Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
    Afsnit IUddannelsernes formål
      Kapitel 1Kompetencegivende uddannelse, sammenhængende uddannelsesforløb og individuel kompetenceafklaring efter lovens §3, nr. 1-3
    Afsnit IIUddannelsernes indhold, opbygning og varighed
      Kapitel 2Kompetencegivende uddannelse efter lovens §3, nr. 1
      Kapitel 3Sammenhængende uddannelsesforløb efter lovens §3, nr. 2, herunder forløb for flygtninge og indvandrere
      Kapitel 4Individuel kompetenceafklaring efter lovens §3, nr. 3
    Afsnit IIIUdvikling, godkendelse og beskrivelse af uddannelsesplaner
      Kapitel 5Kompetencegivende uddannelse efter lovens §3, nr. 1 og sammenhængende uddannelsesforløb efter lovens §3, nr. 2, herunder for flygtninge og indvandrere
    Afsnit IVGodkendelse af uddannelsessteder til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse efter lovens §3, nr. 1 om kompetencegivende uddannelse, centrale sammenhængende uddannelsesforløb efter lovens §3 nr. 2 og individuel kompetenceafklaring efter lovens §3 nr. 3
    Afsnit VVilkår for uddannelsernes afholdelse
      Kapitel 10Kompetencegivende uddannelse, sammenhængende uddannelsesforløb og individuel kompetenceafklaring efter lovens §3, nr. 1-3
      Kapitel 11Kvalitetssikring
      Kapitel 12Lærerkvalifikationer og lærerkvalificering
    Afsnit VIOptagelse, beviser og klage m.m.
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og
opbygning m.v.

 

I medfør af §§ 2 stk. 2, 8 stk. 3, 9 stk. 4, 11 stk. 4, 12 stk. 2, 12 stk. 3, 13, 14 stk. 2, 15, 24, 35 og 45 i lov nr. 399 af 31. maj 2000 om arbejdsmarkedsuddannelser, som ændret ved lov nr. 1251 af 20. december 2000 samt § 2, stk. 2 i lov nr. 403 af 31. maj 2000 om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og efteruddannelsesudvalg, fastsættes:

Afsnit I

Uddannelsernes formål

Kapitel 1

Kompetencegivende uddannelse, sammenhængende uddannelsesforløb og individuel kompetenceafklaring efter lovens § 3, nr. 1-3

§ 1. Arbejdsmarkedsuddannelserne har til formål

1) at udbygge, vedligeholde, og forbedre de erhvervsmæssige kvalifikationer hos deltagerne i overensstemmelse med arbejdsmarkedets, virksomhedernes og den enkeltes behov, den enkeltes erhvervs- og uddannelsesmæssige forudsætninger og i takt med den teknologiske og samfundsmæssige udvikling,

2) at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet på kortere sigt, og

3) at medvirke til et samlet kvalifikationsløft på arbejdsmarkedet på længere sigt, således at bl.a. ikke faglærtes muligheder for at opnå formel kompetence på erhvervsuddannelsesniveau styrkes.

    Stk. 2. Arbejdsmarkedsuddannelserne gennemføres som erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

§ 2. Den individuelle kompetenceafklaring har herudover til formål at afklare den enkelte deltagers faglige og almene kvalifikationer med henblik på uddannelse inden for de kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser og sammenhængende uddannelsesforløb efter lovens § 3, nr. 1 og 2, eller voksenerhvervsuddannelse.

    Stk. 2. Herudover har individuel kompetenceafklaring til formål at forberede til arbejdsmarkedsuddannelse.

Afsnit II

Uddannelsernes indhold, opbygning og varighed

Kapitel 2

Kompetencegivende uddannelse efter lovens § 3, nr. 1

§ 3. Kompetencegivende uddannelse er

1) erhvervsrettet faglig arbejdsmarkedsuddannelse, og

2) alment-faglig arbejdsmarkedsuddannelse.

    Stk. 2. Uddannelsen kan dække et eller flere faglige områder.

    Stk. 3. Uddannelse efter stk. 1 kan give formel kompetence, jf. lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og efteruddannelsesudvalg, når uddannelsen, jf. Undervisningsministeriets regler herom, giver merit til en erhvervsuddannelse eller uddannelse sidestillet hermed.

    Stk. 4. Øvrige uddannelser giver anerkendt kompetence.

§ 4. Målgruppen for uddannelsen er primært beskæftigede, men ledige kan deltage.

§ 5. Mål og rammer for den enkelte faglige eller alment-faglige arbejdsmarkedsuddannelse fastsættes i en uddannelsesplan på baggrund af et arbejdsmarkedspolitisk bestemt behov.

    Stk. 2. Uddannelsesplanen godkendes af direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen efter udtalelse fra Uddannelsesrådet.

    Stk. 3. Uddannelsesplanen godkendes normalt for en periode op til 5 år.

§ 6. Kompetencegivende faglig arbejdsmarkedsuddannelse er erhvervsrettet uddannelse, som giver selvstændig, landsdækkende kompetence inden for et eller flere faglige områder.

    Stk. 2. Uddannelsen indgår normalt i en uddannelsesstruktur.

    Stk. 3. Uddannelsen kan give merit til andre erhvervsrettede uddannelser.

    Stk. 4. Kompetencegivende faglig arbejdsmarkedsuddannelse kan indgå som specialefag eller som en del af et specialefag i en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelse.

§ 7. I faglig arbejdsmarkedsuddannelse indgår normalt praktisk og teoretisk undervisning.

§ 8. I faglig arbejdsmarkedsuddannelse på grundlæggende niveau indgår normalt moduler fra alment-faglig arbejdsmarkedsuddannelse, jf. § 9.

§ 9. Alment-faglig arbejdsmarkedsuddannelse er en uddannelse, som alene kan gennemføres i tilknytning til faglig arbejdsmarkedsuddannelse og som giver landsdækkende kompetence, jf. dog § 19 stk. 2.

    Stk. 2. Uddannelsen indeholder emner, som forbedrer deltagernes almene forudsætninger for at fungere i arbejdslivet, herunder arbejdsmarkedsorienterede emner og grundlæggende kompetencer som læsning, regning og informationsteknologi.

    Stk. 3. Alment-faglig arbejdsmarkedsuddannelse kan opbygges af moduler, der kan anvendes fleksibelt.

    Stk. 4. Alment-faglig arbejdsmarkedsuddannelse gennemføres indpasset i eller i kombination med faglig arbejdsmarkedsuddannelse.

    Stk. 5. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsætte nærmere administrative retningslinier for indpasning og omfang af alment-faglig arbejdsmarkedsuddannelse.

§ 10. Kompetencegivende uddannelse er af kortere varighed.

