Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31996L0022
 
31996L0023
 
32001L0082
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1)

 

I medfør af § 47, stk. 1, § 48, § 50, § 51, § 52, stk. 1, § 53, § 56, stk. 2-5, § 63, § 67 og § 70, stk. 3 og 4, i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr, som senest ændret ved lov nr. 105 af 20. februar 2006 samt § 5, stk. 1, § 32, § 48, § 49, § 50, § 52, § 59 og § 60 i lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer, fastsættes:

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Denne bekendtgørelse omhandler dyreejeres anvendelse og opbevaring af lægemidler til dyr. Bekendtgørelsen indeholder endvidere bestemmelser om ulovlig behandling og om restkoncentrationer i animalske produkter, kontrollen hermed samt fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer i produkter af animalsk oprindelse.

§ 2. Ved dyr forstås dyr, der er i menneskelig varetægt.

Stk. 2. Ved fødevareproducerende dyr forstås kvæg, svin, får, geder, dyr af hestefamilien, opdrættede hjortedyr og fjervildt, strudsefugle, kaniner, fjerkræ, herunder duer, akvakulturdyr, honningbier og andre dyr, hvis kød eller produkter er bestemt til konsum.

Stk. 3. Ved pelsdyr forstås ræve opdrættet i henhold til bekendtgørelse om opdræt af ræve samt mink, ilder (fritte), mårhund, nutria, chinchilla og andre dyr, der må opdrættes landbrugsmæssigt med henblik på at udnytte pelsen.

Stk. 4. Ved en besætning forstås et enkelt eller en samling af fødevareproducerende dyr eller pelsdyr af samme dyreart, der anvendes til et bestemt formål, der er knyttet til en bestemt geografisk beliggenhed, og som har en ejer i form af en juridisk eller fysisk person.

Stk. 5. Ved en dyreejer forstås den person, der ejer eller er drifts- eller på anden måde juridisk ansvarlig for besætningen, eller dennes repræsentant.

Stk. 6. Ved fødevarevirksomhed forstås en virksomhed som defineret i artikel 3, nr. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, med senere ændringer (fødevareforordningen).

§ 3. Ved lægemiddel til dyr forstås en vare, der præsenteres som et egnet middel til behandling eller forebyggelse af sygdomme hos dyr, eller som kan anvendes i eller gives til dyr, enten for at genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner ved at udøve en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning, eller for at stille en medicinsk diagnose.

Stk. 2. Ved ordineringsperiode forstås det antal dage, hvori dyreejeren må opbevare medicin.

Stk. 3. Ved behandlingsperiode forstås det nøjagtige antal dage indenfor ordineringsperioden, som dyrene skal behandles for den diagnosticerede sygdom.

Stk.4. Ved ulovlig behandling forstås anvendelse af ikke-tilladte stoffer samt anvendelse af lægemidler til andre formål eller på andre betingelser end fastsat efter gældende regler.

Stk. 5. Ved ikke tilladte stoffer forstås stoffer, hvis indgift i dyr er forbudt efter gældende regler

Stk. 6. Ved maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer forstås den maksimale koncentration af restindholdet af veterinærmedicinske præparater (udtrykt som mg/kg eller µg/kg på grundlag af den ferske vares vægt), som kan accepteres af Fællesskabet som tilladt ifølge lovgivningen eller er anerkendt som værende acceptabel i eller på levnedsmidler, jf. forordning (EØF) nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler, art. 1, stk. 1, litra b.

Stk. 7. Ved restkoncentrationer forstås i denne bekendtgørelse rester af stoffer med farmakologisk virkning og disses omdannelsesprodukter samt andre stoffer, der overføres til animalske produkter, og som kan skade menneskers sundhed.

§ 4. Ved anvisning forstås dyrlægens skriftlige optegnelser af:

1) dyrlægens navn og autorisationsnummer,

2) dyreejerens navn og adresse,

3) det CHR-nummer, hvor dyrene befinder sig,

4) hvilke og hvor mange dyr, der er behandlet/skal behandles (entydig identifikation eller, hvis dette ikke er muligt, antal, anslået vægt og staldafsnit eller tilsvarende opdeling),

5) anvendte, udleverede eller ordinerede receptpligtige lægemidler og mængden heraf,

6) dato for anvendelse, udlevering eller ordinering,

7) nøjagtig angivelse af lægemidlernes dosering, administrationsvej og behandlingsperiode,

8) den stillede diagnose, samt

9) de meddelte tilbageholdelsestider.

