Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Medlemmet blev den 17. juni 1997 opsagt fra sit job som kantineassistent. Medlemmet kontraopsagde imidlertid stillingen dagen efter. Hun blev på denne baggrund pålagt 5 ugers karantæne for selvforskyldt ledighed.

Den 6. april 1998 var medlemmet til en jobsamtale om en stilling som køkkenmedhjælper, hvor arbejdsgiveren meldte tilbage til AF, at medlemmet ikke ønskede stillingen.

Under sagsbehandlingen af dette spørgsmål blev kassen opmærksom på, at medlemmet den 1. og 2. juli 1997 var i arbejde som køkkenmedhjælper, men at hun opsagde dette arbejde med den begrundelse, at hun ikke fysisk kunne bestride jobbet pga en dårlig arm. Medlemmet havde ikke på sine dagpengekort oplyst om dette forhold.

Kassen træffer herefter afgørelse om, at medlemmet var blevet selvforskyldt ledig for anden gang inden for 12 måneder, og derfor havde mistet dagpengeretten. Hun skulle endvidere tilbagebetale de dagpenge, som hun havde fået udbetalt indtil den 5. april 1998. Herudover blev medlemmet pålagt en uagtsomhedskarantæne på 37 timer.

Direktoratet ændrede delvist kassen afgørelse. Direktoratet fandt, at medlemmet ikke skulle tilbagebetale dagpenge for perioden 3. juli 1997 til 5. april 1998, idet medlemmet først havde modtaget vejledning om gentagelsesvirkning ved selvforskyldt ledighed den 14. juni 1977. Direktoratet fandt således ikke tilstrækkeligt grundlag for, at medlemmet mod bedre vidende uberettiget havde modtaget dagpenge. Direktoratet traf videre afgørelse om, at kassen ikke havde ret til refusion for de fejludbetalte dagpenge.

Kassen klagede over denne afgørelse. Kassen fandt, at medlemmet burde have reageret den 14. juli 1997, da hun modtog kassens vejledning.

Ankenævnet ændrede delvist direktoratets afgørelse.

Ankenævnet fandt, at medlemmet var selvforskyldt ledig ved sit arbejdsophør fra xxx Rådhus den 3. juli 1997. Medlemmet skulle gennemgå en effektiv karantæne på 5 uger.

Medlemmet havde derfor modtaget dagpenge med urette i perioden fra den 1. juli 1997 til den 3. august 1997.

Ankenævnet bemærkede, at kassen havde oplyst, at medlemmet rent faktisk ikke fik udbetalt dagpenge for dagene 1. og 2. juli 1997. Ankenævnet fandt imidlertid, at såfremt hun havde modtaget dagpenge for den 1. og 2. juli 1997, skulle hun have tilbagebetalt disse.

Ankenævnet fandt, at medlemmet ikke skulle tilbagebetale de dagpenge, som hun havde modtaget med urette i perioden fra den 3. juli 1997 til den 3. august 1997.

Ankenævnet fandt videre, at medlemmet ved ikke at oplyse om de 2 dages arbejde den 1. og 2. juli 1997 havde begået uagtsomt forhold overfor kassen. Medlemmet skulle dog ikke gennemgå en effektiv karantæne på 37 timer, idet karantænen bortfalder efter de nye sanktionsregler, jf. § 6, stk. 3 i direktoratets bekendtgørelse nr. 502 af 7. juni 2000.

Ankenævnet fandt endelig, at kassen ikke havde ret til refusion for de fejludbetalte dagpenge til medlemmet i perioden 1. juli 1997 - 3. august 1997.

Ankenævnet havde lagt til grund for afgørelsen, at medlemmet var selvforskyldt ledig ved sit arbejdsophør den 18. juni 1997.

