Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Bladet havde forsøgt at få kommentarer fra klagerne inden offentliggørelsen. Da det fremgik af artiklen, at en "ny forklaring" fra klagerne stammede fra et orienteringsbrev, var god presseskik ikke overtrådt.

Da bladet i en artikel oplyste, at spørgsmålet om tiltalerejsning ville blive afgjort i løbet af en uge, burde bladet af egen drift have undersøgt spørgsmålet. Det var dog af betydning, at bladet offentliggjorde resultatet af tiltalespørgsmålet, så snart det blev bekendt hermed.

Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 122/1995

 

En skoleleder, [A] og Greve Privatskole v/skolelederen har klaget til Pressenævnet over artikler i Politiken den 31. august, 1., 2., 7., 9., 15. og 21. september 1995, idet de finder, at god presseskik er overtrådt.

I artiklen den 31. august 1995 hed det under overskriften "Deres børn smides ud af skole: De er anderledes - Greve Privatskole afviser tre børn fordi "familien har andre normer"" bl.a.:

"Tre mindreårige børn af polske forældre er uden varsel blevet smidt ud af Greve Privatskole. Skolen begrunder udvisningen med, at børnene er meget anderledes end de øvrige elever. Forældrene har nu meldt Greve Privatskole til politiet for ulovlig forskelsbehandling.

....

Trods talrige henvendelser fra forældrene, P. og J. D., har skolen ikke ønsket at uddybe begrundelsen for, at børnene pludselig er smidt ud.

....

Greve Privatskole afsender blot få dage før skoleafslutningen i juni et kort brev om, at D.s børn er en belastning for de andre børn.

I brevet står der, at børnene er meget anderledes, og at familien har andre normer. Men det fatter forældrene ikke en brik af.

....

Dokumentations- og Rådgivningscenteret om racediskrimination er nu gået ind i sagen og har sammen med familien D. anmeldt Greve Privatskole til politiet.

Roskilde Politi har endnu ikke taget stilling til, om der skal rejses sigtelse i sagen.

Men ægteparret D.s børn er ikke de eneste, Greve Privatskole har smidt ud.

....

Politiken ville gerne have haft en kommentar fra Greve Privatskole ...

Men hverken bestyrelsesformanden Jytte Haagaard eller fungerende skoleleder Sanne Albrechsen ønsker at udtale sig. Skoleleder [A] er desuden sygemeldt på ubestemt tid."

I artiklen den 1. september 1995 hed det under overskriften "Politi undersøger skolesag i Greve" bl.a.:

"Kriminalpolitiet i Roskilde har nu fået til opgave at efterforske politianmeldelsen mod Greve Privatskole.

Skolen er blevet meldt til politiet for at have overtrådt loven om ulovlig forskelsbehandling.

....

Dokumentations- og Rådgivningscenteret om racediskrimination, DRC, er gået ind i sagen.

....

Men i et brev til os skriver skoleleder [A], at skolen ikke kan besvare vores spørgsmål. Begrundelsen er ifølge at skolen så blot kommer til at udlevere oplysninger, som ikke egner sig til udlevering generelt.

Men skolen kan da ikke nægte forældre oplysninger om deres egne børn, siger en undrende Eric Tinor-Centi."

Den 2. september 1995 hed det i en artikel under overskriften "Indgreb i lov om friskoler er udelukket - Minister ser nærmere på bortvisning" bl.a.:

"Undervisningsminister Ole Vig Jensen vil nu se nærmere på sagen om Greve Privatskole, ....

- Skolens formulering i begrundelsen for at smide børnene ud er uheldig, siger Ole Vig Jensen."

I artiklen den 7. september 1995 hed det under overskriften "Ny forklaring om udsmidning af skolebørn" bl.a.:

"Greve Privatskole ændrer forklaring i sagen om tre børn, der kort før skoleafslutningen i juni, uden varsel, blev smidt ud af skolen.

19. juni modtog det polske ægtepar D. et brev fra skoleleder [A] om, at deres tre børn ikke længere kunne gå på Greve Privatskole. Årsagen var ifølge [A], at børnene var "meget anderledes" end de øvrige elever.

Men skolen har nu ændret forklaring, efter at Dokumentations- og Rådgivningscenteret har meldt skolen til politiet for ulovlig forskelsbehandling.

I et orienteringsbrev fra 3. september til samtlige forældre skriver skolens bestyrelse nu, at årsagen var samarbejdsvanskeligheder med familien:

- Samarbejdet med familien var især gennem de sidste to år blevet så dårligt, at det ikke levede op til skolens retningslinier og normer, skriver bestyrelsesformand Jytte Haagaard og skoleleder [A] blandt andet i orienteringsbrevet.

De fremhæver også skolens vedtægter om, at børnene skal tale flydende dansk, og at skolen kan kommunikere med mindst en af forældrene på dansk.

Men orienteringsbrevet giver ingen mening for familien D..

- Hvorfor blev vores yngste barn sidste år optaget på Greve Privatskole, hvis skolen mente, at de ikke kunne samarbejde med os? ....

De accepterer heller ikke manglende danskkundskaber som årsag til, at børnene blev smidt ud af skolen. Børnene taler nemlig flydende dansk, ....

Bestyrelsesformand for Greve Privatskole, Jytte Haagaard siger til Politiken, at det ikke er manglende dansk-kundskaber, som er årsagen til udvisningen.

