikke have samtykke fra sine forældre til at indgå ægteskab i Danmark, selvom parten efter loven i sit bopælsland skal have forældresamtykke til indgåelse af ægteskab.

Samtykket skal gælde ægteskab med en bestemt person. Det må normalt ikke være mere end 4 uger gammelt.

Værgesamtykke

Den, som er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, må ikke indgå ægteskab uden værgens samtykke.

Ved samværgemål (værgemålslovens § 7) kræves ikke samtykke fra samværgen.

Samtykke kræves, selv om den pågældende tidligere har været gift.

Der skal fremlægges dokumentation for, hvem der er værge for den pågældende part. Afgørelser om værgemål fremgår i et vist omfang af CPR; i så fald behøver parterne ikke fremlægge dokumentation for værgemålet.

Samtykket skal gælde ægteskab med en bestemt person. Det må normalt ikke være mere end 4 uger gammelt.

Dispensation fra kravet om samtykke fra forældre eller værge

Nægter forældremyndighedsindehaveren eller værgen at give samtykke til ægteskabet, kan kommunen give tilladelse til ægteskabet, hvis der ikke er rimelig grund til nægtelsen. Afgørelsen er skønsmæssig; i praksis er der bl.a. lagt vægt på, om parterne har eller venter barn, og om de har egen bolig samt betryggende personlige og økonomiske forhold. Der lægges endvidere vægt på, om parten forstår betydningen af ægteskabet. Dette svarer i hovedtrækkene til kriterierne for at give aldersdispensation, jf. pkt. 2.1.

Kommunens afgørelse om dispensation fra kravet om samtykke fra forældre eller værge kan påklages til Familiestyrelsen, jf. pkt. 3.

2.3. Ægteskab med nærtbeslægtede

2.3.1. Slægtninge i ret op- og nedstigende linje samt søskende

Ægteskab må ikke indgås mellem slægtninge i ret op- og nedstigende linje eller mellem søskende.

Forbudet mod ægteskab gælder f.eks. ægteskab mellem mor og søn og mellem bedstefar og barnebarn.

Forbudet gælder også mellem søskende, herunder halvsøskende, også selvom de ikke er opvokset sammen.

Forbudet gælder ikke ”sammenbragte børn”, heller ikke selvom de er opvokset sammen. Det gælder heller ikke ægteskab mellem f.eks. onkel og niece eller fætter og kusine.

I relation til adopterede børn bemærkes, at forbudet gælder i forhold til adoptivbarnets biologiske slægt, og ikke i forhold til adoptivslægten. Se pkt. 2.3.3. om forbudet mod indgåelse af ægteskab mellem adoptivbarn og adoptant.

Der kan ikke dispenseres fra forbudet.

Efter straffelovens § 210 straffes den, der har samleje med en slægtning i nedstigende linje eller den, der har samleje med sin bror eller søster.

2.3.2. Ægteskab mellem personer, af hvilke den ene har været gift med den andens slægtning i ret op- eller nedstigende linje

Efter ægteskabslovens § 7 må ægteskab ikke uden Familiestyrelsens tilladelse indgås mellem personer, af hvilke den ene har været gift med den andens slægtning i ret op- eller nedstigende linje. Er der fællesbørn i det tidligere ægteskab, må tilladelsen kun gives, såfremt hensynet til børnene ikke taler derimod.

Forbudet omfatter f.eks. ægteskab mellem stedfar og steddatter og mellem svigermor og svigersøn, men ikke ægteskab mellem svoger og svigerinde.

2.3.3. Adoptivforhold

Adoptant og adoptivbarn må ikke indgå ægteskab med hinanden, så længe adoptivforholdet består, jf. ægteskabslovens § 8.

Der kan ikke dispenseres fra denne ægteskabsbetingelse.

Ønsker adoptant og adoptivbarn at indgå ægteskab med hinanden, kan de anmode Familiestyrelsen om at ophæve adoptivforholdet, jf. adoptionslovens § 18.

2.4. Begge parter skal være ugifte

Af ægteskabslovens § 9 fremgår følgende:

»Den, som tidligere har indgået ægteskab eller har været part i et registreret partnerskab, må ikke indgå ægteskab, så længe det tidligere ægteskab eller registrerede partnerskab består.«

Efter denne bestemmelse kan kommunen kræve, at en part dokumenterer,

1. at parten aldrig har været gift eller indgået registreret partnerskab, eller

2. at et eventuelt ægteskab eller registreret partnerskab er opløst ved

– skilsmisse/omstødelse/annullation

– død

Det bemærkes, at separation ikke er en opløsning af ægteskab; er man kun separeret, har man derfor ikke mulighed for at indgå et nyt ægteskab.

