Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

 

Herved bekendtgøres lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 914 af 4. oktober 2000, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 1248 af 20. december 2000, § 1 i lov nr. 1253 af 20. december 2000 og § 2 i lov nr. 1329 af 20. december 2000.

Kapitel 1

Indledning

§ 1. Med det formål at udbetale lønmodtagere m.fl. tillægspension i overensstemmelse med denne lov oprettes Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Kapitel 2

Personkreds

§ 2. Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf. dog § 3,

a)   lønmodtagere i alderen 16-66 år, jf. dog § 15, stk. 6, der er beskæftiget her i landet, eller som udsendes til et andet land for den danske stat, danske virksomheder og institutioner samt på danske skibe,

b)   personer, der oppebærer rådighedsløn eller ventepenge i henhold til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken eller i henhold til de kommunale tjenestemandsregulativer eller reglementer,

c)   personer, der er opsagt, og som oppebærer løn i en opsigelsesperiode.

Stk. 2. Personer, der som lønmodtagere i henhold til stk. 1 har været medlemmer af tillægspensionsordningen sammenlagt i mindst 3 år, og som derudover har betalt bidrag svarende til 3 årsbidrag i henhold til § 4 a eller § 15, stk. 1, kan efter eget ønske bevare deres medlemskab, selv om de måtte overgå til selvstændig erhvervsvirksomhed. De nærmere regler herom fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med de interesserede arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer regler, der sikrer, at persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge (løsarbejdere), omfattes af ordningen.

§ 2 a. Medlemmer af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere omfattes af ordningen under arbejdsløshed, hvis de er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Endvidere omfattes ledige arbejdsløshedsforsikrede, som modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, af ordningen.

Stk. 2. Lønmodtagere omfattes af ordningen under arbejdsfravær, hvis de er berettiget til dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Det samme gælder ledige, som ville være omfattet af stk. 1, hvis det dagpengeberettigende forhold ikke havde foreligget.

Stk. 3. 1)  Lønmodtagere i beskæftigelse omfattes af ordningen under deltagelse i uddannelse, der berettiger til godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hvis de modtager løn fra en arbejdsgiver, godtgørelse fra en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere eller fra arbejdsformidlingen eller modtager jobrotationsydelse fra arbejdsformidlingen.

Stk. 4. Personer, der modtager ydelser i henhold til §§ 25, 36 og 52 i lov om aktiv socialpolitik, omfattes af ordningen.

Stk. 5. Personer, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, som er over 25 år, og som modtager uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, omfattes af ordningen.

Stk. 6. Personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, og som modtager aktiveringsydelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, omfattes af ordningen.

Stk. 7. Udlændinge, der modtager hjælp efter § 27 eller § 29, stk. 2, i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), omfattes af ordningen.

§ 2 b. Følgende personer kan efter eget ønske betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for perioder, hvor de modtager de nævnte ydelser:

1)   personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, og som modtager overgangsydelse eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2)   personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, og som modtager seniorydelse efter lov om seniorydelse,

3)   personer, der er omfattet af lov om social pension § 14, jf. § 13, eller lov om delpension, og

4)   personer, der i medfør af §§ 74 m, 75 f, stk. 3, og 75 m, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. modtager efterløn eller overgangsydelse uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse.

Stk. 2. I perioden fra den 1. juli 1999 til den 31. december 2001 kan personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, og som modtager overgangsydelse eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller seniorydelse efter lov om seniorydelse, efter eget ønske betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for perioder, hvor de modtager de nævnte ydelser.

§ 2 c. De nærmere regler om bidragspligt efter bestemmelserne i § 2 a og § 2 b fastsættes af arbejdsministeren efter forhandling med socialministeren og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 3. Arbejdsministeren fastsætter efter samråd med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om, hvorvidt følgende grupper skal omfattes af loven:

a)   udenlandske lønmodtagere, der er kortvarigt beskæftiget her i landet,

b)   udenlandske lønmodtagere, der under længere tids beskæftigelse her i landet for udenlandske selskaber er dækket af en pensionsordning i deres hjemland,

c)   udenlandske lønmodtagere beskæftiget på danske diplomatiske repræsentationer i udlandet eller på danske skibe og

d)   danske lønmodtagere, der af danske virksomheder er beskæftiget i udlandet og omfattet af en dér gældende pensionsordning.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fravige lovens bestemmelser om medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension og om bidrag for så vidt angår statsborgere i andre stater eller dele af disse og danske statsborgere, der opholder sig i andre stater eller dele af disse, såfremt der med de pågældende stater er opnået gensidig overenskomst angående disse personers adgang til tillægspension.

§ 4. (Ophævet)

Kapitel 2 a

Deling af medlemskredsen

§ 4 a. I kollektive overenskomster og aftaler, som en minister eller en kommunal myndighed har indgået eller godkendt, og som er opsagt eller kan opsiges til udløb senest med udgangen af 1987, kan det inden dette tidspunkt aftales, at de pr. 1. januar 1982 gældende bidragssatser ikke skal kunne forhøjes efter bestemmelsen i § 15, stk. 1.

Stk. 2. I almindelige bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, som en offentlig myndighed har fastsat eller godkendt i perioden fra 1. januar til 31. december 1987, kan det bestemmes, at de pr. 1. januar 1982 gældende bidragssatser ikke skal kunne forhøjes efter bestemmelsen i § 15, stk. 1.

Stk. 3. Arbejdsgiveren betaler bidrag efter stk. 1 og 2 for alle lønmodtagere, der er omfattet af de nævnte overenskomster, aftaler eller almindelige bestemmelser.

Stk. 4. Årsbidraget i henhold til stk. 1 og 2 for et fuldtidsbeskæftiget medlem udgør 1.166,40 kr.

Stk. 5. Hvis der i kollektive overenskomster og aftaler eller i almindelige bestemmelser om løn- og arbejdsforhold er indgået aftale efter stk. 1 eller truffet bestemmelse efter stk. 2, kan det aftales eller bestemmes, at bidraget i stk. 4 forhøjes med de pr. 1. januar 1996 og senere i medfør af § 15, stk. 1, fastsatte forhøjelser af årsbidraget.

Kapitel 3

Egenpension

§ 5. Tillægspension i form af egenpension ydes efter dette kapitel fra det fyldte 67. år, jf. dog § 9, stk. 4 og 5.

§ 6. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen senest den 31. marts 1965, ydes årlig tillægspension af den inden den 1. januar 1982 erhvervede anciennitet, dog højst 173/4 år, jf. § 7, efter følgende skala:

Født i

Årlig pension pr. anciennitetsår

April

1898

600,00 kr.

-

1899

312,00 kr.

-

1900

216,00 kr.

-

1901

168,00 kr.

-

1902

139,20 kr.

-

1903

120,00 kr.

-

1904

111,43 kr.

-

1905

105,00 kr.

Oktober 1905 – april 1917

108,00 kr.

April

1918

109,71 kr.

-

1919

111,82 kr.

-

1920

113,74 kr.

-

1921

115,50 kr.

-

1922

117,12 kr.

-

1923

118,62 kr.

-

1924

120,00 kr.

-

1925

119,14 kr.

-

1926

118,34 kr.

-

1927

117,60 kr.

-

1928

116,90 kr.

-

1929

116,25 kr.

-

1930

115,64 kr.

-

1931

115,06 kr.

-

1932

114,51 kr.

-

1933

111,33 kr.

-

1934

108,32 kr.

-

1935

105,47 kr.

-

1936

102,77 kr.

-

1937 og senere

100,20 kr.

Stk. 2. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen den 1. april 1965 eller senere, ydes tillægspension med 60,00 kr. om året for hvert års anciennitet, jf. § 7, der er erhvervet i tiden før den 1. oktober 1972, og med 100,00 kr. om året for hvert års anciennitet, der er erhvervet i tiden fra den 1. oktober 1972 til den 31. december 1981. Der kan i alt højst opnås anciennitet svarende til tiden fra indtrædelsen til 1. januar 1982.

§ 7. For tiden før den 1. januar 1982 svarer et års anciennitet til indbetaling i årets løb af bidrag, jf. § 15, for 11 måneder før det fyldte 60. år og 9 måneder efter dette tidspunkt.

Stk. 2. Bidragsindbetalinger i det enkelte år ud over de i stk. 1 nævnte godskrives medlemmet i andre bidragsår i det omfang, det måtte være nødvendigt for at opnå anciennitet som angivet i stk. 1, eller for at opnå pension som angivet i § 8, stk. 2. Eventuelle overskydende bidrag anses som indbetalt efter den 1. juli 1992.

