Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Redaktionel note
Resume

Ligningsrådet havde i en bindende forhåndsbesked udtalt - vedrørende 49 interessenters overtagelse af andele fra 5 interessenter, der havde misligholdt deres forpligtelser - at de overtagende interessenter ville blive omfattet af bestemmelsen om underskudsbegrænsning vedrørende anpartsvirksomhed i personskattelovens § 13, stk. 6, jf. § 4, stk. 1, nr. 10. Dette tiltrådte Landsskatteretten. Retten fandt, at der ikke var tale om, at virksomheden anskaffede aktiver, men derimod, at interessenterne erhvervede nødlidende »brugte« anparter. Forholdet var herefter omfattet af de ved lov nr. 388 af 7. juni 1989 indførte regler (anpartsindgrebet), gældende for anskaffelser efter 12. maj 1989.

Den fulde tekst

Interessenter - overtagelse misligholdte andele.(* 1)

A Ejendomsinvestering I/S klagede over den af Ligningsrådet afgivne forhåndsbesked vedrørende tilbageværende interessenters køb af misligholdte interessenters andele i nævnte interessentskab.

Det fremgik af sagen, at A Ejendomsinvestering I/S var stiftet i 1987, samt at virksomheden bestod i at eje og udleje 90 huse i X, og sammen med andre husejere drive et center med restaurant, svømmehal m.v. i tilknytning til husene. Interessentskabet var opdelt i 90 andele a 600.000 kr., og andelene ejedes af 54 interessenter.

Af selskabets vedtægter fremgik bl.a., at hvis en interessent misligholdt sin betalingsforpligtelse over for interessentskabet, havde dette ret til uden dom frit at sælge den misligholdendes interessentskabsbevis og dermed interessentskabsandel og kræve sig dækket forlods af det fremkomne provenu, medmindre den misligholdende, inden 14 dage efter at have modtaget krav herom, berigtigede restancen.

Blandt interessentskabets ejere var der 5 interessenter med hver mindst 1 interessentskabsandel, som ikke havde indbetalt de for virksomhedens fortsatte drift nødvendige beløb. På baggrund af anpartsindgrebet havde de tilbageværende interessenter overvejet forskellige løsninger for salg/ophævelse af de misligholdte interessentskabsandele.

I denne anledning havde interessentskabet rejst følgende spørgsmål over for Ligningsrådet:

»1. Vil 49 (tilbageværende) interessenter i A Ejendomsinvestering I/S ved køb af misligholdte interessenters andele i interessentskabet blive omfattet af bestemmelsen om underskudsbegrænsning vedrørende »anpartsvirksomhed« i personskattelovens § 13, stk. 6, jf. § 4, stk. 1, nr. 10?

2. Vil svaret være det samme, såfremt forøgelsen af de tilbageværende 49 interessenters andele sker ved en opsigelse i henhold til bestemmelserne i interessentskabskontrakten over for de misligholdende interessenter?

3. Vil interessenterne i et nystiftet interessentskab med under 10 personer som ejere, der i øvrigt ikke var sammenfaldende med ejerkredsen i A Ejendomsinvestering I/S blive omfattet af bestemmelsen i personskattelovens § 13, stk. 6, jf. § 4, stk. 1, nr. 10, ved køb af de nødlidende interessentandele?

4. Vil svaret, jf. spørgsmål 3, være det samme, såfremt interessenterne i A Ejendomsinvestering I/S også deltager i det nye interessentskab?»

Omhandlede spørgsmål havde Ligningsrådet besvaret bekræftende.

Interessentskabets revisor kunne ikke tiltræde denne afgørelse og anførte over for Landsskatteretten, at i henhold til lov om ændring af forskellige skattelove (anparter) af 7. juni 1989 havde denne lov virkning for anparter anskaffet den 12. maj 1989 eller senere, jf. lovens § 8, stk. 2, 1. pkt. Således ville virksomheder, der faldt ind under lovens §§ 1 og 2 blive omfattet af underskudsbegrænsningen vedrørende »anpartsvirksomhed« i personskattelovens § 13, stk. 6, jf. § 4, stk. 1, nr. 12.

Af lov om anparter § 8, stk. 2, 2.pkt., fremgik videre, at en virksomhed, som anskaffede aktiver eller anden virksomhed den 12. maj eller senere, uden at dette var nødvendigt for virksomhedens fortsatte drift, ville blive omfattet af personskattelovens § 13, stk. 6. Samtidig fremgik af anpartsskattelovens § 8, stk. 2, 4.pkt., at der var givet mulighed for at succedere i en afdøds anparter og derved undgå at blive omfattet af reglerne om underskudsbegrænsning.

