Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

Udtalt, at et kommunalbestyrelsesmedlem ikke har ret til at få ordet til et dagsordensforslag, som ikke er et kommunalt anliggende.

Hvis et forslag er foreslået afvist fra dagsordenen, fordi det ikke vedrører et kommunalt anliggende, skal spørgsmålet om forslagets optagelse på den endelige dagsorden - hvis der fremsættes begæring herom - sættes til afstemning, uden at der må gives noget medlem, herunder forslagsstilleren, adgang til nærmere at fremsætte en begrundelse for forslaget.

Den fulde tekst

Et medlems adgang til at få ordet til dagsordenen. (* 1)

I skrivelse af 21. januar 1982 har De, der er medlem af Københavns borgerrepræsentation, klaget til indenrigsministeriet over, at formanden for borgerrepræsentationen på borgerrepræsentationens møde den 21. januar 1982 ikke imødekom Deres begæring om ordet til dagsordenen. De gør gældende, at formanden herved har handlet i strid med § 5, stk. 2, i borgerrepræsentationens forretningsorden.

Det fremgår af sagen, at borgerrepræsentationen den 21. januar 1982 vedtog at afvise et forslag til beslutning om placering af atomvåben m.m., fremmede tropper og NATO-depoter i København.

Formanden for borgerrepræsentationen satte forslaget om afvisning til afstemning uden at imødekomme en begæring fra bl.a. Dem om ordet.

I anledning af Deres klage har indenrigsministeriet - hvilket De samtidig blev orienteret om - ved skrivelse af 5. februar 1982 bedt Københavns borgerrepræsentation om en udtalelse. Denne udtalelse modtog indenrigsministeriet med borgerrepræsentationens skrivelse af 19. marts 1982.

Det fremgår af udtalelsen, at borgerrepræsentationen finder det korrekt, at formanden ikke imødekom Deres begæring om at få ordet, fordi afstemningstemaet var et spørgsmål om afvisning af et forslags optagelse på den endelige dagsorden.

I denne anledning skal indenrigsministeriet udtale følgende:

Som en almindelig kommunalretlig regel antages det at gælde, at ethvert kommunalbestyrelsesmedlem har ret til at få ordet under hvert punkt på dagsordenen. Reglen gælder imidlertid kun som et udgangspunkt. Hvis der f.eks. er fremsat et forslag til en beslutning, hvis indhold ikke er et kommunalt anliggende, er det formandens pligt som mødeleder - jfr. § 25 i lov om Københavns kommunes styrelse - ved mødets begyndelse at gøre opmærksom på, at der efter hans opfattelse er tale om et emne, der ikke kan behandles af borgerrepræsentationen, og som derfor må afvises fra dagsordenen. Hvis der fremsættes begæring derom, må spørgsmålet om forslagets optagelse på den endelige dagsorden sættes til afstemning, uden at der skal gives noget medlem, herunder forslagsstilleren, adgang til nærmere at fremsætte en begrundelse for forslaget. Der henvises til Erik Harder, Dansk kommunalforvaltning I, 4. udgave, 3. 76, 79 og 82. Den her gengivne kommunalretlige opfattelse svarer nøje til motiverne til § 5, stk. 2, i borgerrepræsentationens forretningsorden, hvori bl.a. udtales følgende (borgerrepræsentaionens forhandlinger 1979, Tillæg, s. 601 og 603):

»Bestemmelsen er ikke udtømmende. Et medlem kan f.eks. foreslå en sag udsat, jfr. § 4, stk. 5, og der må endvidere kunne fremsættes forslag om at afvise en sag på dagsordenen, hvis forslaget ikke angår et kommunalt anliggende. Der er - i modsætning til den gældende forretningsordens § 13, stk. 2 - ikke tillagt medlemmet ret til at motivere forslaget, før der skrides til afstemning.«

Det fremgår af vedlagte kopi af indenrigsministeriets skrivelse af dags dato til medlem af borgerrepræsentationen Kurt Kristensen, at indenrigsministeriet er enigt med borgerrepræsentationen i, at det pågældende forslag ikke er et kommunalt anliggende, og at det derfor med rette blev afvist fra borgerrepræsentationens endelige dagsorden.

På denne baggrund finder indenrigsministeriert det i overensstemmelsem med § 5, stk. 2, i borgerrepræsentatioens forretningsorden, af formanden for borgerrepræsentationen på mødet den 21. januar 1982 ikke imødekom Deres anmodning om at få ordet, og minsteriet finder derfor ikke anledning til at foretage videre i sagen.

P.M.V.

E.B.

Johan Erichsen

Officielle noter

(* 1) Erik Harder: Dansk kommunalforvaltning I, 4. ug. s. 76, 79 og 82.

Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1982 1.14.