Hvad angår spørgsmålet om selvforskyldt ledighed ved arbejdsophøret den 3. juli 1997, havde ankenævnet lagt vægt på, at medlemmet opsagde sit arbejde uden en i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand gyldig grund. Ankenævnet fandt det således ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at medlemmet på grund af sit helbred ikke eller kun med vanskelighed kunne udføre arbejdet, eller at arbejdet forventedes at medføre, at der opstod eller skete en forværring af helbredsmæssige problemer. Der var herved bl.a. lagt vægt på, at medlemmet først den 21. august 1997 henvendte sig på G. Sygehus.

Ankenævnet har bemærket, at det var anden gang indenfor 12 måneder, at medlemmet var blevet selvforskyldt ledig. Ankenævnet fandt dog, at medlemmet ikke skulle ikendes gentagelsesvirkning og således miste retten til dagpenge fra den 3. juli 1997. Der var herved lagt vægt på, at kassen ikke havde truffet afgørelse vedrørende arbejdsophøret den 18. juni 1997, og dermed heller ikke havde vejledt medlemmet om risikoen for gentagelsesvirkningen.

Ankenævnet fandt således, at de dagpenge der var udbetalt i perioden fra den 4. august 1997 til den 5. april 1998, var udbetalt med rette.

Hvad angår spørgsmålet om tilbagebetalingen af dagpenge modtaget med urette, var ankenævnet enig med direktoratet i, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at medlemmet mod bedre vidende uberettiget modtog dagpenge. Ankenævnet havde herved igen lagt vægt på, at medlemmet først den 14. juli 1998 modtog vejledning fra kassen om gentagelsesvirkningen ved selvforskyldt ledighed, samt at medlemmet ikke modtog løn for den 1. og 2. juli 1997, og derfor kun have været af den opfattelse, at arbejdsforholdet ikke havde betydning i relation til retten til dagpenge.

Begrundelsen for, at forholdet måtte betragtes som uagtsomt var, at det fremgik af dagpengekortet, at man skulle oplyse om alt arbejde - herunder også ulønnet arbejde -, og at medlemmet ved sin underskrift på tro og love havde erklæret at oplysningerne var korrekte.

For så vidt angik kassens ret til refusion, havde ankenævnet lagt vægt på, at medlemmet ikke havde handlet svigagtigt overfor kassen, og at der ikke kunne antages at foreligge en ganske særlig situation, som kunne give kassen ret til refusion.

Ankenævnet bemærkede, at man ikke havde taget stilling til, om medlemmet havde mistet retten til dagpenge fra den 6. april 1998.

Den fulde tekst

Manglende refusion for dagpenge udbetalt med urette
- Gentagelsesvirkning ved selvforskyldt ledighed

 

 

Medlemmet var ansat som kantineassistent fra den 10. februar 1997.

Den 17. juni 1997 blev medlemmet sagt op til fratræden den 1. juli 1997. Arbejdsgiveren begrundede opsigelsen med omlægning af arbejdsrutiner.

Den 18. juni 1997 sagde medlemmet imidlertid sin stilling op til fratræden samme dag.

Arbejdsgiveren var indforstået med dette.

Ved ledighedserklæring dateret den 18. juni 1997 anmodede medlemmet a-kassen om dagpenge.

Den 14. juli 1997 traf a-kassens afdeling afgørelse om, at medlemmet var blevet selvforskyldt ledig, idet hun havde kontraopsagt sit arbejde. Hun blev derfor pålagt 5 ugers effektiv karantæne.

A-kassen gjorde medlemmet desuden opmærksom på, at hvis hun inden for 12 måneder igen uden en fyldestgørende grund blev selvforskyldt ledig, ville det betyde, at hun tidligst kunne få dagpenge, når hun havde haft 300 timers arbejde inden for 10 uger.

Medlemmet havde ikke benyttet sig af sin mulighed for at klage over denne afgørelse.

Den 1. april 1998 fik medlemmet revideret sin individuelle handlingsplan. Det blev således indføjet, at hun skulle aktiveres i jobtræning/puljejob inden for området kantinemedhjælper. Arbejdsformidlingen (AF) skulle henvise medlemmet til en samtale.