- Men brevet er til skolens forældre, og du har ingen børn på Greve Privatskole. Jeg ønsker derfor ikke at kommentere brevet yderligere, er hendes eneste kommentar."

Den 9. september 1995 var det i en artikel anført, at [A] i løbet af nogle dage ville blive afhørt af kriminalpolitiet i Roskilde.

I artiklen den 15. september 1995 var det anført, at undervisningsminister Ole Vig Jensen ikke vil gribe ind over for Greve Privatskole.

Endelig hed det i artiklen den 21. september 1995 under overskriften "Afgørelse på vej om bortvisning" bl.a.:

"I løbet af en uge bliver det afgjort, om Greve Privatskole skal tiltales for ulovlig forskelsbehandling. Mandag afhørte politiet skoleleder [A], ..."

Politiken har fremlagt en artikel fra bladet af 4. november 1995. Heraf fremgår, at politiet i Roskilde efter blandt andet at have afhørt skolens leder ikke har fundet grundlag for at sigte nogen for ulovlig forskelsbehandling.

Til støtte for klagen er det anført, at børnene blev bortvist på grund af forældrenes manglende lyst og vilje til at samarbejde med skolen. En bortvisning kræver ikke nogen juridisk forklaring, men alene en moralsk.

Begge klageres omdømme er bragt i dårligt lys. Dette kan have betydning for såvel skolens fremtid som [A]s faglige ry.

Klagerne har endvidere anført, at artiklerne er bragt, uden at bladet har talt med klageren [A]. Selvom bladet sandsynligvis har ønsket at tale med hende, er dette ikke sket, da klageren var hospitalsindlagt på dette tidspunkt.

Som bladet har anført, henvendte det sig til skolens souschef og bestyrelsesformand. De havde ingen kommentarer. Desuden kontaktede bladet mindst en skoleelev privat, hvilket ikke kan være god presseskik.

Klagerne mener, at det er belastende for [A], når der i artiklen den 31. august 1995 er anført, at hun var sygemeldt på ubestemt tid. Klageren var sygemeldt den 21. august 1995, men ikke på ubestemt tid.

Klageren opfatter det, som om bladet har forsøgt at kæde sygdommen sammen med "sagen", hvilket er i strid med sandheden. Det samme gælder oplysningen om, at klageren skulle være sygemeldt på ubestemt tid. Det sidste indikerer, at der ikke er tale om fysisk sygdom.

Med hensyn til artiklen den 7. september 1995, hvor overskriften er "Ny forklaring om udsmidning af skolebørn", anføres, at [A] ikke på dette tidspunkt havde afgivet forklaring.

Det er endelig anført, at det er stærkt belastende for [A]s omdømme, når det er offentliggjort, at hun er blevet politianmeldt, og at hun efterfølgende har ændret forklaring. Det sidste er usandt. Bladet kan ikke være uvidende om dette, da politiet havde oplyst til bladet, hvornår afhøringen skulle finde sted.

Da Politimesteren i Roskilde den 3. oktober 1995 har meddelt klageren, at der "ikke var rimelig formodning om, at der var begået et strafbart forhold", burde bladet have offentliggjort denne afslutning på sagen.

At bladet senere har offentliggjort, at skolen "undgår" en politisag, er ikke god presseskik, når der i følge politiet ikke er forekommet noget, der kunne rejses sigtelse for.

I en udtalelse om klagen har Politiken anført, at bladet konsekvent har søgt Greve Privatskoles vurdering af sagen. I fravær blev den fungerende skoleleder og bestyrelsesformand kontaktet.

Oplysningen om, at [A] var sygemeldt "på ubestemt tid" hidrører fra skolen. Endvidere har [A] ikke selv kontaktet bladet for at kommentere sagen, da hun uden bladets vidende vendte tilbage på arbejde.

Politiken anfører, at bladet ikke har haft noget ønske om at "kæde sygdommen sammen med sagen".

Med hensyn til artiklen den 7. september 1995 har bladet anført, at det klart fremgår, at det er skolens forældrekreds, der har afgivet ny forklaring. Der står intet om, at klagerne har ændret forklaring.

Politiken har endvidere anført, at bladet, så snart det blev bekendt med, at politimesteren havde afsluttet sine overvejelser, skrev dette i bladet.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Per Sørensen, Hans Dam, Ulrik Holmstrup og Ole Malmqvist.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet lægger til grund, at Politiken inden offentliggørelsen af artiklerne har forsøgt at få en kommentar fra [A]. Bladet fik imidlertid at vide, at hun var sygemeldt på ubestemt tid.

Da det endvidere fremgår af artiklen den 7. september 1995, at den "ny forklaring" stammer fra et orienteringsbrev fra skolens bestyrelse til samtlige forældre, er god presseskik ikke overtrådt vedrørende disse punkter.

I artiklen den 21. september 1995 oplyste bladet, at det i løbet af 1 uge ville blive afgjort, om Greve Privatskole skulle tiltales for forskelsbehandling. Det havde derfor været rigtigst, om bladet af egen drift havde undersøgt resultatet af politiets overvejelser. Efter modtagelsen af politimesterens brev af 3. oktober 1995 havde klagerne dog selv anledning til at orientere bladet herom, og bladet offentliggjorde selv resultatet af tiltalespørgsmålet, så snart det blev bekendt med det. På denne baggrund finder Pressenævnet ikke tilstrækkelig grundlag for at anse god presseskik for overtrådt.

Afsagt den 23. november 1995.