Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Medlemmet indgik en ansættelseskontrakt med xxx-vikarbureau. Det fremgik bl.a., at medlemmet var ansat i den periode, som det enkelte vikariat varede.

Af xxx-vikarbureau opgavedata-skema fremgik det, at medlemmet skulle arbejde som ingeniør for xxx med startdato den 28. september 1998, og at opgavens varighed var ca. 14 uger.

Medlemmet blev opsagt den 24. september 1999.

Arbejdsløshedskassen og direktoratet traf herefter afgørelse om, at medlemmet var selvforskyldt ledig og derfor skulle gennemgå en karantæne på 5 uger fra den 24. september 1999. (arbejdsløshedskassen havde imidlertid udbetalt dagpenge til medlemmet, og påtog sig eneansvar herfor, og undlod således at kræve pengene retur).

Begrundelsen var, at medlemmet måtte anses for at være omfattet af funktionærlovens regler om opsigelsesvarsel, og at medlemmet således skulle have haft et varsel på 3 måneder. Medlemmet havde accepteret et kortere opsigelsesvarsel fra arbejdsgiveren. Der blev lagt vægt på, at ansættelsesforholdet fortsatte betydeligt længere end oprindeligt aftalt.

I klagen til ankenævnet anførte medlemmet bl.a., at det hele tiden havde været meningen, at medlemmet var ansat til opgavebestemt arbejde, hvilket var i overensstemmelse med funktionærlovens forarbejder.

Ankenævnet tiltrådte direktoratets afgørelse.

Ankenævnet fandt, at medlemmet var selvforskyldt ledig fra sit arbejdsophør den 25. september 1999, og at medlemmet skulle gennemgå en effektiv karantæne på 5 uger fra denne dato.

Begrundelsen var, at medlemmet var blevet afskediget, uden at afskedigelsen væsentligst skyldes medlemmet selv, og at medlemmet havde accepteret en kortere opsigelsesvarsel fra arbejdsgiveren, end det der ellers gjaldt for medlemmet.

Ankenævnet havde vurderet, at medlemmet måtte anses for at være omfattet af funktionærloven. Der var herved lagt vægt på, at medlemmet var ansat som ingeniør, at medlemmet blev betragtet som ansat i den periode, som det enkelte vikariat varede, at arbejdsstedet primært var på xxx, og at medlemmet var indforstået med at følge kundernes arbejdsreglement og arbejdstiderne samt efter kundernes instrukser og kontrol. Medlemmet var således omfattet af funktionærlovens regler om opsigelsesvarsel.

Ankenævnet havde bemærket, at medlemmet havde oplyst, at han havde været ansat til opgavebestemt arbejde. Ankenævnet fandt imidlertid, at det ikke var tilstrækkeligt præcist angivet, hvornår arbejdsopgaven kunne anses for at være fuldført. Der var herved lagt vægt på, at det fremgik af opgavedata-skema fra xx, at medlemmet skulle arbejde ca. 14 uger fra den 28. september 1998, men at ansættelsesforholdet fortsatte til den 24. september 1999 og således væsentligt længere end oprindelig aftalt.

Ankenævnet havde bemærket, at kassen havde oplyst, at kassen havde påtaget sig eneansvar for udbetalingen af dagpenge til medlemmet i den perioden, hvor medlemmet skulle havet gennemgået karantæne. Karantænen havde således ikke umiddelbart haft økonomiske konsekvenser for medlemmet.

Den fulde tekst

Selvforskyldt ledighed

 

 

Sagsfremstillingen som den fremgik af direktoratets afgørelse:

"Ordlyden af Deres ansættelseskontrakt af 24. september 1998 er således:

"...Mellem xxx-vikarbureau og medlemmet, ... (i det følgende kaldet medarbejderen) er der dags dato indgået aftale om

Vikaransættelse

på følgende betingelser:

§ 1.1 Medarbejderen tilknyttes ved aftalens indgåelse xxx-vikarbureau som ingeniør til at udføre forskellige vikaropgaver, som xxx-vikarbureau bliver anmodet om at gennemføre for sine kunder.