Som udgangspunkt prøves betingelsen om at være »ugift« således:

– Parten underskriver under strafansvar ægteskabserklæringen

– Kommunen undersøger oplysninger om parten i CPR

Kommunen har altid mulighed for at anmode en part, der har erklæret at være ugift (dvs. aldrig at have indgået ægteskab), om at fremlægge dokumentation herfor, hvis dette ikke kan afdækkes ved opslag i CPR.

»Vejledning om vielse nr. 2: Dokumentation for at en part er ugift, herunder anerkendelse af udenlandske skilsmisser mv.« indeholder beskrivelse af følgende:

– Hvilken dokumentation kommunen kan pålægge en part, der har erklæret aldrig at have indgået ægteskab eller registreret partnerskab, at fremlægge ( »civilstandsattest« ), herunder i hvilke situationer kommunen ikke kan kræve dette.

– Dokumentation for danske dødsfald og skilsmisser

– Dokumentation for nordiske dødsfald og skilsmisser

– Dokumentation for dødsfald og skilsmisser fra andre lande

Kommunens afgørelse om anerkendelse af udenlandske skilsmisser kan påklages til Familiestyrelsen, jf. pkt. 3.

2.5. Indgåelse af nyt ægteskab, når det tidligere ægteskab er opløst ved død - krav om skifte af eventuelt fællesbo

2.5.1. Dødsboet behandles i Danmark

Når det tidligere ægteskab er opløst ved død, og dødsboet behandles i Danmark, må den efterlevende ægtefælle ikke indgå nyt ægteskab, før fællesboet er delt eller taget under bobestyrerbehandling eller offentligt skifte.

Dette krav gælder dog ikke i følgende situationer:

1) Der var ikke noget formuefællesskab i det tidligere ægteskab.

2) Ægtefællerne var separerede ved dødsfaldet.

3) Samtlige arvinger efter afdøde giver enten arveafkald eller samtykke til indgåelse af nyt ægteskab.

I det følgende beskrives, hvordan den efterlevende ægtefælle kan dokumentere, at dødsboet ikke er til hinder for indgåelse af ægteskab. Beskrivelsen er ikke udtømmende.

I flere situationer udgør dokumentationen en erklæring fra skifteretten. Det er imidlertid ikke nødvendigt at fremlægge en erklæring, hvis skifteretten f.eks. telefonisk over for kommunen bekræfter oplysningerne.

Tværtimod vil det oftest være det enkleste for kommunen og den efterlevende ægtefælle, at kommunen indhenter oplysninger hos skifteretten om, hvordan dødsboet er blevet behandlet. I så fald er det ikke nødvendigt at fremlægge den nedenfor nævnte dokumentation fra skifteretten.

Kommunen kan give dispensation fra kravet om, at et fællesbo skal være delt, før man kan indgå et nyt ægteskab, jf. ægteskabslovens § 10, stk. 2. Der henvises til punktet nedenfor om skiftefritagelse.

Dokumentation for, at privat skifte og lignende er afsluttet

Et privat skifte af et dødsbo anses for afsluttet, når skifteretten har færdigbehandlet sagen, medmindre dødsboet er udleveret til uskiftet bo.

Der findes mange forskellige måder at behandle et dødsbo på. Hvis kommunen er i tvivl om, hvorvidt et dødsbo er afsluttet eller ej, kan kommunen kontakte skifteretten, eventuelt telefonisk. Hvis skifteretten bekræfter, at dødsboet er afsluttet, er det ikke nødvendigt at indhente dokumentation fra den efterlevende ægtefælle.

Om nødvendigt kan det bl.a. ved følgende attester mv. dokumenteres, at privat skifte er afsluttet:

– Skifteretsattest om, at fællesboet er udleveret til privat skifte samt erklæringer fra samtlige arvinger om, at skiftet er afsluttet. Fortegnelse over arvingerne findes på »Skifteretsattest Om Privat Skifte«. I stedet for erklæring fra arvingerne kan der fremlægges bekræftelse fra skifteretten på, at skiftet er afsluttet, f.eks. i form af endelig beregning af boafgift.

– Skifteretsattest om, at fællesboet er udleveret til forenklet privat skifte efter skiftelovens § 18.

