Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Redaktionel note
Resume

Monopoltilsynet fik efter forhandlinger og pålæg ophævet nogle eksklusivbestemmelser i A/S Fisker og Nielsen's forhandlerkontrakter for Nilfisk støvsugere, idet bestemmelserne afskar konkurrenter fra at opnå forretningsforbindelse med en overvejende del af branchens detailhandlere og dermed også forbrugerne fra i samme forretning at kunne sammenligne Nilfisk støvsugere med andre støvsugere. Endvidere ophævedes en tidligere given tilladelse til at håndhæve faste udsalgspriser.

Den fulde tekst

Eksklusivbestemmelser i forhandlerkontrakter - vejledende videresalgspriser (* 1)


Efter at den A/S Fisker & Nielsen givne tilladelse til fortsat at håndhæve faste udsalgspriser for Nilfisk støvsugere er udløbet pr. 30. september 1959, har selskabet meddelt monopoltilsynet, at de for selskabets støvsugere fastsatte udsalgspriser fremtidig kun er vejledende for selskabets forhandlere.

Tilladelsen til fortsat at håndhæve bindende udsalgspriser for Nilfisk støvsugere blev første gang meddelt selskabet i 1956 for perioden indtil udgangen af 1957. Dispensationen blev dengang givet på baggrund af de umiddelbare virkninger, en ophævelse af de faste priser måtte antages at have for selskabets salgssystem, »Meddelelser« 1956, nr. 6, side 69. Under hensyn til, at tilsynet stod over for forhandlinger med selskabet vedrørende en ændring af dets salgssystem, specielt de af selskabet med forhandlerne afsluttede eksklusivaftaler, se »Meddelelser« 1957, nr. 9, side 152-153 og 1958, nr. 5, side 79, blev tilladelsen gentagne gange forlænget, sidste gang i juni 1959 for en periode af 3 måneder indtil 1. oktober 1959. Det blev samtidig over for selskabet tilkendegivet, at sagen herefter måtte betragtes som endeligt afgjort fra tilsynets side, hvorfor en fornyet ansøgning om yderligere forlængelse af den givne tilladelse ikke ville kunne forventes imødekommet.

I forbindelse med de givne tilladelser til at håndhæve bindende bruttopriser for Nilfisk støvsugere gav monopoltilsynet over for A/S Fisker & Nielsen udtryk for, at selskabets overenskomster med forhandlerne indebar en begrænsning af konkurrencen, som i betragtning af Nilfisk's stilling på det danske støvsugermarked ikke kunne anses for rimelig.

Konkurrenceforholdene for støvsugere er her i landet præget af, at branchen ved dispensationer i henhold til næringslovens § 29, stk. 3, har opnået handelsministeriets tilladelse til at sælge støvsugere gennem repræsentanter direkte til forbrugere. A/S Fisker & Nielsen har ene af samtlige støvsugerfabrikanter og -importører opbygget et salgssystem, der i væsentligt omfang arbejder både med salg gennem repræsentanter og gennem selvstændige detailhandlere, af hvilke sidste selskabet hidtil har haft 3 grupper, henholdsvis A-, B- og C-forhandlere. A-forhandlerne, der udgjorde langt den største gruppe, opnåede en nærmere fastsat rabat samt årsbonus samtidig med, at varerne leveredes i konsignation, medens B- og C-forhandlerne opnåede en mindre rabat og måtte købe varerne i fast regning. A-forhandlerne var forpligtet til hverken direkte eller indirekte at være interesseret i salget af andre nye støvsugere, herunder reservedele og tilbehør.

Da selskabet i realiteten ikke længere antog B-forhandlere (elektroinstallatører uden egen butik) og C-forhandlerne kun omfattede installatører i landdistrikterne, vil det sige, at en detailhandler kun kunne opnå levering af Nilfisk støvsugere, såfremt han forpligtede sig til ikke at sælge andre støvsugere. Sådanne eksklusivaftaler var afsluttet med den overvejende del af branchens detailhandlere. Under disse omstændigheder havde de med Nilfisk konkurrerende fabrikker store vanskeligheder ved at vinde indpas hos detailhandlerne, og var som følge heraf for hovedpartens vedkommende henvist til at sælge gennem agenter direkte til forbruger, hvilket for en enkelt virksomhed bevirkede, at denne efterhånden helt ophørte med salg på hjemmemarkedet.

