Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

Folketingets Energipolitiske Udvalg udbad sig en redegørelse for de inhabilitetsregler, der gælder for et kommunalbestyrelsesmedlem, der tillige er medlem af bestyrelsen for et aktieselskab, når den pågældende deltager i kommunalbestyrelsens behandling af en sag vedrørende aktieselskabet. Redegørelsen skulle omfatte både helt og delvist offentligt ejede selskaber.

Den fulde tekst

Spørgsmålet om speciel inhabilitet for et kommunalbestyrelsesmedlem, der tillige er medlem af bestyrelsen for et aktieselskab, når den pågældende deltager i kommunalbestyrelsens behandling af en sag vedrørende aktieselskabet


Udtalt, at forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, kun omfatter private juridiske personer. Det antages, at aktieselskaber, der fuldt ud ejers af offentlige myndigheder, ikke er private juridiske personer. Bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, finder derfor ikke direkte anvendelse i forhold til et kommunalbestyrelsesmedlem, der er medlem af bestyrelsen for et offentligt ejet selskab. Det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem vil imidlertid ud fra tilsvarende hensyn kunne være inhabil ved kommunalbestyrelsens behandling af sager vedrørende sådanne selskaber efter § 3, stk. 1, nr. 5.

Det er derfor ikke i sig selv afgørende for vurderingen af spørgsmålet om et kommunalbestyrelsesmedlems habilitet, om det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem er medlem af bestyrelsen for et selskab, der er fuldt ud offentligt ejet eller et selskab, der er helt eller delvis privat ejet.

Bestemmelserne i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3 og nr. 5, indebærer således som udgangspunkt, at et medlem af en selskabsbestyrelse ikke som kommunalbestyrelsesmedlem må medvirke ved kommunalbestyrelsens afgørelse af sager, hvori selskabet er part, eller i hvis udfald selskabet på en anden måde har en særlig interesse. Det gælder, uanset om selskabet er et fuldt ud kommunalt ejet aktieselskab eller et blandet kommunalt/privat ejet aktieselskab.

Det understreges, at der skal være tale om en »særlig« interesse for selskabet. Det forhold, at selskabet måtte have en mere generel interesse i en sag, vil således ikke kunne begrunde inhabilitet.

Det antages, at et kommunalbestyrelsesmedlems deltagelse i ledelsen af selskaber, foreninger, fonde mv. ikke i almindelighed medfører inhabilitet ved kommunalbestyrelsens behandling af en sag vedrørende selskabet, foreningen eller fonden i de tilfælde, hvor det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem er udpeget af kommunalbestyrelsen med henblik på at varetage kommunalbestyrelsens interesser. I sådanne tilfælde kan der således i almindelighed ikke antages at være fare for, at afgørelsen vil blive påvirket af uvedkommende hensyn, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 2.

Inhabilitet vil dog alligevel kunne foreligge i forhold til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af kommunalbestyrelsen med henblik på at varetage dennes interesser, såfremt sagen indebærer stillingtagen til det pågældende kommunalbestyrelsesmedlems handlinger eller undladelser som bestyrelsesmedlem, eller når der er tale om, at kommunalbestyrelsen udøver tilsyn eller kontrolvirksomhed i forhold til selskabet.

Der kan nærmere henvises til lov om kommunernes styrelse med kommentarer af Preben Espersen m.fl., 1991, side 77, samt den kommenterede forvaltningslov ved John Vogter, 1992, side 91 f.

Det er herudover i nyere tilsynspraksis antaget, at et kommunalbestyrelsesmedlem, uanset at den pågældende er indvalgt i bestyrelsen for et selskab med henblik på at varetage kommunalbestyrelsens interesser, kan være inhabil ved kommunalbestyrelsens behandling af sager vedrørende privatretlige aftaler mellem kommunen og det pågældende selskab.

Det må i sådanne tilfælde antages, at det pågældende medlems stillingtagen i sagen efter omstændighederne vil kunne blive påvirket af hensynet til den særlige, overvejende økonomiske interesse af privatretlig karakter, som det pågældende selskab har i sagens udfald, og at denne påvirkning vil kunne have en så væsentlig indflydelse på det pågældende medlems stillingtagen til sagen, at der kan være tale om inhabilitet.