Stk. 3. Uger eller måneder, for hvilke der i medfør af § 15 er betalt 2/3 eller 1/3 bidrag, medregnes forholdsmæssigt.

§ 8. Af bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 1982 til den 1. juli 1992, ydes en årlig pension på 100,00 kr. for hvert bidragsbeløb på 396,00 kr., der indbetales før det fyldte 60. år, og 100,00 kr. for hvert bidragsbeløb på 324,00 kr., der indbetales efter dette tidspunkt.

Stk. 2. I den i stk. 1 nævnte periode kan der højst opnås en pension svarende til 11 måneders bidrag om året før det fyldte 60. år og 9 måneders bidrag om året efter dette tidspunkt. Eventuelle overskydende bidrag godskrives efter tilsvarende regler som i § 7, stk. 2.

§ 8 a. Af bidrag, der vedrører tiden fra den 1. juli 1992, ydes en årlig pension på 100,00 kr. for hvert indbetalt bidragsbeløb på 396,00 kr.

§ 9. Tillægspension i form af egenpension ydes efter anmodning fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år, jf. dog stk. 4 og 5, og udbetales månedsvis forud. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme, at mindre pensionsbeløb med tillæg af bonuspension, jf. § 19, stk. 2, udbetales enten for længere perioder ad gangen eller som kapitaliserede engangsbeløb. Regler til bestemmelse af kapitaliseringsværdier fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension med Finanstilsynets godkendelse. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 2. Den beregnede årlige pension med tillæg af bonuspension afrundes til det nærmeste med 12 delelige kronebeløb.

Stk. 3. For tiden inden anmodningen kan der højst ydes 6 måneders tillægspension.

Stk. 4. Ønskes tillægspension udbetalt fra et tidspunkt, der ligger efter det fyldte 67. år, forhøjes pensionen med 10 pct. for hvert år regnet fra det 67. år, dog ikke ud over det fyldte 70. år. Forhøjelsen sker månedsvis.

Stk. 5. Til personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan tillægspension efter anmodning udbetales før det fyldte 67. år, dog ikke før det fyldte 65. år. Ønskes tillægspension udbetalt fra et tidligere tidspunkt end det 67. år, nedsættes pensionen med 10 pct. for hvert år. Nedsættelsen sker månedsvis.

§ 10. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om beregning og udbetaling af tillægspension.

Kapitel 4

Ydelser ved dødsfald

Ægtefælleydelse

§ 11. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der er født den 1. juli 1925 eller senere, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb. Retten til engangsbeløbet berøres ikke af, at separation mellem ægtefællerne har fundet sted.

Stk. 2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse, der beregningsmæssigt forudsættes udbetalt til en med det afdøde medlem jævnaldrende person. Pensionsydelsen forudsættes endvidere udbetalt livsvarigt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den pågældendes 67. år. Hvis afdøde havde udnyttet retten efter § 9, stk. 5, forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 3. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, udgør 35 pct. af den egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem ved dødsfaldet har optjent ret til.

Stk. 4. Engangsbeløb, der ikke er begæret udbetalt senest 5 år efter dødsfaldet, tilfalder Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Børneydelse

§ 11 a. Til børn efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der er født den 1. juli 1925 eller senere, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb.

Stk. 2. Beløbet udgør for hvert barn under 18 år én gang den pensionsret i form af egenpension og bonuspension fra det 67. år, eventuelt reguleret efter § 9, stk. 4 eller 5, som medlemmet havde optjent ret til ved dødsfaldet.

Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte beløb udbetales til værgen for det eller de berettigede børn.

Stk. 4. For engangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det samme som nævnt i § 11, stk. 4.

Overgangsydelse

§ 12. Ud over beløbet efter § 11 udbetales der til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen født i perioden 1. juli 1925 - 30. juni 1941, som dør den 1. juli 1992 eller senere, et engangsbeløb.

Stk. 2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle. Ved beregningen forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevendes 62. år. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder, jf. stk. 4.

Stk. 3. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, efter et medlem, der er født senest den 30. juni 1931, udgør 15 pct. af den egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem den 1. juli 1992 har optjent ret til. For medlemmer født i perioden 1. juli 1931 - 30. juni 1941 aftrappes procenten jævnt, således at der for medlemmer, der er født den 1. juli 1941 eller senere, ikke beregnes nogen pensionsydelse.

Stk. 4. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende ægtefælles 67. år, eller fra det tidspunkt, hvor vedkommende har udnyttet retten efter § 9, stk. 5, kun den del af pensionsydelsen efter stk. 3, der sammenlagt med pensionsydelsen efter § 11, stk. 3, overstiger den efterlevendes eventuelle egenpension (inklusive bonuspension), jf. kapitel 3. Er den efterlevende ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året, beregnet på grundlag af den forudgående bidragsbetaling.

Stk. 5. For engangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det samme som nævnt i § 11, stk. 4.

Kapitaliseret ægtefællepension m.v.

§ 13. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, som er født senest den 30. juni 1925, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb, jf. stk. 3.

Stk. 2. Til efterlevende ægtefæller, som er født den 1. juli 1930 eller senere, efter medlemmer, der er døde før den 1. juli 1992, udbetales der ved den efterlevendes 62. år et engangsbeløb, jf. stk. 3.

Stk. 3. Engangsbeløbene efter stk. 1 og 2 beregnes som den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle, der svarer til enten halvdelen af afdødes egenpension og bonuspension eller halvdelen af den egenpension og bonuspension, som afdøde ville være berettiget til at få udbetalt fra sit fyldte 67. år på grundlag af de indbetalte bidrag og bonustilskrivning.

Stk. 4. Ved kapitaliseringen forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevende ægtefælles 62. år, jf. stk. 5. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 5. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende ægtefælles 67. år eller fra det tidspunkt, hvor vedkommende har udnyttet retten efter § 9, stk. 5, dog kun den del af pensionsydelsen, jf. stk. 3, der overstiger ægtefællens egenpension (inklusive bonuspension, jf. kapitel 3). Er den efterlevende ægtefælle ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året, beregnet på grundlag af den forudgående bidragsindbetaling.

Stk. 6. Engangsbeløbene efter stk. 1 og 2 udbetales på betingelse af, at ægteskabet har varet i 10 år, og at afdøde har opnået ret til fuld pension, jf. §§ 6, 7 og 8, for i alt 10 år.

§ 14. Hvor retten til udbetaling af ægtefællepension og bonuspension er opnået før den 1. juli 1992, ydes pensionen efter de hidtil gældende regler. Retten bortfalder ved indgåelse af nyt ægteskab, men genindtræder efter anmodning, hvis ægteskabet ophører.

Stk. 2. Opfylder den efterlevende ægtefælle samtidig betingelserne for at modtage tillægspension i form af egenpension i henhold til kapitel 3, har pågældende kun ret til den største af pensionerne.

Stk. 3. Ægtefællepensionen udbetales i øvrigt i overensstemmelse med reglerne i § 9, stk. 1 og 2.

§ 14 a. Udbetaling af engangsbeløb efter §§ 11, 11 a, 12 og 13 sker efter anmodning fra den berettigede.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler for beregning og udbetaling af engangsbeløb efter §§ 11, 11 a, 12 og 13 samt beregning af egenpension efter § 12, stk. 4, og § 13, stk. 5. Bestyrelsen fastsætter med Finanstilsynets godkendelse regler for bestemmelse af kapitaliseringsværdier.

Kapitel 5

Bidrag

§ 15. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter størrelsen af årsbidraget, som er det bidrag, der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver årligt skal betales for et fuldtidsbeskæftiget medlem. Beslutning herom skal godkendes af repræsentantskabet ved simpelt flertal, dog at såvel et flertal af arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af lønmodtagerrepræsentanter skal stemme for beslutningen.

Stk. 2. For medlemmer, der ikke er fuldtidsbeskæftigede, betales der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver enten 2/3, 1/3 eller intet bidrag afhængigt af beskæftigelsens omfang.

Stk. 3. For at sikre at medlemmer med samme beskæftigelsesgrad uanset beskæftigelsesform og aflønningsperiode får indbetalt bidrag af samme størrelse, jf. dog § 4 a, fastsætter arbejdsministeren efter forhandling med finansministeren og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler for beregning af bidrag under beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, herunder nærmere regler om

1)   årsbidragets opdeling på lønperioder samt de timegrænser, der er afgørende for, hvornår der skal betales fuldt, 2/3, 1/3 eller intet bidrag,

2)   beregning af det timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen for medlemmer, hvis arbejdstid ikke kendes, og

3)   bidragets størrelse for persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos flere arbejdsgivere indenfor en enkelt uge.