    Stk. 2. Ved kortere varighed forstås normalt fra 1 dag til 6 uger.

Kapitel 3

Sammenhængende uddannelsesforløb efter lovens § 3, nr. 2, herunder forløb for flygtninge og indvandrere

Generelle bestemmelser

§ 11. Sammenhængende uddannelsesforløb er erhvervsrettet arbejdsmarkedsuddannelse og omfatter ordinære og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb. Uddannelsesforløbene godkendes centralt (enten ordinære eller særligt tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb) eller decentralt (enten ordinære eller særligt tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb).

    Stk. 2. Mål og rammer for det enkelte sammenhængende uddannelsesforløb fastsættes i en uddannelsesplan.

§ 12. Centrale, sammenhængende uddannelsesforløb giver samlede erhvervsrettede kvalifikationer samt selvstændig kompetence for hver af de kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser, der indgår i uddannelsesforløbet.

    Stk. 2. Centrale sammenhængende uddannelsesforløb kan give formel kompetence jf. lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og efteruddannelsesudvalg, når uddannelsen, jf. Undervisningsministeriets regler herom, giver merit til en erhvervsuddannelse eller uddannelser sidestillet hermed.

    Stk. 3. Uddannelsesforløbene kan give merit til andre uddannelser.

    Stk. 4. Centrale, sammenhængende uddannelsesforløb godkendes af direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen efter udtalelse fra Uddannelsesrådet.

§ 13. Decentrale sammenhængende uddannelsesforløb sammensættes og godkendes af uddannelsesstedet.

    Stk. 2. De kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser, der indgår i uddannelsesforløbet, giver selvstændig kompetence.

    Stk. 3. Udviklingsansvarlige efteruddannelsesudvalg og Arbejdsmarkedsstyrelsen kan rekvirere relevante uddannelsesplaner hos uddannelsesstederne.

Ordinære sammenhængende uddannelsesforløb

§ 14. Målgruppen for ordinære sammenhængende uddannelsesforløb er primært beskæftigede, men ledige kan deltage.

    Stk. 2. Ordinære sammenhængende uddannelsesforløb kan sammensættes af,

1) faglige arbejdsmarkedsuddannelser,

2) alment-faglige arbejdsmarkedsuddannelser, og

3) anden uddannelse, dog ikke med gennemførelse af prøve.

    Stk. 3. I sammenhængende uddannelsesforløb indgår mindst 2 faglige arbejdsmarkedsuddannelser.

    Stk. 4. Anden uddannelse omfatter arbejdsmarkedsrelevante delelementer fra

1) kernefag og tilbudsfag fra almen voksenuddannelse i henhold til lov om almen voksenuddannelse og

2) hf-enkeltfag i henhold til lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.

    Stk. 5. I centrale, ordinære sammenhængende uddannelsesforløb kan indgå delelementer fra arbejdsmarkedsrelevant uddannelse, f.eks. EUD-grundfag.

    Stk. 6. I det enkelte ordinære sammenhængende forløb skal den samlede andel af faglig arbejdsmarkedsuddannelse udgøre mindst 60 pct. af varigheden af forløbet og den samlede andel af uddannelse efter stk. 2, nr. 2 og 3 og stk. 5 kan normalt i alt højst udgøre 6 uger af forløbet.

    Stk. 7. Uddannelsesforløbet har normalt en varighed fra 6 til 36 uger.

Særligt tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb

§ 15. Målgruppen for særligt tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb er primært ledige, men beskæftigede kan deltage.

    Stk. 2. Særligt tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb kan sammensættes af

1) faglige arbejdsmarkedsuddannelser,

2) alment-faglige arbejdsmarkedsuddannelser,

3) anden uddannelse, dog ikke med gennemførelse af prøve, og

4) uddannelsespraktik, jf. § 17.

    Stk. 3. I særligt tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb indgår mindst 2 faglige arbejdsmarkedsuddannelser.

    Stk. 4. I særligt tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb kan uddannelsesstedet under hensyn til målgruppens forudsætninger og behov forlænge varigheden af de faglige arbejdsmarkedsuddannelser, der indgår i forløbet, med indtil 25 pct.

    Stk. 5. Anden uddannelse omfatter arbejdsmarkedsrelevante delelementer fra

1) kernefag og tilbudsfag fra almen voksenuddannelse i henhold til lov om almen voksenuddannelse, og

2) hf-enkeltfag i henhold til lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.

    Stk. 6. I centrale særligt tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb kan indgå delelementer fra arbejdsmarkedsrelevant uddannelse, f.eks. EUD-grundfag.

    Stk. 7. I det enkelte særligt tilrettelagte sammenhængende forløb skal den samlede andel af faglig arbejdsmarkedsuddannelse udgøre mindst 60 pct. af forløbets varighed, dog eksklusiv uddannelsespraktik. Den samlede andel af uddannelse efter stk. 2, nr. 2 og 3 og stk. 6 kan normalt i alt højst udgøre 10 uger af forløbet.

    Stk. 8. Uddannelsesforløbet har normalt en varighed på mellem 6 uger og 1 år, jf. dog § 18, stk.1.

§ 16. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsætte nærmere administrative retningslinier for sammenhængende uddannelsesforløb.

§ 17. Uddannelsespraktik foregår i virksomheder og har som mål at give deltagerne en praktisk indføring i de arbejdsfunktioner, som knytter sig til uddannelsesforløbet.

    Stk. 2. I et centralt, særligt tilrettelagt sammenhængende uddannelsesforløb har uddannelsespraktikken normalt en samlet varighed på op til 12 uger, og den enkelte praktikperiode har normalt en varighed på op til 4 uger, jf. dog § 18, stk. 2.

    Stk. 3. I et decentralt, særligt tilrettelagt sammenhængende uddannelsesforløb har uddannelsespraktikken en samlet varighed på maksimalt 5 uger, jf. dog § 18 stk. 2.

    Stk. 4. For beskæftigede er det en betingelse, at uddannelsespraktikken foregår inden for et andet erhvervsområde end det nuværende beskæftigelsesområde.

    Stk. 5. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter ansøgning fra et uddannelsessted og efter indhentet udtalelse fra relevante efteruddannelsesudvalg godkende uddannelsespraktik med en længere varighed end den i stk. 3 nævnte.

    Stk. 6. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsætte nærmere administrative retningslinier for uddannelsespraktikken.

§ 18. Særligt tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb for unge ledige mellem 18 og 25 år har en varighed på 18 måneder.

    Stk. 2. Der kan i uddannelsesforløbet indgå uddannelsespraktik. Det enkelte praktikforløb har en varighed på maksimalt 3 måneder, og den samlede uddannelsespraktik kan højst udgøre 6 måneder.

