Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Redaktionel note
Resume

En separeret invalidepensionist genoptog efter ca. 4 års adskillelse samlivet med ægtefællen medio indkomståret. Da klageren således ved indkomstårets udløb var samlevende med en ægtefælle og derfor ikke opfyldte kravet efter personskattelovens § 10, stk. 2, 2. pkt., kunne der ikke gives personfradrag som enlig pensionist. Der fandtes heller ikke hjemmel til at indrømme sådant forholdsmæssigt fradrag for første halvdel af året.

Den fulde tekst

Personfradrag - pensionist - samlivsgenoptagelse.(* 1)

A klagede over den for hende for indkomståret 1989 foretagne skatteberegning. Der var ved denne beregning alene indrømmet personfradrag efter reglerne for gifte pensionister, jf. personskattelovens § 10, stk. 2, 1. pkt., sammenholdt med 3. pkt. Klageren anså sig berettiget til personfradrag som enlig pensionist, jf. personskattelovens § 10, stk. 2, 2. pkt., sammenholdt med 3. pkt. Subsidiært påstod klageren godkendt forholdsmæssigt personfradrag som enlig pensionist for perioden fra den 1. januar til den 10. juli 1989.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren, der var invalidepensionist, havde genoptaget samlivet med sin ægtefælle den 10. juli 1989 efter separation ca. 4 år tidligere.

Skatteankenævnet havde som begrundelse for den påklagede skatteberegning anført, at man var af den opfattelse, at der ikke var ligestilling mellem genoptagelse af samlivet efter separation og indgåelse af ægteskab i indkomståret.

Skatteankenævnet fandt endvidere ikke mulighed for at indrømme klageren forhøjet personfradrag for perioden fra den 1. januar til den 10. juli 1989, idet det personfradrag, der kan indrømmes for det enkelte indkomstår, afgøres ud fra samlivs- og pensioniststatus ved indkomstårets udløb.

Klageren gjorde gældende, at der efter hendes opfattelse ikke var tale om at give et fradrag, men det modsatte, idet hun efter ca. 4 års separation blev frataget et fradrag - som hun havde været berettiget til i hele perioden - med tilbagevirkende kraft. Genoptagelse af samliv efter separation burde ifølge klageren sidestilles med indgåelse af ægteskab, idet retsvirkningerne for en separeret var de samme som for en ugift eller fraskilt.

Landsskatteretten var enig med skatteankenævnet i, at den påklagede skatteberegning var korrekt, idet man lagde vægt på følgende:

Betingelsen for at opnå personfradrag som »enlig pensionist« er, jf. personskattelovens § 10, stk. 2, 2. pkt., at den skattepligtige ved indkomstårets udløb ikke er samlevende med en ægtefælle (eller at ægteskab er indgået i indkomstårets løb). I kildeskattelovens § 4 er der givet nærmere regler for, hvornår samlivet i skattemæssig henseende ophører/indtræder i forbindelse med ændringer i den ægteskabelige status. Dette er således også tilfældet med hensyn til situationer som den foreliggende, idet det i kildeskattelovens § 4, stk. 5, fastslås, at »Genoptager ægtefæller samlivet efter separation eller samlivsophævelse, anses samlivet også i skattemæssig henseende for genoptaget på dette tidspunkt«.

Da klageren ved udløbet af indkomståret 1989 var samlevende med ægtefællen i skattemæssig henseende, var der herefter ikke hjemmel til at indrømme klageren personfradrag efter personskattelovens § 10, stk. 2, 2. pkt. Endvidere fandt retten ikke, at der var hjemmel til at indrømme forholdsmæssigt personfradrag efter den nævnte bestemmelse for perioden indtil genoptagelsen af samlivet den 10. juli 1989. Den påklagede skatteberegning blev herefter stadfæstet.

LV 1989, E 2.4.

Redaktionel note
  • (* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1990, nr. 12, side 978.