Kapitel 2

Opbevaring og mærkning af lægemidler til dyr

§ 5. Dyreejeren må kun opbevare receptpligtige lægemidler, som dyreejeren har erhvervet gennem dyrlæge, apotek eller anden virksomhed, der er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til forhandling af lægemidler.

Stk. 2. Dyreejeren må kun opbevare receptpligtige lægemidler, for hvilke dyrlægen har udleveret en skriftlig anvisning. For lægemidler, som dyrlægen har ordineret på baggrund af en telefonkonsultation imellem to rådgivningsbesøg, gælder anvisningen fra det seneste rådgivningsbesøg.

Stk. 3. Lægemidler til dyr skal opbevares under rene og ordentlige forhold og utilgængeligt for uvedkommende.

Stk. 4. Receptpligtige lægemidler til dyr må kun opbevares indenfor ordineringsperioden, medmindre de er genordineret inden ordineringsperiodens udløb.

Stk. 5. Receptpligtige lægemidler udleveret eller ordineret til en besætningsdiagnose i en kvægbesætning, der har indgået aftale om sundhedsrådgivning i henhold til bekendtgørelse om Ny Sundhedsrådgivning i kvægbesætninger, må opbevares i besætningsdiagnosens gyldighedsperiode.

Stk. 6. Receptpligtige lægemidler til dyr skal opbevares på det CHR-nummer, som de er udleveret eller ordineret til. Ved samdrift er det ikke tilladt at flytte lægemidlerne mellem de af samdriften omfattede besætninger.

§ 6. Hvis et lægemiddels etikette er placeret på en yderemballage, skal lægemidlet og yderemballagen opbevares samlet. Etiketten må ikke ødelægges eller fjernes.

Stk. 2. Lægemidler uden tilhørende etikette må ikke opbevares på bedriften.

 

Kapitel 3

Indgivelse af lægemidler til dyr

§ 7. Dyreejeren må kun indgive lægemidler til sine fødevareproducerende dyr og pelsdyr, såfremt den pågældende har gennemgået et af fødevareregionen godkendt kursus i anvendelse af lægemidler til fødevareproducerende dyr og pelsdyr og kan dokumentere dette.

Stk. 2. Undtaget fra det i stk. 1 nævnte krav om kursusdeltagelse er dyreejere eller deres repræsentanter, der pr. 1. februar 2007:

1) har mere end 6 måneders sammenhængende praktisk erfaring med fødevareproducerende dyre- eller pelsdyrhold, herunder indgivelse af lægemidler til dyr, og

2) har opnået den i nr. 1 nævnte erfaring ved fuldtidsbeskæftigelse i en besætning.

Stk. 3. Undtaget fra det i stk. 1 nævnte krav om kursusdeltagelse er dyreejere, der udelukkende har heste, der er mærkede med mikrochip, og for hvilke der er foretaget indberetning til Fødevarestyrelsen med henblik på udelukkelse fra konsum.

Stk. 4. Fødevareregionen kan påbyde en dyreejer deltagelse i det i stk. 1 nævnte kursus, såfremt fødevareregionen i forbindelse med kontrolaktiviteter finder, at dyreejeren ikke lever op til kravene vedrørende indgivelse af lægemidler til dyr. Fødevareregionen kan endvidere påbyde en dyreejer at lade de i § 9, stk. 1 nævnte personer deltage i et kursus.

Stk. 5. Fødevarestyrelsen kan efter ansøgning meddele dispensation fra kravet i stk. 1.

§ 8. Injektion under huden (subkutant) og injektion i muskulaturen (intramuskulært) skal på svin foretages så tæt bag ørerne som muligt, på får og geder midt på halsen, på kvæg midt på halsen eller umiddelbart foran boven og på heste midt på halsen eller i bringen. Injektion under huden af jern- og vitaminpræparater kan foretages i lyskefolden på pattegrise.

Stk. 2. Injektion i blodårer, i bughulen, i led, i seneskeder og ved rygmarv/rygmarvskanal samt anbringelse af lægemidler i livmoderen må ikke foretages af dyreejeren. Dog må en dyreejer efter anvisning af en dyrlæge foretage vaccination af fisk ved injektion i bughulen.

§ 9. Dyreejeren må kun lade andre personer indgive lægemidler til sine fødevareproducerende dyr og pelsdyr, såfremt de pågældende personer opfylder betingelserne i § 7, stk. 1-3 og er gjort bekendt med indholdet af dyrlægens anvisning.

Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan efter ansøgning meddele dispensation fra kravet i stk. 1.

 

Kapitel 4

Anvendelse af lægemidler m.v. til dyr

§ 10. Dyreejeren må til behandling af dyr kun anvende lægemidler, hvis opbevaring er tilladt efter §§ 5-6.

§ 11. Receptpligtige lægemidler skal anvendes i overensstemmelse med dyrlægens anvisning.

Stk. 2. I kvægbesætninger hvor der er indgået en aftale om sundhedsrådgivning i henhold til bekendtgørelse om Ny Sundhedsrådgivning i kvægbesætninger, skal lægemidlerne anvendes i overensstemmelse med dyrlægens behandlingsvejledning for de stillede besætningsdiagnoser.

 

§ 12. Dyreejeren skal underskrive den af dyrlægen udleverede anvisning ved dyrlægens besøg, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. I besætninger, hvor der er indgået aftale om sundhedsrådgivning, skal dyreejeren underskrive anvisningen senest ved lægemidlets anvendelse.

 

Kapitel 5

Dyreejerens optegnelser og dokumentation

§ 13. Når dyreejeren anvender receptpligtige lægemidler, skal denne dagligt foretage læselige optegnelser over medicinanvendelsen, hvor der for hver enkelt behandling noteres følgende:

1) dato,

2) hvilke og hvor mange dyr, der er behandlet (entydig identifikation eller, hvis dette ikke er muligt, antal, anslået vægt og staldafsnit eller tilsvarende opdeling),

3) årsag til behandlingen,

4) hvilket lægemiddel, der er anvendt, og

5) dosering af lægemidlet og hvordan dette er indgivet.

Stk. 2. Optegnelserne skal opbevares i besætningen i mindst 5 år efter indledning af behandlingen. Optegnelserne skal opbevares samlet, overskueligt og i datoorden og på forlangende forevises eller udleveres til fødevareregionen.

Stk. 3. Kravet om optegnelser gælder ikke for jernpræparater, vitaminer, sera og vacciner.

 

§ 14. Dyreejeren skal opbevare de af dyrlægen udleverede anvisninger i besætningen i mindst 5 år efter datoen for dyrlægens besøg. Anvisningerne skal opbevares i datoorden og på forlangende forevises eller udleveres til fødevareregionen.

Kapitel 6

Omsætning og tilbageholdelsestider

§ 15. Enhver, der markedsfører, sælger eller overdrager fødevareproducerende dyr, er forpligtet til kun at levere dyr eller produkter fra dyr:

1) som ikke har fået indgivet ikke-tilladte stoffer,

2) som ikke har været underkastet ulovlig behandling, og

3) for hvilke den fastsatte tilbageholdelsestid er overholdt.

Stk. 2. Fødevareproducerende dyr, der indeholder restkoncentrationer af et tilladt lægemiddel, som overstiger den fastsatte maksimalgrænseværdi, må ikke leveres til slagtning eller til marked for slagtedyr.

Stk. 3. Fødevareproducerende dyr, der er omfattet af en tilbageholdelsestid, må ikke nødslagtes.

Stk. 4. Uanset stk. 1 kan overdragelse af væddeløbs-, konkurrence- eller cirkusheste og heste bestemt til avl eller udstilling, finde sted inden udløbet af tilbageholdelsestiden, såfremt dyret ledsages af en dyrlægeattest, hvoraf arten af og dato for behandlingen fremgår.

§ 16. Fødevareproducerende dyr, der er indgivet ikke-tilladte stoffer, som anført i bilag II og III til Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af betaagonister i husdyrbrug og om ophævelse af direktiv 81/602/EØF, 88/146/EØF og 88/299/EØF, må ikke have ophold i en besætning, medmindre dyrene er under offentlig kontrol, og dyrene må ikke markedsføres, sælges eller overdrages til andre.

Stk. 2. Undtaget fra stk. 1 er fødevareproducerende dyr, som er behandlet med de i stk. 1 nævnte stoffer under dyrlægens direkte personlige ansvar og i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.

Stk. 3. Akvakulturdyr, der er behandlet med lægemidler med androgen virkning med henblik på kønskonvertering må ikke sælges til konsum. Efter tilladelse fra Fødevarestyrelsen kan dyrene flyttes eller forhandles med henblik på udtagning af sæd et andet sted.