§ 1.2 Arbejdsstedet er ved aftalens indgåelse primært på adressen, xxx. Medarbejderen erklærer sig indforstået med at arbejde på skiftende arbejdssteder for xxx-vikarbureau's kunder. Medarbejderen er ligeledes indforstået med at følge kundernes arbejdsreglementer og arbejdstider samt arbejde efter disses instrukser og under deres kontrol.

§ 1.3 Den daglige og ugentlige normale arbejdstid kan variere efter arbejdsstedets regler.

§ 1.4 Medarbejderen betragtes som ansat i xxx-vikarbureau i den periode, det enkelte vikariat varer.

§ 1.5 Under det enkelte vikariat kan ansættelsesaftalen i øvrigt opsiges af begge parter uden forudgående varsel.

§ 2.1 Lønnen beregnes ud fra en normal månedsgage på kr. 30.000,00 som antal præsterede arbejdstimer gange en timefaktor, som er den normale månedsgage divideret med 160,33.

§ 2.2 For beordret overarbejde betales et tillæg til timefaktoren på 50% for de første 3 timer efter normal arbejdstids ophør og et tillæg på 100% for de efterfølgende timer.

For beordret overarbejde på lørdage, søndage og helligdage betales et tillæg til timefaktoren på 100% for alle arbejdstimer.

§ 2.3 xxx-vikarbureau betaler udover lønnen alle ved lov pålagte bidrag, ligesom xxx-vikarbureau tilbageholder kildeskat og andel i ATP og pension efter de til enhver tid gældende regler herom.

§ 2.4 Lønperioden omfatter tidsrummet fra den 16. i en måned til den 15. i efterfølgende måned, begge dage inklusive.

§ 2.5 Lønnen vil være til disposition i medarbejderens pengeinstitut den sidste hverdag i måneden, forudsat rettidig indsendelse af timeseddel, jf. nedenstående § 3.

§ 3 Medarbejderen har pligt til hver den 16. i måneden at indsende timeseddel til xxx-vikarbureau for den netop afsluttede lønperiode, jf. ovenstående § 2.4 og § 2.5. Hvis timesedlen ikke er xxx-vikarbureau i hænde den 20. i måneden, vil den blive overført til udbetaling i efterfølgende måned.

§ 4 Eventuelle fravær, der ikke på forhånd er aftalt med arbejdsstedet og xxx-vikarbureau, skal meddeles arbejdsstedet inden kl. 9.00 og xxx-vikarbureau inden kl. 10.00 på første fraværsdag. Fraværsdokumentation (Tro- og Loveerklæring) fremsendes samme dag til xxx-vikarbureau. Overholdes disse tidsfrister ikke, har xxx-vikarbureau ret til at foretage fradrag i lønnen indtil den første dag, hvor anmeldelsen er modtaget hos xxx-vikarbureau.

§ 5.1 Eventuelle uoverensstemmelser mellem medarbejder og xxx-vikarbureau's kunder skal straks meddeles xxx-vikarbureau, der alene kan træffe afgørelse om den enkelte uoverensstemmelse på vegne af medarbejderen.

§ 5.2 Der påhviler medarbejderen tavshedspligt om såvel xxx-vikarbureau, xxx-vikarbureau's kunder og de forhold, som medarbejderen får kendskab til i forbindelse med de enkelte opgaver. Denne forpligtigelse fortsætter også efter at medarbejderen har forladt xxx-vikarbureau.

§ 6.1 Medarbejderen må ikke uden skriftlig accept fra xxx-vikarbureau tage ansættelse hos de af xxx-vikarbureau's kunder, som medarbejderen har arbejdet for i indtil 6 uger efter nærværende aftales ophør, hvis ophøret skyldes opsigelse fra medarbejderens side.

§ 6.2 Medarbejderen må ikke have andet arbejde, som kan indvirke på arbejdstid eller arbejdsindsats på de anviste arbejdssteder.

§ 7 Medarbejderens ansættelse efter denne aftale er ikke omfattet af funktionærlovens regler.

§ 8 Denne aftale kan opsiges af begge parter uden forudgående varsel.

§ 9.1 Medarbejderen har ved denne aftales underskrift modtaget et eksemplar af xxx-vikarbureau's medarbejdervejledning, dateret den 24. september 1998, hvis forskrifter medarbejderen er forpligtet til at respektere.