Da det således i visse situationer kunne accepteres, at anparter/aktiver anskaffet den 12. maj eller senere ikke blev omfattet af underskudsbegrænsningerne, gjorde revisoren gældende, at man ikke som udgangspunkt kunne fastslå, at handel med »nødlidende« anparter, som tvangsrealiseredes i overensstemmelse med vedtægterne, var omfattet af personskattelovens § 13, stk. 6.

Revisoren anførte i forbindelse hermed, at der for det første ikke var tale om en normal købs-/salgssituation af brugte anparter. For det andet måtte det understreges, at der allerede i loven var lagt op til at anvende et »nødvendighedskriterium« ved afgørelsen af, hvorvidt anskaffelser af aktiver/anparter foretaget efter den 12. maj var omfattet af personskattelovens § 13, stk. 6. Tvangsrealisation af »nødlidende« anparter udsprang således af en driftsmæssig nødvendighed, idet det var afgørende for driften af virksomheden, at de indbetalinger fra interessenterne, man havde kalkuleret med fra projektets begyndelse, rent faktisk blev indbetalt. For det tredje måtte der lægges vægt på, at der ikke skete en udvidelse af virksomhedens aktivitet/ejerkreds.

Endelig fremførte revisoren, at der i »anpartscirkulæret«, pkt. 35, ved bedømmelsen af, om anskaffelse af aktiver efter den 12. maj var omfattet af personskattelovens § 13, stk. 6, var lagt vægt på, om der var fradrag for udgiften ud fra en driftsomkostningsbetragtning. Der kunne således drages en parallel til interessenternes situation, fordi de i forvejen hæftede for årets resultat og havde fradrag for driftstabet, idet inddækning af underskud måtte anses for at være en normal følge af risikoen ved at drive virksomhed med personlig og solidarisk hæftelse.

Landsskatteretten bemærkede, at der i samtlige 4 tilfælde - herunder også ved indskydelse af et interessentskab med under 10 deltagere som mellemled - i relation til deltagelsen i A Ejendomsinvestering I/S i skattemæssig henseende var tale om enkelte interessenters erhvervelse af »brugte« anparter. Forholdet var derfor som udgangspunkt i alle tilfælde omfattet af de ved lov nr. 388 af 7. juni 1989 indførte regler (anpartsindgrebet), der efter lovens § 8, stk. 2, som hovedregel havde virkning for anskaffelser, der foretoges fra og med den 12. maj 1989.

Der kunne herved henvises til bemærkningerne til lovforslaget, hvorefter indkomst fra anpartsvirksomheder, som anskaffedes den 12. maj 1989 eller senere, skulle beskattes efter de nye regler, uanset om der var tale om køb af en »brugt« anpart i et eksisterende anpartsprojekt, eller om en anpart i et nyudbudt anpartsprojekt, jf. også cirkulæret af 22. januar 1990 om anparter, pkt. 34.

Ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovens § 8, stk. 2, indeholdt en særlig regel om det tilfælde, hvor en skatteyder havde anskaffet virksomheden eller en del heraf før den 12. maj 1989, og virksomheden på denne dato eller senere anskaffede aktiver eller overtog anden virksomhed, når dette var nødvendigt for virksomhedens fortsatte drift. I så fald var forholdet ikke omfattet af reglerne. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik, at formålet med denne regel var, at en eksisterende virksomhed ikke kunne udvide driften.

På den anden side kunne en virksomhed anskaffe aktiver til f.eks. nødvendig reparation og vedligeholdelse, uden at virksomheden blev omfattet.

Efter det i sagen oplyste fandt Landsskatteretten, at der i det foreliggende tilfælde ikke var tale om, at virksomheden anskaffede aktiver m.v., men derimod, at interessenterne erhvervede nødlidende »brugte« anparter. Forholdet kunne således ikke anses for omfattet af det anførte om virksomhedens anskaffelse af aktiver m.v., der var nødvendige for virksomhedens fortsatte drift. Retten fandt herefter, at interessenterne ville være omfattet af bestemmelserne i personskattelovens § 13, stk. 6, jf. § 4, stk. 1, nr. 10.

Landsskatteretten tiltrådte herefter den af Ligningsrådet afgivne forhåndsbesked.

LV 1989, V 2.

Redaktionel note
  • (* 1) Afgørelsen er offentliggjort i t&s nyt 2, side 78.