– Skifteretsattest om, at boet er udlagt som boudlæg eller udlagt til en bestemt person. (Tidligere anvendtes »Skifteretsattest om udlæg til dækning af udgifterne ved begravelsen eller udlæg efter § 10, stk. 2, i skifteloven« ).

– Skifteretsattest om, at fællesboet er udlagt til den længstlevende ægtefælle efter skiftelovens § 22. (Tidligere anvendtes »Skifteretsattest om udlæg til den længstlevende ægtefælle efter § 62 b, stk. 2, i skifteloven« ).

Dokumentation for, at dødsboet er taget under behandling af bobestyrer eller under offentligt skifte

Dette kan dokumenteres ved skifteretsattest om, at dødsboet er eller har været under offentligt skifte eller udleveret til bobestyrerbehandling. Det er ikke nødvendigt, at behandlingen af dødsboet er afsluttet.

Dokumentation for, at der ikke var formuefællesskab i det tidligere ægteskab

Dette kan dokumenteres ved tinglyst ægtepagt, hvorefter alle ejendele i det tidligere ægteskab fuldt ud var omfattet af fuldstændigt særeje.

Ægtepagt om skilsmissesæreje er ikke tilstrækkeligt.

Ægtefællerne var separerede ved dødsfaldet

Dette kan dokumenteres ved fremlæggelse af separationsdom eller -bevilling.

Hvis separationen er registreret i CPR, behøver den efterlevende ægtefælle ikke at fremlægge dokumentation for separationen. (Den 1. juni 2004 begyndte statsamterne at indberette separationsbevillinger til CPR, og den 1. juli 2004 begyndte domstolene at indberette separationsdomme til CPR.)

Arvingerne efter afdøde giver samtykke til indgåelse af nyt ægteskab

Arvingerne kan give samtykke til, at den efterlevende indgår nyt ægteskab, selvom dødsboet endnu ikke er afsluttet. I stedet for samtykke til indgåelse af ægteskab kan en arving give afkald på arv. I så fald skal denne arving ikke give samtykke til indgåelse af ægteskab.

Skifteretten kan eventuelt oplyse, hvem der er afdødes arvinger.

Ved samtykke til indgåelse af nyt ægteskab giver arvingerne ikke afkald på arven efter afdøde.

Den efterlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo, men arvingerne efter afdøde giver samtykke til indgåelse af nyt ægteskab

Når den efterlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo, er dødsboet efter afdøde ikke afsluttet, og den efterlevende kan derfor ikke umiddelbart indgå nyt ægteskab.

I disse situationer kan den efterlevende ægtefælle dog indgå ægteskab, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

1. Den efterlevende ægtefælle kan anmode skifteretten om at skifte det uskiftede bo. I så fald dokumenteres adgangen til at indgå ægteskab som beskrevet i punktet om dokumentation for, at privat skifte og lignende er afsluttet og afsnittet om dokumentation for, at dødsboet er taget under behandling af bobestyrer eller under offentligt skifte.

2. Den efterlevende ægtefælle kan få samtykke fra samtlige arvinger til at indgå nyt ægteskab, uden at det uskiftede bo skiftes. I så fald dokumenteres adgangen til at indgå ægteskab som beskrevet i punktet om samtykke fra afdødes arvinger til indgåelse af nyt ægteskab. Arveafkald fra arvingerne sidestilles i denne situation med samtykke til at indgå nyt ægteskab 1) .

Hvis den efterlevende ægtefælle vælger løsning nr. 2 og med arvingernes samtykke indgår ægteskab uden at skifte det uskiftede bo, skal der betales en boafgift. I disse situationer beregnes afgiften uden det almindelige bofradrag. Dette kan betyde, at afgiften bliver højere end ellers. Kommunen bør orientere parterne om dette og henvise dem til at kontakte skifteretten inden vielsen for at få vejledning om afgiften. Der henvises til § 8, stk. 3, i lov om afgift af dødsboer og gaver, jf. lovbekendtgørelse nr. 971 af 22. september 2006.

Kommunen har ikke andre opgaver i relation til boafgift. Kommunen skal således ikke forestå opkrævning af boafgift.

Skiftefritagelse

Kommunen har mulighed for at meddele skiftefritagelse, således at den efterlevende ægtefælle kan indgå nyt ægteskab, uden at der er taget stilling til delingen af fællesboet, jf. ægteskabslovens § 10, stk. 2.

Adgangen til at meddele skiftefritagelse anvendes kun, hvis der foreligger helt specielle grunde, f.eks. at den efterlevende ægtefælle, der ønsker at indgå nyt ægteskab, ligger for døden.

