Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Redaktionel note
Resume

Ved skatteberegning for den længstlevende ægtefælle i relation til bestemmelsen i personskattelovens § 19, stk. 2, skulle den afdøde ægtefælles delårsindkomst sammenlægges med den længstlevende ægtefælles egen skattepligtige indkomst, hvorefter de samlede indkomst- og formueskattebeløb ikke oversteg 78% af den samlede skattepligtige indkomst, jf. Landsskatterettens kendelse af 11.

december 1990, LSR 1990-4-338.

Den fulde tekst

Skatteberegning - skatteloft - uskiftet bo. (* 1)

A klagede for indkomståret 1987 over, at de stedlige skattemyndigheder ved beregningen af klagerens skatter som længstlevende ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 13, stk. 1, havde lagt til grund, at såvel klagerens afdøde ægtefælles skattepligtige indkomst (delårsindkomst) som klagerens egen skattepligtige indkomst for dødsåret 1987 skulle medregnes ved opgørelsen af »den skattepligtige indkomst«, som var nævnt i personskattelovens § 19, stk. 2. Der blev herefter ikke tale om nedsættelse af skatten efter nævnte § 19, stk. 2, idet det samlede indkomst- og formueskattebeløb ikke oversteg 78% af den samlede skattepligtige indkomst.

De stedlige skattemyndigheder havde som begrundelse for den påklagede skatteberegning henvist til, at det ved denne anvendte princip var i overensstemmelse med det anførte i Skatteministeriets vejledning i reglerne om dødsbobeskatning, august 1989, side 95 øverst. Skattemyndighederne havde ligeledes henvist til ordlyden i kildeskattelovens § 13, stk. 1, 1. pkt., » ... er længstlevende indkomstskattepligtig for hele det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, af al indkomst, som ægtefællerne har erhvervet i dette indkomstår«.

Klagerens revisor gjorde gældende, at det omhandlede forhold måtte opfattes således, at der alene var tale om, at afdødes indkomstskat skulle opkræves hos længstlevende, men ikke, at afdødes indkomst kunne medregnes til længstlevendes indkomst som sådan. Revisoren henviste i denne forbindelse til ordlyden i kildeskattelovens § 13, stk. 1, 2. og 3. pkt., hvoraf det fremgik, at der skulle foretages særskilte ansættelser af afdødes og længstlevendes indkomster, hvorefter længstlevende skulle svare skat med summen af de beregnede skattebeløb. Revisoren gjorde endvidere gældende, at den af Skatteministeriet i 1989 udsendte vejledning ikke kunne være bindende for klageren for så vidt angik indkomståret 1987.

Landsskatteretten traf afgørelse i overensstemmelse med kendelsen af 11. december 1990, således at der ved skatteberegning for den længstlevende ægtefælle i relation til bestemmelsen i personskattelovens § 19, stk. 2, skulle ske sammenlægning mellem den afdøde ægtefælles delårsindkomst og den længstlevende ægtefælles egen skattepligtige indkomst, hvorefter de samlede indkomst- og formueskattebeløb ikke oversteg 78% af den samlede skattepligtige indkomst.

LV 1990, B 1.5.4.5.

Redaktionel note
  • (* 1) Afgørelsen er offentliggjort i t&s nyt 1991, nr. 18, side 1021.