Medlemmet var herefter den 6. april 1998 til en jobsamtale i G. Kommune.

Arbejdsgiveren havde meldt tilbage til AF, at hun ikke ønskede jobbet, da hun blandt andet skulle vaske op, gøre rent og lave forefaldende arbejde i kantinen.

A-kassen traf herefter den 5. maj 1998 afgørelse om, at hun ikke kunne modtage dagpenge, før hun havde haft 1924 timers arbejde inden for en periode på 3 år.

A-kassen begrundede afgørelsen med, at hun uden en gyldig grund havde handlet på en måde, der kunne sidestilles med afslag på tilbud om jobtræning.

Medlemmet klagede over a-kassens afgørelse ved brev af den 15. maj 1998.

Medlemmet havde i sin klage blandt andet forklaret, at de under samtalen den 6.april 1998 på G. Rådhus fik at vide, at jobbet udelukkende bestod af opvask.

Medlemmet havde videre forklaret, at hun tidligere havde været ansat i samme job og ikke fysisk kunne klare det, og at hun derfor dengang måtte stoppe i jobbet på grund af sygdom. Derfor gjorde hun ved samtalen opmærksom på, at hun ville tænke over jobtilbudet.

Den 8. april 1998 forsøgte medlemmet at kontakte G. Rådhus, kantinen ved A.K. Hun var imidlertid ikke at træffe den dag. Medlemmet forsøgte herefter at kontakte AF flere gange mellem kl. 14 - 18, men telefonen var konstant optaget.

Den 14. april 1998 skrev medlemmet til AF, H. M., at hun havde prøvet at kontakte hende og G. Rådhus den 8. april 1998, men at det ikke havde været muligt.

Den 17. april 1998 modtog medlemmet et brev fra a-kassen, hvor medlemmet blev indkaldt til samtale vedrørende hendes afslag på tilbud om puljejob. Samtalen skulle finde sted den 27. april 1998.

Medlemmet havde videre forklaret, at hun ved samtalen den 27. april 1998 gjorde rede for hendes samtale med G. Rådhus, hvor medlemmet blandt andet havde fået at vide, at jobbet udelukkende bestod af opvask, og at hun derfor havde sagt, at hun ville tænke over tilbudet.

Efter medlemmets egen opfattelse havde hun på intet tidspunkt meddelt, at hun ikke ønskede det pågældende job. Hun havde således oplyst, at det var hendes intention den 8. april 1998 at kontakte G. Rådhus og AF og meddelte dem, at hun på baggrund af hendes tidligere sygdom ikke kunne klare det pågældende job, men at hun var meget interesseret i et job som køkken/kantinemedhjælper.

Efter medlemmets mening var hun ikke blevet fair behandlet i denne sag. Hun havde herved henvist til, at hun havde gennemgået kurser med henblik på job indenfor "gastronomibranchen", og at hun hertil ikke regner job som opvasker - med alt respekt for dem, der arbejder som sådan - fordi hun tidligere havde måttet opgive jobbet på grund af sygdom. Medlemmet fandt det desuden mærkeligt, at man kunne kalde sådan et job for køkkenmedhjælper.

Medlemmet havde desuden henvist til, at hun aldrig havde sagt nej til jobtibudet, og at det derfor undrer hende, at hun havde mistet hendes ret til dagpenge.

Medlemmet havde endelig henvist til, at hun stadigvæk var aktivt jobsøgende, og at hun derfor fandt, at hun opfyldte hendes del af aftalen for at kunne modtage dagpenge.

A-kassen havde indhentet flere oplysninger til sagen.

A-kassen havde oplyst, at medlemmet ved samtale i a-kassen den 11. juni 1998 vedrørende arbejde i G. Kommune havde oplyst, at hun havde haft en ansættelseskontrakt fra den 1. juli 1997, men at hun selv måtte vælge, om hun ville starte den 1. juli eller den 1. august 1997, men at hun valgte det sidste.

Medlemmet havde videre oplyst, at hun således startede den 1. august 1997, men at hun fik ondt i sine håndled, og at hun 2 dage efter ringede og sagde op. Hun havde aldrig fået løn fra G. Kommune.

Den 21. august 1997 gik medlemmet på skadestuen - det vil sige ca. 20 dage efter arbejdsophøret.

A-kassen havde kontaktet G. Kommune og blandt andet fået oplyst, at medlemmet blev ansat som køkkenmedhjælper i G. Kommune den 1. juli 1997.

Det var videre oplyst fra G. Kommune, at medlemmet mødte op på arbejdet den 1. juli 1997 og ikke den 1. august 1997, men at hun dagen efter ringede til lederen af kantinen og oplyste, at arbejdsområdet i køkkenet var for hårdt. Lederen oplyste herefter, at arbejdsområdet ikke kunne ændres.

Den 3. juli 1997 mødte medlemmet på arbejdspladsen og oplyste, at hun ikke ville komme mere.

Det var desuden oplyst fra kommunen, at der ikke var udbetalt løn til Dem, da hun aldrig havde indsendt skattekort.

A-kassen havde tilføjet, at medlemmet hverken havde påført timer på dagpengekortet eller oplyst a-kassen om dette arbejdsforhold i kommunen.

Det fremgik blandt andet af skademeddelelse fra sygehuset, at medlemmet den 21. august 1997 henvendte sig, idet hun gennem længere tid havde haft smerter i højre arm trækkende sig op i skulderen.

A-kassen havde den 8. september 1998 noteret, at hun om baggrunden for arbejdet i G. havde oplyst, at hun efter endt uddannelse med tilskud som kantinemedhjælper opsøgte sin kursusleder med henblik på et arbejde. Kursuslederen meddelte, at hun kunne kontakte G. Kommune.

Da medlemmet efter en dag ikke mente at magte arbejdet (opvask) meddelte hun G. Kommune, at hun ikke kom mere.

Det fremgik videre, at hun ikke betragtede den ene dag, hun arbejdede i G., som et ansættelsesforhold. Det skyldtes blandt andet, at hun ikke underskrev en ansættelseskontrakt.

Da hun var blevet spurgt af a-kassen, hvorfor hun ikke skrev timerne den 1. juli 1997 på sit dagpengekort, har hun oplyst, at hun ikke troede, at det var nødvendigt, da hun ikke havde fået løn for timerne.

Medlemmet havde videre oplyst over for a-kassen, at hun stoppede i arbejdet i G. kommune på grund af sin dårlige hånd.

A-kassens afdeling traf på denne baggrund den 12. oktober 1998 afgørelse om, at medlemmet skulle pålægges 5 ugers effektiv karantæne fra den 1. juli 1997 på grund af arbejdsophøret.

A-kassen traf desuden afgørelse om, at medlemmet skulle tilbagebetale dagpenge og pålægges 37 timers effektiv karantæne for uagtsomhed.

Endelig fremgik det af a-kassens afgørelse, at medlemmet først kunne modtage dagpenge igen, når hun havde haft mere end 300 timers arbejde inden for en periode på 10 uger. A-kassen havde herved henvist til, at det var anden gang indenfor 12 måneder, at hun idømmes karantæne.

Hovedledelsen havde den 21. december 1998 truffet afgørelsen om,

-

at medlemmet var selvforskyldt ledig

-

at det var anden gang inden for 12 måneder, at medlemmet var blevet selvforskyldt ledig,

-

at medlemmet havde mistet retten til at modtage dagpenge, indtil hun havde haft 300 timers arbejde inden for en periode på 10 uger,

-

at medlemmet skulle tilbagebetale dagpenge, som hun havde fået udbetalt for perioden fra den 8. juli 1997 til den 5. april 1998 - i alt brutto kr. 101.094,

-

at medlemmet havde begået uagtsomt forhold overfor a-kassen og derfor skulle pålægges 37 timers effektiv karantæne,

-

og at arbejdskravet på 1924 timer bortfaldt, idet medlemmet havde mistet retten til dagpenge og derfor ikke havde pligt til at overtage jobtræningspladsen den 6. april 1998.