Uddannelsesforløb for flygtninge og
indvandrere

§ 19. Særligt udviklede og tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere har til formål at give beskæftigede og ledige deltagere mulighed for at tilegne sig faglige, almene og kulturelle kvalifikationer samt dansksproglige færdigheder, der kan styrke deres beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder og dermed bidrage til deres integrationsmuligheder i samfundet.

    Stk. 2. Særligt tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere kan sammensættes af

1) faglige arbejdsmarkedsuddannelser,

2) alment-faglige arbejdsmarkedsuddannelser,

3) særlige arbejdsmarkedsuddannelser med betydning for flygtninges og indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet, f.eks. danskundervisning,

4) anden uddannelse, dog ikke med gennemførelse af prøve, og

5) uddannelsespraktik.

    Stk. 3. Anden uddannelse omfatter arbejdsmarkedsrelevante delelementer fra

1) kernefag og tilbudsfag fra almen voksenuddannelse i henhold til lov om almen voksenuddannelse, og

2) hf-enkeltfag i henhold til lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.

    Stk. 4. I centrale særligt tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb kan indgå delelementer fra arbejdsmarkedsrelevant uddannelse, f.eks. EUD-grundfag.

    Stk. 5. I det enkelte særligt tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere kan uddannelsesstedet under hensyn til målgruppens forudsætninger og behov forlænge varigheden af de faglige arbejdsmarkedsuddannelser, der indgår i forløbet, med indtil 25 pct.

    Stk. 6. I det enkelte sammenhængende forløb skal den samlede andel af faglig arbejdsmarkedsuddannelse og de særlige arbejdsmarkedsuddannelser tilsammen udgøre mindst 60 pct. af varigheden af forløbet, dog fraregnet uddannelsespraktik.

    Stk. 7. Uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere kan have en varighed på op til 18 måneder.

    Stk. 8. Uddannelsespraktik foregår i virksomheder og har som mål at give deltagerne en praktisk indføring i de arbejdsfunktioner, som knytter sig til uddannelsesforløbet.

    Stk. 9. I et centralt, særligt tilrettelagt sammenhængende uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere har uddannelsespraktikken normalt en samlet varighed på op til 12 uger, og den enkelte praktikperiode har normalt en varighed på op til 4 uger.

    Stk. 10. I et decentralt, særligt tilrettelagt sammenhængende uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere har uddannelsespraktikken en samlet varighed på maksimalt 5 uger.

    Stk. 11. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter ansøgning fra et uddannelsessted og efter indhentet udtalelse fra relevante efteruddannelsesudvalg godkende uddannelsespraktik med en længere varighed end den i stk. 10 nævnte.

§ 20. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsætte nærmere administrative retningslinier for uddannelse af flygtninge og indvandrere.

Kapitel 4

Individuel kompetenceafklaring efter lovens § 3, nr. 3

§ 21. Individuel kompetenceafklaring har som mål at afklare den enkelte deltagers forudsætninger og behov for fortsat uddannelse samt forberede til arbejdsmarkedsuddannelse.

    Stk. 2. Målgruppen for individuel kompetenceafklaring er ledige og beskæftigede.

    Stk. 3. Individuel kompetenceafklaring kan tilrettelægges individuelt og for hold.

    Stk. 4. Individuel kompetenceafklaring sker i forhold til et eller flere allerede valgte uddannelsesområder og kan indeholde

1) studie- og uddannelsesvejledning,

2) praktisk afprøvning af faglige kompetencer i værksteder,

3) afprøvning af almene færdigheder, og

4) uddannelsesforberedelse til de faglige arbejdsmarkedsuddannelser.

    Stk. 5. Til individuel kompetenceafklaring kan udvikles særlige indholdsbeskrivelser inden for specifikke faglige områder. Efteruddannelsesudvalgene medvirker ved udvikling heraf.

    Stk. 6. Individuel kompetenceafklaring tilrettelægges og gennemføres af uddannelsesstedet.

§ 22. Individuel kompetenceafklaring har normalt en varighed på 1 dag til 3 uger afhængig af de enkelte deltageres forudsætninger og behov.

§ 23. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsætte nærmere administrative retningslinier for individuel kompetenceafklaring.

Afsnit III

Udvikling, godkendelse og beskrivelse af uddannelsesplaner

Kapitel 5

Kompetencegivende uddannelse efter lovens § 3, nr. 1 og sammenhængende uddannelsesforløb efter lovens § 3, nr. 2, herunder for flygtninge og indvandrere

§ 24. Faglig arbejdsmarkedsuddannelse udvikles normalt af efteruddannelsesudvalgene inden for deres respektive faglige områder.

    Stk. 2. Centrale, ordinære sammenhængende uddannelsesforløb udvikles normalt af efteruddannelsesudvalgene inden for deres respektive faglige områder.

    Stk. 3. Alment-faglig arbejdsmarkedsuddannelse og særlige arbejdsmarkedsuddannelser udvikles af direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen eller et efteruddannelsesudvalg.

    Stk. 4. Centrale, særligt tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb udvikles af et efteruddannelsesudvalg eller direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen.

    Stk. 5. De i stk. 1-4 nævnte uddannelser og uddannelsesforløb godkendes af direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen efter udtalelse fra Uddannelsesrådet. Det er en betingelse for godkendelse af uddannelsesplaner, at efteruddannelsesudvalgene senest samtidig med ansøgning om godkendelse, indberetter planen til et centralt informationssystem for arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

§ 25. Udvikling af uddannelser skal imødekomme uddannelsesbehov på arbejdsmarkedet, herunder faglige områder med en lille målgruppe.

    Stk. 2. Uddannelserne skal udvikles under hensyn til kvalitet, pædagogik og ressourcer samt arbejdsmarkedsuddannelsernes målgruppe, herunder især læse- og regnesvage deltagere.

    Stk. 3. Det skal ved efteruddannelsesudvalgenes koordinering sikres, at der ikke udvikles uddannelser, der allerede er udviklet eller er under udvikling.

    Stk. 4. Kompetencegivende uddannelse, sammenhængende uddannelsesforløb og individuel kompetenceafklaring udvikles normalt til afholdelse som sammenhængende heltidsundervisning i dagtimerne.

    Stk. 5. Uddannelserne kan uanset bestemmelsen i stk. 4 udvikles til fjernundervisning.

§ 26. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan anmode et eller flere efteruddannelsesudvalg om at udvikle en uddannelsesplan på bestemte faglige områder.

    Stk. 2. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte en tidsfrist for udviklingen.

    Stk. 3. Såfremt en uddannelsesplan ikke udvikles som fastsat efter stk. 1 og 2, kan direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen udvikle planen.