Stk. 4. Arbejdsgiveren betaler 2/3 af bidraget og medlemmet 1/3.

Stk. 5. Medlemmer, der bevarer deres medlemskab i medfør af § 2, stk. 2, betaler selv det samlede bidrag efter stk. 1.

Stk. 6. Bidragsbetaling for et medlem ophører ved dettes fyldte 67. år eller ved pensionering inden dette tidspunkt, jf. § 9, stk. 5.

§ 16. (Ophævet)

§ 17. Arbejdsgiveren tilbageholder medlemmets del af bidraget ved lønudbetaling og indbetaler det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension de nærmere regler om betaling af bidrag, herunder om frist for betalingen. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag og renter.

Stk. 3. Sker indbetaling af bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af bidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra kvartalets udløb, jf. stk. 1.

Stk. 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for bidrag og renter.

Stk. 5. Krav, der tilkommer Arbejdsmarkedets Tillægspension i medfør af dette kapitel, forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.

Stk. 6. Stk. 2-5 finder tilsvarende anvendelse på bidrag for medlemmer, der i medfør af § 15, stk. 5, selv betaler det samlede bidrag.

Stk. 7. Hvis der ikke opnås dækning hos arbejdsgiveren for skyldige bidrag, eller disse eftergives, tillægges der lønmodtageren pensionsret for det manglende bidrag.

Kapitel 5 a

Kompensation til arbejdsgiverne

§ 17 a. Som kompensation for arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ydes et beløb til arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i Grønland. Der ydes ikke kompensation til offentlige arbejdsgivere.

Stk. 2. Beløbet beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders periode. Beløbet udgør 380,00 kr. om året, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidrag efter § 15, stk. 1. Beløb under 25,00 kr. udbetales ikke.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregning og udbetaling af beløb.

Stk. 4. Arbejdsgiveren betaler et bidrag til dækning af administrationsudgifter i forbindelse med udbetaling af og modregning i kompensationsbeløbet. Bidraget finansieres gennem en modregning i kompensationsbeløbet efter stk. 2 forud for modregning i henhold til anden lovgivning. Arbejdsministeren fastsætter bidraget efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beløbet beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiveren i de 3-måneders perioder, der gælder for beregning af kompensationsbeløbet, jf. stk. 2. Beløbet udgør årligt det af arbejdsministeren fastsatte bidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1.

Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 4.

Kapitel 5 b

Midlertidig pensionsopsparing

§ 17 b. For 1998 opkræves der en midlertidig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d og e, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 3, i samme lov, medmindre pensionsopsparingen opgøres til 345,00 kr. eller derunder. Lov om en arbejdsmarkedsfonds regler om opkrævning, angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning, straf, regulering m.v. finder tilsvarende anvendelse på pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For personer, der overfor den, der udbetaler eller godskriver A-indkomst, har forevist et af vedkommende skattemyndighed udstedt frikort, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 6, undlades indeholdelse af pensionsopsparing, i samme omfang som A-indkomst, der indgår i bidragsgrundlaget for pensionsopsparing, i henhold til frikortet udbetales eller godskrives uden indeholdelse af A-skat. Såfremt der i henhold til frikortet skal ske indeholdelse af A-skat, skal den indeholdelsespligtige foretage opgørelse og indeholdelse af pensionsopsparing efter reglerne i stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Er der foretaget udbetaling efter § 17 c, stk. 5, eller § 17 d, stk. 1, og konstateres det ved en efterfølgende ændring af den skattemæssige årsopgørelse for 1998 for kontohaveren, at der er opkrævet for lidt eller for meget i pensionsopsparing, foretager de statslige told- og skattemyndigheder alene opkrævning af restbeløb eller udbetaling af overskydende beløb, såfremt kontoen i Arbejdsmarkedets Tillægspension er blevet reguleret i medfør af ansættelsesændringen, før der er foretaget udbetaling efter § 17 c, stk. 5, eller § 17 d, stk. 1.

Stk. 4. For personer omfattet af § 2 a, opkræves der endvidere en midlertidig pensionsopsparing på 1.300,00 kr. på årsbasis.

Stk. 5. Opkrævede beløb efter stk. 1 overføres af de statslige told- og skattemyndigheder til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 6. Opkrævede beløb efter stk. 4 indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 7. Arbejdsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler til gennemførelse af reglerne i stk. 1-3 og 5.

§ 17 c. Efter 1. november 1999 sker der en godskrivning på særskilte konti, jf. dog stk. 5, 2. pkt., og § 17 d, stk. 3, af de enkelte bidragyderes pensionsopsparing omfattet af § 17 b, stk. 1, på grundlag af årsopgørelserne for 1998 samt af pensionsopsparing omfattet af § 17 b, stk. 4, med de beløb, der er indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal forvalte de særskilte konti adskilt fra fondens øvrige formue.

Stk. 3. Der aflægges særskilt regnskab for forvaltning og administration af de særskilte konti. Administrationsomkostninger dækkes efter tilsvarende regler, som er gældende for andre ordninger, der administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 4. Årets resultat tilskrives én gang årligt på de enkelte konti i forhold til deres andel af den samlede formue, første gang for perioden indtil 31. december 1999.

Stk. 5. Ved dødsfald udbetales det på kontoen indestående beløb med tillæg til dødsboet. Sker dødsfaldet i 1998, udbetales den opkrævede pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 1, for indkomståret 1998 ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning til dødsboet. Arbejdsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler for udbetaling efter 2. pkt.

Stk. 6. For udbetalinger i løbet af et regnskabsår fastsætter bestyrelsen en forrentning fra årets begyndelse til udbetalingstidspunktet.

§ 17 d. Når kontohaveren fylder 65 år, udbetales det på kontoen indestående med tillæg, jf. dog stk. 3. For personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, udbetales det på kontoen indestående dog ved det fyldte 67. år.

Stk. 2. Beløb, der ikke har kunnet udbetales senest 5 år efter det i stk. 1 angivne udbetalingstidspunkt, er forældede og tilfalder Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Opkrævet pensionsopsparing for 1998 efter § 17 b, stk. 1, udbetales for personer, der den 31. december 1999 er fyldt 67 år, ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning på grundlag af den skattemæssige årsopgørelse for 1998.

§ 17 e. For § 17 c og § 17 d finder reglerne i kapitlerne 7, 7 a, 8, 9 og 10 samt §§ 29, 32, 34, 35, 36, stk. 1, og 38 tilsvarende anvendelse. Dog skal aktiverne hørende til de særskilte konti efter § 17 c opgøres til markedsværdi.

Kapitel 5 c

Den Særlige Pensionsopsparing

§ 17 f. For 1999 og senere år opkræves der en særlig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 2, i samme lov, jf. dog stk. 2. Lov om en arbejdsmarkedsfonds regler om opkrævning, angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning, straf, regulering m.v. finder tilsvarende anvendelse for pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra b, og § 11, stk. 1, § 7, stk. 1, litra b samt litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves pensionsopsparing efter stk. 1, 1. pkt., første gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 17 år, og sidste gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 64 år, for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 66 år. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra b, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra e, og § 7, stk. 2, opkræves pensionsopsparing første gang for det indkomstår, hvor personen fylder 17 år, og for sidste gang for det indkomstår, hvor personen fylder 64 år, for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 66 år.

Stk. 3. For personer omfattet af § 2 a opkræves der endvidere en særlig pensionsopsparing på 1,0 pct. af de i bestemmelsen nævnte dagpenge, godtgørelser m.v.

Stk. 4. Opkrævede beløb efter stk. 1 overføres af de statslige told- og skattemyndigheder til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5. Opkrævede beløb efter stk. 3 indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler til gennemførelse af reglerne i stk. 1, 2 og 4.

§ 17 g. På grundlag af årsopgørelserne for et givet indkomstår sker der efter den 1. november i året efter indkomståret en godskrivning på særskilte konti af de enkelte bidragyderes pensionsopsparing omfattet af § 17 f, stk. 1, samt af pensionsopsparing omfattet af § 17 f, stk. 3, på grundlag af de til Arbejdsmarkedets Tillægspension indbetalte beløb. Godskrivning sker i øvrigt efter stk. 2-6.

