Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

Udtalt, at et udvalgsmedlems erklæring om, at han ønsker udførelsen af en beslutning standset og sagen indbragt for den samlede kommunalbestyrelse, klart skal angive dette.

Et udvalgsmedlem kunne dog forvente iværksættelsen af en afgørelse stillet i bero og sagen indbragt for Hovedstadsrådet, når han havde stillet forslag om, at iværksættelse af vedtagne foranstaltninger blev udsat til en nærmere angivet dag, som var den dag, hvor Hovedstadsrådet næste gang holdt møde. Lagt vægt på, at protokoltilførslen herom ikke indeholdt en tilkendegivelse af en afvigende mening vedrørende afgørelsen af sagen, men alene en tilkendegivelse om, at iværksættelse foresloges udsat til hovedstadsrådsmødet.

På denne baggrund burde udvalgsformanden have søgt eventuel tvivl om, hvorvidt medlemmet ønskede sagen indbragt for Hovedstadsrådet, afklaret ved at anmode medlemmet om en udtrykkelig tilkendegivelse herom.

Den fulde tekst

Udvalgsmedlemmers ret til at standse udførelsen af en beslutning og forlange sagen afgjort af kommunalbestyrelsen

1. I skrivelse af 27. juni 1988 har De klaget over, at formanden for Hovedstadsrådet, Preben Lassen, ikke efterkom Deres ønske på et møde i planlægnings- og økonomiudvalget den 6. juni 1988 om at få en sag om indførelse af øjeblikkeligt ansættelsesstop m.v. forelagt for Hovedstadsrådet i dets møde den 17. juni 1988.

De har i skrivelsen anført, at Deres stillintagen i beslutningsprotokollen blev angivet således: Et mindretal, medlemmet fra F, kunne ikke tiltråde indstillingen og foreslår afgørelsen om iværksættelse af foranstaltningerne udsat til den 17. juni 1988. De anfører, at der med denne formulering ikke kunne være tvivl om, at De ønskede udførelsen af beslutningen standset og sagen indbragt til afgørelse af Hovedstadsrådet.

De har videre anført, at formanden ikke kunne være i tvivl om, at SF ønskede afgørelsen udsat og forelagt Hovedstadsrådet til beslutning, når henses til, at formanden den 3. juni 1988 modtog et brev, underskrevet af bl.a. SF's medlem af trafikudvalget, hvori det blev foreslået, at der på Hovedstadsrådets møde den 17. juni 1988 skulle besluttes, at Hovedstadsrådet afviser at indføre ansættelsesstop og investeringsstop i HT og i den øvrige forvaltning . Endelig anfører De, at SF's andet medlem af planlægnings- og økonomiudvalget, som ikke var til stede på udvalgsmødet den 6. juni 1988, samme dag i Politiken var citeret for at udtale: Ansættelsesstoppet får næppe virkning fra i dag, idet SF vil kræve sagen forelagt Hovedstadsrådet, som ikke mødes før den 17. juni, .

Som De er orienteret om, bad Indenrigsministeriet Hovedstadsrådet om en udtalelse i sagen. Denne udtalelse, hvoraf en kopi vedlægges, modtog Indenrigsministeriet med Hovedstadsrådets skrivelse af 2. september 1988.

Det fremgår bl.a. af rådets udtalelse, at rådsformanden som øverste daglige leder af administrationen kan fastlægge proceduren for ansættelser/igangsætninger, men at sagen på grund af ansættelses- og anlægsstoppets nære tidsmæssige sammenfald med mødet i planlægnings- og økonomiudvalget blev forelagt udvalget. Udvalget var under mødet den 6. juni 1988 bekendt med, at 4 rådsmedlemmer havde anmodet om, at spørgsmålet om ansættelses- og anlægsstop blev behandlet på Hovedstadsrådets møde den 17. juni 1988.

Det fremgår endvidere af Hovedstadsrådets udtalelse, at De under mødet anmodede om, at spørgsmålet om ansættelsesstop m.v. blev forelagt Hovedstadsrådet, men at De ikke udtrykkeligt tilkendegav, at De ønskede at standse udførelsen af beslutningen. Handlingsforløbet gav ej heller anledning til at antage dette. Deres forslag blev opfattet som et ønske fra Deres side om at markere et synspunkt på linie med de 4 andre rådsmedlemmer. Deres mindretalsudtalelse blev ved forhandlingernes afslutning tilført beslutingsprotokollen, og De havde ingen bemærkninger til rådsformandens formulering heraf. Endelig anfører Hovedstadsrådet, at spørgsmålet om ansættelsesstop m.v. alene blev behandlet på hovedstadsrådsmødet den 17. juni 1988 på grund af de 4 rådsmedlemmers anmodning herom, idet spørgsmålet allerede var afgjort af planlægnings- og økonomiudvalget.

I denne anledning skal Indenrigsministeriet udtale følgende:

Ifølge § 23 i lov om kommunernes styrelse, der tillige finder anvendelse på Hovedstadsrådets udvalg, jf. § 12, nr. 3, i lov om et Hovedstadsråd samt § 6, stk. 2, i forretningsordenen for Hovedstadsrådets planlægnings- og økonomiudvalg, kan ethvert medlem af et udvalg standse udførelsen af en beslutning ved at erklære til beslutningsprotokollen, at han ønsker sagen afgjort af kommunalbestyrelsen (Hovedstadsrådet). En sådan erklæring skal klart angive, at sagen ønskes indbragt for kommunalbestyrelsen (Hovedstadsrådet).

Uanset at Deres anmodning på planlægnings- og økonomiudvalgsmødet den 6. juni 1988 om at få sagen forelagt for Hovedstadsrådet den 17. juni 1988 er protokolleret som et forslag om, at afgørelse om iværksættelse af foranstaltningerne udsættes til 17. juni 1988 - og ikke som et ønske om, at sagen afgøres af Hovedstadsrådet - finder Indenrigsministeriet, at De med rette har kunnet forvente, at iværksættelsen af afgørelsen hermed var standset og sat i bero på Hovedstadsrådets afgørelse. Ministeriet har herved også lagt vægt på, at den foretagne protokoltilførsel ikke indeholdt en tilkendegivelse af en afvigende mening vedrørende afgørelsen af sagen, men alene en tilkendegivelse om at iværksættelsen foresloges udsat til Hovedstadsrådsmødet.

På denne baggrund finder ministeriet, at det har påhvilet formanden at søge en eventuel tvivl om, hvorvidt De ønskede sagen indbragt for Hovedstadsrådet, afklaret ved en udtrykkelig tilkendegivelse herom fra Dem.

Indenrigsministeriet finder således, at beslutningen i planlægnings- og økonomiudvalget om indførelse af ansættelsesstop m.v. ikke burde have været iværksat, før sagen havde været behandlet i Hovedstadsrådet, hvilket Indenrigsministeriet samtidig har meddelt Hovedstadsrådet.

Emil le Maire

Officielle noter

Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1989 1.1.