Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

Udtalt, at opregningen i forvaltningslovens § 27, stk. 1, af hensyn, der efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde kan føre til, at en oplysning er fortrolig og dermed undergivet tavshedspligt, antages at dække langt den overvejende del af de hensyn, der kan føre til tavshedspligt. Opregningen er dog ikke udtømmende.

Det fremgår klart af forarbejderne til forvaltningsloven, at også hensynet til offentlige myndigheders interne beslutningsproces - i samme omfang som hidtil - vil kunne begrunde tavshedspligt.

Desuden henvist til den kommenterede forvaltningslov ved John Vogter, 1992, side 324 ff., og den kommenterede straffelov, Speciel del, ved Vagn Greve m.fl., 1994, side 96 f., jf. side 61 f.

Desuden udtalt, at udvalgenes, herunder § 17, stk. 4-udvalgenes, møder - i modsætning til kommunalbestyrelsens møder - ikke er offentlige. Der er ikke hjemmel til, at udvalgene eller kommunalbestyrelsen kan beslutte, at udvalgsmøder skal være offentlige. Om tavshedspligt for så vidt angår udvalgsmøder henvist til den kommenterede kommunale styrelseslov, side 121.

Den tavshedspligt, der - begrundet i hensynet til myndighedens interne beslutningsproces - antages at gælde for så vidt angår forhandlingerne i udvalg, omfatter oplysninger om de standpunkter, vurderinger og argumenter, der fremføres af andre mødedeltagere under udvalgsdrøftelserne. Et udvalgsmedlem er således ikke afskåret fra at redegøre for de synspunkter, som vedkommende selv har gjort gældende under et udvalgsmøde.

Tavshedspligten antages ikke at være til hinder for, at et udvalgsmedlem refererer et udvalgs forhandlinger over for medlemmer af den politiske gruppe i kommunalbestyrelsen, den pågældende tilhører.

Tavshedspligten for så vidt angår udvalgsmøder omfatter ikke oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder. Det gælder, uanset om sådanne oplysninger under udvalgsmødet fremkommer fra udvalgsformanden, udvalgets øvrige medlemmer eller forvaltningen. Spørgsmålet om, hvorvidt der gælder en tavshedspligt med hensyn til faktiske oplysninger, der fremkommer under udvalgsforhandlingerne, beror på en konkret vurdering af, om oplysningerne må anses for at være fortrolige. Vurderingen heraf må ske på grundlag af de almindelige regler om tavshedspligt.

Oplysninger, som i forvejen er offentligt tilgængelige, vil normalt ikke være fortrolige. Henvist til »Forvaltningsret«, 1994, af Hans Gammeltoft-Hansen, Jon Andersen, Kaj Larsen og Karsten Loiborg, s. 138 og 314.

Tavshedspligten gælder for alle udvalgsmedlemmer, herunder medarbejder- og brugerrepræsentanter i § 17, stk. 4-udvalg. Det er dog i forvaltningsretlig praksis almindeligt antaget, at bestemmelserne om tavshedspligt i straffelovens § 152 ikke er til hinder for, at et medlem, som en privat organisation eller forening har udpeget til at repræsentere sig i et offentligt nævn eller råd, i nødvendigt omfang kan drøfte spørgsmål, hvori der indgår tavshedsbelagte oplysninger, med foresatte eller andre med tilknytning til organisationen eller foreningen.

Herudover udtalt, at en udvalgsindstilling er en rådgivning om sagens afgørelse eller videre behandling, og at udvalgsindstillingen således - som et internt arbejdsdokument - indgår i grundlaget for kommunalbestyrelsens behandling af sagen, jf. Erik Harder, Dansk Kommunalforvaltning I., 5. udg., 1988, side 271.

En kommunalbestyrelse kan træffe bestemmelse om, hvorvidt et udvalg skal offentliggøre udvalgets indstillinger til kommunalbestyrelsen. Også udvalget selv kan - i mangel af modstående beslutning fra kommunalbestyrelsen - bestemme, at indstillingerne skal offentliggøres. Offentliggørelse må i givet fald ske med respekt af lovgivningens regler om tavshedspligt.

Efter Indenrigsministeriets opfattelse er udvalgsindstillinger ikke i sig selv fortrolige på en sådan måde, at et udvalgsmedlems oplysning om eller offentliggørelse af en udvalgsindstilling er i strid med reglerne om tavshedspligt. Hvorvidt et udvalgsmedlems oplysning om en udvalgsindstilling er i strid med reglerne om tavshedspligt må derfor bero på en konkret vurdering af, om der herved meddeles oplysninger, som må anses for at være fortrolige.

Den fulde tekst

Tavshedspligt for udvalgsmedlemmer med hensyn til udvalgsforhandlinger, faktiske oplysninger samt udvalgsindstillinger


I brev af 29. marts 1994 har De anmodet Indenrigsministeriet om en vurdering af reglerne om tavshedspligt for et stående udvalgs medlemmer. De spørger således, om et byrådsmedlem på et byrådsmøde vil være afskåret fra i alle tilfælde med navns nævnelse at referere - f.eks. faktiske - oplysninger fra et stående udvalg, hvad enten disse stammer fra et menigt medlem, formanden eller en embedsmand. De spørger herudover, om der gælder det samme for medlemmer af et § 17, stk. 4-udvalg, f.eks. for medarbejderrepræsentanter og brugerrepræsentanter i et byggeudvalg.