Stk. 2. For personer omfattet af § 17 f, stk. 2, 2. pkt., godskrives det opkrævede beløb, dog højst det beløb, som i medfør af stk. 4 godskrives en person, for hvem der er indbetalt ATP-bidrag for et fuldtidsbeskæftiget medlem.

Stk. 3. For personer omfattet af § 17 f, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, for hvem der er indbetalt mindre end 895,00 kr. i ATP-bidrag, godskrives det opkrævede beløb, dog højst det beløb, som i medfør af stk. 4 godskrives en person, for hvem der er indbetalt ATP-bidrag for et fuldtidsbeskæftiget medlem.

Stk. 4. For personer omfattet af § 17 f, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, fordeles de samlede pensionsopsparingsbeløb ifølge årsopgørelserne og indberetningerne fra de dagpenge- og kontanthjælpsudbetalende myndigheder med tillæg af eventuelle beløb efter stk. 8 samt med fradrag af, hvad der er indbetalt for personer omfattet af stk. 2 og 3, efter forholdet mellem de for de enkelte personer indbetalte ATP-bidrag efter § 15, § 4 a og § 2 a reguleret efter stk. 5.

Stk. 5. For ATP-bidrag indbetalt i henhold til § 2 a, stk. 1 og 2 samt stk. 3, for så vidt angår lønmodtagere, der modtager godtgørelse, medregnes ved fordelingen halvdelen af de i medfør af disse bestemmelser indbetalte bidrag. ATP-bidrag indbetalt i henhold til § 4 a, stk. 4 og 5, reguleres til brug for beregningen efter stk. 3 og 4 efter forholdet mellem bidrag efter § 15 og bidrag efter § 4 a, stk. 4, respektiv stk. 5.

Stk. 6. Ved modtagelse af skatteopgørelser efter den 1. november, som medfører yderligere indbetaling af pensionsopsparing vedrørende tidligere skatteår, godskrives det yderligere beløb på den pågældendes konto.

Stk. 7. En person kan for det enkelte år i alt højst få godskrevet et beløb efter stk. 2-6 svarende til, hvad der i medfør af stk. 4 godskrives en person, for hvem der efter § 15 er indbetalt ATP-bidrag for et fuldtidsbeskæftiget medlem.

Stk. 8. Beløb, der ikke har kunnet indgå i fordelingen efter stk. 2-7, indgår i det følgende års fordeling af pensionsopsparing efter stk. 4.

§ 17 h. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal forvalte de særskilte konti adskilt fra fondens øvrige formue.

Stk. 2. Der aflægges særskilt regnskab for forvaltning og administration af de særskilte konti. Administrationsomkostninger dækkes efter tilsvarende regler, som er gældende for andre ordninger, der administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Årets resultat tilskrives én gang årligt på de enkelte konti i forhold til deres andel af den samlede formue, første gang for perioden indtil 31. december 2000.

Stk. 4. Ved dødsfald udbetales det på kontoen indestående beløb med tillæg til dødsboet. Opkrævet pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 1, vedrørende det år, hvori dødsfaldet har fundet sted, udbetales ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning til dødsboet. Opkrævet pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 3, vedrørende det år, hvori dødsfaldet har fundet sted, kan udbetales til dødsboet fra Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af boets dokumentation af størrelsen af de opkrævede beløb. Arbejdsministeren kan efter forhandling med skatteministeren og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler for udbetalingen efter henholdsvis 2. og 3. pkt.

Stk. 5. For udbetalinger i løbet af et regnskabsår fastsætter bestyrelsen en forrentning fra årets begyndelse til udbetalingstidspunktet.

§ 17 i. Pensionsopsparing med tillæg udbetales månedsvis forud fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til kontohavere fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år, i det omfang der er sket godskrivning på kontoen efter § 17 g, jf. dog 4. pkt. For personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, påbegyndes udbetaling dog ved det fyldte 67. år. Udbetaling sker over en periode på 10 år. Det beløb, der udbetales i hvert af de 10 år, udgør et beløb svarende til kontoens indestående ved kalenderårets begyndelse delt med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetalinger. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler om udbetalingen, herunder at mindre beløb kan udbetales for længere perioder ad gangen eller som engangsbeløb.

Stk. 2. Beløb, der ikke har kunnet udbetales senest 5 år efter, at den sidste rate ville være blevet udbetalt efter reglerne i stk. 1, er forældede og indgår i fordelingen efter § 17 g, stk. 8.

§ 17 j. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren nærmere regler for anvendelsen af § 17 g, herunder for godskrivning af Den Særlige Pensionsopsparing.

§ 17 k. For §§ 17 g - 17 i finder reglerne i kapitlerne 7, 7 a, 8, 9 og 10 samt §§ 29, 32, 34, 35, 36, stk. 1, og 38 tilsvarende anvendelse. Dog skal aktiverne hørende til de særskilte konti efter § 17 g opgøres til markedsværdi.

Kapitel 6

Forsikringsplan og reguleringsbestemmelser

§ 18. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal udarbejde en forsikringsplan, som skal indeholde oplysninger om ordningens forsikringstekniske beregningsgrundlag samt regler (bonusregulativ) for anvendelse af overskud til forhøjelse af de aktuelle og fremtidige pensioner.

Stk. 2. Forsikringsplanen og ændringer heri skal anmeldes til Finanstilsynet.

§ 19. Hvert år foretages en aktuarmæssig opgørelse over status for Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med den anmeldte forsikringsplan.

Stk. 2. Såfremt status giver grundlag herfor, skal der ske en forhøjelse af de aktuelle og de fremtidige pensioner.

Stk. 3. Såfremt status giver grundlag for en nedsættelse af pensionsbeløbene, skal bestyrelsen fremkomme med en indstilling til arbejdsministeren om at nedsætte pensionerne for fremtidige pensionister efter § 4 a.

Kapitel 7

Administration

§ 20. Arbejdsmarkedets Tillægspension ledes af et repræsentantskab, en bestyrelse og en direktør.

§ 21. Repræsentantskabet består af 15 arbejdsgiverrepræsentanter og 15 lønmodtagerrepræsentanter samt en formand.

Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25:

8   efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening

2   efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger

1   efter indstilling af finansministeren

1   efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark

1   efter indstilling af Kommunernes Landsforening

1   efter indstilling af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab

1   efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25:

10   efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark

3   efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

1   efter indstilling fra Ledernes Hovedorganisation

1   efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation

Stk. 4. Repræsentantskabet udnævner selv sin formand, som ikke må have tilknytning til nogen arbejdsgiver- eller lønmodtagerorganisation.

Stk. 5. Repræsentantskabets medlemmer udpeges for 3 år ad gangen, jf. dog § 42. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Genudpegning kan finde sted.

§ 22. Repræsentantskabet skal have forelagt til godkendelse det årlige regnskab og behandle de sager, som bestyrelsen eller mindst 4 bestyrelsesmedlemmer måtte ønske at forelægge for repræsentantskabet.

Stk. 2. Repræsentantskabet afholder møde én gang årligt samt i øvrigt, når bestyrelsen, mindst 4 bestyrelsesmedlemmer eller 10 medlemmer af repræsentantskabet måtte ønske det.

§ 23. Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand og 12 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges således, jf. § 25:

3   efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening

1   efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab

1   efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger

1   efter indstilling af finansministeren

3   efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark

2   efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner

1   efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Ledernes Hovedorganisation i fællesskab

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer udpeges for tre år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til udløb af funktionsperioden i repræsentantskabet. Genvalg kan finde sted.

Stk. 3. Bestyrelsen skal lede administrationen af Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med reglerne i denne lov og den godkendte forsikringsplan.

Stk. 4. Bestyrelsen kan tillade direktøren at sælge administrative ydelser til et datterselskab, der er oprettet efter § 26, stk. 4. Salget skal ske efter tilsvarende regler, som gælder for indtægtsdækket virksomhed i statsinstitutioner under finansloven. Denne virksomhed skal regnskabsmæssigt være adskilt fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige regnskab. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkår og tilsyn.

Stk. 5. Bestyrelsen ansætter direktøren og andet ledende personale og fastsætter retningslinjer for deres arbejde, herunder også den løbende anbringelse af fondsmidler. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsendes til medlemmerne og deres arbejdsgivere, skal godkendes af bestyrelsen.

§ 24. Direktøren forestår den daglige administration af Arbejdsmarkedets Tillægspension under ansvar over for bestyrelsen.

§ 24 a. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have ansat en af Finanstilsynet godkendt ansvarshavende aktuar til udførelse af de nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser.