Beskrivelser

§ 27. Mål og rammer for kompetencegivende uddannelse og sammenhængende uddannelsesforløb beskrives i uddannelsesplaner.

    Stk. 2. Med udgangspunkt i uddannelsesplanen kan uddannelsesstedet udarbejde en undervisningsplan.

§ 28. Uddannelsesplanen for en kompetencegivende uddannelse og for et centralt sammenhængende uddannelsesforløb beskriver uddannelsens mål og rammer og omfatter

1) uddannelsens formål og mål,

2) uddannelsens placering i en uddannelsesstruktur,

3) deltagerforudsætninger og adgangskrav,

4) uddannelsesbevis,

5) rammer for uddannelsen, og

6) kvalitetssikring.

    Stk. 2. Uddannelsesplaner, som udvikles til afholdelse uden statstilskud, skal opfylde bestemmelserne i stk. 1.

§ 29. Uddannelsesplanen for et decentralt sammenhængende uddannelsesforløb beskriver uddannelsens mål og rammer og omfatter

1) et samlet formål for uddannelsesforløbet,

2) uddannelsesforløbets struktur, herunder hvilke uddannelser, der indgår, og en begrundelse for sammensætningen, der tager udgangspunkt i uddannelsernes formål,

3) deltagerforudsætninger og adgangskrav,

4) samlet deltagerbevis,

5) rammer for uddannelsesforløbet, og

6) kvalitetssikring af det samlede forløb.

§ 30. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætter efter udtalelse fra Uddannelsesrådet nærmere administrative retningslinier for udarbejdelse af uddannelsesplaner.

Afsnit IV

Godkendelse af uddannelsessteder til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse efter lovens § 3, nr. 1 om kompetencegivende uddannelse, centrale sammenhængende uddannelsesforløb efter lovens § 3 nr. 2 og individuel kompetenceafklaring efter lovens § 3 nr. 3

Kapitel 6

Godkendelse til udbud

§ 31. Det skal ved godkendelse til udbud af uddannelser efter lovens § 3, nr. 1 og 2 sikres, at uddannelserne udbydes og gennemføres i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. Godkendelserne skal herunder sikre udbud af uddannelser inden for faglige områder med lille målgruppe og sikre tværfaglige behov.

§ 32. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan godkende uddannelsessteder til at udbyde godkendte kompetencegivende uddannelser efter lovens § 3, nr. 1 og 2.

    Stk. 2. Ved uddannelsessted forstås en selvstændig juridisk enhed med egen administration, som har åbent i dagtimerne. Et uddannelsessted har et fast tilknyttet lærerkorps og har opbygget et fagligt lærer- og uddannelsesmiljø. Undervisningen gennemføres i enten lejede eller ejede lokaler/bygninger, og uddannelsesstedet har en leder, som forestår den daglige drift.

    Stk. 3. Uddannelsessteder er AMU-centre, erhvervsskoler og andre uddannelsessteder, herunder private udbydere.

§ 33. Uddannelsessteder, der er godkendt efter § 32 stk. 1, kan udbyde individuel kompetenceafklaring efter § 21 og alment-faglige arbejdsmarkedsuddannelser efter § 9 under forudsætning af, at uddannelsesstedet råder over de fornødne lærerkvalifikationer, udstyr m.v., jf. § 34, stk.1, nr. 1 og 2.

    Stk. 2. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan godkende uddannelsessteder, der er godkendt til mindst 3 uddannelser efter § 32 stk. 1, til at udbyde særlige arbejdsmarkedsuddannelser til flygtninge og indvandrere inden for det pågældende faglige område under forudsætning af, at uddannelsesstedet råder over de fornødne lærerkvalifikationer, udstyr m.v. og har særligt kendskab til målgruppen.

Præmisser for godkendelse

§ 34. Ved godkendelse til udbud efter § 31 forudsættes, at uddannelsesstedet

1) kan gennemføre uddannelsen i overensstemmelse med de fastsatte mål og rammer,

2) råder over de fornødne lærerkvalifikationer, lokaler, udstyr m.v. med henblik på at sikre kvaliteten i uddannelsen,

3) har opbygget en selvstændig administration, som har åbent i dagtimerne, som kan administrere arbejdsmarkedsuddannelser og vejlede om reglerne for adgang, betalingsordninger, optagelse, uddannelsesbeviser, sikkerhedsforskrifter, forsikringsforhold, kost og logi m.v., og

4) har opbygget et fagligt lærermiljø og et uddannelsesmiljø for AMU-målgruppen.

    Stk. 2. For uddannelsessteder, som ikke er AMU-centre og erhvervsskoler, er det tillige en forudsætning for at opnå godkendelse til udbud første gang efter § 32, at uddannelsesstedet i en periode på mindst 2 år har gennemført mindst 3 forskellige kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser i et samarbejde med et godkendt uddannelsessted.

    Stk. 3. Aktivitetsomfanget i stk. 2. vil bero på en konkret vurdering afhængig af den enkelte type af uddannelse og målgruppens størrelse.

Kapitel 7

Styringsprincipper

§ 35. Godkendelse efter § 32 gives i forbindelse med uddannelsesplanens godkendelse, og godkendelsen til udbud har samme varighed som uddannelsesplanen, jf. dog §§ 38 stk. 5, 49 og 50.

    Stk. 2. Hvis der konstateres et behov, som ikke kan dækkes, kan antallet af godkendte uddannelsessteder øges i en uddannelsesplans gyldighedsperiode.

§ 36. Godkendelse til udbud efter § 32 gives til et eller flere uddannelsessteder inden for det skolesystem, som har naturlig tilknytning til det faglige område. Ved skolesystem forstås grupper af uddannelsessteder, hvis uddannelsesvirksomhed er reguleret ved lov f.eks. lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre og lov om erhvervsskoler.

    Stk. 2. I særlige tilfælde kan uddannelses- eller arbejdsmarkedspolitiske hensyn betinge, at der godkendes udbydere inden for flere skolesystemer efter stk. 1. Ved særlige tilfælde forstås f.eks. en bestemt uddannelses hidtidige tilhør på f.eks. både AMU-centre og erhvervsskoler.

§ 37. Godkendelsen til at udbyde en konkret uddannelse efter § 32 er geografisk fastlagt til et eller flere amter.

    Stk. 2. Der godkendes én udbyder i det geografiske dækningsområde, medmindre aktivitetsomfanget taler for flere udbydere.

§ 38. Der skal altid godkendes mindst en til to udbydere til en uddannelse.