Endvidere spørger De, om et byråd lovligt kan vedtage en hemmeligholdelse af indstillinger fra et stående udvalg.

I denne anledning skal Indenrigsministeriet udtale følgende:

De almindelige tavshedspligtbestemmelser findes i forvaltningslovens § 27 og i straffelovens § 152. Forvaltningslovens § 27, stk. 1, har følgende ordlyd:

»Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jfr. borgerlig straffelov § 152 og §§ 152 c-152 f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, herunder navnlig til: ...

4) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen,

5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed,

6) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers interesse i at beskytte oplysninger om deres personlige eller interne, herunder økonomiske forhold, eller

7) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers økonomiske interesse i at beskytte oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold.«

Straffelovens § 152 har følgende ordlyd:

» § 152 . Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2. ...

stk. 3. En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.«

Bestemmelserne i straffelovens § 152 finder ikke anvendelse, hvis den pågældende er forpligtet til at videregive oplysningen eller handler i berettiget varetagelse af åbenbar almen interesse eller af eget eller andres tarv, jf. lovens § 152 e.

Opregningen i forvaltningslovens § 27, stk. 1, af hensyn, der efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde kan føre til, at en oplysning er fortrolig og dermed undergivet tavshedspligt, antages at dække langt den overvejende del af de hensyn, der kan føre til tavshedspligt. Opregningen er dog ikke udtømmende.

I forslaget til forvaltningslov var der i § 27, stk. 1, en henvisning til offentlige myndigheders interne beslutningsproces, men bestemmelsen herom udgik under Folketingets behandling af lovforslaget. I bemærkningerne til ændringsforslaget (Folketingstidende 1985/86, tillæg B, sp. 232 f.) er bl.a. anført:

»Hensynet til offentlige myndigheders interne beslutningsproces er tilgodeset i opregningen af de hensyn, der i øvrigt er nævnt i lovforslagets § 27, stk. 1, samt i det forhold, at de hensyn til offentlige eller private interesser, der efter § 27, stk. 1, kan begrunde tavshedspligt, efter bestemmelsens ordlyd ikke er udtømmende.

Selv om henvisningen i § 27, stk. 1, nr. 6, til offentlige myndigheders interne beslutningsproces udgår, vil der således på dette område i samme omfang som hidtil kunne gælde tavshedspligt.«

I Folketingets Retsudvalgs tillægsbetænkning af 6. december 1985 over forslaget til forvaltningslov er som bilag bl.a. optaget justitsministerens besvarelse af et spørgsmål fra udvalget vedrørende tavshedspligt af hensyn til den interne beslutningsproces (Folketingstidende 1985/86, tillæg B, sp. 239 ff.). I besvarelsen er bl.a. anført følgende (sp. 243):

»Justitsministeriet er ligeledes enig i, at hensynet til den interne beslutningsproces, herunder forhandlingerne i kommunalbestyrelsen, kan føre til, at det er nødvendigt af behandle oplysninger om, hvad der f.eks. er passeret under behandlingen af en sag for lukkede døre, fortroligt. Som anført af Espersen, a. st., side 74, og af Harder, a. st., side 220, må det således antages, at der er tavshedspligt med hensyn til andre medlemmers udtalelser under lukkede forhandlinger.«

Af forarbejderne til forvaltningsloven fremgår det således klart, at også hensynet til offentlige myndigheders interne beslutningsproces - i samme omfang som hidtil - vil kunne begrunde tavshedspligt. Der kan herved tillige henvises til den kommenterede forvaltningslov ved John Vogter, 1992, side 324 ff., og den kommenterede straffelov, Speciel del, ved Vagn Greve m.fl., 1994, side 96 f., jf. side 61 f.

Udvalgenes, herunder § 17, stk. 4-udvalgenes, møder er - i modsætning til kommunalbestyrelsens møder - ikke offentlige. Der er ikke hjemmel til, at udvalgene eller kommunalbestyrelsen kan beslutte, at udvalgsmøder skal være offentlige.

I den kommenterede kommunale styrelseslov, side 121, er om tavshedspligt for så vidt angår udvalgsmøder anført følgende:

»I sammenhæng med den manglende offentlighed omkring udvalgsarbejdet og båret af de samme hensyn til sikring af den interne kommunale beslutningsproces antages der at gælde en almindelig tavshedspligt om forhandlingerne i kommunalbestyrelsens udvalg. Som udgangspunkt er alle oplysninger om forhandlingerne i et udvalg således fortrolige, uanset hvilke forhold de vedrører.

Dette udgangspunkt fraviges dog på flere måder.