Stk. 2. Nægter Finanstilsynet at godkende en af Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslået aktuar, skal Finanstilsynet begrunde, hvorfor godkendelse nægtes. Søger Arbejdsmarkedets Tillægspension Finanstilsynets godkendelse af en ny ansvarshavende aktuar, skal anmodningen herom være ledsaget af en angivelse af årsagen til skiftet.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.

§ 24 b. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets Tillægspension overholder sin forsikringsplan. Den ansvarshavende aktuar har ret til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af den ansvarshavende aktuar, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling. Den ansvarshavende aktuar skal omgående indberette til Finanstilsynet om enhver tilsidesættelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions forsikringsplan.

Stk. 3. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet, herunder den i § 19, stk. 1, nævnte aktuarmæssige opgørelse.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-3 nævnte forhold.

§ 24 c. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner samt interne revisions- og vicerevisionschefer i Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner.

Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

§ 24 d. Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke indgå engagementer med repræsentantskabs- og bestyrelsesmedlemmer, direktionen, ansatte i tillægspensionsordningen, tillægspensionsordningens valgte revision eller de interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke indgå engagementer med samt modtage sikkerhedsstillelse fra selskaber, hvori den i stk. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Tillægspensionsordningens valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 4. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 2 nævnte engagementer.

Stk. 5. Reglerne i stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder også engagementer med selskaber, hvori personer, der er knyttet til direktøren ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, er direktører.

§ 24 e. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 24 c, stk. 3.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 24 c, stk. 3.

§ 24 f. Den valgte revision skal én gang om året gennemgå tillægspensionsordningens interne retningslinjer vedrørende indberetning efter § 24 e, stk. 1, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt tillægspensionens forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 24 g. En direktør kan ikke bestride sit hverv i Arbejdsmarkedets Tillægspension, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

§ 24 h. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt de interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end tillægspensionsordningen, jf. dog §§ 24 i - 24 n. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i tillægspensionsordningen eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt de interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. De interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset stk. 1 være interne revisions- og vicerevisionschefer i andre virksomheder inden for koncernen.

§ 24 i. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af tillægspensionsordningen. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 3. Tillægspensionsordningens årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. § 25 b, stk. 8. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på tillægspensionsordningens sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

§ 24 j. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab, et fondsmæglerselskab eller en investerings- eller specialforening, der ikke indgår i koncern med tillægspensionsordningen, jf. dog § 24 m. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og tillægspensionsordningens bestyrelse.

Stk. 3. § 24 i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 24 k. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i §§ 24 i og 24 j nævnte institutter og virksomheder. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt tillægspensionsordningen eller datterselskaber heraf ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse erhvervsvirksomheder. Undtaget herfra er engagement i form af kapitalandele og engagement omfattet af § 26, stk. 3.

Stk. 3. § 24 i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 24 l. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 24 m. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 24 i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 24 m. En direktør, vicedirektør, underdirektør eller en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 24 j - 24 l, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

Stk. 2. Begrænsningen i stk. 1 og § 24 j, stk. 1, 3. pkt., gælder ikke for hverv i en investerings- eller specialforening, som Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med forsikringsselskaber er medlem af, og hvor kun disse er medlemmer.

§ 24 n. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være direktør i tillægspensionsordningens datterselskaber. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse for vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 24 i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 25. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Stk. 2. Når der skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3, og § 23, stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder. Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles én mere af det ene køn end af det andet. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de foretrækker, og arbejdsministeren skal følge denne indstilling, medmindre repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt skæv sammensætning. I så fald er arbejdsministeren berettiget til blandt de indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Arbejdsministeren afgør, hvem af de indstillede der skal udpeges som medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen.

Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2. Myndigheden eller organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.

Kapitel 7 a

Årsregnskab og revision

§ 25 a. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller mod et eventuelt koncernregnskab, som vedkommende ønsker at gøre repræsentantskabet bekendt med, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.

Stk. 4. Senest 10 dage efter repræsentantskabets godkendelse af årsregnskabet i henhold til § 22, stk. 1, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til Arbejdsministeriet og Finanstilsynet.

Stk. 5. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos repræsentantskabet.

§ 25 b. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultat.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelse af årsregnskabet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af koncernregnskab.

Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling og udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.

Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af Arbejdsmarkedets Tillægspensions direktør, bestyrelse eller ansvarshavende aktuar.

Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 8. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 24 i - 24 l og § 24 n. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette.

§ 25 c. Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsregnskab skal revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst én revisor skal være statsautoriseret. De øvrige revisorer skal enten være statsautoriserede eller registrerede. Repræsentantskabet udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 3. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle koncernregnskab.

Stk. 4. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 5. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

§ 25 d. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på repræsentantskabsmødet. De skal være til stede, såfremt det begæres af bestyrelsen eller af et medlem af repræsentantskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om revisionens gennemførelse.

Stk. 5. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger om Arbejdsmarkedets Tillægspensions forhold.

Kapitel 8

Fondsanbringelse

§ 26. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension skal forvalte fondsmidlerne således, at de bliver til størst mulig gavn for tillægspensionsordningen. Ved midlernes placering skal herved tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højst mulig forrentning.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspensions midler skal være anbragt i følgende kategorier af aktiver:

1)   obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,

2)   børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3)   realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 5, samt andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som frembyder samme sikkerhed,

4)   tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A, bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3, samt lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A,

5)   grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse,

6)   lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb op til 2/3 af den seneste offentlige ejendomsvurdering,

7)   andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF, andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, jf. § 1 og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger,

8)   andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

9)   aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,

11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A,

12) unoterede kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, samt andre udlån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-11.

Stk. 3. Fondsmidlerne kan endvidere anvendes til lån til arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, dog ikke ud over 50 pct. af det indbetalte bidrag og aldrig under 500,00 kr. Lånene ydes gennem banker og sparekasser til den for disse institutter sædvanlige udlånsrente, og pengeinstitutterne er ansvarlige over for Arbejdsmarkedets Tillægspension for lånets tilbagebetaling.

Stk. 4. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at tilbyde administrative ydelser bortset fra formueforvaltning til pensionskasser og tilsvarende ordninger i livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Selskabet kan endvidere tilbyde administrative ydelser til pensionsordninger, myndigheder og andre udbydere af alderdomssikring, efterløn og lignende, herunder til sammenslutninger af sådanne, med henblik på information i forhold til medlemmer, kunder m.v. Et eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.

Stk. 5. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at drive fondsmæglervirksomhed.

Stk. 6. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension i øvrigt har et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandele i og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 2. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 7. Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller sammen med datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension selv, eller i virksomhed efter stk. 4.

Stk. 8. Højst 70 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 7-12, eller stk. 4 og 5, jf. dog § 26 a, stk. 7 og 9.

Stk. 9. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 11.

Stk. 10. Højst 2 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 12, og per debitor højst 1 pct.

Stk. 11. Højst 20 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 12. Heraf må andre udlån og værdipapirer, som ikke handles på en autoriseret markedsplads eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, højst udgøre 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver.

Stk. 12. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i stk. 2, nr. 1-12, nævnte aktivgrupper.

Stk. 13. Finanstilsynet kan dispensere fra dette kapitels bestemmelser.

§ 26 a. Der må ikke blandt Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A, og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 26, stk. 2, nr. 5, og lån omfattet af § 26, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 4. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter § 26, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på Arbejdsmarkedets Tillægspensions samlede engagement med selskabet.

Stk. 5. For aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke er omfattet af § 26, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i overensstemmelse med de grænser, der er fastsat i stk. 1.

Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som anført under § 26, stk. 2, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen tillige i forhold til bestemmelsen i § 26, stk. 7, henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 8. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1 og 2.

Stk. 9. Stk. 1, 2 og 4 finder ikke anvendelse på investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 26, stk. 4-6, samt på investeringer i selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 26, stk. 7 og 10, henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Arbejdsmarkedets Tillægspensions valutakurs- og renterisikoeksponering.

Kapitel 9

Tilsyn

§ 27. Finder Finanstilsynet på baggrund af den i § 19, stk. 1, omhandlede aktuarmæssige opgørelse ikke, at Arbejdsmarkedets Tillægspension på det foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne fyldestgøre sine forpligtelser, afgiver Finanstilsynet efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets Tillægspension indberetning herom til arbejdsministeren.

§ 27 a. Finanstilsynet fører tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midlerne efter §§ 26 og 26 a.

Stk. 2. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Tillægspension påbud om inden en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af midlerne sker i overensstemmelse med §§ 26 og 26 a.