    Stk. 2. Ved fastlæggelse af antal udbydere efter stk. 1 lægges der vægt på, om det enkelte uddannelsessted inden for det fastlagte geografiske område som minimum kan gennemføre uddannelsen med 80 elevuger årligt eller gennemføre uddannelsen 6 gange årligt, dog ikke som åbent værksted.

    Stk. 3. Når uddannelsen gennemføres som åbent værksted finder stk. 2 tilsvarende anvendelse på de grupper af uddannelser, der afholdes i åbne værksteder.

    Stk. 4. Ved revision af en eksisterende uddannelse, der ønskes godkendt for en ny periode, lægges den hidtil gennemførte aktivitet på uddannelsen, f. eks. inden for de seneste 12 måneder, til grund for fastlæggelsen af antal udbydere efter stk. 2.

    Stk. 5. Ved godkendelse af en ny uddannelse, hvor aktiviteten ikke er kendt, indgår der en vurdering af det forventede behov for uddannelsen sammenholdt med uddannelsesaktiviteten på sammenlignelige uddannelser. Der gives en godkendelse til udbud gældende i 16 måneder. Ved fastlæggelse af antal udbydere skal der udvises tilbageholdenhed, så minimumsaktiviteten efter stk. 2 kan opfyldes.

    Stk. 6. Inden udløbet af godkendelsen efter stk. 5, fastlægges antallet af udbydere, primært på grundlag af den gennemførte aktivitet. Uddannelsessteder, som opnår godkendelse igen, gives en ny godkendelse, som afløser godkendelsen efter stk. 5.

§ 39. Godkendelse til udbud efter § 32 sker efter indstilling fra det udviklingsansvarlige efteruddannelsesudvalg og Uddannelsesrådet.

§ 40. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan uanset bestemmelserne i §§ 35-39 give godkendelse til uddannelsessteder til at afprøve særlig nyudvikling som forsøg.

§ 41. Ved godkendelse til udbud efter §§ 32 og 40 påser direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen, at der ikke gives godkendelse til udbud, hvis det pågældende uddannelsesbehov allerede imødekommes på anden vis. Uddannelsesrådet og efteruddannelsesudvalg skal i deres indstillinger påse, at de pågældende kvalifikationsbehov ikke allerede imødekommes gennem eksisterende udbud.

Kapitel 8

Entreprenørordningen

§ 42. Uddannelsessteder i det geografiske dækningsområde forudsættes at samarbejde om at dække udbuddet af arbejdsmarkedsuddannelser. Der samarbejdes om opståede uddannelsesbehov, og der informeres og vejledes om uddannelsesudbuddet.

§ 43. Som led i samarbejdet kan et godkendt uddannelsessted efter § 32 (hovedentreprenøren) ved aftale overlade til et andet uddannelsessted uden godkendelse (underentreprenøren) at gennemføre uddannelser på hovedentreprenørens vegne og under dennes ansvar og opsyn.

    Stk. 2. Aftale om gennemførelse skal have baggrund i et arbejdsmarkedspolitisk bestemt behov, og anvendelsen skal ligge inden for den godkendte udbyders geografiske dækningsområde.

§ 44. Er underentreprenøren efter § 42 et uddannelsessted, som ikke er privat, underrettes direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen om aftalens indgåelse. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætter nærmere administrative retningslinier for form og indhold af denne underretning, herunder om information til efteruddannelsesudvalgene.

    Stk. 2. Er underentreprenøren efter § 42 en privat udbyder, skal direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen i hvert tilfælde konkret godkende aftalen inden uddannelsen kan gennemføres. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsens godkendelse er betinget af, at der er konstateret et arbejdsmarkedspolitisk bestemt behov for at ændre udbuddet af den konkrete uddannelse.

§ 45. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan pålægge en godkendt udbyder efter § 32 at indgå aftale efter §§ 43 og 44.

    Stk. 2. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan ophæve indgåede aftaler efter § 43 og § 44 stk. 1 med undtagelse af aftaler indgået med en privat udbyder, jf. § 44 stk. 2.

    Stk. 3. Såfremt en aftale ophæves, jf. stk. 2, indhentes normalt en udtalelse fra det berørte uddannelsessted.

§ 46. Bestemmelserne i §§ 42-45 gælder ikke for virksomhedsforlagt uddannelse.

Sammenhængende forløb efter lovens § 3, nr. 2

§ 47. For at kunne udbyde centrale eller decentrale sammenhængende uddannelsesforløb skal uddannelsesstedet være godkendt til mindst 50 pct. af de faglige uddannelser, der indgår i forløbet.

    Stk. 2. I forløb for flygtninge og indvandrere skal uddannelsesstedet være godkendt til mindst 50 pct. af de faglige uddannelser plus de særlige arbejdsmarkedsuddannelser, der indgår.

    Stk. 3. De faglige uddannelser eller særlige arbejdsmarkedsuddannelser i det sammenhængende forløb kan gennemføres af en eller flere underentreprenører.

    Stk. 4. Til de uddannelser som hovedentreprenøren ikke er godkendt til, skal underentreprenøren være godkendt.

    Stk. 5. Det uddannelsessted, der udbyder et centralt eller decentralt sammenhængende uddannelsesforløb har ansvaret for kvaliteten af det samlede forløb. Underentreprenøren har ansvaret for kvaliteten af den uddannelse, som underentreprenøren gennemfører.

Kapitel 9

Påbud, tilbagekaldelse, suspension og tilsyn

§ 48. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet påbyde et AMU-center at udbyde uddannelser efter lovens § 3, nr. 1 og 2.

§ 49. Hvis bevillingsmæssige forhold eller uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske hensyn taler for en regulering, kan direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet tilbagekalde godkendelser efter §§ 32 og 40.

§ 50. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan med omgående virkning tilbagekalde eller suspendere godkendelser efter §§ 32 og 40, hvis der er fare for deltagernes sikkerhed eller forudsætningerne for godkendelsen groft tilsidesættes.

    Stk. 2. Tilbagekaldelse eller suspension sker normalt efter drøftelse med det udviklingsansvarlige efteruddannelsesudvalg.

    Stk. 3. Hvis kvaliteten ikke er tilfredsstillende, kan direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen efter drøftelse med det udviklingsansvarlige efteruddannelsesudvalg med omgående virkning suspendere godkendelser efter §§ 32 og 40 med henblik på at undersøge forholdene nærmere.

    Stk. 4. Hvis adgangsregler, administrative forskrifter m.v. ikke følges, kan direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen med omgående virkning suspendere godkendelser efter §§ 32 og 40. Som led i suspensionen kan der indhentes en udtalelse fra det udviklingsansvarlige efteruddannelsesudvalg.

    Stk. 5. Ved tilbagekaldelse eller suspension efter stk. 1-4, indhentes der efterfølgende en indstilling fra Uddannelsesrådet.