Kommunens afgørelse om skiftefritagelse kan påklages til Familiestyrelsen, jf. afsnit 3.

Meddelelse af skiftefritagelse betyder ikke, at arven efter afdøde ikke skal deles, men alene at den efterlevende kan indgå nyt ægteskab, selvom dødsboet ikke er afsluttet.

2.5.2. Dødsboet behandles ikke i Danmark

Når det tidligere ægteskab er opløst ved død, og dødsboet ikke behandles i Danmark, kan den efterlevende ægtefælle indgå nyt ægteskab, selvom behandlingen af dødsboet ikke er afsluttet.

2.5.3. Indgåelse af nyt ægteskab efter skilsmisse

Når det tidligere ægteskab er opløst ved skilsmisse eller omstødelse, er det ikke et krav, at fællesboet er delt, før man kan indgå nyt ægteskab.

2.6. Lovligt ophold

Efter ægteskabslovens § 11 a, stk. 1, er det en betingelse for at indgå ægteskab i Danmark, at begge parter har dansk indfødsret eller lovligt ophold her i landet efter udlændingelovens §§ 1-3 a, 4 b eller 5, stk. 2, eller i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 6-9 f.

»Lovligt ophold« kan blandt andet bygge på:

– Dansk indfødsret

– Statsborgerskab i et af de nordiske lande

– Statsborgerskab i et EU-land eller Schweiz

– Statsborgerskab i et visumfrit land

– Opholdstilladelse eller turistvisum udstedt i Danmark eller i et andet Schengenland

Asylansøgere og andre udlændinge, der alene opholder sig i Danmark, mens deres sag om opholdstilladelse mv. er under behandling (processuelt ophold), har ikke »lovligt ophold« i Danmark i relation til ægteskabslovens § 11 a; de kan derfor ikke indgå ægteskab i Danmark. Processuelt ophold i et andet Schengen-land, f.eks. som asylansøger, medfører heller ikke »lovligt ophold« i Danmark.

Betingelsen om »lovligt ophold« skal være opfyldt, når vielsen foretages. Hvis en persons »lovlige ophold« i Danmark er tidsbegrænset til at vare mindre end 4 måneder, tidsbegrænses prøvelsesattestens gyldighedsperiode tilsvarende. Dette anføres i anmærkningsrubrikken.

Kommunen kan efter lovens § 11 a, stk. 2, give tilladelse til indgåelse af ægteskab i Danmark, hvis ganske særlige omstændigheder, navnlig varigheden af en udlændings ophold her i landet, taler derfor.

Afgørelser om dispensation i medfør af § 11 a, stk. 2, kan påklages til Familiestyrelsen.

Reglerne om »lovligt ophold« er nærmere beskrevet i »Vejledning om lovligt ophold som betingelse for indgåelse af ægteskab«, udfærdiget af Integrationsministeriet pr. 1. juli 2005, der findes på www.familiestyrelsen.dk.

Reglerne om dispensation for kravet om lovligt ophold er nærmere beskrevet i »Vejledning om vielse nr. 4: Dispensation fra kravet om »lovligt ophold« ved indgåelse af ægteskab i Danmark«, der findes på www.familiestyrelsen.dk.

2.7. Erklæring om kendskab til reglerne om familiesammenføring

Efter § 11 b i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, må ægteskab – hvis en af parterne ikke har dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 6- 9 f, og hvor den anden part har indfødsret, et sådant statsborgerskab eller en sådan opholdstilladelse – først indgås, når hver part har afgivet erklæring om at være bekendt med reglerne om familiesammenføring i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og stk. 3-11.

Denne bestemmelse indebærer, at parterne skal underskrive erklæringen i følgende situationer:

1) Den ene part har et »permanent opholdsgrundlag« (f.eks. dansk statsborgerskab mv.) i Danmark, mens den anden part kun har midlertidig opholdtilladelse i Danmark (f.eks. turistvisum): Begge parter skal underskrive erklæringen. Dette gælder også, selvom parterne oplyser, at de ikke har planer om at bo i Danmark.

2) Begge parter har et »permanent opholdsgrundlag« i Danmark: Parterne skal ikke underskrive erklæringen.

3) Begge parter har kun midlertidig opholdstilladelse i Danmark: Parterne skal ikke underskrive erklæringen.

Når den herboende part enten er EU/EØS-statsborger eller schweizisk statsborger med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 6 eller estisk, lettisk, litauisk, polsk, slovakisk, tjekkisk eller ungarsk statsborger med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, skal parterne ikke underskrive erklæringen.