A-kassen havde ved afgørelsen om, at medlemmet blev selvforskyldt ledig den 2. juli 1997 blandt andet henvist til, at hun ikke havde en gyldig grund, idet hun stoppede med arbejdet på grund af sit helbred, men uden en anbefaling fra sin læge.

Medlemmet havde den 14. januar 1999 klaget over afgørelsen.

Medlemmet havde blandt andet anført, at hun efter den første samtale om jobtræningspladsen den 6. april 1998 gentagne gange den 8. april 1998 forsøgte at kontakte kantinen på G. Rådhus for at tale om jobtræningspladsen, men at det var umuligt.

Medlemmet forsøgte ligeledes den 8. april 1998 uafbrudt at komme igennem til AF, men forgæves. Medlemmet havde tilføjet, at hun havde meddelt AF dette skriftligt den 14. april 1998. Hun kunne derfor ikke acceptere det som afslag, idet hun mødte op og nævnte sine helbredsmæssige begrænsninger.

Medlemmet mente, at a-kassen ved sin afgørelse havde blandet tingene sammen. Medlemmet havde således forklaret, at hun var ansat i xxx Catering Service frem til den 1. juli 1997, og at forholdet vedrørende selvforskyldt ledighed pr. 1. juli 1997 derfor var forkert. Medlemmet havde i denne forbindelse vedlagt en opsigelse fra xxx.

Medlemmet fandt endvidere ikke, at hun havde fortiet noget arbejdsophør, men hun havde oplyst til afdelingen, at hun havde haft et arbejde meget kortvarigt, men at hun ikke kunne klare opvaskearbejde på grund af sin arm. Medlemmet havde vedlagt dokumentation af den 21. august 1997 fra sin læge, hvoraf det fremgik, at hun havde haft problemer med armen gennem 3 år.

A-kassens hovedledelse havde fastholdt afgørelsen og sendt sagen til direktoratet.

Direktoratet havde anmodet medlemmets a-kasse om at bede hende om at indhente lægelig dokumentation for, at hun på grund af sit helbred måtte stoppe arbejdet hos G. Kommune.

Medlemmet havde imidlertid ikke reageret på a-kassens anmodning.

Direktoratet havde fra a-kassen fået tilsendt kopi af det dagpengekort, der dækker dagene 1. og 2. juli 1997. A-kassen havde tilføjet, at medlemmet ikke havde fået udbetalt dagpenge for de pågældende dage, idet hun afviklede karantæne i perioden."

Direktoratet traf den 3. juni 1999 følgende afgørelse:

"Direktoratet vurderer, at De uden en gyldig grund ophørte med Deres arbejde ved G. Rådhus pr. 3. juli 1997.

De er derfor selvforskyldt ledig 2 gange inden for 12 måneder og har dermed mistet retten til dagpenge fra den 3. juli 1997. De kan først modtage dagpenge igen, når De har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger.

De dagpenge, De har modtaget i perioden fra den 3. juli 1997 til og med den 5.april 1998 er derfor modtaget med urette.

Direktoratet finder imidlertid ikke, at De skal tilbagebetale de dagpenge, De uberettiget har modtaget for perioden fra den 3. juli 1997 til den 5. april 1998.

Direktoratet finder heller ikke, at De ved ikke at oplyse om arbejdsophøret har begået uagtsomt forhold overfor a-kassen. De skal derfor ikke pålægges 37 timers effektiv karantæne for dette forhold.