§ 9.2 Medarbejderen har ved denne aftales underskrift modtaget en ligelydende kopi af aftalen og accepteret dens indhold...".

Det fremgår af xxx-vikarbureau's opgavedata-skema, at kunden er xxx, at arbejdsstedets adresse er xxx, at medarbejderens navn er xxx, at ordredatoen er den 24. september 1998, at opgavestartdatoen er den 28. september 1998, og at opgavens varighed er "ca. 14 uger". Det fremgår af bemærkningerne til opgavedata-skemaet, at arbejdsstedet er xxx.

I brev af 24. september 1998 (skal være 1999) skrev xxx følgende:

"...Vedr.: Ophør af vikaropgave

For en god ordens skyld skal vi hermed bekræfte, at din sidste arbejdsdag på denne opgave er 24-09-99. I henhold til ansættelsesaftalens § 1.4 er din sidste arbejdsdag i xxx (tidl. xxx-vikarbureau) derfor samme dato.

Vi takker for din indsats og håber snart at kunne vende tilbage med et tilbud på en anden opgave, permanent eller midlertidigt...".

Det fremgår af lønsedler for perioden fra oktober 1998 til september 1999, at De er blevet aflønnet af xxx-vikarbureau.

Det fremgår af timeseddel for oktober 1999 bl.a., at kundens navn var: xxx, og at timesedlen skulle sendes til xxx-vikarbureau.

De oplyste på ledighedserklæring af 28. september 1999, at De i perioden fra den 28. september 1998 til den 24. september 1999 havde været ansat som ingeniør hos xxx-vikarbureau.

Den 15. maj 2000 traf a-kassen afgørelse om, at De skulle pålægges en effektiv karantæne fra den 25. september 1999 på grund af accept af for kort opsigelsesvarsel.

De klagede over a-kassens afgørelse i et brev af 9. juni 2000. De anførte bl.a., at Deres arbejde var blevet udført på vikaransættelseskontrakt, at arbejdet varede fra og med den 28. september 1998 til og med den 24. september 1999, at arbejdet ikke omfattede arbejde for xxx-vikarbureau men kun for xxx-vikarbureau's kunder, at arbejdet ikke var omfattet af funktionærloven, og at De i forbindelse med den praktiske udførsel af opgaven fik udleveret en seddel med opgavedata, som blandt andet indeholdt oplysninger om arbejdssted, kundenavn og en forventet varighed på "ca. 14 uger". De anførte også, at De havde drøftet sagen med xxxforbundet, som var uforstående over for a-kassens afgørelse.

Den 3. juli 2000 sendte a-kassen Deres klage og materiale i sagen til direktoratet. Arbejdsløshedskassen fastholdt sin afgørelse. Arbejdsløshedskassen anførte, at De burde have haft et opsigelsesvarsel, og at De - efter § 8 i bekendtgørelse nr. 1073 af 21. december 1998 om selvforskyldt ledighed - havde accepteret et for kort opsigelsesvarsel fra arbejdsgiverens side. Arbejdsløshedskassen henviste til, at Deres opgave havde været begrænset til 14 uger, at De ikke havde modtaget en forlængelse af opgaven i form af en opgaveseddel eller lignende, at De udelukkende havde udført opgaven hos den samme kunde, og at De i hele perioden kunne karakteriseres som fuldtidsbeskæftiget."

Direktoratet traf den 10. juli 2000 følgende afgørelse:

"De er selvforskyldt ledig den 25. september 1999.

De skal derfor pålægges en effektiv karantæne på 5 uger fra den 25. september 1999.

Begrundelse

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet bliver afskediget, uden at afskedigelsen væsentligst skyldes medlemmet, og medlemmet accepterer et kortere opsigelsesvarsel fra arbejdsgiverens side end det, der ellers gælder for medlemmet.

Der henvises til § 8 i bekendtgørelse nr. 1073 af 21. december 1998 om selvforskyldt ledighed (bekendtgørelsen).

Der er lagt vægt på, at det fremgår af Deres ansættelseskontrakt, at De var ansat som ingeniør, at De blev betragtet som ansat i den periode, som det enkelte vikariat varede, at arbejdsstedet primært var på xxx, og at De var indforstået med at følge kundernes arbejdsreglementer og arbejdstider samt efter kundernes instrukser og kontrol.

