Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

Et Spa-bad inkl. motor og kompressor m.v., hvor badet ikke var indmuret i ejendommen, skulle ikke medtages under ejendomsvurderingen, og blev derfor afskrivningsmæssigt behandlet som løsøre. Anlægget var alene installeret i erhvervsmæssigt øjemed.

Den fulde tekst

Afskrivning - bygningsbestandel - løsøre (* 1)

A klagede for indkomståret 1985 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt fradrag for afskrivning på et Spa-bad inkl. motor og kompressor samt montering heraf som driftsmiddel.

Det var oplyst, at klageren, der var gift med en landmand, i august 1985 havde påbebyndt selvstændig virksomhed med solarium etc. på sin bopæl. Villaen, hvorfra virksomheden blev drevet, havde et samlet etageareal på 356 m2, hvoraf halvdelen, eller 178 m2, var kælder. Erhvervsvirksomheden blev drevet i kælderlokalerne, hvor to sole var installeret i et rum på ca. 9 m2, der var opdelt ved hjælp af en let skillevæg og to foldedøre.

Det var endvidere oplyst, at Spa-badet kunne rumme to personer og fremtrådte som et indmuret badekar. Det var installeret i et rum på ca. 9 m2, hvor der også var indrettet brusebad. Motoren og kompressoren i forbindelse med Spa-badet var installeret i et tilstødende rum på ca. 3 m2, hvor der også var toilet og håndvask.

Det var endelig oplyst, at der i forbindelse med erhvervsvirksomheden var indrettet et mindre kontor, ligeledes i kælderen, og i et tilstødende rum stod tre motionsredskaber, som kunderne kunne benytte.

Skatterådet, der sammen med en repræsentant for skyldrådet, havde besigtiget ejendommen, var af den opfattelse, at Spa-badet skulle medtages ved ejendomsvurderingen som en bygningsbestanddel. Der kunne derfor efter rådets opfattelse ikke foretages afskrivning på de afholdte udgifter til badet. Hvad angik udgifterne til motor og kompressor kunne der ikke efter skatterådets opfattelse foretages afskrivning herpå, allerede fordi der ikke kan afskrives på installationer i en- og tofamilieshuse, jf. afskrivningslovens § 19, stk. 2.

Hvad angik udgifter til foldedørene på 1.980 kr. var disse ikke medtaget ved ejendomsvurderingen og måtte efter skatterådets opfattelse anses for driftsmidler og dermed afskrivningsberettigede med 25%.

Klagerens revisor gjorde gældende, at det omhandlede Spa-bad måtte anses for et driftsmiddel, idet det anvendtes erhvervsmæssigt og var grundlaget for erhvervsvirksomhedens indtægter. Revisoren gjorde endvidere gældende, at Spa-badet inkl. de mekaniske dele undergik en forringelse ved brug af Spa-badet, og at dette inklusive de mekaniske dele supplerede de øvrige driftsmidler i virksomheden.

Klagerens revisor oplyste i den forbindelse, at Spa-badet ikke var indmuret i ejendommen.

Statsskattedirektoratets afdeling for vurdering af fast ejendom udtalte under sagens behandling for Landsskatteretten, at hverken det badekarlignende Spa-bad, foldedørene eller tilbehøret til karrene, motor, kompressor m.v. efter direktoratets opfattelse skulle medtages ved ejendomsvurderingen, og kunne således betragtes som løsøre. Man havde herved lagt vægt på, at anlægget udelukkende var installeret i erhvervsmæssigt øjemed.

Landsskatteretten var herefter enig i, at de pågældende effekter (Spa-badet m.v.), der var installeret i ejendommen i erhvervsmæssigt øjemed og ikke skulle medtages under ejendomsvurderingen, herefter i afskrivningsmæssig forstand skulle behandles som løsøreinventar.

Den påklagede ansættelse blev herefter nedsat til det selvangivne beløb.

LV 1988, G 6.2.1.

Officielle noter

(* 1) Offentliggjort i Skat 1990, nr. 1, side 41