Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Redaktionel note
Resume

Et underskud i den skattepligtige almindelige indkomst, hvis skatteværdi ikke har kunnet modregnes i 12% og 6%»s skatterne, skal modregnes i ægtefællens almindelige indkomst, før der kan ske modregning i skatteyderens egen særlige indkomst.

Den fulde tekst

Underskudsfremførsel - ægtefæller. (* 1)

A klagede for indkomståret 1987 over, at de stedlige skattemyndigheder havde modregnet hans negative almindelige indkomst i hans ægtefælles indkomst.

Klageren gjorde over for Landsskatteretten gældende, at modregningen først skulle foretages i hans egen særlige indkomst, før restbeløbet overførtes til udligning i ægtefællens almindelige indkomst.

Efter personskatteloven § 13, stk. 1, 1. pkt., skal skatteværdien af et underskud i den skattepligtige indkomst så vidt muligt modregnes i de beregnede skatter efter §§ 7-8 i personskatteloven, dvs. henholdsvis 12% og 6%»s skatterne. Det underskud, der ikke er modregnet efter § 13, stk. 1, 1. pkt., skal i størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst, jf. § 13, stk. 2. I henhold til lov om særlig indkomstskat § 9, stk. 4, gælder det, at et underskud vedrørende den almindelige indkomst kan fradrages i den særlige indkomst for samme indkomstår.

Af cirkulære til personskatteloven - cirkulære nr. 22 af 9. december 1986 - pkt. 45, fremgår det, at underskud i skattepligtig almindelig indkomst, hvis skatteværdi ikke er modregnet i de beregnede 12% og 6%»s skatter efter personskattelovens § 13, stk. 1, eller overført til modregning hos en eventuel ægtefælle efter samme lovs § 13, stk. 2, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtiges egen og derefter eventuelt i ægtefællens særlige indkomst for samme indkomstår.

Landsskatteretten fandt, at de nævnte bestemmelser måtte forstås således, at underskuddet i klagerens almindelige indkomst først skulle overføres til modregning i ægtefællens indkomst, før restunderskuddet kunne fradrages i klagerens egen særlige indkomst.

Den påklagede ansættelse blev derfor stadfæstet.

LV 1989, C 3.3.1.

Redaktionel note
  • (* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 8, 1990, s. 630