Kapitel 7

Produkter af behandlede dyr

§ 17. Produkter, som stammer fra fødevareproducerende dyr, herunder kød, mælk, æg, fisk og honning, må ikke markedsføres, sælges, overdrages, forarbejdes eller anvendes til konsum, hvis de indeholder restkoncentrationer af et tilladt lægemiddel til dyr over den fastsatte maksimalgrænseværdi, eller hvis de indeholder rester af stoffer, der stammer fra ulovlig behandling.

§ 18. Produkter, som stammer fra fødevareproducerende dyr, der har været behandlet i strid med § 15, stk. 1 nr. 1 må ikke markedsføres, sælges, overdrages eller forarbejdes med henblik på konsum.

§ 19. Dyr af hestefamilien, der er behandlet med lægemidler, der udelukker dyret fra konsum, må ikke leveres til slagtning.

Stk. 2. Dyreejeren forpligter sig til i overensstemmelse med “Dyrlæge- og ejererklæring for dyr af hestefamilien, der er behandlet med lægemidler, der udelukker dyret fra konsum”, at lade erklæringen følge dyret ved enhver flytning og informere den nye ejer om, at dyret ikke må anvendes til konsum.

Stk. 3. Ved dyrets død skal det destrueres på en af Fødevarevarestyrelsen godkendt forarbejdningsvirksomhed for kategori 1 materiale.

Kapitel 8

Kontrol

Generelle kontrolbestemmelser

§ 20. Fødevarestyrelsen kan meddele de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af bekendtgørelsen eller regler fastsat i medfør af Det Europæiske Fællesskabs forordninger.

§ 21. I tilfælde af påvisning af ulovligt opbevarede lægemidler eller stoffer hos en dyreejer, beslaglægges disse af fødevareregionen.

Egenkontrol

§ 22. Fødevarevirksomheder, som leverer, sælger eller forarbejder animalske produkter, skal udføre egenkontrol, der sikrer, at der kun modtages:

1) dyr ved direkte leverance eller via mellemmand for hvilke producenten kan garantere, at tilbageholdelsestiden er overholdt,

2) dyr eller produkter, som overholder de tilladte grænser for restkoncentrationer, og

3) dyr eller produkter uden indhold af forbudte stoffer eller omdannelsesprodukter heraf.

Stk. 2. Fødevarevirksomheden skal endvidere sikre sig, at der kun markedsføres produkter, der stammer fra dyr, der opfylder kravene i stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 3. Fødevarevirksomheden skal underrette fødevareregionen ved overskridelse af de tilladte grænseværdier for restkoncentrationer og ved indhold af forbudte stoffer eller omdannelsesprodukter heraf.

Kontrol vedrørende ulovlig behandling

§ 23. Hvis analysen af en offentlig udtaget prøve viser et positivt resultat, kan fødevareregionen foretage:

1) Kontrol i oprindelsesbesætningen eller den besætning, som dyret eller produktet kommer fra, for at fastslå årsagen til forekomsten af restkoncentrationer.

2) En undersøgelse vedrørende kilden eller kilderne til de pågældende restkoncentrationer.

3) Alle andre undersøgelser, der skønnes nødvendige.

§ 24. I tilfælde af mistanke om ulovlig behandling foretager fødevareregionen en undersøgelse af dyreejerens og/eller dyrlægens dokumentation for behandlingen.

Stk. 2. Såfremt den i stk. 1 nævnte dokumentation begrunder mistanken om eller bekræfter ulovlig behandling eller indgivelse af ikke-tilladte stoffer, foretager fødevareregionen kontrol, der kan omfatte følgende:

1) Stikprøvekontrol af dyrene i oprindelsesbesætningen eller den besætning, som dyrene kommer fra, for at fastslå ulovlig behandling eller anvendelse af ikke-tilladte stoffer, herunder om der er foretaget implantation.

2) Kontrol med henblik på at fastslå, om der opbevares ikke-tilladte stoffer i oprindelsesbesætningen, den besætning, som dyrene kommer fra, eller besætninger, der tilhører samme ejer, og hvor der opdrættes, holdes eller opfedes dyr.

3) Stikprøvekontrol af foder og drikkevand i oprindelsesbesætningen eller den besætning, som dyrene kommer fra, eller for akvakulturdyr af det vand, hvori de opholder sig.

4) Enhver kontrol, der er nødvendig for at klarlægge oprindelsen af ikke-tilladte stoffer, og af de behandlede dyr.

§ 25. De dyr, hvorfra der udtages prøver, jf. §§ 23-24, skal entydigt identificeres og må ikke forlade besætningen, før analyseresultaterne af prøverne foreligger.

§ 26. Såfremt der ud fra de i §§ 23-24 nævnte prøver konstateres ulovlig behandling, skal besætningen underkastes offentlig kontrol som medfører, at alle dyrene forsynes med et mærke eller en officiel identifikation og ikke må forlade besætningen, medmindre det sker under offentlig kontrol.

Stk. 2. Fødevareregionen påser, at der udtages yderligere prøver på et statistisk repræsentativt grundlag, som bygger på internationalt anerkendte videnskabelige oplysninger.

§ 27. Såfremt resultaterne af de prøver, som udtages i henhold til § 26, stk. 2, påviser ulovlig behandling, skal der ske aflivning af de dyr, for hvilke resultatet er positivt.

Stk. 2. De aflivede dyr skal sendes til destruktion på en af Fødevarestyrelsen godkendt forarbejdningsvirksomhed for kategori 1 materiale.

§ 28. Fødevareregionen udtager endvidere prøver af hele det parti dyr, der tilhører den kontrollerede besætning, og som er under mistanke.

Stk. 2. Såfremt halvdelen eller mere end halvdelen af de i medfør af § 26, stk. 2, udtagne prøver er positive, kan dyreejeren, uanset bestemmelsen i stk. 1, dog vælge mellem kontrol af samtlige dyr i besætningen, som er under mistanke, eller aflivning af de pågældende dyr.

Stk. 3. Fødevareregionen underkaster besætninger, der tilhører dyreejeren, øget kontrol i en periode på mindst 12 måneder.

Stk. 4. Fødevareregionen underkaster besætninger, der forsyner den berørte besætning, den fornødne ekstra kontrol for at identificere oprindelsen af ikke-tilladte stoffer. Den ekstra kontrol omfatter også besætninger, hvis forsyninger af dyr og foder stammer fra samme kilde som oprindelsesbesætningen eller besætningen, som dyrene kommer fra.

Kontrol vedrørende restkoncentrationer af tilladte lægemidler i fødevareproducerende dyr

§ 29. Ved påvisning af restkoncentrationer af et lægemiddel over maksimalgrænseværdien i et fødevareproducerende dyr foretager fødevareregionen kontrol i oprindelsesbesætningen eller den besætning, som dyrene eller produkterne kommer fra.

Stk. 2. Fødevareregionen kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre folkesundheden, herunder nedlægge forbud mod, at dyrene fjernes fra besætningen, eller at produkterne fjernes fra den berørte besætning eller fødevarevirksomhed i en nærmere fastsat periode.

Stk. 3. I tilfælde af en dyreejers eller en fødevarevirksomheds gentagne overskridelser af maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer ved markedsføring, salg eller overdragelse af dyr eller produkter af dyr underkaster fødevareregionen dyrene eller produkterne i den pågældende besætning eller fødevarevirksomhed øget kontrol i en periode på mindst 6 måneder. I denne periode tilbageholdes dyr eller produkter fra besætningen eller fødevarevirksomheden, indtil resultaterne af de udtagne prøver foreligger.

Stk. 4. Såfremt resultaterne af de prøver, som udtages i henhold til stk. 1 og stk. 3, påviser restkoncentrationer over den fastsatte maksimalgrænseværdi, må de pågældende dyr eller produkter ikke anvendes til konsum.

Kontrol på slagterier

§ 30. I tilfælde af mistanke om ulovlig behandling skal der ske særskilt slagtning, tilbageholdelse af alle dele af dyret samt udtagning af nødvendige prøver.

Stk. 2. Såfremt resultaterne af de prøver, som udtages i henhold til stk. 1, påviser ulovlig behandling med ikke tilladte stoffer, skal alle dele af dyret sendes til destruktion på en af Fødevarestyrelsen godkendt forarbejdningsvirksomhed for kategori 1 materiale.

Stk. 3. Såfremt resultaterne af de prøver, som udtages i henhold til stk. 1, påviser ulovlig behandling med i øvrigt tilladte stoffer, kan fødevareregionen træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre folkesundheden.

§ 31. Såfremt et dyr, der er omfattet af en tilbageholdelsestid, er leveret til slagtning, må dyret ikke slagtes med henblik på konsum, før tilbageholdelsestiden er udløbet.

