Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om processuel skadevirkning i sager om børnebidrag og ægtefællebidrag

 

1. Indledning

Familiestyrelsen har tidligere ved flere lejligheder orienteret om processuel skadevirkning i bidragssager – bl.a. i Nyhedsbrev nr. 19 fra november 2002 og TFA 2005. I forbindelse med en konkret klagesag har Folketingets Ombudsmand udtalt sig om anvendelsen af processuel skadevirkning, og på den baggrund har styrelsen udarbejdet denne vejledning til brug for statsforvaltningernes behandling af bidragssager. Vejledningen erstatter alle tidligere udmeldte opfattelser om anvendelsen af processuel skadevirkning i disse sager.

Af det grundlæggende princip i forvaltningsretten – officialprincippet – følger det, at myndighederne skal indhente de oplysninger, der er nødvendige for at afgøre bl.a. bidragssager. Statsforvaltningerne og Familiestyrelsen har således pligt til at tilvejebringe et tilstrækkeligt fyldestgørende – retligt og faktisk – grundlag til, at der kan træffes en fuldt forsvarlig og lovlig bidragsafgørelse.

Statsforvaltningernes og Familiestyrelsens afgørelser om størrelsen af børnebidrag og ægtefællebidrag træffes bl.a. ud fra en konkret vurdering af parternes økonomiske bidragsevne og bidragsbehov. Dette betyder, at der i forbindelse med behandlingen af en bidragssag skal foreligge oplysninger om parternes indtægter. Parternes udgifter har normalt ikke stor betydning ved fastsættelse af børnebidrag og ægtefællebidrag.

Lovgivningen på bidragsområdet giver imidlertid hverken statsforvaltningerne eller Familiestyrelsen ret til at kræve de relevante oplysninger fra hverken private arbejdsgivere eller offentlige myndigheder. Det er altså forvaltningslovens regler om sagsoplysning, der gælder i disse sager.

Oplysningerne om parternes indtægtsforhold indhentes derfor normalt hos parterne selv, også hos den part, som ikke har ansøgt statsforvaltningen om fastsættelse eller ændring af et bidrag. Kravene til oplysningerne, som parterne skal fremkomme med, må dog ikke være usædvanlige eller urimelige.

Det forekommer imidlertid, at en part undlader at medvirke til oplysningen af sagen.

Denne vejledning giver retningslinier for, hvordan statsforvaltningen skal forholde sig i sådanne situationer.

2. Processuel skadevirkning over for ansøgeren

Ansøgeren i en bidragssag har en særlig tilskyndelse til at bidrage til sagens oplysning, og det er derfor sjældent forekommende, at ansøgeren nægter at medvirke. Sker det alligevel, er statsforvaltningen berettiget til at tillægge den manglende eller utilstrækkelige medvirken processuel skadevirkning. Dette betyder, at det kan meddeles ansøgeren, at sagen afsluttes på det foreliggende grundlag.

3. Processuel skadevirkning over for modparten

Anderledes forholder det sig, hvis det er modparten, der undlader at medvirke til sagens oplysning, idet en modpart normalt ikke vil kunne blive mødt med processuel skadevirkning.

Efter omstændighederne vil processuel skadevirkning dog også kunne anvendes over for modparten, idet en part i en bidragssag ikke bør have fordel af at undlade at fremlægge de oplysninger, som statsforvaltningen har brug for til afgørelse af sagen, og som statsforvaltningen ikke selv har mulighed for at fremskaffe.

Forekommer det således, at en modpart undlader eller ikke ønsker at indsende fuldstændige oplysninger om sine aktuelle indtægts- eller formueforhold, skal statsforvaltningen først – som følge af officialprincippet – forsøge at oplyse sagen af egen drift ved at rette henvendelse til f.eks. SKAT og/eller til modpartens arbejdsgiver.

Som nævnt har private arbejdsgivere dog ikke pligt til at meddele oplysninger om den pågældende parts lønindtægt.

Oplysninger fra SKAT eller arbejdsgivere er heller ikke altid fyldestgørende. Indtægtsoplysninger fra en arbejdsgiver indeholder f.eks. ikke oplysninger om renteindtægter eller løn fra andre arbejdsgivere, og årsopgørelser giver ikke altid et retvisende billede af partens aktuelle økonomiske forhold. Endvidere kan en part være skattepligtig i et andet land end Danmark. Derfor bør både ansøgeren og modparten partshøres over de indhentede oplysninger. Hvis ansøgeren herefter anfører, at modparten f.eks. har yderligere indtægter eller har fået nyt job, høres modparten herover, og der skal efter endt partshøring, kontrahøring og eventuelle yderligere sagsskridt foretages en sædvanlig bevisvurdering for at vurdere, hvad der kan lægges til grund ved afgørelsen.

Dette betyder altså, at statsforvaltningen i nogle situationer kan anvende processuel skadevirkning over for en modpart, hvis statsforvaltningen har udtømt mulighederne for selv at oplyse sagen, og modparten fortsat undlader at medvirke til at belyse relevante forhold. Sandsynliggør ansøger f.eks., at modparten har økonomisk evne til at betale et vist bidrag, kan ansøgers oplysninger efter omstændighederne lægges til grund ved afgørelsen om bidrag.

4. Generelle betragtninger

Forud for anvendelse af processuel skadevirkning gælder altid – dvs. både over for ansøgeren og modparten – at det skal præciseres, hvilke oplysninger, der ønskes, og at parten eventuelt også skal vejledes om, hvordan oplysningerne kan fremskaffes, og hvilke konsekvenser manglende medvirken til sagsoplysningen kan føre til.

Hvis det må anses at være særligt belastende, besværligt eller omkostningskrævende for parten at fremskaffe oplysningerne, bør processuel skadevirkning ikke anvendes.

Ved vurderingen af hvorvidt en part kan pålægges processuel skadevirkning, bør der også tages hensyn til statsforvaltningens mulighed for på anden måde at tilvejebringe de oplysninger, som parten ikke følger en opfordring til at fremkomme med. Dette indebærer særligt, at statsforvaltningens vanskeligheder ved på anden måde at søge oplysninger indhentet må afvejes over for den betydning, de pågældende oplysninger må formodes at have for partens retsstilling.

Familiestyrelsen, den 9. juli 2007

Carina Fogt-Nielsen

/Brian Gresell Nørgaard