    Stk. 6. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter drøftelse med det udviklingsansvarlige efteruddannelsesudvalg og efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet flytte en godkendelse efter §§ 32 og 40 til et andet uddannelsessted, hvis forudsætningerne for godkendelsen ikke er til stede.

    Stk. 7. I forbindelse med tilbagekaldelse, suspension og flytning af godkendelser indhentes normalt en udtalelse fra det berørte uddannelsessted.

§ 51. Det godkendte uddannelsessted skal straks underrette direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvis forudsætningerne for en godkendelse ikke længere er til stede.

    Stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene underretter direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvis en godkendelse viser sig at være uhensigtsmæssig.

§ 52. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen fører tilsyn, f.eks. ved anmeldt eller uanmeldt besøg, med om uddannelsen gennemføres i overensstemmelse med den godkendte uddannelsesplan.

    Stk. 2. I forbindelse med tilsynet kan direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen overvære dele af eller hele undervisningen.

    Stk. 3. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen påser om kvalitetskrav til uddannelsen opfyldes, om administrationen og afregning for afholdte uddannelsesaktiviteter er i overensstemmelse med gældende regler og forskrifter, om uddannelsesstedet indberetter udbud og oplysninger om holdopfyldelse til et centralt informationssystem for arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Afsnit V

Vilkår for uddannelsernes afholdelse

Kapitel 10

Kompetencegivende uddannelse, sammenhængende uddannelsesforløb og individuel kompetenceafklaring efter lovens § 3, nr. 1-3

Deltagerantal

§ 53. Uddannelsesstedet fastsætter deltagerantallet på den enkelte uddannelse på baggrund af det normerede deltagerantal for grupper af uddannelser ud fra en vurdering af deltagerforudsætninger, kvalitet, sikkerhed, udstyr og fysiske rammer for uddannelsens gennemførelse.

Varighed

§ 54. I uddannelsesplanen fastsættes en vejledende maksimal varighed af uddannelsen.

    Stk. 2. Uddannelsesstedet kan afkorte uddannelsens varighed for hele hold ud fra en vurdering af deltagernes forudsætninger og således at det sikres, at uddannelsens mål nås.

    Stk. 3. Når uddannelsesstedet gennemfører uddannelsen i åbent værksted kan uddannelsesstedet afkorte uddannelsens varighed for den enkelte deltager, hvis dette fremgår af uddannelsesplanen, og såfremt det sikres, at uddannelsens mål nås.

Afholdelsesformer

Heltidsundervisning, deltidsundervisning, opsplittet undervisning, aften og weekend undervisning, natundervisning, åbent værksted og fjernundervisning

§ 55. Ved sammenhængende heltidsundervisning forstås undervisning, der gennemføres fortløbende med et ugentlig maksimalt lektionstal på 37 og med et dagligt lektionstal fra 6 til 8.

    Stk. 2. Uddannelserne kan afholdes som sammenhængende undervisning eller opsplittet undervisning i tidsrummet 06-22 på alle ugens dage, dog med et maksimalt ugentligt lektionstal på 37 og et maksimalt dagligt lektionstal på 8.

§ 56. Uddannelsesstedet kan i særlige tilfælde afholde uddannelserne om natten mellem kl. 22 06. Ved særlige tilfælde forstås f.eks. at deltagernes sædvanlige arbejdstid er om natten.

§ 57. Uddannelsesstedet kan afholde flere uddannelser samtidig i samme lokale (åbent værksted), medmindre muligheden er fravalgt i uddannelsesplanen.

§ 58. Uddannelsesstedet kan afholde uddannelser som fjernundervisning, medmindre det er fravalgt i uddannelsesplanen.

Virksomhedsforlagt undervisning

§ 59. Uddannelsesstedet kan afholde uddannelserne som virksomhedsforlagt undervisning.

    Stk. 2. Ved virksomhedsforlagt undervisning skal uddannelsesstedet sikre, at det nødvendige udstyr og materialer stilles til rådighed.

    Stk. 3. Ved virksomhedsforlagt undervisning skal uddannelsesstedet sikre, at de nødvendige teori- og værkstedslokaler stilles til rådighed.

Lærerforbrug

§ 60. I uddannelsesplanen fastsættes et vejledende lærerforbrug, som uddannelsesstedet kan fravige under forudsætning af, at uddannelsens mål nås.

Udstyr og materialer

§ 61. Uddannelsesstedet skal stille det udstyr og de materialer til rådighed der er nødvendige for at uddannelsens mål nås og for en tilfredsstillende gennemførelse af undervisningen.

Lokaler

§ 62. Uddannelsesstedet skal råde over de teori- og værkstedslokaler, der er nødvendige for en tilfredsstillende gennemførelse af undervisningen.

Kapitel 11

Kvalitetssikring

§ 63. Uddannelsernes kvalitet sikres ved at efteruddannelsesudvalg og uddannelsessteder anvender fælles kvalitetssikringsredskaber, der fastlægges af direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet.

§ 64. Uddannelsesstederne foretager en løbende kvalitetsudvikling af uddannelsernes tilrettelæggelse og undervisningen på baggrund af målinger af kvaliteten ved hjælp af de fælles kvalitetssikringsredskaber. Endvidere foretager uddannelsesstederne de ændringer, som målinger af kvaliteten ved hjælp af de fælles kvalitetssikringsredskaber viser er nødvendige.

§ 65. Efteruddannelsesudvalg og uddannelsessteder bidrager til at udvikle og forny de fælles kvalitetssikringsredskaber

§ 66. Ved direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsens behandling af tildeling, opretholdelse og fornyelse af godkendelse til udbud, jf. § 32, lægges til grund om uddannelsesstedet opfylder §§ 63- 64.

Kapitel 12

Lærerkvalifikationer og lærerkvalificering

§ 67. Uddannelsesstedet har ansvaret for lærernes kvalifikationer og har ansvaret for, at lærerne gennemfører den nødvendige kvalificering.

§ 68. Lærere, der underviser på arbejdsmarkedsuddannelser, skal som minimum have kvalifikationer som normalt indenfor deres faglige område svarer til faglært niveau samt herudover mindst 3 års relevant og aktuel erhvervserfaring.

    Stk. 2. Læreren skal have, eller senest 4 år efter ansættelse have opnået, pædagogiske kvalifikationer målrettet undervisning af voksne svarende til de kvalifikationer som kan opnås ved gennemførelse af Voksenunderviseruddannelsen.

§ 69. I uddannelsesplanen kan der stilles særlige krav til lærernes faglige kvalifikationer i forhold til den enkelte uddannelsesplan, herunder evt. forslag til kvalificeringsmuligheder i forhold til den enkelte uddannelsesplan.