§ 27 b. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Arbejdsmarkedets Tillægspension enhver oplysning, som Finanstilsynet anser for fornøden. Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med institutionens bøger, regnskaber og hele virksomhed.

§ 27 c. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension til arbejdsministeren.

Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere på baggrund af en gennemgang af den i § 19, stk. 1, nævnte opgørelse afgive en særskilt indberetning til arbejdsministeren. Arbejdsmarkedets Tillægspension underrettes om indberetningens indhold.

§ 27 d. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 27 e. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Kapitel 10

Ankenævn

§ 28. Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser i henhold til denne lov om

a)   medlemskab,

b)   bidrag, herunder om beregning og opkrævning,

c)   pension eller

d)   beregning og udbetaling af beløb efter § 17 a, stk. 2,

kan - bortset fra beslutninger trufne i henhold til § 15, stk. 1, og § 19, stk. 2 - indenfor en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for et ankenævn.

Stk. 2. Ankenævnet består af 5 medlemmer, der tillige med en suppleant for hvert medlem udnævnes af arbejdsministeren for en periode af 3 år. For tre medlemmers vedkommende sker udnævnelsen efter indstilling af henholdsvis Højesterets præsident, Sø- og Handelsrettens præsident og Arbejdsretten og for to medlemmers vedkommende efter indstilling af henholdsvis arbejdsgiverrepræsentanterne og lønmodtagerrepræsentanterne i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Ankenævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

Kapitel 11

Forskellige bestemmelser

§ 29. Krav på ydelser i medfør af denne lov kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Retshandler, der afsluttes af den berettigede med hensyn til disse krav, er ugyldige.

§ 30. Enhver, der beskæftiger en eller flere lønmodtagere, der er omfattet af denne lov, skal foretage indberetning herom efter de nærmere regler, som arbejdsministeren måtte fastsætte efter indstilling af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Offentlige myndigheder, forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikringer, arbejdsløshedskasser samt arbejdsgivere, lønmodtagere og faglige organisationer skal på begæring overlade Arbejdsmarkedets Tillægspension og ankenævnet enhver oplysning, som er af betydning for afgørelsen af pensionsspørgsmål i henhold til denne lov.

§ 31. (Ophævet)

§ 32. Med bøde eller hæfte straffes, hvis strengere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning, den, der som medlem af bestyrelse eller repræsentantskab eller som direktør, aktuar eller revisor for Arbejdsmarkedets Tillægspension

a)   undlader at opfylde de pligter, der påhviler ham efter loven,

b)   giver urigtige eller vildledende oplysninger til arbejdsministeren, Finanstilsynet eller andre offentlige myndigheder eller til ledelsen om forhold, der vedrører Arbejdsmarkedets Tillægspension,

c)   gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for Arbejdsmarkedets Tillægspension eller medlemmerne.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte personer samt ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension er under ansvar efter borgerlig straffelov § 152, jf. § 152 e, forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.

§ 32 a. Med bøde eller hæfte straffes, hvis ikke strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, overtrædelse af § 24 c, stk. 1 og 2, §§ 24 d - 24 g, § 24 h, stk. 1, § 24 i, § 24 j, § 24 k, § 24 l, § 24 m, § 24 n og § 25 b, stk. 9.

§ 33. Med bøde straffes

a)   den arbejdsgiver, der undlader i rette tid at foretage indberetning som nævnt i § 30, stk. 1, eller undlader rettidigt at indbetale det samlede bidrag for et hos ham beskæftiget medlem af Arbejdsmarkedets Tillægspension,

b)   den, der undlader at efterkomme en begæring fra Arbejdsmarkedets Tillægspension eller ankenævnet om oplysninger i medfør af § 30, stk. 2, eller som giver Arbejdsmarkedets Tillægspension eller ankenævnet urigtige eller vildledende oplysninger om forhold af betydning for afgørelser i henhold til loven.

Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage Arbejdsmarkedets Tillægspension bidrag, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 3. Sagerne behandles som politisager. Angår sigtelsen forhold af den i stk. 2 nævnte art, finder de i lov om rettens pleje, kapitlerne 68, 69, 71 og 72 omhandlede retsmidler anvendelse i samme omfang som i sager, som det efter de almindelige regler tilkommer statsadvokaten at forfølge.

§ 34. I forskrifter, der udfærdiges af arbejdsministeren med hjemmel i loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 35. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 36. Indsigelser mod størrelsen af de for et medlem konterede bidrag kan ikke fremsættes, når der er forløbet 3 år efter modtagelsen af kontoudskrift fra Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende bidraget.

Stk. 2. Såfremt tilkendt tillægspension ikke er hævet i et sammenhængende tidsrum af 3 år, bortfalder den del af tillægspensionen, som har stået uhævet i mere end 3 år. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog fravige denne bestemmelse i det enkelte tilfælde.

§ 37. Ydelser i henhold til denne lov medtages ikke ved beregningen af de indtægter, der lægges til grund ved fastsættelsen af grundbeløbet for folkepension.

§ 38. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende på Færøerne, og som er beskæftiget på Færøerne for den danske stat eller for virksomheder og institutioner, der har sæde eller styrelse i den øvrige del af riget, er omfattet af loven, for så vidt de i øvrigt opfylder betingelser for medlemskab.

Stk. 3. Lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges i Grønland for den danske stat eller for danske virksomheder og institutioner, er omfattet af loven, for så vidt de i øvrigt opfylder dennes betingelser for medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Tilsvarende regler gælder for danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges for udenlandske virksomheder og institutioner i Grønland.

Kapitel 12

Ikrafttræden

§ 39. Der tilbageholdes i løn og svares arbejdsgiverbidrag af løn, der indtjenes fra og med begyndelsen af den lønningsuge, i hvilken den 1. april 1964 falder, for månedslønnede dog fra og med den 1. april 1964.

§ 40. Personer, født i marts måned 1898, oppebærer tillægspension i overensstemmelse med reglerne i denne lov fra 1. april 1965 at regne, uanset bestemmelserne i § 5, stk. 1, og § 9, stk. 1, for så vidt de opfylder betingelserne i § 8 for opnåelse af pensionsanciennitet.

§ 41. Udbetaling af tillægspension begynder den 1. april 1965.

§ 42. Arbejdsministeren fastsætter efter høring af repræsentantskabet regler for afgangsordenen for arbejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentanterne.

§ 43. (Overgangsbestemmelse, udeladt)

§ 44. Denne lov træder i kraft straks.

 

Lov nr. 358 af 14. juni 1995 indeholder i § 2 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af arbejdsministeren. 2)  Loven træder dog tidligst i kraft den 1. januar 1996. Arbejdsministeren fastsætter endvidere hvilken periode for indbetalte ATP-bidrag, der første gang skal danne grundlag for det forhøjede kompensationsbeløb. For ATP-bidrag, der vedrører tiden før lovens ikrafttræden, beregnes kompensationsbeløbet efter de hidtil gældende regler.

 

Lov nr. 1057 af 20. december 1995 indeholder i § 10 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 10

Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Dog træder § 1, nr. 4, i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. De i § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 5, nr. 1, anførte bidrag udgør i 1997 150 pct. af det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag.

Stk. 3. De i § 4, nr. 1, § 8, nr. 1, og § 9, nr. 2, anførte bidrag udgør i 1997 50 pct. af det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag.

 

Lov nr. 1071 af 20. december 1995 indeholder i § 37 følgende bestemmelse:

§ 37

Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af erhvervsministeren, 3)  for så vidt angår § 42 efter drøftelse med skatteministeren.

Stk. 2. ---

Stk. 3. ---

Stk. 4. ---

Stk. 5. ---

 

Lov nr. 1197 af 27. december 1996 indeholder i § 2 følgende bestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Loven har virkning for kompensationsbeløb, der vedrører beskæftigelse efter den 1. januar 1988. For perioden 1. januar 1988 - 1. januar 1997 udbetales dog kun kompensationsbeløb, der samlet overstiger 100,00 kr. Det samlede kompensationsbeløb udbetales af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Kompensationsbeløb, der vedrører perioden 1. januar 1988 - 1. januar 1997, forrentes fra den dato, hvor de skulle have været udbetalt, hvis arbejdsgiveren havde været momsregistreret. Forrentningen sker indtil den dag, beløbet kan hæves, med en årlig rente, der svarer til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 6 pct.

