Personskattelovens § 19 (dødsboer)
I skattepolitisk oversigt nr. 6 fra 1989 omtaler bladet på s. 269
spørgsmålet, om det vandrette skatteloft gælder ved skatteberegningen i
skattepligtigt dødsbo.
Spørgsmålet er ikke omtalt i Skatteministeriets nye vejledning i reglerne
om dødsbobeskatning fra august 1989. Det skyldes, at man ikke antog, at
spørgsmålet kunne volde problemer.
Udskrivningsloven regulerede reglerne om det vandrette skatteloft og
dødsboer indtil skattereformen fra 1987.
Kap. 1 i udskrivningsloven, der omfattede §§ 1-5, havde overskriften:
Indkomstskat for personer. Kap. 2, der omfattede §§ 6-9, havde overskriften:
Indkomstskat for dødsboer og kap. 3, der omfatttede § 10 havde overskriften:
Formueskat for personer og dødsboer.
Regler om det vandrette skatteloft fandtes i § 5, og det var derfor
allerede i kraft af bestemmelsens placering i lovens kapitel 1, indiskutabelt
at den ikke gjaldt dødsboer.
Efter skattereformen findes reglerne om skatteloft i personskatteloven i
et særligt afsnit betitlet Skatteloft . Det fremgår af skatteloftsreglernes
eget indhold (Personskattelovens § 19), at de alene omfatter fysiske personer
og ikke dødsboer. Det er nemlig en forudsætning for at anvende § 19, at
skatteyderen både er indkomstskattepligtig til stat, kommune og amtskommune.
Dødsboer betaler alene indkomstskat til staten.
Det har ikke været hensigten i forbindelse med gennemførelsen af
skattereformen i 1987 at indføre det vandrette skatteloft for dødsboer.
Det ville også kunne føre til overraskende resultater, hvis det vandrette
skatteloft skulle gælde dødsboer.
Kort fortalt går det vandrette skatteloft ud på at sammenligne et helt års
indkomst- og formueskat med et helt års indkomst. Hvis de samlede skatter
overstiger 78 pct. af indkomsten nedsættes skatterne.
Et dødsbo bliver formueskattepligtigt, hvis det afsluttes efter den 31.
december i dødsåret. Formueskattepligten vedrører i givet fald hele det
pågældende dødsår. Det hænger sammen med, at afdøde ikke betaler
formueskat i dødsåret. Dødsboets indkomstskattepligt vedrører derimod i det
første år kun tiden fra dødsfaldet og indtil 31. december. En anvendelse af
skatteloftsreglerne i § 19 ville herefter føre til, at man skulle sammenligne
på den ene side indkomstskatten fra dødsfaldet og året ud tillagt et
helt års formueskat med på den anden side dødsboets indkomst fra
dødsfaldet og året ud. Komponenterne i skatteloftsberegningen kommer altså
ikke til at vedrøre samme tidsrum. Det er ikke logisk og ved dødsfald sent på
året kan det føre til anvendelse af skatteloftsreglerne i tilfælde, hvor
skatteyderen aldrig i levende live har været i nærheden af skatteloftet.