***

Direktoratet finder imidlertid, at de dagpenge, De har modtaget for dagene den 1. og 2. juli 1997, hvor De var på arbejde på G. Rådhus, er udbetalt med urette, og at De skal tilbagebetale disse dagpenge.

A-kassen er blevet anmodet om at opgøre tilbagebetalingsbeløbet.

Direktoratet har desuden vurderet, at De har begået uagtsomt forhold overfor a-kassen ved ikke at oplyse på Deres dagpengekort, at De arbejdede den 1. og den 2. juli 1997. De skal derfor pålægges en effektiv karantæne på 37 timer fra den 27. april 1998.

Direktoratet ændrer således delvist a-kassens afgørelse.

Begrundelse

Selvforskyldt ledighed

Hvis et medlem, der bliver afskediget, uden at afskedigelsen væsentligst skyldes medlemmet, og medlemmet uden en gyldig grund selv siger op og fratræder, før arbejdsgiverens opsigelsesvarsel udløber, er medlemmet selvforskyldt ledigt.

Det fremgår af § 28, stk. 5, i den dagældende bekendtgørelse nr. 667 af 10. juli 1996 om rådighed og selvforskyldt ledighed (rådighedsbekendtgørelsen).

Et medlem, der siger et arbejde op uden en gyldig grund, er også selvforskyldt ledig.

Det fremgår af § 21, stk. 1, i rådighedsbekendtgørelsen.

De gyldige grunde, der findes til at sige et arbejde op er udtømmende opregnet i § 23, i rådighedsbekendtgørelsen.

Den gyldige grund i § 23, stk. 1, nr. 1, i rådighedsbekendtgørelsen drejer sig om helbred. Det er en betingelse for at være omfattet af denne bestemmelse, at der er lægelig dokumentation for, at medlemmet på grund af sit helbred ikke eller kun med vanskelighed kan udføre arbejdet, eller at arbejdet forventes at medføre, at der opstår eller sker en forværring af helbredsmæssige problemer.

***

Hvis et medlem 2 gange inden for 12 måneder bliver selvforskyldt ledig mister medlemmet retten til at modtage dagpenge.

Det fremgår af § 25, stk. 2, i rådighedsbekendtgørelsen.

Medlemmet kan som fuldtidsforsikret medlem først modtage dagpenge igen, når medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger.

Det fremgår af § 25, stk. 3, i rådighedsbekendtgørelsen.

***

Direktoratet har for det første lagt til grund for afgørelsen, at De blev selvforskyldt ledig den 18. juni 1997.

Direktoratet skal herved henvise til a-kassens afgørelse af den 14. juli 1997, hvoraf det fremgår, at De den 17. juni 1997 blev sagt op fra Deres stilling i xxx Catering Service til fratræden den 1. juli 1997, uden at afskedigelsen væsentligst skyldtes Dem. Herefter sagde De imidlertid selv stillingen op uden en gyldig grund og fratrådte den 18. juni 1998.

Direktoratet har ved afgørelsen videre lagt til grund, at De blev ansat som køkkenmedhjælper i G. Kommune fra den 1. juli 1997.

De har i den forbindelse ingen betydning, hvorvidt der mellem

Dem og arbejdsgiveren var uarbejdet et ansættelsesbrev.

Der er lagt vægt på, at arbejdsgiveren har oplyst, at De var ansat pr. den 1. juli 1997, og at grunden til, at De ikke har fået udbetalt løn for Deres arbejde, er, at De ikke har afleveret Deres skattekort.

Det er videre lagt til grund, at De ophørte med dette arbejde pr. den 3. juli 1997, hvor De mødte op på arbejdspladsen og oplyste, at De ikke kom mere.

Direktoratet har ved afgørelsen lagt vægt på Deres forklaring om, hvorfor De ikke kom mere.

De har således forklaret, at De ikke kunne magte arbejdet på grund af dårlig hånd.