Ved underskriften på erklæringen erklærer parterne, at de er bekendt med reglerne om familiesammenføring i udlændingeloven. Derimod giver parterne ikke afkald på muligheden for at søge om familiesammenføring på grund af ægteskabet.

Erklæringen afgives på »Erklæring efter ægteskabslovens § 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring«, udfærdiget af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration pr. 1. juli 2005; denne erklæring findes på www.familiestyrelsen.dk.

Når parterne skal udfylde ovennævnte erklæring, skal kommunen udlevere »Vejledning i forbindelse med indgåelse af ægteskab og registreret partnerskab om opholdstilladelse i Danmark på grundlag af ægteskab eller registreret partnerskab med en person, der bor i Danmark (ægtefællesammenføring)« til dem. Vejledningen findes på www.familiestyrelsen.dk.

Også ved udstedelse af ægteskabsattest til brug for indgåelse af ægteskab i udlandet efter reglerne herom i indgåelsesbekendtgørelsen bør kommunen udlevere vejledningen til parterne, når de efter ægteskabslovens § 11 b skulle have udfyldt § 11 b – erklæringen, hvis de i stedet havde valgt at blive gift i Danmark.

2.8. Parternes køn

2.8.1. Krav til parternes køn ved indgåelse af ægteskab eller registreret partnerskab

Personer, der ønsker at indgå ægteskab med hinanden, skal være af forskelligt køn. Et ægteskab indgået mellem to personer af samme køn er ugyldigt.

På samme måde kan registreret partnerskab kun indgås af to personer af samme køn. Et registreret partnerskab indgået mellem to personer af hver sit køn er ligeledes ugyldigt.

2.8.2. Kønsskifte

Det anerkendes, at en person kan skifte køn ved f.eks. at få foretaget kastration og kønsmodificerende indgreb.

Efter kønsskifte betragtes den kønsskiftede som tilhørende det nye køn, bl.a. i relation til registrering i CPR, cpr-nummer, fornavn mv. Herefter kan den kønsskiftede indgå ægteskab med en person af sit tidligere køn.

Et kønsskifte foretaget i Danmark anerkendes af Sundhedsstyrelsen, der sørger for, at den kønsskiftede i CPR registreres med sit nye køn. Kommunen kan derfor som udgangspunkt lægge oplysningerne i CPR om parternes køn til grund.

Hvis et kønsskifte er foretaget i udlandet , er det ligeledes Sundhedsstyrelsen, der tager stilling til anerkendelse af det. Parterne skal fremlægge dokumentation for, at Sundhedsstyrelsen har anerkendt kønsskiftet. Til brug for Sundhedsstyrelsens vurdering af kønsskiftet skal parterne fremlægge følgende:

Erklæring fra den læge, der har gennemført indgrebet samt erklæring fra en dansk speciallæge i gynækologi, som har foretaget en klinisk undersøgelse af den pågældende, både indvendigt og udvendigt.

Ved kønsskifte fra mand til kvinde skal erklæringen indeholde følgende oplysninger:

– om kønskirtlerne er fjernet (orchidektomi),

– om penis er fjernet (penektomi),

– og om vaginoplastik og tildannelse af kønslæber er foretaget.

Erklæringen bør endvidere indeholde oplysninger om den pågældendes hormonale status.

Ved kønsskifte fra kvinde til mand stilles ikke specifikke krav til erklæringens indhold. Det er dog en forudsætning for kønsskiftet, at både livmoder og æggestokke er fjernet. Der bør endvidere fremlægges oplysninger om den pågældendes hormonale status.

Det bemærkes, at kastration eller tilladelse til ændring af fornavn ikke i sig selv er tilstrækkelig til at anerkende et kønsskifte.

Der henvises til Sundhedsstyrelsens »Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte«, som findes på www.retsinfo.dk og www.familiestyrelsen.dk.

2.9. Dokumentation for parternes identitet mv.

Begge parter skal fremlægge dokumentation for deres identitet, dvs. navn og fødselsdato.

2.9.1. Dokumenter udstedt af danske myndigheder

Parter, der er født i Danmark, skal forevise fødsels-, dåbs, eller navneattest i forbindelse med prøvelsen. Personer, der er født i de sønderjyske landsdele, skal forevise fødselsattest udstedt af personregisterføreren.

For parter, der er født efter den 1. januar 1960, er det ikke nødvendigt at fremlægge dokumentation for navnet. Det gælder dog ikke for:

– Parter født i de sønderjyske landsdele.