Der er også lagt vægt på, at De ifølge et opgavedata-skema skulle arbejde ca. 14 uger fra den 28. september 1998 for xxx på adressen xxx.

Der er videre lagt vægt på, at xxx (tidligere xxx-vikarbureau) afskedigede Dem den 24. september 1999 til fratrædelse samme dag.

Direktoratet har lagt til grund, at De blev afskediget, fordi opgaven sluttede, og at afskedigelsen derfor ikke væsentligst skyldes Dem.

Direktoratet vurderer, at Deres arbejde som ingeniør for en kunde, hvis arbejdsreglement og instrukser De skulle følge, og hvis kontrol De var undergivet, var omfattet af funktionærloven, jf. § 1, stk. 1, i funktionærloven.

Direktoratet vurderer, at De blev omfattet af funktionærlovens regler om opsigelsesvarsel, fordi arbejdet var aftalt til at vare ca. 14 uger og reelt varede 52 uger. Ansættelsesforholdet kunne således ikke betegnes som midlertidigt eller som aftalt til at være midlertidigt.

Direktoratet finder, at De ved afskedigelsen skulle have haft et opsigelsesvarsel på 3 måneder, jf. § 2, stk. 1, 2 og 4, i funktionærloven.

Direktoratet finder, at De er selvforskyldt ledig den 25. september 1999, fordi De accepterede et kortere opsigelsesvarsel fra arbejdsgiverens side end det, der ellers gælder, jf. § 8 i bekendtgørelsen.

De skal derfor pålægges en effektiv karantæne på 5 uger fra den 25. september 1999, jf. § 25 i bekendtgørelsen."

Medlemmet klagede i brev af 7. august 2000 over direktoratets afgørelse af 10. juli 2000.

Medlemmet redegjorde for sagen og forklarede bl.a., at han havde fået jobbet efter at have været tilmeldt firmaet xxx-vikarbureau i nogle måneder, og var blevet ansat efter selskabets standardkontrakt.

Jobbet bestod i at projektere procesrør for xxx og foregik igennem underentreprenøren xxx. Xxx orienterede medlemmet om praktiske oplysninger mht. fx arbejdets varighed. Medlemmet skulle herefter selv informere xxx-vikarbureau. Da medlemmet begyndte arbejdet forventede xxx, at arbejdet skulle have en varighed på en måned, men hurtigt fik medlemmet at vide, at han skulle deltage i hele projektet.

Medlemmet anførte, at der mellem xxx og ham aldrig har været tvivl om, at hans ansættelse var opgavebestemt. Dette fremgik også tydeligt af projektets hjemsendelsesplan, som medlemmet vedlagde i kopi.

Medlemmet anførte videre, at han i brev af 27. september 1998 havde sendt kopi af sit ansættelseskontrakt og lønseddel til arbejdsløshedskassen, og anmodede arbejdsløshedskassen om at oplyse ham, om der var noget særligt, han skulle være opmærksom på i relation til arbejdsløshedsforsikringsloven. Arbejdsløshedskassen havde svaret, at det var der ikke.

Medlemmet anførte endvidere, at han nu var blevet opmærksom på, at det ikke fremgik af standardkontrakten med xxx-vikarbureau, at hans ansættelse var opgavebestemt, og han var af den opfattelse, at xxx-vikarbureau - ligesom han selv - heller ikke vidste, at det drejede sig om en opgavebestemt ansættelse. Ikke desto mindre viste jobbet sig at være entydigt opgavebestemt.

Endelig anførte medlemmet, at han var blevet gjort opmærksom på, at selvom opgavebestemte ansættelser ikke var almindelige inden for funktionærloven, udelukkede den dem ikke. Heller ikke selvom de strakte sig ud over 3 måneder, hvilket bl.a. fremgik af lovens forarbejder.

Direktoratet fandt ved oversendelsen af sagen til ankenævnet den 6. september 2000 ikke grundlag for at ændre afgørelsen af 10. juli 2000.

Direktoratet fastholdt, at medlemmets ansættelsesforhold ikke længere kunne betegnes som midlertidigt, da ansættelsesforholdet fortsatte væsentligt længere end oprindeligt aftalt.

Ankenævnet tiltrådte Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse.