Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

Civilretsdirektoratet stadfæstede afgørelsen, hvorved et ægtefællebidrag i medfør af ægteskabslovens §§ 50 og 53, stk. 2, aftrappedes fra 900 kr. til 500 kr. fra 19. april 1990 og bortfaldt den 19. december 1990.

Et månedligt bidrag på 900 kr. kunne således ikke anses for værende af »ubetydelig størrelse«, jf. Justitsministeriets skrivelse af 26.

september 1989 til statsamterne om fremtidig praksis mht. aftrapning af ægtefællebidrag.

Den fulde tekst

Ægtefællebidrag. Aftrapning. Samliv under 20 år. Ikke særlige omstændigheder. Bidrag på 900 kr. ikke af ubetydelig størrelse.


Statsamtet havde den 6. februar 1990 bestemt, at et ægtefællebidrag skulle nedsættes fra 900 kr. månedlig til 500 kr. månedlig fra 19. april 1990 og bortfalde 19. december 1990.

Manden påklagede afgørelsen til Civilretsdirektoratet, idet han ønskede, at ægtefællebidraget skulle bortfalde fra førstkommende forfaldsdag.

Civilretsdirektoratet stadfæstede afgørelsen. Civilretsdirektoratet bemærkede, at man i sager om bidrag til en ægtefælles underhold, hvor bidragspligten ikke er tidsbegrænset, følger den praksis, at man på begæring af den bidragspligtige i almindelighed lader bidraget aftrappe og bortfalde, når der efter ægteskabslovens § 50 er betalt bidrag i en periode, der overstiger samlivets varighed.

Såfremt bestemmelsen om tidsubegrænset bidragspligt er truffet før den 1. oktober 1989, vil man imidlertid i overensstemmelse med forarbejderne til lov nr. 209 af 5. april 1989 om ændring af ægteskabsloven m.v. som udgangspunkt - medmindre der foreligger særlige omstændigheder - lade bidraget aftrappe og bortfalde, allerede når der efter separation eller skilsmisse er betalt bidrag i 8-10 år.

Ved »særlige omstændigheder« tænkes i denne sammenhæng navnlig på tilfælde, hvor der har været et meget langvarigt samliv mellem parterne, som regel mere end 20 år, og hvor en samlet vurdering af parternes personlige og økonomiske forhold, herunder alder, helbredsforhold og tilknytning til arbejdsmarkedet ved fastsættelsen af vikåret om bidragspligt, ville gøre en aftrapning af bidragspligten efter 8-10 år urimelig.

Denne udformning af aftrapningen vil afhænge af de konkrete omstændigheder i sagen. I de tilfælde, hvor der 1. oktober 1989 allerede er betalt ægtefællebidrag i en længere periode end den årrække, hvorefter der skal påbegyndes aftrapning, d.v.s. 8-10 år, vil bidrag af ikke ubetydelig størrelse som en overgangsordning i almindelighed blive aftrappet over en periode på 2-3 år. Dette skyldes, at aftrapningen, når denne kort tid efter lovens ikrafttrædelse kan påbegyndes på grundlag af den nye praksis, i overensstemmelse med forarbejderne til loven bør ske på en måde, der giver ægtefællerne tid til at indstille sig på de ændrede forhold.

Det fremgik af sagen, at samlivet ikke var påbegyndt før ægteskabets indgåelse.

Det fremgik endvidere af sagen, at hustruen var født i 1930, at manden var født i 1924, at ægteskabet var indgået den 4. april 1951, at hustruen havde haft arbejde siden 1969, og at hun ved separationen den 27. april 1971 havde halvdagsbeskæftigelse som kontorfunktionær.

Der var betalt bidrag siden 1. juni 1971. Hustruen dokumenterede at have en hoftelidelse, der bevirkede, at hun kun kunne påtage sig halvdagsarbejde.

Civilretsdirektoratet lagde ved afgørelsen vægt på de om parterne oplyste forhold og særligt på oplysningerne om ægteskabets varighed og hustruens alder og beskæftigelsesmæssige forhold ved separationen og antog, at der ikke forelå særlige omstændigheder.

Man fandt endvidere, at under hensyn til den periode, hvori der var betalt bidrag og til dettes størrelse, at aftrapningen skulle ske over en længere periode, således at det aftrappedes fra 3.000 kr. til 2.000 kr. fra 1. januar 1990, til 1.000 kr. fra 1. januar 1991 og bortfaldt fra 1. januar 1992.

Officielle noter

Justitsministeriets skrivelse af 26. september 1989 til statsamterne om fremtidig praksis mht. aftrapning af ægtefællebidrag.

1990-460-3619

Skarrildhus 1991, s. 16 f.