§ 70. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen udvikler og afholder pædagogisk, almen og tværgående læreruddannelse.

    Stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene kan udvikle og afholde faglig læreruddannelse.

§ 71. Læreruddannelsens formål er at øge lærernes faglige og pædagogiske kvalifikationer i forhold til de funktioner, der bredt betragtet er indeholdt i lærerjobbet.

    Stk. 2. Læreruddannelse kan bl.a. afholdes som kurser, konferencer, temamøder og seminarer, og efteruddannelsesudvalgene kan købe enkeltpladser hos andre uddannelsesudbydere til imødekommelse af specielle kvalificeringsbehov.

§ 72. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsætte nærmere administrative retningslinier for lærerkvalifikationer og for udvikling og gennemførelse af lærerkvalificering

§ 73. Faglærerens arbejdsgiver betaler et afmeldegebyr på 1.500 kr. såfremt faglæreren udebliver fra uddannelsens første dag eller frameldes senere end en uge inden uddannelsens første dag.

    Stk. 2. Afmeldegebyr opkræves af enten efteruddannelsesudvalget eller direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen og skal betales senest 4 uger efter modtagelse af opkrævning.

§ 74. Reglerne om afmeldegebyr på faglæreruddannelse omfatter faglæreres deltagelse i uddannelse efter § 71, stk. 2.

Afsnit VI

Optagelse, beviser og klage m.m.

Kapitel 13

Optagelse

§ 75. Uddannelsesstedet har frit optag af deltagere til formelt kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser efter lovens § 3, nr. 1 og 2, samt individuel kompetenceafklaring efter lovens § 3, nr. 3.

    Stk. 2. Til uddannelser, der giver anerkendt kompetence, kan uddannelsesstedet optage deltagere indenfor de udmeldte økonomiske rammer.

    Stk. 3. I særlige tilfælde kan arbejdsministeren fastsætte aktivitetsloft på enkeltuddannelser, der er formelt kompetencegivende eller som giver anerkendt kompetence

    Stk. 4. Uddannelsesstedet kan ikke optage flere ansøgere, end uddannelsesstedet har kapacitetsmæssig mulighed for at give undervisning i overensstemmelse med uddannelsesplanernes mål og rammer.

    Stk. 5. Uddannelsesstedet skal sikre, at optagelsen af deltagere er i overensstemmelse med behovene på arbejdsmarkedet på kortere og lidt længere sigt.

    Stk. 6. Uddannelsesstedet skal endvidere tage særligt hensyn til muligheden for optagelse af deltagere på kompetencegivende uddannelse med lille målgruppe.

    Stk. 7. Uddannelsesstedet skal tage særlige hensyn til handicappedes muligheder for at deltage i arbejdsmarkedsuddannelse.

    Stk. 8. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsætte nærmere administrative retningslinier om procedurer m.m. for udarbejdelse af kapacitetsopgørelser og forventet aktivitetstal, samt procedurer for sikring af optagelse af deltagere på uddannelser med en lille målgruppe.

§ 76. Uddannelsesstedet forestår optagelse af deltagere til uddannelser efter lovens § 3, nr. 1-3.

    Stk. 2. For at kunne forestå optagelse skal uddannelsesstedet

1) være godkendt til at udbyde uddannelsen eller gennemføre uddannelsen som underentreprenør, og

2) overholde de fastsatte adgangskrav i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 77. En ansøger, som ikke kan optages på en uddannelse, kan tilbydes optagelse på uddannelsesstedets venteliste.

    Stk. 2. Uddannelsesstedet skal oplyse ansøgeren om, hvor og hvornår uddannelsen i øvrigt udbydes.

    Stk. 3. Optagelse på venteliste betragtes ikke som afslag på optagelse.

§ 78. Afslag på optagelse begrundes skriftligt over for ansøgeren af uddannelsesstedet. Afslaget vedlægges en klagevejledning.

Kapitel 14

Beviser

§ 79. Uddannelsesstedet udsteder et uddannelsesbevis, der beskriver de opnåede kvalifikationer.

    Stk.2. Til deltagere, der tilfredsstillende har gennemført en kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelse efter lovens § 3, nr. 1, udstedes et uddannelsesbevis.

    Stk. 3. Til deltagere, der tilfredsstillende har gennemført et centralt sammenhængende uddannelsesforløb udsteder uddannelsesstedet endvidere et samlet uddannelsesbevis.

    Stk. 4. Til deltagere, der gennemfører uddannelser, der er fastlagt på baggrund af myndighedskrav, udstedes et certifikat.

§ 80. Til deltagere, der tilfredsstillende har gennemført et decentralt, sammenhængende uddannelsesforløb efter lovens § 3, nr. 2, udsteder uddannelsesstedet endvidere et samlet deltagerbevis.

    Stk. 2. Til deltagere, der tilfredsstillende har gennemført særlige arbejdsmarkedsuddannelser udsteder uddannelsesstedet et deltagerbevis.

§ 81. Til deltagere, der tilfredsstillende har gennemført individuel kompetenceafklaring efter lovens § 3, nr. 3, udsteder uddannelsesstedet et deltagerbevis.

§ 82. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsætte nærmere administrative retningslinier om krav til udformning af beviser.

Kapitel 15

Fravigelse af bekendtgørelsens regler

§ 83. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøgs- og udviklingsaktiviteter. Tilladelsen gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgs- og udviklingsplan.

    Stk. 2. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen forelægger resultaterne af gennemførte forsøgs- og udviklingsaktiviteter for Uddannelsesrådet.

Kapitel 16

Klage

Klage over optagelse

§ 84. Klage over afslag på optagelse kan af den afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

    Stk. 2. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Klage i øvrigt

§ 85. Klage over afgørelse, der er truffet af et uddannelsessted, kan af den afgørelsen vedrører, inden 4 uger efter at afgørelsen er modtaget, indgives til uddannelsesstedet. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender uddannelsesstedet klagen med en udtalelse til direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen.

    Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Klage over manglende godkendelse til udbud

§ 86. Klage over afslag på udbud af arbejdsmarkedsuddannelser til private virksomheder og andre kursussteder end AMU-centre og erhvervsskoler kan af den afgørelsen vedrører indbringes for Ankenævnet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

    Stk. 2. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 17

Overgang og ikrafttræden

§ 87. Denne bekendtgørelses regler for godkendelse til udbud finder anvendelse på godkendelser, der gives efter den 1. januar 2001.

