Senere ændringer til afgørelsen
Redaktionel note
Resume

En bestemmelse i en kontrakt om, at ingeniøren, indtil 5 år efter godkendt aflevering af byggeriet havde fundet sted, dækkede eventuelle skader, som kunne være forårsaget af ham i forbindelse med projekteringen, fandtes at måtte forstås som en tidsmæssig begrænsning af ingeniørens mulige ansvar. Voldgiftsretten måtte gå ud fra, at ordet »skader« i kontrakten foruden fysiske skader også omfattede funktionsskader og det fandtes, at der ikke var grundlag for at fastslå, at kun projektfejl i snæver forstand var omfattet af ansvarsbegrænsningen. Herefter frifandtes ingeniøren, idet det bemærkedes, at der ikke var grundlag for at henføre de begåede fejl til groft uagtsomt forhold. Bygherrens mulige krav mod entreprenøren ansås derimod ikke bortfaldet på grund af forældelse eller for sen reklamation.

Den fulde tekst

Tvist om ansvar for fejl og mangler ved de elektriske installationer i en administrationsbygning. Spørgsmål om forældelse. (* 1)



  

 KENDELSE  

 i  

 Voldgiftssag nr. C 2522  

  K kommune  

 mod  

  1. A, Rådgivende Elektroingeniører  

 og  

  2. B under konkurs  

Ved klageskrift af 20. juni 1988 har klageren, K kommune, indbragt en tvist med indklagede 1, A, Rådgivende Elektroingeniører, og indklagede 2, B ApS under konkurs, for en i henhold til »Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed« nedsat voldgiftsret, bestående af direktør, civilingeniør Nicolai Fich, overingeniør Jørgen Enevold og højesteretsdommer H. Funch Jensen, sidstnævnte som retsformand.

Tvisten vedrører de indklagedes ansvar for fejl og mangler ved de elektriske installationer i kommunens administrationsbygning, der blev opført i årene 1977-1979, i to etaper. Det fremgår af sagen, at etape 1 blev afleveret den 28. april 1978 og etape 2 den 10. september 1979. Et-årsgennemgang af el-entreprisen, som var blevet udført af indklagede 2, blev foretaget i begyndelsen af december 1980, og den bankgaranti, som indklagede 2 havde stillet, blev frigivet i januar 1981.

Klageren har nedlagt følgende påstande:

Indklagede 1 tilpligtes til klager at betale kr. 849.495,00 med tillæg af rente 6% over diskontoen fra klagens indgivelse den 20.06.1988, til betaling sker.

Indklagede 2 tilpligtes at betale kr. 335.750,00 med tillæg af renter 6% over diskontoen fra klagens indgivelse, til betaling sker.

Indklagede 1 og 2 tilpligtes solidarisk, eller i det indbyrdes forhold voldgiftsretten måtte skønne, til klager at betale kr. 2.653.664,00 med tillæg af rente 6% over diskontoen fra klagens indgivelse, til betaling sker.

Den første påstand vedrører udelukkende projektfejl, den anden påstand udelukkende udførelsesfejl og den tredie påstand udførelses- og tilsynsfejl.

Indklagede 1 har påstået frifindelse og har til støtte herfor gjort gældende, at mulige krav er forældet eller fortabt på grund af manglende rettidig reklamation.

Indklagedes 2's bo er taget under konkursbehandling ved dekret af 1. marts 1989. Boet har ikke givet møde under den mundtlige forhandling i sagen den 7. marts 1991, og kurator har meddelt, at boet ikke agter at udnytte sin proceshabilitet. Sagen mod indklagede 2 er herefter fremmet i henhold til voldgiftsreglernes § 24.

Inden konkursen nedlagde indklagede 2 i svarskrift af 14. oktober 1988 påstand om frifindelse, bl.a. med samme begrundelse som indklagede 1.

Spørgsmålet om forældelse og reklamation er herefter blevet undergivet særskilt forhandling for voldgiftsretten.

Retsforholdet mellem klageren og indklagede 1 er en aftale af 17. maj 1978, d.v.s. et godt stykke tid efter, at arbejdet var påbegyndt. I aftalen anføres bl.a.:

K kommune, i det efterfølgende kaldet bygherren, overdrager til rådgivende ingeniørfirma A, ....., i det følgende kaldet ingeniøren, udførelsen af alt normalt ingeniørarbejde ved projektering af og overordnet tilsyn med:

El-anlæg for lys, kraft, varme og ventilation samt diverse svagstrømsanlæg - (fremføringsveje for telefon-, fællesantenneanlæg - samtaleanlæg m.m.)

i forbindelse med opførelse af administrationsbygning i x-by.

Forholdet mellem bygherren og ingeniøren bestemmes af de af Dansk Ingeniørforening i 1958 udgivne »Almindelige bestemmelser vedrørende rådgivende ingeniørvirksomhed« med de i nærværende aftale indeholdte bestemmelser. .....

