Senere ændringer til afgørelsen
Redaktionel note
Resume

I forbindelse med en klage over prisforhøjelser på Scientology Kirkens bøger, afslog monopoltilsynet at give kirken adgang til dokumenter, der gav mulighed for at identificere klageren.

Scientology Kirken ønskede oplysningerne for at stoppe et »mønster af chikane-aktiviteter«. Monopoltilsynet fandt, at det ved administrationen af den midlertidige prislovgivning var af afgørende betydning, at offentligheden bistod tilsynet med oplysninger om eventuelle lovstridige prisforhøjelser, og derfor uden frygt for ubehageligheder kunne klage til tilsynet, uden at den indklagede virksomhed kunne kræve klagerens navn udleveret.

Scientology Kirken havde endvidere ikke godtgjort, at kendskab til anmelderens identitet kunne have betydning for varetagelsen af kirkens tarv.

Monopol-ankenævnet er enigt med tilsynet i, at klagerens navn ikke kan kræves udleveret.

Den fulde tekst

Udlevering af oplysninger - partsoffentlighed (* 1)


År 1980, den 24. juli, blev i sagen j.nr. 6/80, Scientology Kirken København, afsagt sålydende

KENDELSE:

I skrivelse af 5. marts 1980 har Scientology Kirken København klaget over en af monopoltilsynet ved skrivelser af 10. januar og 28. februar 1980 truffet afgørelse, hvorefter tilsynet under henvisning til lov nr. 280 af 10. juni 1970 om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) afslog at give klagerne fuld aktindsigt i en skrivelse af december 1979 til tilsynet, hvori klagerne blev anmeldt for overtrædelse af lov nr. 546 af 14. november 1979 om stop for priser m.v. (prisstoploven).

Klagerne har nedlagt påstand om, at der meddeles dem fuld aktindsigt i den omhandlede skrivelse.

Monopoltilsynet har påstået afgørelsen stadfæstet.

Over for nævnet er der redegjort for sagen i indlæg af 5. marts og 30. maj 1980 fra klagerne og i indlæg af 17. marts 1980 fra monopoltilsynet. Parterne er gjort bekendt med hinandens indlæg.

Sagen har været behandlet på nævnets møde den 22. juli 1980. Parterne har ikke ønsket mundtlig forhandling af sagen for nævnet.

Den omhandlede afgørelse er indeholdt i sålydende skrivelse af 10. januar 1980 fra monopoltilsynet til Scientology Kirken København:

»I skrivelse af 18. december 1979 har organisationen med henvisning til lov om offentlighed i forvaltningen, § 1, stk. 1, jfr. § 10, og § 3, jfr. § 11, stk. 1, fremsat begæring om aktindsigt i en sag, i hvilken monopoltilsynet ved skrivelse af 13. december 1979 har anmodet organisationen om at fremkomme med en redegørelse for prisberegningen for den af organisationen udbudte bog »Selvanalyse« og for de af organisationen i øvrigt markedsførte dianetikbøger.

Idet bemærkes, at sagen er rejst efter klage fra en person, til hvem Scientology Kirken i København uopfordret har tilbudt bogen »Selvanalyse« og samtidig fremsendt en brochure over andre af organisationens bogudgivelser, skal man med henvisning til offentlighedslovens § 10, stk. 1, 2. pkt., meddele, at monopoltilsynet finder, at hensynet til såvel det offentliges som klagerens interesser afgørende taler imod at give organisationen adgang til at gøre sig bekendt med klageskrivelsen eller andre dokumenter, herunder journaler m.v., der giver mulighed for at identificere klageren. Tilsynet kan derfor ikke imødekomme begæringen om aktindsigt i sagens originale dokumenter. Derimod vil der være mulighed for at give organisationen en afskrift af klagerens skrivelse med udeladelse af hans navn og adresse m.v., om dette måtte ønskes.

I forbindelse med sagen skal man henlede opmærksomheden på Østre Landsrets dom i Ugeskrift for Retsvæsen 1970 A, side 554.

I øvrigt må monopoltilsynet gentage sin anmodning i skrivelse af 13. december 1979 om nærmere angivne oplysninger.'

I sålydende skrivelse af 28. februar 1980 fra monopoltilsynet til Scientology Kirken København har tilsynet fastholdt sin afgørelse.

»Monopoltilsynet anerkender herved modtagelsen af organisationens skrivelse af 13. februar 1980 angående en begæring i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen.

Som meddelt i tilsynets skrivelse af 10. januar 1980 finder monopoltilsynet, at hensynet til såvel det offentliges som klagerens interesser afgørende taler imod at give Scientology Kirken adgang til at gøre sig bekendt med dokumenter, der giver mulighed for at identificere klageren. Da den i organisationens fornævnte skrivelse omhandlede klageskrivelse er håndskrevet, vil en fotokopi af denne derfor ikke kunne udleveres.

Også den med klageskrivelsen fulgte skrivelse er af en sådan karakter, at den vil kunne muliggøre identifikation af klageren, hvorfor man heller ikke ønsker at udlevere fotokopi eller afskrift af den pågældende skrivelse.

Med hensyn til andet materiale i sagen skal bemærkes, at det kun består af den med organisationen førte korrespondance samt nogle trykte brochurer vedrørende nogle af organisationen udsendte publikationer (»Dianetik«, »Selvanalyse« m.fl.).'

Den omhandlede anmeldelse, der af monopoltilsynet er fremsendt til Scientology Kirken i afskrift og med udeladelse af afsenderens navn og adresse er sålydende:

»Afskrift

København, den ... december 1979

Til monopoltilsynet.

