Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Der påhvilede ikke bladet en pligt til at efterprøve oplysninger gengivet i en dom. Da oplysningerne i artiklen havde støtte i dommen, havde bladet ikke bragt forkerte oplysninger, der gjorde klageren berettiget til genmæle. Bladet burde dog have givet klagevejledning.
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 138/1995

 

En mand har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Morgenposten Fyens Stiftstidende den 20. november 1995, idet han finder, at god presseskik er overtrådt.

Der er endvidere klaget over, at bladet har afslået at bringe et genmæle.

I artiklen hedder det under overskriften: "Restauratør får ikke en krone trods millionkrav" følgende:

"Boogie i Nørregade måtte lukke i en periode efter nej til at forny bevillingen. Indehaveren har tabt sag mod Odense Kommune og skal dække kommunens omkostninger med 120.000 kroner.

En restauratør i Odense får ikke en krone, selv om han har krævet 5,8 mio. kroner i erstatning af Odense Kommune. Restaurant Boogie i Nørregade måtte holde lukket i nogle få måneder, fordi først det lokale bevillingsnævn og derefter Odense Byråd sagde nej til at forny bevillingen til driften af restauranten.

Det mente restauratør [navn], Odense, gav ham et tab, som han beregnede til de nævnte 5,8 mio. kroner. Derfor rejste han en sag mod Odense Kommune med krav om pengene, men ved retten i Odense er kommunen blevet pure frifundet. Tværtimod skal sagens taber af med 120.000 kroner til dækning af sagens omkostninger, og dertil kan uden tvivl lægges et ganske pænt beløb til hans egen advokat.

Flere selskaber

[Navn] har drevet restauranten i Nørregade siden 1979 enten som privatperson eller gennem forskellige selskaber under hans kontrol. Selskaberne kom ind i billedet af skattemæssige årsager, fortalte hans selv under sagens behandling i retten. På grund af de skiftende ejerforhold var bevillingen som oftest begrænset til et år.

I foråret 1991 lå ejerskabet og bevillingen til driften af "The All Nigth Boogie Dance Cafe/Cafe Birdy", der er forretningens fulde betegnelse i selskabet [efternavn] Enterprises A/S. Dette selskab havde imidlertid ondt i økonomien. [Navn] valgte først og fremmest at betale sine leverandører og lønnen til de ansatte, mens told- og skattevæsenet blev sorteper. I den periode opholdt han sig en del i Australien og havde sat andre personer til at lede Boogie. Selv trak [navn] sig på et tidspunkt som direktør. Han følte, at han havde fået et dårligt navn, men han vendte tilbage til direktørposten igen.

Politiet ind

De økonomiske problemer i [efternavn] Enterprises A/S gjorde, at bevillingsnævnet i april 1991 sagde nej til en ansøgning om fornyet bevilling. Selskabet endte med at gå konkurs, og som den eneste kreditor stod told- og skattevæsenet med et tab på 750.000 kroner.

Op til konkursen havde [navn] flyttet driften af restauranten over i et andet selskab med navnet Boogie Dance Cafe ApS. Nu søgte dette selskab om at få bevilling, men bevillingsnævnet sagde nej og gav en frist på tre måneder til at afvikle forretningen. [Navn] benyttede sig af denne ret til at klage til Odense Byråd over afslaget.

Noget usædvanligt var sagen på byrådets dagsorden hele fem gange, før byrådsmedlemmerne i slutningen af juni 1992 godkendte bevillingsnævnets nej. Allerede dagen efter dukkede politiet op på Boogie om aftenen, bad gæsterne gå og lukkede restauranten.

Afslaget fra først bevillingsnævnet og derefter Odense Byråd blev begrundet med problemer med at få de nødvendige oplysninger om både [navn]s personlige økonomi og økonomien bag flere af hans forskellige selskaber. Som et vidne udtrykte det i retten "kørte det hele i ring". Bevillingsnævnet ønskede sikkerhed for, at [navn] sad i den ansvarlige ledelse for det selskab, der fik bevilling.

Store tab

Det endte med, at restauratøren selv søgte om og fik en bevilling til at drive restauranten. Efter at have været lukket i nogle måneder kunne Boogie og Birdy åbne igen. Sådan har det været siden, og restauranten hører til et af de foretrukne steder i Odense, når unge skal ud at more sig.

Efter [navn]s opfattelse kom den midlertidige lukning til at koste ham et betydeligt tab. Egentlig berørte forholdet formelt og juridisk det konkursramte [efternavn] Enterprises A/S, men formeldest en krone overtog [navn] personligt det påståede krav mod Odense Kommune og rejste sag. Kravet på 5,8 mio. kroner i erstatning blev afvist af kommunen, som nu har fået medhold ved retten i Odense. Dommen lyder på frifindelse og tager overhovedet ikke stilling til kravets størrelse. Efter rettens afgørelse har Odense Kommune ikke pådraget sig nogen pligt om at yde erstatning."