Det kan i nogle tilfælde give anledning til tvivl, om et kommunalbestyrelsesmedlem er udpeget til bestyrelsen for selskabet, foreningen eller fonden for at varetage kommunens interesser. Ved rent privatretlige selskabsformer som f.eks. aktieselskaber vil et bestyrelsesmedlem kun have begrænsede muligheder for at varetage kommunale interesser, og sådanne interesser kan ikke varetages i strid med selskabets interesser. I tilfælde, hvor et kommunalbestyrelsesmedlem er formand for bestyrelsen for et aktieselskab, må det således antages, at den pågældende ved sin stilling i aktieselskabet vil have en sådan tilknytning til dette, at den pågældende som udgangspunkt vil være inhabil i forhold til alle sager i kommunen, i hvis udfald selskabet har en særlig interesse.

(Indenrigsministeriets brev af 26. maj 1994 til Folketingets Energipolitiske Udvalg - 4. k.kt. j.nr. 1994/12122-3).

Besvarelse af spørgsmål nr. 65 stillet af Folketingets Energipolitiske Udvalg til indenrigsministeren den 4. maj 1994 (Alm. del - bilag 209)

Spørgsmål:

»Udvalget udbeder sig ministerens redegørelse om habilitetsreglerne for kommunalbestyrelsesmedlemmer i

a) rene kommunale aktieselskaber

b) blandede kommunale/private aktieselskaber

c) aktieselskaber, hvor kommunerne har under 5 pct. af aktiekapitalen.«

Svar:

Jeg har forstået spørgsmålet således, at udvalget ønsker en redegørelse for de inhabilitetsregler, der gælder for et kommunalbestyrelsesmedlem, der tillige er medlem af bestyrelsen for et aktieselskab, når den pågældende deltager i kommunalbestyrelsens behandling af en sag vedrørende aktieselskabet.

Indledningsvis bemærkes, at der tillige gælder nogle selskabsretlige inhabilitetsregler, dvs. regler om, i hvilke tilfælde medlemmer af et selskabs bestyrelse anses for inhabile ved bestyrelsens behandling af en sag. Disse regler henhører under Industri- og Samordningsministeriets ressortområde.

Kommunalbestyrelsen træffer i medfør af § 14, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 526 af 22. juni 1993) beslutning om, hvorvidt et medlem af kommunalbestyrelsen er inhabilt.

§ 14, stk. 1 og stk. 2, har følgende ordlyd:

»§ 14. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt et medlem har en sådan interesse i en sag, at han er udelukket fra at deltage i kommunalbestyrelsens forhandling og afstemning om sagen.

Stk. 2. Et medlem skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om hans habilitet.«

Kommunalbestyrelsens afgørelse af habilitetsspørgsmål er en retsafgørelse, dvs. at afgørelsen ikke er vilkårlig eller beroende på politiske overvejelser, men må træffes i henhold til lovgivningen, herunder almindelige retsgrundsætninger. Tilsvarende gælder for et udvalgs afgørelse af inhabilitetsspørgsmål.

Af § 3, stk. 1, i forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer) fremgår, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis: »....

3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald, ....

5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.«

Af forvaltningslovens § 3, stk. 2, fremgår følgende:

»Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.«

Afgørelsen af inhabilitetsspørgsmål beror på et skøn, hvor flere forskellige hensyn skal afvejes. Det antages, at den pågældende er afskåret fra at deltage i en sags behandling, hvis vedkommende har et sådant forhold til sagen eller dens parter, at det ud fra en generel vurdering er egnet til at vække en vis tvivl om, hvorvidt den pågældende vil kunne behandle sagen på upartisk måde. En beslutning om at anse et kommunalbestyrelsesmedlem for inhabilt indebærer således ingen tilkendegivelse om, at det pågældende medlem konkret må antages at ville lægge vægt på usaglige hensyn. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at formålet med inhabilitetsregler ikke alene er at sikre, at den enkelte sag behandles korrekt, men også at der ikke skabes mistillig til den offentlige forvaltning.

Det bør dog tillige indgå i overvejelserne, at der ikke i et unødigt omfang bør lægges hindringer i vejen for, at kommunalbestyrelsesmedlemmer kan deltage i sagsbehandlingen i kommunalbestyrelserne og de stående udvalg.

Det følger af bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, at kommunalbestyrelsesmedlemmer, som er medlemmer af bestyrelsen for et aktieselskab, vil være inhabile ved kommunalbestyrelsens behandling af en sag, hvis aktieselskabet har en særlig interesse i denne.

Forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, omfatter kun private juridiske personer. Det antages, at aktieselskaber, der fuldt ud ejes af offentlige myndigheder, ikke er private juridiske personer. Bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, finder derfor ikke direkte anvendelse i forhold til et kommunalbestyrelsesmedlem, der er medlem af bestyrelsen for et offentligt ejet selskab. Det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem vil imidlertid ud fra tilsvarende hensyn kunne være inhabil ved kommunalbestyrelsens behandling af sager vedrørende sådanne selskaber efter § 3, stk. 1, nr. 5.

Det er derfor ikke i sig selv afgørende for vurderingen af spørgsmålet om et kommunalbestyrelsesmedlems habilitet, om det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem er medlem af bestyrelsen for et selskab, der er fuldt ud offentligt ejet eller et selskab, der er helt eller delvis privat ejet.

Bestemmelserne i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3 og nr. 5, indebærer således som udgangspunkt, at et medlem af en selskabsstyrelse ikke som kommunalbestyrelsesmedlem må medvirke ved kommunalbestyrelsens afgørelse af sager, hvori selskabet er part, eller i hvis udfald selskabet på en anden måde har en særlig interesse. Det gælder, uanset om selskabet er et fuldt ud kommunalt ejet aktieselskab, et blandet kommunalt/privat ejet aktieselskab eller et aktieselskab, hvoraf mindre end 5 pct. af aktiekapitalen er kommunalt ejet.

Det understreges, at der skal være tale om en »særlig« interesse for selskabet. Det forhold, at selskabet måtte have en mere generel interesse i en sag, vil således ikke kunne begrunde inhabilitet.

Det antages, at et kommunalbestyrelsesmedlems deltagelse i ledelsen af selskaber, foreninger, fonde mv. ikke i almindelighed medfører inhabilitet ved kommunalbestyrelsens behandling af en sag vedrørende selskabet, foreningen eller fonden i de tilfælde, hvor det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem er udpeget af kommunalbestyrelsen med henblik på at varetage kommunalbestyrelsens interesser. I sådanne tilfælde kan der således i almindelighed ikke antages at være fare for, at afgørelsen vil blive påvirket af uvedkommende hensyn, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 2.

Inhabilitet vil dog alligevel kunne foreligge i forhold til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af kommunalbestyrelsen med henblik på at varetage dennes interesser, såfremt sagen indebærer stillingtagen til det pågældende kommunalbestyrelsesmedlems handlinger eller undladelser som bestyrelsesmedlem eller når der er tale om, at kommunalbestyrelsen udøver tilsyn eller kontrolvirksomhed i forhold til selskabet.

Der kan nærmere henvises til lov om kommunernes styrelse med kommentarer af Preben Espersen m.fl., 1991, side 77, samt den kommenterede forvaltningslov ved John Vogter, 1992, side 91 f.

Det er herudover i nyere tilsynspraksis antaget, at et kommunalbestyrelsesmedlem, uanset at den pågældende er indvalgt i bestyrelsen for et selskab med henblik på at varetage kommunalbestyrelsens interesser, kan være inhabil ved kommunalbestyrelsens behandling af sager vedrørende privatretlige aftaler mellem kommunen og det pågældende selskab.

Det må i sådanne tilfælde antages, at det pågældende medlems stillingtagen i sagen efter omstændighederne vil kunne blive påvirket af hensynet til den særlige, overvejende økonomiske interesse af privatretlig karakter, som det pågældende selskab har i sagens udfald, og at denne påvirkning vil kunne have en så væsentlig indflydelse på det pågældende medlems stillingtagen til sagen, at der kan være tale om inhabilitet.

Det kan i nogle tilfælde give anledning til tvivl, om et kommunalbestyrelsesmedlem er udpeget til bestyrelsen for selskabet, foreningen eller fonden for at varetage kommunens interesser. Ved rent privatretlige selskabsformer som f.eks. aktieselskaber vil et bestyrelsesmedlem kun have begrænsede muligheder for at varetage kommunale interesser, og sådanne interesser kan ikke varetages i strid med selskabets interesser. I tilfælde, hvor et kommunalbestyrelsesmedlem er formand for bestyrelsen for et aktieselskab, må det således antages, at den pågældende ved sin stilling i aktieselskabet vil have en sådan tilknytning til dette, at den pågældende som udgangspunkt vil være inhabil i forhold til alle sager i kommunen, i hvis udfald selskabet har en særlig interesse.

Officielle noter

Ingen