– Parter født i udlandet.

Der bør som udgangspunkt ikke stilles krav om fremlæggelse af originale dokumenter, når det drejer sig om dokumenter, der er udstedt af danske myndigheder. Det er tilstrækkeligt at fremlægge kopier af dokumenterne eller scanne dokumenterne og fremsende dem via e-mail.

2.9.2. Dokumenter udstedt af udenlandske myndigheder

Parter, der er født i udlandet, skal som udgangspunkt dokumentere deres identitet ved fremvisning af pas.

Asylansøgere mv. er ikke i besiddelse af et pas; deres identitet dokumenteres ved fremlæggelse af legitimationskort, udstedt af de danske udlændingemyndigheder. Hvis kommunen er i tvivl om en asylansøgers identitet, kan den – med samtykke fra asylansøgeren – kontakte udlændingemyndighederne.

Om fremlæggelse af dokumentation for ikke at være gift (civilstandsattest) henvises til »Vejledning om vielse nr. 2: Dokumentation for at en part er ugift, herunder anerkendelse af udenlandske skilsmisser mv.«, der findes på www.familiestyrelsen.dk.

2.10. Evne til at handle fornuftsmæssigt

Man må ikke indgå ægteskab i Danmark, hvis man mangler evnen til at handle fornuftsmæssigt. Kommunen må derfor heller ikke gennemføre prøvelsen for en part, der mangler evnen til at handle fornuftsmæssigt.

Hvis kommunen er i tvivl om en parts evne til at handle fornuftsmæssigt, kan kommunen afholde et møde med parten for at undersøge partens forhold nærmere. Kommunen kan lade en person med den fornødne lægefaglige kompetence el.lign. afholde mødet eller deltage i det. Kommunen kan også anmode om en erklæring fra partens læge eller andre med et fagligt kendskab til partens aktuelle situation. Manglende evne til at handle fornuftsmæssigt kan have forskellige årsager: alderdomssvækkelse, demens, psykiske problemer, alkohol- eller narkotikamisbrug mv. Disse årsager kan være permanente eller midlertidige.

2.11. Tvangsægteskab 2)

Danske myndigheder må under ingen omstændigheder medvirke til indgåelse af tvangsægteskaber. Hvis kommunen bliver i tvivl om, hvorvidt der er tale om et tvangsægteskab, skal kommunen udsætte sagen på nærmere undersøgelser af, om begge parter ønsker at indgå ægteskabet; ingen af parterne må være udsat for et utilbørligt pres til at indgå ægteskabet.

Der er tale om et tvangsægteskab, hvis blot den ene part oplever, at han eller hun er blevet udsat for tvang eller pres, således at der ikke har været tale om et reelt valg. Der kan være tale om trusler, fysisk vold eller psykisk pres til at indgå ægteskabet.

Der er derimod ikke adgang til at afslå at gennemføre proformaægteskaber eller arrangerede ægteskaber. I vielsessager sondres der således mellem på den ene side egentlige tvangsægteskaber og på den anden side arrangerede ægteskaber, der ikke er præget af tvang (vold, trusler og andre former for utilbørlig pres).

2.12. Dobbeltvielse

To personer, der er gift med hinanden, kan efter dansk ret ikke indgå nyt ægteskab med hinanden.

Det er uden betydning, om det første ægteskab er indgået i Danmark eller i udlandet.

Hvis det første ægteskab er indgået i udlandet, og ægteskabet ikke anerkendes efter dansk ret, er der ikke noget til hinder for, at parterne indgår »nyt« ægteskab i Danmark, såfremt de øvrige ægteskabsbetingelser er opfyldt.

I forbindelse med sådanne ægteskaber orienteres parterne om, at det seneste ægteskab efter dansk ret er ugyldigt, hvis der efterfølgende måtte fremkomme nye oplysninger om det første ægteskab, der medfører, at dette ægteskab alligevel anerkendes efter dansk ret.

Dette vil medføre, at parterne fortsat anses for gift efter dansk ret, men at deres ægteskab anses for indgået på datoen for den udenlandske vielse. I så fald bør denne vielsesdag – samt den udenlandske vielsesmyndighed – registreres i CPR.

Det skal understreges, at denne fremgangsmåde alene kan anvendes, når to parter, der mener, at de allerede er gift med hinanden, ønsker at indgå ”nyt” ægteskab med hinanden.

Fremgangsmåden kan således ikke anvendes, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en part, der ønsker at indgå ægteskab i Danmark, allerede er gift med en anden, end den, som parten nu ønsker at blive gift med.