 

Lov nr. 475 af 10. juni 1997 som ændret ved § 5 i lov nr. 414 af 26. juni 1998 og § 2 i lov nr. 1051 af 23. december 1998 indeholder i § 9 følgende bestemmelser:

§ 9

Loven træder i kraft den 1. januar 1998. § 42 b, stk. 4, i lov om banker og sparekasser m.v., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 17, har dog virkning for anskaffelser, der foretages fra og med den 9. april 1997. § 3, nr. 1-4, 7-12, 14 og 17, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Senest den 1. marts 1998 skal bestyrelsen have udarbejdet interne retningslinjer ifølge § 90, stk. 2, § 91, stk. 5, og § 91 a, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4 og 5, § 19, stk. 2, § 19 a, stk. 5, og § 19 b, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 7 og 8, § 18 a, stk. 2, § 18 b, stk. 5, og § 18 c, stk. 1, i realkreditloven, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 6, § 12, stk. 4, og § 12 b, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1 og 3, § 12, stk. 2, og § 12 b, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 5 og 6, § 5 a, stk. 2, og § 5 c, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1, samt § 24 c, stk. 2, og § 24 e, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 91, stk. 2, 2. pkt., § 91 a, stk. 2, § 92, § 92 b, stk. 5, 2. pkt., og § 124, stk. 5 og 6, i lov om forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5 og 7, § 19 a, stk. 2, 2. pkt., § 19 b, stk. 2 og 3, § 19 d, stk. 4, 2. pkt., og § 31, stk. 6 og 7, i lov om banker og sparekasser m.v., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 8 og 10, § 18 b, stk. 2, 2. pkt., § 18 c, stk. 2 og 3, § 18 e, stk. 4, 2. pkt., og § 89, stk. 4 og 5, i realkreditloven, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 6 og 13, § 12 a, stk. 2, 2. pkt., § 12 b, stk. 2 og 3, § 12 d, stk. 4, 2. pkt., og § 14, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs § 4, nr. 3 og 4, § 11 a, stk. 3, 2. pkt., og § 12 b, stk. 2 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 4 og 6, § 5 b, stk. 3, 2. pkt., § 5 c, stk. 2, § 5 d, § 5 g, stk. 3, 2. pkt., og § 8 a, stk. 9, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1 og 2, § 24 d, stk. 3, 2. pkt., § 24 e, stk. 2, § 24 f, § 24 i, stk. 3, 2. pkt., og § 25 b, stk. 9, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1 og 2, finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 1998 eller senere.

Stk. 4. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer, der ved lovens ikrafttræden ejer eller driver en virksomhed i strid med § 92 a i lov om forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, og § 5 f i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1, og § 24 h i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, kan uanset disse bestemmelser fortsætte hermed.

Stk. 5. Personer omfattet af § 92 a i lov om forsikringsvirksomhed, § 5 f i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond samt § 24 h i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, der ved lovens ikrafttræden har varetaget hverv i overensstemmelse med bestemmelserne i disse love, kan uanset reglerne i § 92 a, jf. §§ 92 b - 92 g i lov om forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, § 5 f, jf. §§ 5 g - 5 l i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1, og § 24 h, jf. §§ 24 i - 24 n i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, fortsætte hermed indtil udløbet af den valg- eller funktionsperiode, der var påbegyndt inden den 9. april 1997. Hvis den nævnte personkreds efter denne dato påbegynder en valg- eller funktionsperiode i et hverv, der ikke er omfattet af § 92 a, jf. §§ 92 b - 92 g i lov om forsikringsvirksomhed, § 5 f, jf. §§ 5 g - 5 l i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og § 24 h, jf. §§ 24 i - 24 n i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal den pågældende fratræde senest den 1. februar 1998.

Stk. 6. Personer, der i medfør af § 11 i lov om fondsmæglerselskaber nr. 1071 af 20. december 1995 varetager hverv, som ikke er omfattet af §§ 11 a - 11 d, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 4, kan fortsætte hermed indtil udløbet af den valg- eller funktionsperiode, der var påbegyndt inden den 9. april 1997. Hvis en af bestemmelsen omfattet person efter denne dato påbegynder en valg- eller funktionsperiode i et hverv, der ikke er omfattet af §§ 11 a - 11 d i lov om fondsmæglerselskaber, skal den pågældende fratræde senest den 1. februar 1998.

Stk. 7. Uanset reglerne i denne lov kan direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere i finansielle institutter omfattet af denne lov varetage bestyrelseshverv i Danmarks Skibskreditfond, Dansk Eksportfinansiering, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, Finansieringsinstituttet for Hoteller m.v., Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Foreningen Norden, Landsbankernes Reallånefond, Totalkredit Realkreditfond, Grønlandsbanken A/S, Kongeriget Danmarks Fiskeribank og Bornholms Erhvervsfond.

Stk. 8. Personer omfattet af § 12 c, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs § 4, nr. 3, der den 1. januar 1998 varetager hverv som interne revisions- eller vicerevisionschefer i selskaber uden for koncernen, kan fortsætte hermed indtil udløbet af den funktionsperiode, der var påbegyndt den 9. april 1997. Hvis de nævnte personer efter denne dato påbegynder en funktionsperiode som intern revisions- eller vicerevisionschef i et selskab, der ikke omfattes af § 12 c, stk. 3, skal den pågældende fratræde senest den 1. februar 1998.

Stk. 9. Engagementer og sikkerhedsstillelser, der den 1. januar 1998 lovligt var indgået mellem den valgte revision eller en intern revisions- eller vicerevisionschef eller ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond og de i §§ 1-5, 7 og 8 omhandlede institutter og selskaber, kan fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.

Stk. 10. De filialer, der allerede udøver virksomhed i henhold til § 211, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed og § 6 a, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v., og som omfattes af § 1, nr. 11, og § 2, nr. 1, skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest den 1. juli 1998. De filialer af udenlandske fondsmæglerselskaber og kredit- og finansieringsinstitutter, der ikke er organiseret som aktieselskaber, kommanditaktieselskaber eller en tilsvarende retsform, som allerede udøver virksomhed i henhold til § 6, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber eller § 12, stk. 1 eller 4, i realkreditloven, og som omfattes af § 3, nr. 3, og § 5, nr. 1, skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest den 1. juli 1998.

Stk. 11. Personer ansat i Kommunernes Revisionsafdeling kan dog uanset § 180, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, § 34, stk. 1, 2. pkt., i lov om banker og sparekasser som affattet ved denne lovs § 2, nr. 11, § 90, stk. 1, 2. pkt., i realkreditloven som affattet ved denne lovs § 3, nr. 14, § 9, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond som ændret ved denne lovs § 7, nr. 3, og § 25 c, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som ændret ved denne lovs § 8, nr. 3, fortsat udøve hvervet som medrevisor til den første ordinære generalforsamling efter udgangen af 1999, på hvilken der træffes afgørelse om godkendelse af et årsregnskab.

Stk. 12. Personer, der lovligt før 1. januar 1998 er valgt til at forestå den lovpligtige revision i finansielle institutter omfattet af denne lov, men som ikke er statsautoriseret eller registreret revisor, kan fortsætte med deres hverv til den første ordinære generalforsamling efter 1. januar 1998, på hvilken der træffes afgørelse om godkendelse af et årsregnskab.

 

Lov nr. 803 af 24. oktober 1997 som ændret ved § 5 i lov nr. 1081 af 29. december 1997 indeholder i § 15 følgende bestemmelser:

§ 15

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, 4)  § 8 dog først den 1. juli 1998.

Stk. 2. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra a og b samt litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves der midlertidig pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, af løn, vederlag m.v., der udbetales fra og med den 1. januar 1998, samt af løn, vederlag m.v., der udbetales før den 1. januar 1998, i det omfang lønnen m.v. ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode efter den 31. december 1997.

Stk. 3. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, og § 7, stk. 3, opkræves der midlertidig pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, for indkomståret 1998. For personer, hvis indkomstår 1998 er startet før den 1. november 1997, udgør pensionsopsparingen dog kun 1/12 af den for indkomståret 1998 beregnede pensionsopsparing for hver måned fra den 1. november 1997 at regne og indtil indkomstårets udløb.

Stk. 4. For personer omfattet af denne lovs §§ 2-4 opkræves der midlertidig pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, af ydelser fra arbejdsløshedskasserne, der udbetales i perioden fra og med den 5. januar 1998 til og med den 31. december 1998.

 

Lov nr. 980 af 17. december 1997 indeholder i § 42 følgende bestemmelser:

§ 42

Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 2, 3 og 4.