Monopoltilsynet optog på baggrund heraf forhandlinger med selskabet og med den øvrige branche. Det var på grundlag heraf tilsynets opfattelse, at de af A/S Fisker & Nielsen fastsatte eksklusivbestemmelser for Nilfisk støvsugere medførte en sådan urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse og urimelig ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen, jfr. monopollovens § 11 stk. 1, at de pågældende bestemmelser måtte kræves ophævet. Monopoltilsynet lagde herved bl. a. vægt på, at de med selskabet konkurrerende støvsugerfabrikker i kraft af de omhandlede eksklusivbestemmelser blev afskåret fra at opnå forretningsforbindelse med hovedparten af elektroinstallatørerne og isenkræmmerne. Man tillagde det endvidere betydning, at den enkelte detailhandler, der ønskede at betjene publikum bedst muligt, med et udvalg af forskellige støvsugere, som følge af de nævnte eksklusivbestemmelser kun var i stand hertil, såfremt han gav afkald på at forhandle Nilfisk støvsugere, ligesom man også tog i betragtning, at det fra et forbrugersynspunkt næppe kunne være rimeligt, at der ikke i samme forretning var mulighed for at sammenligne Nilfisk støvsugere med andre støvsugere, se »Meddelelser« 1959, nr. 1, side 5-6.

Tilsynets afgørelse blev truffet i juli 1958, men under hensyn til, at ophævelsen af selskabets overenskomster med forhandlerne måtte antages at medføre betydelige ændringer i selskabets salgsforhold, blev der givet selskabet frist til at efterkomme den trufne afgørelse indtil udgangen af 1958.

Umiddelbart inden fristens udløb indbragte selskabet monopoltilsynets afgørelse for monopol-ankenævnet, men da anken ikke havde opsættende virkning, meddelte selskabet samtidig de forhandlere, der havde forpligtet sig til udelukkende at føre Nilfisk støvsugere, at de fra den 1. januar 1959 ikke længere var bundet af disse bestemmelser. Endvidere gjorde selskabet sine forhandlere opmærksom på, at tilsynets afgørelse var anket, og at det agtede på ny at kræve de tidligere gældende eksklusivbestemmelser overholdt, såfremt ankenævnets afgørelse gav mulighed herfor. En række af de med selskabet konkurrerende støvsugerfabrikker intervenerede i sagen ved dens behandling for monopol-ankenævnet til støtte for monopoltilsynets afgørelse.

Efter at sagen havde været til mundtlig behandling i ankenævnet, fandt nævnet imidlertid, at forholdene omkring forhandlernes stilling ikke var tilstrækkelig afklaret, hvorfor man ønskede sagens videre behandling i nævnet udsat, således at der kunne tilvejebringes enighed om de rent faktiske forhold og i forbindelse hermed på ny prøvet, om der måtte være mulighed for en forhandlingsløsning. Under de herefter mellem selskabet og tilsynet førte forhandlinger fremlagde selskabet forslag til ny forhandleroverenskomst, som i alt væsentligt imødekom tilsynets synspunkter.

I den nye forhandleroverenskomst, der gælder for samtlige forhandlere og vedrører salget af husholdningsstøvsugere og bonemaskiner, er kravet om eksklusivitet som betingelse for samhandel bortfaldet. For så vidt angår selskabets køb af ibyttetagne støvsugere til ophugning, opretholdes dog kravet om, at den pågældende forhandler ikke må føre andre støvsugermærker end Nilfisk. Der er fra tilsynets side givet udtryk for, at man måtte se med megen betænkelighed på en sådan eksklusivbestemmelse, hvorfor man har forbeholdt sig at tage sagen op på ny, såfremt denne bestemmelse skulle vise sig at medføre tilsvarende virkning som de tidligere ophævede eksklusivaftaler. De nu fastsatte rabat- og bonussatser svarer til de tidligere for selskabets A-forhandlere gældende, ligesom adgangen for forhandlerne til at modtage selskabets varer i konsignation er bevaret.

Monopoltilsynet har under hensyn hertil erklæret sig indforstået med, at selskabet den 1. november 1959 har ladet den nye forhandleroverenskomst træde i kraft, og selskabet har herefter trukket den for monopol-ankenævnet indbragte sag tilbage.

Redaktionel note
  • (* 2) Afgørelsen vedrører §§ 10, 11, stk. 1, og 12, stk. 1-2, i monopolloven, der blev ophævet 1/1-1990.
  • (* 1) Monopoltilsynets Meddelelser 1959, s. 79-81.