Da »Scientology Kirken« åbenbart finder det morsomt at genere mig med at sende mig brochurer om deres bøger, synes jeg til gengæld, at det kunne være morsomt, hvis jeg kunne genere dem ved at melde dem for brud på det pågældende løn- og prisstop. Af den tilsendte brochure fremgår det tydeligt, at man har foretaget prisforhøjelse pr. 1. december; det fremgår ikke af det medfølgende brev, at der ikke skulle ske denne prisstigning pr. 1. december; firmaet må altså klart have overtrådt pris- og lønstoppet.

Brochuren + medfølgende brev vedlægges. (Der er ingen grund til at sende det tilbage til mig efter, at De har behandlet sagen, da jeg alligevel ikke vil købe noget af det i brochuren omtalte).

Evt. spørgsmål besvares gerne!

Udfaldet af sagen afventes med spænding!

Med venlig hilsen

navn .'

Skrivelsen, der blev fremsendt til monopoltilsynet i december 1979, var vedhæftet en personlig skrivelse på Scientology Kirkens brevpapir til anmelderen samt en brochure vedrørende den af Scientology Kirken udgivne bog »Selvanalyse«. Brochuren anfører følgende om bogens pris:

»Bestil nu

Priserne på dianetikbøger stiger med 10 pct. om måneden - stigningen træder i kraft hver måned - midnat den sidste dag i foregående måned.

Pris (incl. moms & porto): August kr. 73,20 - September kr. 80,50.«

Klagerne har til støtte for deres påstand bl.a. anført, at monopoltilsynet i strid med bestemmelserne i offentlighedsloven har nægtet kirken adgang til:

1) fotokopi af den falske anmeldelse,

2) kopi/afskrift af det til den falske anmeldelse vedlagte materiale,

3) klagerens navn og adresse,

4) anmeldelsesskrivelsens dato,

5) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter,

6) evt. notater i henhold til lovens § 4.

Monopoltilsynets afgørelser er således i strid med offentlighedslovens § 3, hvorefter adgangen til at få oplysninger omfatter alle dokumenter med de i §§ 2 og 5 omhandlede undtagelsesbestemmelser.

Vedrørende tilsynets henvisning til lovens § 10, stk. 1, pkt. 2, anfører klagerne, at hensynet til »klagerens interesser«, d.v.s. »... det kunne være morsomt, hvis jeg kunne genere dem ved at melde dem for brud på det gældende løn- og prisstop ...« - hvilket »brud« som bekendt aldrig blev begået - næppe tilsidesætter den betydning det har for kirken at varetage sine interesser for at komme til rette med en falsk anmeldelse til offentlig myndighed (jfr. f.eks. straffelovens § 165). Der henvises i denne forbindelse til offentlighedslovens § 10, stk. 4.

Med hensyn til kirkens interesse i at få oplyst brevskriverens navn anfører klagerne, at der har været »et mønster af anonyme og falske klager samt andre chikane-handlinger af en person muligvis under falsk identitet, hvilke aktiviteter kirkerne, herunder Scientology Kirken København, forståeligt nok er interesseret i bliver bragt til ophør«.

Da der er tale om et »mønster af chikane-aktiviteter«, finder klagerne ikke, at imødekommelse af kirkens ønske om aktindsigt kan danne præcedens for normale klagesager.

Monopoltilsynet har til støtte for sin påstand henvist til Østre Landsrets dom, UfR 1970, s. 554, og til monopol-ankenævnets kendelse af 15. maj 1979, offentliggjort i Monopoltilsynets Meddelelser 1979, side 316. I den nævnte dom blev det fastslået, at monopoltilsynet i henhold til partsoffentlighedslovens § 2 havde været berettiget til at nægte at give en virksomhed oplysning om navnene på nogle personer, der havde klaget over virksomhedens prisberegning.

Monopoltilsynet har endvidere anført, at det ved administrationen af den midlertidige prislovgivning er af afgørende betydning, at offentligheden yder monopoltilsynet bistand ved at henlede opmærksomheden på mistænkelige prisforhøjelser. Hvis det i sådanne sager skulle gælde som almindelig regel, at den, hvis prisberegning undersøges som følge af en klage fra en forbruger, har krav på oplysning om klagerens identitet, ville det uden tvivl medføre, at en sådan medvirken fra offentlighedens side ikke kunne opnås i ønskeligt omfang, idet det da måtte forventes, at forbrugerne i vid udstrækning ville afholde sig fra at foretage anmeldelse af frygt for ubehageligheder fra vedkommende virksomheds side. Dette afgørende hensyn til retshåndhævelsen må helt klart gives fortrin i et tilfælde som det foreliggende, hvor klagerne ikke har godtgjort, at kendskab til anmelderens identitet kan have betydning for varetagelsen af organisationens tarv.

Til det således foreliggende skal nævnet udtale:

Nævnet må være enigt med monopoltilsynet i, at klagernes ønske om gennem yderligere aktindsigt at få oplyst navnet på afsenderen af skrivelsen af december 1979 ikke kan imødekommes, jfr. § 10, stk. 1, 2. pkt., i offentlighedsloven.

Herefter bestemmes:

Monopoltilsynets afgørelser af 10. januar og 28. februar 1980 stadfæstes.

Redaktionel note
  • (* 3) Afgørelsen vedrører § 10 i den nu ophævede lov nr. 280/1970 om offentlighed i forvaltningen.
  • (* 2) Afgørelsen vedrører § 17, stk. 2, i monopolloven der blev ophævet 1/1-1990.
  • (* 1) Monopoltilsynets Meddelelser 1980, s. 565-568