Ingeniørens honorar for normal projektering og overtilsyn, svarende til ingeniørforeningens regler af 1958, § 6 A, beregnes ud fra anlægssummen exclusive merværdiafgift under anvendelse af de i Dansk Ingeniørforenings regler af 1923 opstillede takstklasser, og i den i 1954 udgivne vejledning i disse regler. .....

Ingeniøren stiller en konduktør fra ingeniørens tegnestue til rådighed, og det er ingeniørens pligt til enhver tid at sørge for, at denne har indsigt med arbejdet. Konduktørarbejdet honoreres med 20% af normalhonoraret. .....

§ 10 Ansvar.

Ingeniøren har tegnet en forsikring, police nr. xyz, der dækker enkeltskader på kr. 846.214,00. Ingeniøren dækker, indtil 5 år efter godkendt aflevering af byggeriet har fundet sted, eventuelle skader, som kan være forårsaget af ham i forbindelse med projekteringen. .....

Nærværende aftale har tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, arbejdet blev overdraget ingeniøren. .....'

Retsforholdet mellem klageren og indklagede 2 er en entreprisekontrakt af 2. og 22. marts 1978, der ikke indeholder bestemmelser særskilt af betydning for spørgsmålet om forældelse og for sen reklamation.

Om den nærmere baggrund for denne sag er bl.a. oplyst:

Ventilationsanlægget i administrationsbygningen havde igennem flere år ikke fungeret tilfredsstillende, hvilket var konstateret ved rapporter fra Arbejdstilsynet og fra det rådgivende ingeniørfirma C i årene 1982-1984.

En voldgiftssag om erstatning for mangler blev forligt ved, at ventilationsfirmaet betalte 1 million kr. til K kommune, som herefter i maj måned 1985 besluttede at installere et helt nyt anlæg. Klageren rettede henvendelse til det rådgivende ingeniørfirma D A/S om projekteringen af et sådant nyt anlæg. I forbindelse med projekteringen blev der foretaget en omfattende gennemgang af administrationsbygningen af dette ingeniørfirma. I en tilstandsrapport, der blev afgivet af ingeniørfirmaet i september 1986, blev der påvist en længere række mangler også ved el-installationerne.

Klageren rettede herefter henvendelse til de indklagede om de konstaterede mangler. Indklagede 1 afviste ethvert ansvar for manglerne, medens indklagede 2 forhandlede med klageren om en forligsmæssig løsning.

I skrivelse af 1. maj 1987 fra klageren til indklagede 2 anføres bl.a.:

»Under henvisning til forhandlinger i forbindelse med konstaterede mangler ved el-entreprisen, fremsendes hoslagt en fra D A/S modtaget skrivelse vedrørende de arbejder, der umiddelbart kan udføres, og som indgår i det forlig, man har aftalt med Dem.

Man skal anmode Dem om at igangsætte disse arbejder hurtigst muligt og aftale det nærmere tidspunkt for arbejdets igangsættelser med fm. cand.jur. E.

Da De tidligere har meddelt, at De ikke ønsker at underskrive forlig i henhold til de indgåede aftaler, men at De anerkender, at der er mangler ved arbejdet, som De udbedrer uden udgift for K kommune, skal man bede Dem hertil at fremsende en bankgaranti til sikkerhed for arbejdets udførelse.

D A/S har opmålt arbejdet, der er opnået forlig om, til kr. 500.000,-, hvorfor De anmodes om fremsendelse af bankgaranti på omhandlede beløb.

Bankgarantien vil blive underskrevet i takt med arbejdets udførelse, dog således, at 10% af garantiens pålydende frigives et år efter arbejdets aflevering.«

I skrivelse af 12. juni 1987 fra indklagedes 2's advokat, advokat F, til klageren anføres:

»Idet jeg henviser til vores seneste telefoniske drøftelser, bekræfter jeg venligst aftalen om, at K kommune, uden præjudice, frafalder kravet om bankgaranti, såfremt min klient - B ApS - påtager sig at afhjælpe de i rapporten fra D A/S påtalte forhold.

Jeg imødeser Deres udkast til en aftale omkring min klients forpligtelser til afhjælpning.

Samtidig hermed har jeg anmodet min klient om at påbegynde udarbejdelsen af den prøve, som skal forelægges for Elektricitetsrådet. Installatør G fra B ApS vil kontakte Dem forud for arbejdets udførelse.«

På foranledning af klageren blev der den 29. juni 1987 udmeldt syn og skøn af Voldgiftsnævnet med klageren som rekvirent og de indklagede som skønsindstævnte. Parterne blev af syns- og skønsmanden, civilingeniør Hans Engel, indkaldt til skønsmøde, der blev afholdt den 12. august 1987.

Advokat F tilskrev den 10. september 1987 borgmesteren således:

»Tak for Deres brev af 1. ds.

Min klient er fortsat indstillet på at medvirke til en forligsmæssig løsning af sagen, men jeg finder det under de nu foreliggende omstændigheder rigtigst, at de videre forligsforhandlinger afventer fremkomsten af skønserklæringen.

Jeg har noteret mig, at forligsforhandlingerne med B Aps er fortrolige.«

Skønserklæring er afgivet den 8. december 1987 og en tillægserklæring den 20. juli 1988.

Direktør for indklagede 2, G, har under den mundtlige forhandling bl. a. forklaret, at indklagede 1 ikke var inddraget i forligsforhandlingerne med klageren, men har i øvrigt ikke givet nogen rimelig forklaring, der er overensstemmende med de ovenfor citerede skrivelser, om grunden til, at udbedringsarbejderne ikke blev påbegyndt.

En væsentlig del af de forklaringer, som er afgivet for voldgiftsretten, vedrører spørgsmålet, om manglerne har været af en sådan karakter, at klageren er blevet eller burde være blevet klar over manglerne allerede i 1980-82, således at kravene er forældet efter 1908-lovens forældelsesregel. Disse forklaringer udelades, da de, jf. nedenfor, er uden betydning for voldgiftsrettens afgørelse.

Vedrørende kravene mod indklagede 1

Indklagede 1 har i første række gjort gældende, at klagerens krav er forældet i medfør af bestemmelserne i kontraktens § 10.

Klageren har heroverfor gjort gældende, at denne bestemmelse ikke er en aftale om forældelse, men alene en positiv bemærkning, som udtrykkeligt fastslår indklagedes dækningspligt i 5 år. En dækningspligt, som alene er betinget af årsagsforbindelse mellem projektfejl og eventuelle skader. Der står intet i kontrakten om, at indklagede ikke ud over de 5 år skulle være ansvarlig efter almindelige erstatningsregler. Selv om det måtte være en forældelsesbestemmelse, vedrører den efter sin ordlyd kun projekteringsfejl, men ikke tilsynsfejl. I øvrigt må forældelse være udelukket, da begge de indklagede har handlet groft uagtsomt.

Voldgiftsretten skal udtale:

Det er for voldgiftsretten oplyst, at kontrakten er konciperet af H, revisionsafdelingen. Der er ikke gennem de afgivne forklaringer tilvejebragt oplysninger om den nærmere fortolkning af kontraktens § 10, og der er heller ikke fra revisionsafdelingen indhentet oplysninger om dette fortolkningsspørgsmål.

Efter en naturlig sproglig forståelse finder voldgiftsretten, at bestemmelsen må forstås som en tidsmæssig begrænsning af indklagede 1's mulige ansvar.

Voldgiftsretten må efter parternes procedure gå ud fra, at ordet »skader« i kontraktens § 10 foruden fysiske skader også omfatter funktionsskader, d.v.s. tilfælde, hvor bygningen ikke opfylder foreskrevne kvalitets- og funktionskrav. Voldgiftsretten finder herefter, at der er en sådan sammenhæng mellem projektering, omprojektering under arbejdets udførelse, projektopfølgning og overordnet tilsyn, at der ikke er grundlag for at fastslå, at kun projektfejl i snæver forstand er omfattet af ansvarsbegrænsningen. Da et eventuelt krav mod indklagede 1 herefter er bortfaldet, tager voldgiftsretten indklagedes frifindelsespåstand til følge. Det bemærkes herved, at der ikke er grundlag for at henføre de fejl, som indklagede har begået, til groft uagtsomt forhold.

Vedrørende kravene mod indklagede 2

Det må lægges til grund, at der efter udarbejdelsen af tilstandsrapporten har været ført forhandlinger mellem klageren og indklagede 2, som, jf. klagerens skrivelse af 1. maj 1987, førte frem til, at denne indklagede anerkendte, at der var mangler ved arbejdet, ligesom indklagede påtog sig at udbedre manglerne uden udgift for klageren. Under disse omstændigheder finder voldgiftsretten, at indklagede har givet afkald på at gøre en mulig forældelsesfrist gældende, og der er heller ikke grundlag for at fastslå, at klageren har reklameret for sent.

Vedrørende sagens omkostninger

I forholdet mellem klageren og indklagede 1 findes hver part efter omstændighederne at burde bære egne omkostninger.

I forholdet mellem klageren og indklagede 2 udskydes spørgsmålet om sagsomkostninger, indtil tvisten er endeligt afgjort.

Voldgiftsrettens omkostninger vedrørende denne del af sagen skal betales med 2/3 af klageren og 1/3 af indklagede 2. THI BESTEMMES:

Indklagede 1, A, Rådgivende Elektroingeniører, frifindes.

De mulige krav, som klageren, K kommune, kan gøre gældende mod indklagede 2, B ApS under konkurs, anses ikke for bortfaldet på grund af forældelse eller for sen reklamation.

Klageren og indklagede 1 bærer egne omkostninger.

Voldgiftsrettens omkostninger vedrørende denne del af sagen skal betales af klageren med 2/3 og 1/3 af indklagede 2.

København, den 9. april 1991

Nicolai Fich Henning Funch Jensen Jørgen Enevold

P.v.c.

Per Helwigh

Redaktionel note
  • (* 1) Offentliggjort i Kendelser om fast ejendom 1991 side 137 - 140 af Jurist- og Økonomforbundets forlag.