Det antages således, at ethvert udvalgsmedlem frit kan referere egne udtalelser under en forhandling i et udvalg, ligesom der vil kunne meddeles oplysning om, hvor mange medlemmer der har deltaget i udvalgets behandling af en bestemt sag, samt oplysning om, hvor mange af udvalgets medlemmer der har stemt for, henholdsvis imod en bestemt beslutning. Når beslutningen har karakter af en afgørelse - i modsætning til en indstilling til kommunalbestyrelsen - kan et medlem også oplyse, hvem der har stemt for og imod afgørelsen.

Det vil endvidere kunne vedtages i et udvalg, at der skal gives offentligheden en orientering om visse eller alle sager, der har været behandlet i udvalget. I visse kommuner kan der være tradition for, at f.eks. formanden for udvalget efter udvalgsmødet meddeler en sådan orientering. Af hensyn til muligheden for at bevare udvalgene som rammer om helt frie drøftelser må det dog antages, at ethvert medlem kan modsætte sig, at der videregives oplysninger om den pågældendes udtalelser i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Der kan ikke træffes beslutning om videregivelse af fortrolige oplysninger.«

Den tavshedspligt, der - begrundet i hensynet til myndighedens interne beslutningsproces - antages at gælde for så vidt angår forhandlingerne i udvalg, omfatter oplysninger om de standpunkter, vurderinger og argumenter, der fremføres af andre mødedeltagere under udvalgsdrøftelserne. Et udvalgsmedlem er således ikke afskåret fra at redegøre for de synspunkter, som vedkommende selv har gjort gældende under et udvalgsmøde.

Tavshedspligten antages ikke at være til hinder for, at et udvalgsmedlem refererer et udvalgs forhandlinger over for medlemmer af den politiske gruppe i kommunalbestyrelsen, den pågældende tilhører.

Tavshedspligten for så vidt angår udvalgsmøder omfatter ikke oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder. Det gælder, uanset om sådanne oplysninger under udvalgsmødet fremkommer fra udvalgsformanden, udvalgets øvrige medlemmer eller forvaltningen. Spørgsmålet om, hvorvidt der gælder en tavshedspligt med hensyn til faktiske oplysninger, der fremkommer under udvalgsforhandlingerne, beror på en konkret vurdering af, om oplysningerne må anses for at være fortrolige. Vurderingen heraf må ske på grundlag af de almindelige regler om tavshedspligt, jf. ovenfor. Oplysninger, som i forvejen er offentligt tilgængelige, vil normalt ikke være fortrolige. Der henvises til »Forvaltningsret«, 1994, af Hans Gammeltoft-Hansen, Jon Andersen, Kaj Larsen og Karsten Loiborg, s. 138 og 314.

Tavshedspligten gælder for alle udvalgsmedlemmer, herunder medarbejder- og brugerrepræsentanter i § 17, stk. 4-udvalg. Det er dog i forvaltningsretlig praksis almindeligt antaget, at bestemmelserne om tavshedspligt i straffelovens § 152 ikke er til hinder for, at et medlem, som en privat organisation eller forening har udpeget til at repræsentere sig i et offentligt nævn eller råd, i nødvendigt omfang kan drøfte spørgsmål, hvori der indgår tavshedsbelagte oplysninger, med foresatte eller andre med tilknytning til organisationen eller foreningen.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt udvalgsindstillinger af kommunalbestyrelsen kan kræves hemmeligholdt, bemærkes, at en udvalgsindstilling er en rådgivning om sagens afgørelse eller videre behandling, og at udvalgsindstillingen således - som et internt arbejdsdokument - indgår i grundlaget for kommunalbestyrelsens behandling af sagen, jf. Erik Harder, Dansk Kommunalforvaltning I., 5. udg., 1988, side 271.

En kommunalbestyrelse kan træffe bestemmelse om, hvorvidt et udvalg skal offentliggøre udvalgets indstillinger til kommunalbestyrelsen. Også udvalget selv kan - i mangel af modstående beslutning fra kommunalbestyrelsen - bestemme, at indstillingerne skal offentliggøres. Offentliggørelse må i givet fald ske med respekt af lovgivningens regler om tavshedspligt.

Efter Indenrigsministeriets opfattelse er udvalgsindstillinger ikke i sig selv fortrolige på en sådan måde, at et udvalgsmedlems oplysning om eller offentliggørelse af en udvalgsindstilling er i strid med reglerne om tavshedspligt. Hvorvidt et udvalgsmedlems oplysning om en udvalgsindstilling er i strid med reglerne om tavshedspligt må derfor bero på en konkret vurdering af, om der herved meddeles oplysninger, som må anses for at være fortrolige, jf. ovenfor.

På den givne foranledning skal man tilføje, at der efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke ses at være nogen uoverensstemmelse mellem den retsopfattelse, som ministeriet ovenfor har givet udtryk for vedrørende de rejste spørgsmål om tavshedspligt, og de regler m.v., som De i Deres brev har henvist til.

En kopi af dette brev er sendt til Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt.

Med venlig hilsen

Emil le Maire

Officielle noter

Forvaltningsloven med kommentarer, 1992, side 324 ff. Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 1991, side 121.