De har henvist til skademeddelelse fra Sygehuset dateret den 21. august 1997, hvoraf det fremgår, at De henvendte Dem, da De gennem længere tid havde haft smerter i højre arm trækkende sig op i skulderen.

Efter en konkret vurdering af sagens oplysningerne finder direktoratet imidlertid ikke, at der er tilstrækkelig lægelig dokumentation for, at De grund af Deres helbred ikke eller kun med vanskelighed kunne udføre arbejdet, eller at arbejdet forventedes at medføre, at der opstod eller skete en forværring af helbredsmæssige problemer.

Direktoratet finder således ikke, at De har haft en gyldig grund til at ophøre med deres arbejde ved G. Kommune pr. den 3. juli 1997, og De er derfor selvforskyldt ledig fra den 3. juli 1997.

Direktoratet finder på denne baggrund, at De 2 gange inden for 12 måneder er blevet selvforskyldt ledig.

De har derfor mistet retten til at modtage dagpenge fra den 3. juli 1997. De kan først modtage dagpenge igen, når De har haft 300 timers ustøttet arbejde inden for 10 uger.

Tilbagebetaling

Et medlem, der giver a-kassen urigtige oplysninger eller fortier omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtager dagpenge, skal tilbagebetale dagpengebeløbet, der er modtaget med urette.

Det fremgår af § 86, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998.

Uagtsomt forhold

Et medlem, der gør sig skyldig i uagtsomt forhold over for a-kassen, skal gennemgå en effektiv karantæne, der svarer til ydelser for 37 timer.

Det fremgår af § 87, stk. 3 og 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og § 5 i bekendtgørelse nr. 772 af 7. oktober 1997 om sanktioner i forbindelse med uberettiget modtagelse af ydelser fra en arbejdsløshedskasse.

Den 1. og den 2. juli 1997 - arbejde i G. Kommune.

Dagpenge må kun udbetales til et medlem, der er ledigt. Det fremgår af § 57, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring.

Direktoratet har lagt vægt på oplysningerne om, at De arbejdede i G. Kommune fra den 1. juli 1997 indtil den 3. juli 1997, hvor De ringede og sagde, at De ikke kom mere.

Der er videre lagt vægt på, at De på Deres dagpengekort ud for dagene den 1. og den 2. juli 1997 har skrevet, at De har arbejdet "0" timer, uanset at De var på arbejde på G. Rådhus som køkkenmedhjælper.

Direktoratet har således fundet, at De har givet a-kassen urigtige oplysninger, der var af betydning for retten til at modtage dagpenge.

De skal derfor tilbagebetale de dagpenge, De har modtaget med urette for dagene den 1. og den 2. juli 1997.

***

Med hensyn til begrundelsen for, at De har begået uagtsomt forhold over for a-kassen ved at skrive "0" på Deres dagpengekort ud for den 1. og den 2. juli 1997, skal direktoratet henvise til vejledningen til dagpengekortet. Det fremgår heraf blandt andet, at arbejde skal anføres, uanset om man har fået udbetalt løn herfor.

På denne baggrund finder direktoratet, at De burde vide, at De ikke kunne få udbetalt dagpenge for dage, hvor De arbejdede.

Direktoratet finder derfor, at De har begået uagtsomt forhold overfor a-kassen ved ikke at oplyse om arbejdet.

De skal derfor pålægges 37 timers effektiv karantæne fra den 27. april 1998, hvor a-kassen ved en samtale med Dem blev opmærksom på, at De havde haft arbejde de pågældende dage.

Perioden fra den 3. juli 1997 til den 5. april 1998 - arbejdsophøret fra G. Rådhus.

Direktoratet har ved denne del af afgørelsen lagt vægt på, at De først den 14. juli 1997 fik vejledning fra a-kassen om, at De ville miste retten til at modtage dagpenge, hvis de inden for 12 måneder blev selvforskyldt ledig igen.