2.13. Særlige forhold ved indgåelse af registreret partnerskab

Efter partnerskabslovens § 2 finder reglerne i æ gteskabsloven om vielse mv. tilsvarende anvendelse på registrering af partnerskab, bortset fra reglerne om kirkelig vielse. Dette betyder, at parter, der ønsker at indgå registreret partnerskab, skal opfylde de samme betingelser som ved indgåelse af ægteskab. Registreret partnerskab kan dog kun indgås mellem to personer af samme køn, jf. pkt. 2.8.

Indgåelse af registreret partnerskab forudsætter dog, at parterne har en tæt tilknytning til Danmark – udover kravet om »lovligt ophold« (pkt. 2.6.). Det er således en betingelse for at indgå registreret partnerskab, at:

– en af parterne har bopæl her i landet og er dansk statsborger, eller

– begge parter har haft bopæl her i landet i de sidste 2 år før registreringen.

Statsborgerskab i Norge, Sverige, Finland eller Island sidestilles med dansk statsborgerskab. Bopæl i Norge, Sverige, Finland eller Island sidestilles med bopæl her i landet, jf. § 2, stk. 3.

Ministeren for familie– og forbrugeranliggender kan – med hjemmel i § 2, stk. 3, 3. pkt., – bestemme, at statsborgerskab og bopæl i andre lande med en lovgivning om registreret partnerskab, der svarer til den danske, skal sidestilles med dansk statsborgerskab og bopæl her i landet. Ministeren har indtil videre bestemt, at bopæl og statsborgerskab i Holland sidestilles med bopæl og statsborgerskab i Danmark 3) .

Reglerne om tilknytning til Danmark som betingelse for indgåelse af registreret partnerskab er nærmere beskrevet i pkt. 2.1. i cirkulæreskrivelse af 28. september 2004 om ændring af reglerne om indgåelse og opløsning af registreret partnerskab og ægteskab. Cirkulæreskrivelsen findes på www.familiestyrelsen.dk.

3. Klage over kommunernes afgørelser om ægteskabsbetingelserne

Kommunens afgørelser om ægteskabsbetingelserne kan som udgangspunkt ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Da Familiestyrelsen er øverste administrative myndighed på vielsesområdet, kan borgerne dog bede styrelsen om en udtalelse om, hvorvidt en kommune har anvendt ægteskabslovgivningen korrekt i afgørelser på vielsesområdet. Endvidere kan kommunerne forelægge tvivlsspørgsmål for styrelsen.

På vielsesområdet kan dog følgende afgørelser truffet af kommunen påklages til Familiestyrelsen:

– Afgørelse om aldersdispensation (§ 1, jf. pkt. 2.1.)

– Afgørelse om dispensation fra kravet om samtykke fra forældre/værge (§§ 2-4, jf. pkt. 2.2.)

– Afgørelse om skiftefritagelse (§ 10, stk. 2, jf. pkt. 2.5.1.)

– Afgørelse om anerkendelse af udenlandsk skilsmisse til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne (jf. pkt. 2.4.)

– Afgørelse om dispensation fra kravet om ”lovligt ophold” i Danmark (§ 11 a, stk. 2, jf. pkt. 2.6.)

Denne klageadgang fremgår af ægteskabslovens § 58 b.

En klage indgives til den kommune, der har truffet afgørelsen. Kommunen videresender klagen og sagens akter til Familiestyrelsen. Kommunen har ikke mulighed for at genoptage sagen på grundlag af klagen, selvom klagen indeholder nye oplysninger mv., medmindre klageren accepterer, at kommunen genoptager sagen.

Der er ikke nogen tidsmæssige frister for at klage over en afgørelse.

4. Behandling af sager om prøvelse af ægteskabsbetingelserne

4.1. Den praktiske fremgangsmåde ved meddelelse af dispensation fra ægteskabsbetingelserne

Hvis en part ikke opfylder en ægteskabsbetingelse, som kommunen kan dispensere fra, skal kommunen af sig selv tage stilling til, om der er grundlag for at dispensere fra betingelsen. Dispensation fra en ægteskabsbetingelse forudsætter således ikke, at parten indgiver en formel ansøgning om dispensation.

Det drejer sig om dispensation fra følgende ægteskabsbetingelser:

– Alderskravet (se pkt. 2.1.)

– Samtykke fra forældre/værge (se pkt. 2.2.)

– Skifte af dødsbo (se pkt. 2.5.1.)