Stk. 2. § 15 har virkning fra og med opgørelsen af kommunens eller amtskommunens folketal pr. 1. januar 1999.

Stk. 3. § 32 træder i kraft den 29. juni 1998.

Stk. 4. § 25, nr. 1, har virkning for indstillinger til socialministeren for 2000 og frem.

Stk. 5. Den 1. juli 1998 ophæves lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996, lov om kommunal aktivering, jf. lovbekendtgørelse nr. 36 af 26. januar 1996, lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender, jf. lovbekendtgørelse nr. 552 af 10. juli 1991, og lov om Den Sociale Ankestyrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 13. august 1986.

 

Lov nr. 424 af 26. juni 1998 indeholder i § 9 følgende bestemmelse:

§ 9

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 5)

Stk. 2. ---

Stk. 3. ---

Stk. 4. ---

 

Lov nr. 468 af 1. juli 1998 indeholder i § 13 følgende bestemmelser:

§ 13

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 6)  Dog træder §§ 2-7 først i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 2. Loven har virkning for opkrævning af særlig pensionsopsparing fra og med indkomståret 1999, jf. stk. 3 og 4. § 1, nr. 2-4, § 8 og § 11 har virkning for opkrævning af midlertidig pensionsopsparing fra og med indkomståret 1998. § 1, nr. 1, og § 12, nr. 1, har virkning for indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension foretaget efter den 31. juli 1998.

Stk. 3. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra a og b samt litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves der særlig pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 1, og § 17 f, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, af løn, vederlag m.v., der udbetales fra og med den 1. januar 1999, samt af løn, vederlag m.v., der udbetales før den 1. januar 1999, i det omfang lønnen m.v. ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode efter den 31. december 1998.

Stk. 4. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, og § 7, stk. 3, opkræves der særlig pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 1, og § 17 f, stk. 2, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, fra og med indkomståret 1999. For personer, hvis indkomstår 1999 er startet før den 1. august 1998, udgør pensionsopsparingen dog kun 1/12 af den for indkomståret 1999 beregnede pensionsopsparing for hver måned fra den 1. august 1998 at regne og indtil indkomstårets udløb.

 

Lov nr. 490 af 1. juli 1998 indeholder i § 6 og § 7 følgende bestemmelser:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. august 1998 og har regnskabsmæssig virkning fra og med regnskabsåret 1998.

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. §§ 1, 2 og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

 

Lov nr. 1033 af 23. december 1998 indeholder i § 5 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 7)  og har virkning fra den 1. januar 2000,---

Stk. 2. ---

 

Lov nr. 1055 af 23. december 1998 indeholder i § 5 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

 

Lov nr. 278 af 12. maj 1999 indeholder i § 3 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1999.

 

Lov nr. 288 af 12. maj 1999 indeholder i § 17 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 17

Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. § 1, nr. 20, --- træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 8)

Stk. 3. ---

Stk. 4. ---

Stk. 5. ---

 

Lov nr. 1077 af 29. december 1999 indeholder i § 2 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af arbejdsministeren. 9)

Stk. 2. Nedsættelsen af kompensationsbeløbet sker første gang for det kompensationsbeløb, der udbetales på grundlag af indbetalte ATP-bidrag i perioden 23. februar - 22. maj 2000.

Stk. 3. I år 2000 nedsættes kompensationsbeløbet med en tredjedel af den årlige nedsættelse ved hver af de 3 udbetalinger efter lovens virkningstidspunkt. I år 2001 og følgende år nedsættes beløbet med en fjerdedel ved hver af de kvartårlige udbetalinger.

 

Lov nr. 1082 af 29. december 1999 indeholder i § 3 og § 4 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2000. Arbejdsministeren fastsætter tidspunktet for, hvornår arbejdspraktik kan påbegyndes.

§ 4

Aftaler om puljejob, der er indgået mellem den ledige og arbejdsformidlingen inden den 1. januar 2000, kan dog gennemføres efter de hidtil gældende regler.

 

Lov nr. 1085 af 29. december 1999 indeholder i § 2 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af arbejdsministeren. 10)  Loven træder dog tidligst i kraft den 1. januar 2000.

Stk. 2. Nedsættelsen af kompensationsbeløbet sker første gang for det kompensationsbeløb, der udbetales på grundlag af indbetalte ATP-bidrag i perioden 23. februar - 22. maj 2000.

Stk. 3. I år 2000 nedsættes kompensationsbeløbet med en tredjedel af den årlige nedsættelse ved hver af de 3 udbetalinger efter lovens virkningstidspunkt. I år 2001 og følgende år nedsættes beløbet med en fjerdedel ved hver af de kvartårlige udbetalinger.

 

Lov nr. 335 af 17. maj 2000 indeholder i § 3 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 11)

Stk. 2. ---

 

Lov nr. 390 af 30. maj 2000 indeholder i § 5 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. juni 2000.

Stk. 2. ---

Stk. 3. ---

Stk. 4. ---

 

Lov nr. 397 af 31. maj 2000 indeholder i § 3 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

 

Lov nr. 458 af 31. maj 2000 indeholder i § 6 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 6

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 12)

Stk. 2. §§ 1 og 2, § 3, nr. 1 og 2, og § 4 har virkning fra og med indkomståret 2001.---

Stk. 3. ---

Stk. 4. ---

 

Lov nr. 459 af 31. maj 2000 indeholder i § 9 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 9

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 13)

Stk. 2. § 1, § 2, § 3, nr. 1 og 2, § 4, § 5 og § 6, nr. 1-3, har virkning fra og med indkomståret 2001.

Stk. 3. ---

Stk. 4. ---

Stk. 5. ---

 

Lov nr. 1248 af 20. december 2000 indeholder i § 3 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning for kompensationsbeløb, der vedrører beskæftigelse efter den 1. januar 1988. For perioden 1. januar 1988 - 1. januar 2001 udbetales dog kun kompensationsbeløb, der samlet overstiger 100,00 kr. Det samlede kompensationsbeløb udbetales af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Kompensationsbeløb, der vedrører perioden 1. januar 1988 - 1. januar 2001, forrentes fra den dato, hvor de skulle have været udbetalt, hvis arbejdsgiveren havde været momsregistreret. Forrentningen sker indtil den dag, beløbet hæves, med en årlig rente, der svarer til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 6 pct.

Stk. 4. Nedsættelsen af kompensationsbeløbet, jf. § 1, nr. 2, sker første gang for det kompensationsbeløb, der udbetales på grundlag af ATP-bidrag modtaget i perioden 23. februar - 22. maj 2001.

Stk. 5. For indbetalte ATP-bidrag, der er modtaget i perioden 23. november 2000 - 22. februar 2001, nedsættes kompensationsbeløbet til 480,00 kr. på årsbasis.

 

Lov nr. 1253 af 20. december 2000 indeholder i § 11 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 11

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2. De hidtidige regler i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og i lov om en arbejdsmarkedsfond om godtgørelse ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse finder fortsat anvendelse for godtgørelse omfattet af § 68, stk. 4, i lov nr. 399 af 31. maj 2000 om arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 3. ---

Stk. 4. ---

 

Lov nr. 1329 af 20. december 2000 indeholder i § 6 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Arbejdsministeriet, den 4. januar 2001

Ove Hygum

/E. Edelberg


Bilag A

Følgende lande er omfattet af zone A: Medlemsstaterne i EU/EØS og alle andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) samt Saudi-Arabien.

Officielle noter

1) Der henvises til overgangsbestemmelsen i § 11 i lov nr. 1253 af 20. december 2000.

2) Loven er trådt i kraft den 1. januar 1996, jf. bekendtgørelse nr. 878 af 13. november 1995.

3) Loven er trådt i kraft den 1. januar 1996, jf. bekendtgørelse nr. 1132 af 20. december 1995.

4) Loven er trådt i kraft den 26. oktober 1997.

5) Loven er trådt i kraft den 28. juni 1998.

6) Loven er trådt i kraft den 3. juli 1998.

7) Loven er trådt i kraft den 29. december 1998.

8) Lovens § 1, nr. 20, er trådt i kraft den 15. maj 1999.

9) Loven er trådt i kraft den 15. maj 2000, jf. bekendtgørelse nr. 320 af 9. maj 2000.

10) Loven er trådt i kraft den 15. maj 2000, jf. bekendtgørelse nr. 321 af 9. maj 2000.

11) Loven er trådt i kraft den 19. maj 2000.

12) Loven er trådt i kraft den 3. juni 2000.

13) Loven er trådt i kraft den 3. juni 2000.