Klageren har fremlagt kopier af:

- brev af 13. december 1995 til bladet,

- dombogsudskrift vedrørende deldom afsagt af retten i Odense, 8. afdeling, den 10. november 1995,

- udkast til processkrift af 26. november 1993,

- skrivelse af 11/11-1985, 11/11-1987, 14/11-1988, 13/2-1990, 19/4-1991, 11/11-1991 og 14/4-1992 fra Odense Kommunes Bevillingsnævn,

- brev af 26. september 1990 fra advokat Kurt Liliengren,

- skrivelse af 16. maj 1991 fra Odense Magistrat, 7. afdeling,

- artikel fra Morgenposten Fyens Stiftstidende af 22. februar 1991,

- kronik skrevet af Verner Dalskov,

- side af dagsorden for møde i Odense Byråd den 1. november 1995,

- skrivelse af 20. februar 1990 fra Politimesteren i Odense,

- indkaldelse til retsmøde af 20. december 1989,

- anklageskrift af 15. november 1989,

- artikel fra bladet den 22. april 1990,

- "internt notatark" af 6/2-1992,

- udskrift af skifteprotokollen for skifteretten i Odense vedrørende et møde den 13/12-1993 og

- udskrifter fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Til støtte for klagen om overtrædelse af god presseskik har klageren anført, at der i artiklen refereres fra en retssag, hvor journalisten ikke har været til stede, og at oplysningerne derfor må stamme fra en ufuldstændig domsudskrift med faktuelle fejl, at klageren ikke har haft mulighed for at kommentere eller korrigere oplysningerne, og at der er grove faktuelle fejl i artiklen, som er krænkende og agtelsesforringende og egnet til at påføre klageren skade.

Klageren har anmodet om følgende genmæle:

"I artiklen den 20/11 1995 er [navn] refereret for at mene, at en lukning af hans restaurant i nogle måneder gav ham et tab beregnet til 5,8 mio. kr. Dette har han ikke udtalt, og den nævnte retssag mod Odense kommune drejede sig om, hvorvidt kommunen har handlet ansvarspådragende ved behandlingen af en ansøgning om alkoholbevilling. Det er ikke et forhold, der formelt og juridisk berørte selskabet [efternavn] Enterprises A/S, som det er oplyst i artiklen. Det berørte selskabet Boogie Dance Cafe ApS.

[Navn] har ikke på noget tidspunkt trukket sig som direktør for sit selskab [efternavn] Enterprises A/S og har derfor heller ikke udtalt, at følte, at han havde fået et dårligt navn". Han har slet ikke udtalt sig til pressen om denne sag, idet han ikke er blevet spurgt.

Han har ikke flyttet driften af sin restaurant fra ovennævnte selskab over i selskabet Boogie Dance Cafe ApS. "op til konkursen" i [efternavn] Enterprises A/S som påstået i artiklen, idet sidstnævnte selskab først bliver opløst 2 år og 5 måneder efter overdragelsen.

Bevillingsnævnet har ikke ønsket sikkerhed for, at [navn] sad i den ansvarlige ledelse for det selskab der søgte bevilling, som oplyst i artiklen.

Selskabet [efternavn] Enterprises A/S havde ingen økonomiske problemer førend kommunens afslag på fornyelse af bevillingen i april 1991, som skrevet i artiklen, og kommunen har heller ikke begrundet et afslag på en bevillingsansøgning med denne påstand."

I en udtalelse om klagen har Morgenavisen Fyens Stiftstidende anført, at der ikke af klageren er påvist fejl i artiklen, som berettiger til genmæle, og at der ikke er sket en overtrædelse af god presseskik.

Bladet har endvidere oplyst, at journalisten ikke var tilstede under retssagen, at artiklen er baseret på den afsagte deldom og journalistens kendskab til sagen, og at klageren ikke er hørt inden offentliggørelsen.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Axel Kierkegaard, Jørgen Flindt Pedersen, Kate Bluhme og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Oplysningerne i en offentligt tilgængelig domsudskrift må normalt kunne lægges til grund og gengives i medierne. Det forhold, at de i dommen angivne oplysninger ikke har været forelagt klageren forud for offentliggørelsen i bladet, indebærer derfor ikke en overtrædelse af god presseskik.

Tilsvarende kan den omstændighed, at artiklens forfatter ikke har været til stede under sagens behandling i retten, heller ikke have til følge, at der påhviler bladet en særlig pligt til efterprøvelse af de i dommen gengivne oplysninger.

Pressenævnet finder, at oplysningerne i artiklen har fornøden støtte i den afsagte deldom af 10. november 1995 fra retten i Odense. Pressenævnet finder ikke, at der i artiklen er bragt sådanne forkerte oplysninger, at klageren er berettiget til genmæle, og tiltræder derfor, at bladet har meddelt klageren afslag herpå.

Bladet har imidlertid i forbindelse med afslaget på genmæle ikke givet klagevejledning, jf. medieansvarslovens § 40 stk. 1, hvilket burde være sket.

Afsagt den 29. februar 1996.