Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

Redegørelse for spørgsmålet, om det vandrette skatteloft gælder ved skatteberegningen i dødsboer.

Den fulde tekst

Personskattelovens § 19 (dødsboer)


I skattepolitisk oversigt nr. 6 fra 1989 omtaler bladet på s. 269 spørgsmålet, om det vandrette skatteloft gælder ved skatteberegningen i skattepligtigt dødsbo.

Spørgsmålet er ikke omtalt i Skatteministeriets nye vejledning i reglerne om dødsbobeskatning fra august 1989. Det skyldes, at man ikke antog, at spørgsmålet kunne volde problemer.

Udskrivningsloven regulerede reglerne om det vandrette skatteloft og dødsboer indtil skattereformen fra 1987.

Kap. 1 i udskrivningsloven, der omfattede §§ 1-5, havde overskriften: Indkomstskat for personer. Kap. 2, der omfattede §§ 6-9, havde overskriften: Indkomstskat for dødsboer og kap. 3, der omfatttede § 10 havde overskriften: Formueskat for personer og dødsboer.

Regler om det vandrette skatteloft fandtes i § 5, og det var derfor allerede i kraft af bestemmelsens placering i lovens kapitel 1, indiskutabelt at den ikke gjaldt dødsboer.

Efter skattereformen findes reglerne om skatteloft i personskatteloven i et særligt afsnit betitlet Skatteloft . Det fremgår af skatteloftsreglernes eget indhold (Personskattelovens § 19), at de alene omfatter fysiske personer og ikke dødsboer. Det er nemlig en forudsætning for at anvende § 19, at skatteyderen både er indkomstskattepligtig til stat, kommune og amtskommune.

Dødsboer betaler alene indkomstskat til staten.

Det har ikke været hensigten i forbindelse med gennemførelsen af skattereformen i 1987 at indføre det vandrette skatteloft for dødsboer.

Det ville også kunne føre til overraskende resultater, hvis det vandrette skatteloft skulle gælde dødsboer.

Kort fortalt går det vandrette skatteloft ud på at sammenligne et helt års indkomst- og formueskat med et helt års indkomst. Hvis de samlede skatter overstiger 78 pct. af indkomsten nedsættes skatterne.

Et dødsbo bliver formueskattepligtigt, hvis det afsluttes efter den 31. december i dødsåret. Formueskattepligten vedrører i givet fald hele det pågældende dødsår. Det hænger sammen med, at afdøde ikke betaler formueskat i dødsåret. Dødsboets indkomstskattepligt vedrører derimod i det første år kun tiden fra dødsfaldet og indtil 31. december. En anvendelse af skatteloftsreglerne i § 19 ville herefter føre til, at man skulle sammenligne på den ene side indkomstskatten fra dødsfaldet og året ud tillagt et helt års formueskat med på den anden side dødsboets indkomst fra dødsfaldet og året ud. Komponenterne i skatteloftsberegningen kommer altså ikke til at vedrøre samme tidsrum. Det er ikke logisk og ved dødsfald sent på året kan det føre til anvendelse af skatteloftsreglerne i tilfælde, hvor skatteyderen aldrig i levende live har været i nærheden af skatteloftet.

Officielle noter

Ingen