    Stk. 2. AMU-centrenes og erhvervsskolernes godkendelse til fortsat at udbyde de arbejdsmarkedsuddannelser, de er godkendt til at udbyde ved lovens ikrafttræden, jf. lovens § 17, stk. 1, udløber samtidig med den pågældende uddannelsesplans gyldighedsperiode, dog senest den 31. december 2001. Ved godkendelse på ny anvendes reglerne i afsnit IV.

    Stk. 3. For uddannelsessteder, som ikke er AMU-centre og erhvervsskoler, udløber de eksisterende godkendelser til udbud senest den 31. december 2000. Ved vurdering af godkendelse på ny indgår aktivitetsomfanget i perioden fra den 1. juli 1999 til den 30. juni 2000, og der lægges vægt på

1) om uddannelsesstedet har været godkendt til og gennemført uddannelsen,

2) om uddannelsesstedet har været godkendt til og gennemført 3 forskellige kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser med en minimumsaktivitet på 40 elevuger pr. uddannelsesplan, eller i alt har gennemført mere end 500 elevuger, og

3) om hensynet til fagområder med traditionelt lavt aktivitetsniveau og den fremtidige geografiske dækning af udbuddet er tilgodeset.

    Stk. 4. Der skal dog altid godkendes mindst en til to udbydere til en uddannelse.

    Stk. 5. Uddannelsessteder, ud over AMU-centre og erhvervsskoler, som opnår godkendelse på ny efter stk. 3, kan fortsat udbyde de arbejdsmarkedsuddannelser, de er godkendt til at udbyde ved lovens ikrafttræden, jf. lovens § 17, stk. 1. De eksisterende godkendelser udløber samtidig med den pågældende uddannelsesplans gyldighedsperiode, dog senest den 31. december 2001. Ved godkendelse på ny anvendes reglerne i afsnit IV.

Ikrafttræden

§ 88. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001.

    Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 921 af 5. oktober 2000 om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og opbygning m.v.

Bilag

INDHOLD

Afsnit I

Uddannelsernes formål

   

Kapitel 1

Kompetencegivende uddannelse, sammenhængende uddannelsesforløb og individuel kompetenceafklaring efter lovens § 3, nr. 1-3

   

§ 1

Arbejdsmarkedsuddannelserne, fælles bestemmelse

§ 2

Individuel kompetenceafklaring

   

Afsnit II

Uddannelsernes indhold, opbygning og varighed

   

Kapitel 2

Kompetencegivende uddannelse efter lovens § 3, nr. 1

   

§ 3

Fælles bestemmelse

§ 4

Målgruppe

§ 5

Mål og rammer

§§ 6-8

Faglig arbejdsmarkedsuddannelse

§ 9

Alment-faglig uddannelse

§ 10

Varighed

   

Kapitel 3

Sammenhængende uddannelsesforløb efter lovens § 3, nr.2., herunder forløb for flygtninge og indvandrere

   

§ 11

Generel bestemmelse

§ 12

Centrale sammenhængende uddannelsesforløb

§ 13

Decentrale sammenhængende uddannelsesforløb

§ 14

Ordinære sammenhængende uddannelsesforløb

§ 15

Særligt tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb

§ 16

Generel bestemmelse

§ 17

Uddannelsespraktik

§ 18

Særligt tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb for unge

§§ 19-20

Uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere

   

Kapitel 4

Individuel kompetenceafklaring efter lovens § 3, nr. 3

   

§§ 21-23

Indhold og varighed

   

Afsnit III

Udvikling, godkendelse og beskrivelse af uddannelsesplaner

   

Kapitel 5

Kompetencegivende uddannelse efter lovens § 3, nr.1, og sammenhængende uddannelsesforløb efter lovens § 3, nr.2

   

§§ 24-26

Udvikling og godkendelse af uddannelser

§§ 27-30

Beskrivelser

   

Afsnit IV

Godkendelse af uddannelsessteder til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse efter lovens § 3, nr. 1-3 om kompetencegivende uddannelse, centrale sammenhængende uddannelsesforløb og individuel kompetenceafklaring

   

Kapitel 6

Godkendelse til udbud

   

§ 31-33

Godkendelse af uddannelsessteder

§ 34

Præmisser for godkendelse

   

Kapitel 7

Styringsprincipper

   

§ 35

Godkendelse følger uddannelsesplanen

§ 36

Skolesystemer

§ 37

Geografisk dækningsområde

§§ 38-40

Aktivitetskrav m.m. i forbindelse med godkendelse

§ 41

Konkurrenceklausul

   

Kapitel 8

Entreprenørordningen

   

§ 42

Samarbejde mellem uddannelsessteder

§ 43-46

Regler for entreprenørordningen

§ 47

Sammenhængende forløb efter lovens § 3, nr. 2

   

Kapitel 9

Påbud, tilbagekaldelse, suspension og tilsyn

   

§ 48

Påbud

§§ 49-50

Tilbagekaldelse og suspension

§ 51

Pligt til underretning

§ 52

Tilsyn

Afsnit V

Vilkår for uddannelsernes afholdelse

   

Kapitel 10

Kompetencegivende uddannelse, sammenhængende uddannelsesforløb og individuel kompetenceafklaring efter lovens § 3, nr. 1-3

   

§ 53

Deltagerantal

§ 54

Varighed

§§ 55-58

Afholdelsesformer

§ 59

Virksomhedsforlagt undervisning

§ 60

Lærerforbrug

§ 61

Udstyr og materialer

§ 62

Lokaler

   

Kapitel 11

Kvalitetssikring

   

§§ 63- 66

Fælles kvalitetssikringsredskaber

   

Kapitel 12

Lærerkvalifikationer og lærerkvalificering

   

§ 67

Ansvaret for lærernes kvalifikationer og kvalificering

§ 68

Krav til lærernes kvalifikationer

§ 69

Særlige krav til lærernes faglige kvalifikationer

§§ 70-72

Udvikling og afholdelse af læreruddannelse

§§ 73-74

Afmelderegler

   

Afsnit VI

Optagelse, beviser, klage m.m.

   

Kapitel 13

Optagelse

§§ 75-78

Optagelse af deltagere

   

Kapitel 14

Beviser

   

§ 79

Uddannelsesbeviser og certifikat

§§ 80-81

Deltagerbevis

§ 82

Krav om udformning af beviser

   

Kapitel 15

Fravigelse af bekendtgørelsens regler

   

§ 83

Fravigelse af bekendtgørelsens regler

   

Kapitel 16

Klage

   

§ 84

Klage over optagelse

§ 85

Klage i øvrigt

§ 86

Klage over afslag på udbud

   

Kapitel 17

Overgang og ikrafttræden

   

§ 87

Overgangsregel om godkendelse til udbud

§ 88

Ikrafttræden

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 20. december 2000

Lars Goldschmidt

/Katja Kayser