Stk. 2. Såfremt dyret slagtes før tilbageholdelsestiden er udløbet, f.eks. i tilfælde hvor dyrets velfærd kræver det eller hvor slagteriet ikke har infrastruktur eller udstyr, der gør det muligt at udsætte slagtningen af dyret, skal alle dele af dyret sendes til destruktion på en af Fødevarestyrelsen godkendt forarbejdningsvirksomhed for kategori 1 materiale.

 

§ 32. Såfremt der i et slagtedyr påvises restkoncentrationer over de tilladte maksimalgrænseværdier, skal alle dele af dyret sendes til destruktion på en af Fødevarestyrelsen godkendt forarbejdningsvirksomhed for kategori 1 materiale.

§ 33. Hvis det bevises, at ejeren af eller den ansvarlige for et slagteri medvirker til at skjule anvendelse af ikke-tilladte stoffer, skal den skyldige udelukkes fra at modtage og ansøge om fællesskabsstøtte i en tolvmåneders periode.

Omkostninger

 

§ 34. Omkostninger, der iværksættes som følge af mistanke om ulovlig behandling eller om manglende overholdelse af reglerne om anvendelse af lægemidler til dyr, og som fører til påvisning af utilladelige restkoncentrationer eller ikke tilladte stoffer, afholdes af dyrets ejer.

Stk. 2. Udgifterne til destruktion af fødevareproducerende dyr, der ved kontrollen findes at være behandlet med ikke-tilladte eller forbudte stoffer, er det offentlige uvedkommende.

Kapitel 9

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 35. Med bøde straffes den, der:

1) overtræder § 5, § 6 § 7, stk. 1-3, § 8, § 9, stk. 1, § 10, § 11, § 12, § 13, stk. 1-2, §§ 14-19, § 22, §§ 25-27, § 29, stk. 3, 2. pkt. eller stk. 4, § 30, stk. 1-2, §§ 31-32,

2) overtræder artikel 14 i forordning (EØF) nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærmedicinske præparater i animalske levnedsmidler,

3) undlader at efterkomme påbud og forbud udstedt i medfør af § 7, stk. 4, § 20, § 29, stk. 2, § 30, stk. 3 eller

4) ikke overholder vilkår fastsat i medfør af § 7, stk. 5, § 9, stk. 2, eller § 16, stk. 3, 2. pkt.

Stk. 2. Ved overtrædelse af artikel 14 i forordning (EØF) nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærmedicinske præparater i animalske levnedsmidler, kan straffen efter § 70, stk. 3, i lov om hold af dyr stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er

1) forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor eller

2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Efter § 70, stk. 4, i lov om hold af dyr skal der ved udmåling af bødestraf for forhold omfattet af lovens §§ 47-48 eller § 51 eller regler udstedt i medfør heraf, ud over de almindelige regler i straffeloven tages hensyn til dyreholdets størrelse.

Stk. 4. Ved overtrædelse af §§ 17-18 kan straffen efter § 60, stk. 2, i lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er

1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor eller

2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 5. Efter § 60, stk. 5 i lov om fødevarer, skal der ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1 eller 3 ud over de almindelige regler i straffeloven tages hensyn til, om overtrædelsen har fremkaldt fare for fødevaresikkerheden eller er begået som led i en systematisk overtrædelse af fødevarelovgivningen, samt til den tilsigtede berigelse og virksomhedens omsætning.

Stk. 6. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 36. Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. juni 2007.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 909 af 29. august 2006 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer ophæves.

§ 37. Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.

Fødevarestyrelsen, den 29. maj 2007

Anders Munk Jensen

/Susanne V. Hansen

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 96/22/EØF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug og om ophævelse af direktiv 81/602/EØF, 88/146/EØF, og 88/299/EØF (EFT 1996 L125 s. 3), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/74/EF af 22. september 2003 om ændring af Rådets direktiv 96/22/EF om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug (EUT 2003 L262, s.17). Desuden gennemføres dele af Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF (EFT 1996 L 125 s. 10), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fælleskabskodeks for veterinærlægemidler (EFT 2001 L311 s. 1) som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/28/EF af 31. marts 2004 om ændring af direktiv 2001/82/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (EUT 2004 L136 s. 58). I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, som senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2076/2005 af 5. december 2005 (EUT 2005 L338 s. 83), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 (EUT 2004 L191 s. 1), senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 af 20. november 2006 (EUT 2006 L363 s. 1). Ifølge art. 249 i EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således begrundet i praktiske hensyn og berører ikke de nævnte forordningers umiddelbare gyldighed i Danmark.