– »Lovligt ophold« (se pkt. 2.6.)

På samme både betragtes indlevering af en udenlandsk skilsmisse eller dødsattest som en anmodning om anerkendelse af den til brug for prøvelse af betingelsen i ægteskabslovens § 9 om at være ugift (se pkt. 2.4.).

Mener kommunen, at der skal gives dispensation fra en ægteskabsbetingelse, eller at en udenlandsk skilsmisse eller dødsattest kan anerkendes, behøver kommunen ikke at give parterne særskilt besked herom. Dispensationen mv. er indeholdt i afgørelsen af, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt. Der er ikke behov for, at kommunen særskilt noterer, at den har dispenseret fra en ægteskabsbetingelse. Omvendt er der ikke noget til hinder for, at kommunen i sagen noterer, at den har givet en dispensation eller anerkendt en udenlandsk skilsmisse eller dødsattest.

4.2. Afslag på at gennemføre en prøvelse af ægteskabsbetingelserne, herunder afslag på dispensation fra en ægteskabsbetingelse mv.

Kommunernes afgørelser om afslag på at udstede prøvelsesattest, fordi ægteskabsbetingelserne ikke er opfyldt, herunder afslag på dispensation fra en ægteskabsbetingelse, skal som udgangspunkt meddeles skriftligt og være begrundet.

Afslag på dispensation fra en ægteskabsbetingelse kan påklages til Familiestyrelsen. Sådanne afslag skal derfor indeholde en klagevejledning, der f.eks. kan udformes således:

»De kan klage over afgørelsen til Familiestyrelsen. En eventuel klage sendes til kommunen, der videresender klagen og sagens akter til Familiestyrelsen.«

4.3. Gebyr

Ved indgivelse af en anmodning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne betales 500 kr., hvis ingen af parterne har bopæl her i landet, jf. ægteskabslovens § 13, stk. 3.

4.4. Oversættelser og tolkebistand

Efter indgåelsesbekendtgørelsen kan kommunen bestemme, at dokumenter, der er nødvendige for prøvelsen, og som ikke er affattet på dansk eller et andet nordisk sprog, skal oversættes. Udgiften hertil afholdes af parterne, uanset om de har bopæl her i landet eller ej. Kommunen kan endvidere bestemme, at der skal indbetales et beløb til sikkerhed for betalingen. Disse regler finder ikke anvendelse, hvis parterne selv lader dokumenterne oversætte ved en autoriseret translatør.

Kommunen kan endvidere tilkalde en tolk, hvis det er nødvendigt for prøvelsen. Udgiften hertil afholdes af parterne, hvis ingen af parterne har bopæl her i landet. Det gælder dog ikke, hvis parterne er nordiske statsborgere eller asylansøgere, der opholder sig her i landet under behandlingen af deres ansøgning om asyl. I disse tilfælde afholdes udgiften til tolkebistand af kommunen. Kommunen kan også i relation til tolkebistand bestemme, at der skal indbetales et beløb til sikkerhed for betalingen.

Også under vielsen kan borgmesteren tilkalde en tolk, hvis en af parterne ikke forstår dansk. Med hensyn til udgifterne til tolkebistanden gælder de samme regler som ved tolkebistand under prøvelsen.

Hvis det er muligt at behandle sagen på betryggende vis uden oversættelser eller tolk, f.eks. fordi kommunens medarbejder behersker det fremmede sprog, er det ikke nødvendigt at lade dokumenter oversætte eller tilkalde tolk.

Familiestyrelsen, den 21. december 2006

Lars Thøgersen

Officielle noter

1) Ved lovforslag L 100 af 6. december 2006 har justitsministeren fremsat forslag til en ny arvelov. Efter forslagets § 26, stk. 2, 1. pkt., skal et uskiftet bo skiftes ved indgåelse af nyt ægteskab. Vedtages forslaget, skal den længstlevende skifte det uskiftede bo, inden den længstlevende kan indgå nyt ægteskab. Efter forslaget gælder dette også situationer, hvor den længstlevende sidder i uskiftet bo på grundlag af et dødsfald, der er sket inden det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt, den 1. januar 2008. I lov om afgift af dødsboer og gaver vil § 8, stk. 3, blive ophævet som konsekvens af lovforslagets vedtagelse.

2) Familiestyrelsen udsender i foråret 2007 en vejledning om imødegåelse af tvangsægteskaber.

3) Sidestilling af yderligere lande vil fremgå af bekendtgørelse om indgåelse af ægteskab, der findes på www.familiestyrelsen.dk.