Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Redaktionel note
Resume

Ligningsrådet havde ved en bindende forhåndsbesked afgjort, at en påtænkt bådudlejningsvirksomhed var omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, jf. § 13, stk. 6. Udlejningen skulle forestås af ejeren selv på den måde, at lejere skulle henvises af bådagenter, som klageren havde kontakt med samt gennem et elektronisk bookingsystem eller en udlejningsdatabase, som klageren ved tilsluttet. Da udlejningen herigennem måtte antages at finde sted som en formidling for mere end 10 bådejere, var Landsskatteretten enig i, at forholdet var omfattet af nævnte lovbestemmelser.

Den fulde tekst

Bådudlejning - kapitalindkomst - underskudsbegrænsning.(* 1)

A klagede over den af Ligningsrådet afgivne bindende forhåndsbesked, hvorefter hans eventuelle udlejning af en lystbåd gennem annoncering, bådagenter m.v. blev anset for omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, jf. § 13, stk. 6.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren påtænkte at erhverve en lystbåd, som alene skulle anvendes til erhvervsmæssig udlejning. I forbindelse med udlejningen af båden påtænkte klageren at betjene sig af sædvanlige medier, herunder annoncering i dagspressen, annoncering i bådkataloger samt tage kontakt til bådagenter, som kunne henvise kunder. Endvidere påtænkte klageren at tegne abonnement på optagelse i et elektronisk bookingsystem eller en udlejningsdatabase, således at potentielle lejere ville kunne henvende sig til bådudlejningsdatabasen og her få oplyst, hvem der havde både til udlejning, ledige perioder m.v.

Lejeaftalen skulle indgås mellem klageren og lejeren af båden, ligesom administrationen skulle foretages af klageren.

Ligningsrådet havde ved sin afgørelse henvist til, at i det omfang, udlejningen fandt sted gennem bådagenter eller via abonnement på en udlejningsdatabase, fandtes den påtænkte udlejning at ske gennem en virksomhed, som formidlede udlejning af aktiver. Såfremt disse virksomheder formidlede udlejning af aktiver for flere end 10 personer, fandtes indkomsten fra klagerens udlejning således at være omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, samt underskudsbegrænsningen i samme lovs § 13, stk. 6.

Klagerens advokat gjorde over for Landsskatteretten gældende, at der ikke fandtes hjemmel til den af Ligningsrådet anlagte betragtning. Med henvisning til personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, bemærkede advokaten, at det i forbindelse med ændringen af personskatteloven ved lov nr. 388 af 7. juni 1989 var formålet at fjerne de skattemæssige fordele ved anpartsinvestering og dermed incitamentet til at investere i anparter. Endvidere var hensigten at fjerne incitamentet til at investere i aktiver med henblik på fælles udlejning. Ifølge advokaten var det efter lovens forarbejder forudsat, at der skulle være tale om aktiver, som indgik i en fælles udlejningsvirksomhed, og at det derfor ikke havde været tilsigtet, at reglerne skulle finde anvendelse, såfremt en mellemmand blot formidlede selve kontakten, når denne ikke stod for den efterfølgende administration af udlejningen. Advokaten gjorde således gældende, at der ved anvendelse af bådagent eller database ikke forelå en fælles udlejning, men blot en formidling af kontakten til en lejer.

Advokaten henviste til, at det af Ligningsrådets bindende forhåndsbesked fremgik, at indkomsten ikke ville være omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, jf. § 13, stk. 6, såfremt udlejning fandt sted gennem trykte medier. Denne afgrænsning mellem anvendelse af trykte medier og elektroniske medier, hvorefter anvendelse af de trykte medier skulle falde uden for lovens anvendelsesområde, medens anvendelse af elektroniske midler skulle falde inden for loven, fandtes ikke at være i harmoni med den teknologiske udvikling i samfundet.

Ifølge personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, omfatter kapitalindkomst det samlede nettobeløb af indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, uanset antal ejere, når udlejningen sker gennem en virksomhed, som formidler udlejning af aktiver for flere end 10 personer.

Under forudsætning af, at klagerens bådudlejningsvirksomhed kunne anses for erhvervsmæssig udlejning, fandt Landsskatteretten under henvisning til ovennævnte lovbestemmelses ordlyd, Skatteministeriets cirkulære af 22. januar 1990 samt lovforslag fremsat den 12. maj 1989, at en eventuel indkomst hidrørende fra den påtænkte udlejningsvirksomhed - hvad enten denne fandt sted gennem et udlejningsbureau eller en database, der formidlede udlejning af aktiver for flere end 10 personer - ville være omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, jf. samme lovs § 13, stk. 6.

LV 1989, V 2.

Redaktionel note
  • (* 1) Afgørelsen er offentliggjort i t&s nyt 1991, nr. 2, side 82.