Det er således ikke fundet godtgjort, at De ved ikke at oplyse a-kassen om arbejdsophøret den 3. juli 1997 mod bedre vidende uberettiget modtog dagpenge.

Direktoratet finder på denne baggrund hverken tilstrækkeligt grundlag for at kræve de dagpenge, som De uberettiget har modtaget for perioden fra den 3. juli 1997 til den 5. april 1998 tilbagebetalt eller pålægge Dem en sanktion for uagtsomhed."

***

Direktoratet traf den 3. juni 1999 endvidere afgørelse om, at a-kassen ikke havde ret til refusion for de dagpenge, som ovennævnte medlem uberettiget havde fået udbetalt for perioden fra den 1. juli 1997 til og med den 5. april 1998.

Direktoratet henviste til § 86, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvorefter a-kassen havde objektivt ansvar for ydelser, der var udbetalt med urette.

Kassen klagede i brev af 15. juni 1999 over direktoratets afgørelse.

Kassen anførte følgende:

"Vi klager over afgørelsen, fordi vi fortsat finder, at medlemmet har fortiet omstændigheder, der har betydning for retten til dagpenge.

Hvis medlemmet havde skrevet arbejdstimerne på dagpengekortene eller kontaktet afdelingen, da hun startede eller sluttede i arbejdsforholdet ville fejludbetalingen af dagpenge havde været undgået.

Medlemmet burde endvidere have reageret, da hun den 14. juli 1997 modtog afdelingens afgørelse om den første karantæne. På dette tidspunkt burde det have stået medlemmet klart, at der var noget hun burde oplyse arbejdsløshedskassen.

Såfremt ankenævnet fastholder direktoratets afgørelse af 3. juni 1999, om at medlemmet ikke skal tilbagebetale, bedes I venligst overveje a-kassens ret til refusion, idet kassen ikke har kunne forhindre det fejludbetalte dagpengebeløb."

Direktoratet fandt ved oversendelsen af sagen til ankenævnet den 1. juli 1999 ikke grundlag for at ændre afgørelsen af 3. juni 1999.

Direktoratet bemærkede følgende:

"A-kassen har i sin klage anført, at medlemmet efter a-kassens opfattelse har fortiet omstændigheder, der har betydning for retten til dagpenge.

A-kassen har henvist til, at fejludbetalingen ville have været undgået, hvis medlemmet havde skrevet arbejdstimerne på dagpengekortet eller kontaktet a-kassen, da hun afsluttede arbejdsforholdet.

Direktoratet skal hertil bemærke, at direktoratet den 3. juni 1999 traf afgørelse om, at medlemmet skal tilbagebetale dagpenge, for så vidt angår den 1. og den 2. juli 1997, hvor hun arbejdede på G. Rådhus. Desuden fandt direktoratet, at medlemmet havde begået uagtsomt forhold over for a-kassen ved ikke at oplyse om de 2 dages arbejde. Medlemmet er derfor blevet pålagt 37 timers effektiv karantæne fra den 27. april 1998.

Direktoratet har imidlertid ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at pålægge medlemmet at tilbagebetale de dagpenge, som hun modtog fra den 3. juli 1997 til den 5. april 1998.

Der er herved lagt vægt på, at medlemmet først den 14. juli 1997 fik vejledning om, at hun ville miste retten til dagpenge, hvis hun inden for 12 måneder blev selvforskyldt ledig igen. Medlemmet blev således først efter arbejdsophøret fra G. Rådhus vejledt om konsekvenserne af ophøret.

Direktoratet skal endelig bemærke, at der påhviler a-kassen et objektivt ansvar for ydelser, der er udbetalt med urette. A-kassen vil således som udgangspunkt ikke have ret til refusion, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, herunder at medlemmet har begået svigagtigt forhold over for a-kassen.

Direktoratet finder på denne baggrund ikke grundlag for at ændre afgørelsen."

Ankenævnet ændrede delvist Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse.