Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Redaktionel note
Resume

I december 1974 pålagde monopoltilsynet Kastrup og Holmegaards Glasværker A/S at optage leverancer af glasvarer til Bilka-lavprisvarehusene, der ejes af Dansk Supermarked A/S.

Glasværkerne havde nægtet levering med henvisning til, at disse forretninger ikke opfylder de krav om butiksindretning, betjening m.m., som er fastsat i forhandlerbetingelserne.

Kastrup og Holmegaard indbragte tilsynets afgørelse for monopol-ankenævnet, som har stadfæstet leveringspålægget til efterkommelse fra 1. juli 1975.

Kastrup og Holmegaard havde under sagen bl.a. henvist til ankenævnets afgørelse om leverancer af radio- og TV-apparater m.m. til Bilka. I denne sag ophævede ankenævnet tilsynets leveringspålæg. Ankenævnet bemærker herom, at forhandling på forsvarlig måde af Kastrup og Holmegaards glas ikke kræver, at der er samme mulighed for meddelelse af en omhyggelig og sagkyndig individuel vejledning som for radio og stereoanlæg m.v.

Den fulde tekst

Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav (* 1)


År 1975, den 30. maj, blev i sagen j.nr. 1/75, Kastrup og Holmegaards Glasværker A/S, afsagt sålydende:

KENDELSE:

Ved skrivelse af 20. januar 1975 har advokat Eskil Trolle som advokat for Kastrup og Holmegaards Glasværker A/S indbragt en af monopoltilsynet truffen afgørelse for monopol-ankenævnet.

Afgørelsen, der meddeltes advokaten ved tilsynets skrivelse af 16. december 1974 går ud på, at der i medfør af monopollovens § 12, stk. 3, gives Kastrup og Holmegaards Glasværker pålæg om at optage levering af Holmegaard-produkter (drikkeglas m.v.) til de af Dansk Supermarked A/S ejede Bilka lavprisvarehuse på glasværkernes sædvanlige vilkår for tilsvarende salg.

Fristen for efterkommelse af pålægget blev fastsat til den 8. januar 1975, men blev ved tilsynets skrivelse af 7. januar 1975 forlænget til den 22. januar 1975.

I skrivelse af 28. januar 1975 er højesteretssagfører G. Løber som advokat for Dansk Supermarked A/S (Bilka) indtrådt i sagen til støtte for monopoltilsynet.

Klagerne har nedlagt påstand om, at pålægget ophæves. Monopoltilsynet har påstået afgørelsen stadfæstet og hertil har Dansk Supermarked A/S (Bilka) sluttet sig.

Over for nævnet er der redegjort for sagen i indlæg af 28. februar og 22. april 1975 fra klagerne og i indlæg af 4. april 1975 fra monopoltilsynet. Parterne er gjort bekendt med hinandens indlæg.

Sagen har været behandlet i nævnets møder den 21. maj og 29. maj 1975. På det første møde var parterne og biintervenienten repræsenteret og udtalte sig.

Om baggrunden for afgørelsen har tilsynet oplyst følgende:

Kastrup og Holmegaard, som er den eneste danske producent af drikkeglas, har tidligere solgt både til grossister og til detaillister, men ophørte pr. 1. april 1972 med levering til grossister og overtog selv hele distributionen til detaillister. I forbindelse med distributionsomlægningen fastsatte selskabet en række betingelser for antagelse af forhandlere. Herefter modtog tilsynet 3 klager over leveringsnægtelse for Holmegaard-produkter fra Kastrup og Holmegaard. Klagerne vedrørte A/S Daells Varehus, de af firmaet Holger Jepsen ejede Coral-forretninger samt Bilka lavprisvarehusene, som er oprettet af Dansk Supermarked A/S, og som tidligere fik Holmegaard-produkter fra grossist.

På mødet den 19. september 1973 vedtog monopolrådet at bemyndige direktoratet til at optage forhandling med glasværkerne for at bringe leveringsnægtelsen over for A/S Daells Varehus og Coral-forretningerne til ophør, og til om fornødent i medfør af monopollovens § 12, stk. 3, at meddele Kastrup og Holmegaard pålæg om levering. Forhandlingerne førte til, at Kastrup og Holmegaard optog levering til disse to klagere. Vedrørende levering til Bilka vedtoges på samme møde at udsætte afgørelsen, indtil der forelå et resultat af de forhandlinger, som rådet samtidig bemyndigede direktoratet til at optage med Kastrup og Holmegaard om ændringer i de af glasværkerne fastsatte forhandlerbetingelser.

Resultatet af disse forhandlinger forelagde monopolrådet på mødet den 20. november 1974, og der opnåedes herefter enighed mellem tilsynet og glasværkerne om en række ændringer i de tidligere gældende forhandlerbetingelser.

På mødet den 20. november 1974 bemyndigede rådet endvidere direktoratet til at optage forhandling med Kastrup og Holmegaard om optagelse af levering til Bilka og til, såfremt forhandlingerne ikke førte til noget resultat, at meddele Kastrup og Holmegaard pålæg herom i medfør af monopollovens § 12, stk. 3. Da forhandlingerne viste sig frugtesløse, meddelte tilsynet i fornævnte skrivelse af 16. december 1974 Kastrup og Holmegaard leveringspålæg.

Monopoltilsynets skrivelse af 16. december 1974 til advokat Eskil Trolle indeholder en udførlig redegørelse for sagens forhistorie, parternes synspunkter og begrundelsen for den trufne afgørelse. Skrivelsen har følgende ordlyd: Fra Dansk Supermarked A/S har monopoltilsynet modtaget klage over, at Kastrup og Holmegaards Glasværker A/S (K-H) har nægtet at levere Holmegaard-produkter (drikkeglas m. v.) til de af Dansk Supermarked A/S ejede Bilka lavprisvarehuse, som tidligere har fået leveret disse varer fra grossist.

Efter modtagelsen af klagen har den været genstand for en omfattende brevveksling og gentagne forhandlinger mellem tilsynet og sagens parter, senest forhandling den 25. november 1974 mellem tilsynet og K-H.

Herunder har De som advokat for K-H bl. a. anført, at leveringsnægtelsen over for Bilka må ses på baggrund af den omlægning af produktion og salg, som glasværkerne har foretaget gennem de senere år med henblik på at gøre produktionen af Holmegaard-produkter rentabel.

For produktionens vedkommende er der gennem en omfattende produktudvikling og kvalitetshøjnelse foretaget en omlægning fra daglige forbrugsvarer til luksusprægede specialartikler, idet kun varer inden for denne kategori kan sælges til priser, der dækker de betydelige omkostninger ved håndforarbejdet produktion.

Denne produktionsomlægning har tillige nødvendiggjort en omlægning af salget. Hidtil havde K-H solgt både til grossister og detaillister, men den 1. april 1972 ophørte selskabet med salg til grossister og overtog selv hele distributionen til detaillister. Samtidig hermed fastsatte selskabet nogle betingelser, som detailforretninger skulle opfylde for at kunne opnå eller fortsætte med forhandling af Holmegaard-produkter. De gældende forhandlerbetingelser fremsendtes med Deres skrivelse af 29. marts 1974. Under senere forhandlinger mellem tilsynet og selskabet er der opnået enighed om visse ændringer i disse betingelser, jfr. tilsynets skrivelse herom af 16. december 1974. Ændringerne har dog ikke betydning for bedømmelsen af den foreliggende leveringsnægtelsessag.

Formålet med fastsættelsen af sådanne betingelser var at søge forhandlerkredsen begrænset til at omfatte forretninger med et vist kvalitetsniveau, idet det efter selskabets opfattelse ikke på længere sigt ville være muligt at opretholde et marked for luksusprægede specialvarer, såfremt disse varer kunne købes i forretninger, som ikke opfyldte de fastsatte forhandlerbetingelser og altså lå på et lavere kvalitetsniveau, idet varernes standard herved ville blive trukket ned i forbrugernes bevidsthed.

Flere af de fastsatte forhandlerbetingelser opfyldes efter selskabets mening ikke af Bilka lavprisvarehusene.

Dette gælder således betingelsernes punkt 3 om at handle med eller skaffe bestillingsservicer. Selv om Bilka skulle erklære sig villig hertil, venter forbrugere ikke, at Bilka vil påtage sig sådan service, som vil være stridende mod den almindelige forretningspolitik i Bilka. Endvidere mener K-H, at Bilka ikke opfylder betingelsernes punkt 4 om branche- og fagkundskab. Herom er anført, at selv om der i Bilkas forretninger måtte være personer, som er i besiddelse af den tilstrækkelige branche- og fagkundskab, skønner mine mandater, at der på gulvet i forretningerne ikke findes tilstrækkeligt personale med den fornødne fagkundskab, som kan stå til kundens disposition i købsøjeblikket .

Heller ikke betingelsernes punkt 5, 1. punktum, om udstilling og fremvisning af produkterne på en præsentabel måde, finder K-H opfyldt hos Bilka. Det vil efter selskabets opfattelse normalt ikke være tilstrækkeligt til opfyldelse heraf, at der oprettes en særlig gaveafdeling, idet helhedsmiljøet er afgørende, og herom har K-H henvist til nogle fotografier, der bl. a. viser Bilkas tidligere præsentation af Holmegaard-produkter.

Ligeledes opfylder Bilka efter K-H's skøn ikke forhandlerbetingelsernes punkt 5, 2. punktum, hvori der stilles krav til forretningen om forhandling af komplementære produkter på samme kvalitetsniveau .

I tilknytning hertil er anført, at nogle Holmegaard-produkter i væsentligt omfang anvendes som gave, og at dette gavemarked næppe på langt sigt vil kunne opretholdes, hvis forbrugerne bliver bekendt med, at de pågældende varer kan erhverves i et lavprisvarehus som Bilka.

I samme forbindelse må nævnes det af K-H fremførte argument om, at Holmegaards luksusprægede specialartikler ikke hører til Bilkas naturlige vareområde, hvilket efter fast praksis må være en betingelse for at udstede leveringspålæg i henhold til monopollovens § 12, stk. 3.

Det er af K-H understreget, at selskabet ikke i sig selv tillægger det nogen som helst betydning, til hvilken pris Holmegaard-glas må forventes at blive solgt af Bilka.

Sammenfattende er det K-H's opfattelse, at vægringen ved at levere til Bilka er sagligt begrundet i overensstemmelse med selskabets forhandlerbetingelser.

Yderligere har selskabet henvist til bemærkningerne til monopollovforslaget om at udøve beføjelsen til at udstede leveringspålæg med stor varsomhed etc., og K-H mener under disse omstændigheder, at monopolrådet bør afvise Bilkas krav om leveringspålæg.

Bilka er fremkommet med nedenstående bemærkninger til K-H's forhandlerbetingelser.

Vedrørende sortimentskravet finder Bilka det principielt forkert, at en producent kan diktere, hvilke varer en forretning skal købe. De af K-H stillede krav til sortiment er efter Bilkas opfattelse for vidtgående, men Bilka har desuagtet erklæret sig villig til at opfylde de fastsatte forhandlerbetingelser.

Bilka vil således fremskaffe bestillingsvarer og anvende K-H's salgsfremmende materialer, dog under forudsætning af at disse materialer ikke indeholder priser.

Faguddannet personale findes efter Bilkas oplysning i forretningen. Det er dog ikke hensigten at postere en fast ekspedient ved Holmegaard-glassene, men kunderne vil til enhver tid kunne tilkalde personale, som kan give dem den fornødne vejledning.

Vedrørende kravene om udstilling af Holmegaard-produkter på en præsentabel måde har Bilka erklæret at ville sælge disse produkter i den særlige gaveafdeling eller ideshop , hvor der laves en samlet udstilling af Holmegaard-produkter adskilt fra de øvrige gaveartikler. Om præsentation af varer i gaveafdelingen har Bilka henvist til nogle fotografier, hvorefter ethvert rimeligt krav til standard anses for opfyldt.

Ligeledes mener Bilka, at der i gaveafdelingen findes adskillige komplementærprodukter på samme kvalitetsniveau , og det er i øvrigt anført, at det ikke er Bilkas politik at slække på kvalitetskravene, men gennem stordrift at sælge billigere end andre.

I tilknytning hertil har Bilka tilbagevist K-H's påstand om, at Holmegaard-produkter ikke skulle høre til varehusenes naturlige vareområde.

Bilka har oplyst, at ideen bag oprettelsen af lavprisvarehusene er at føre et meget bredt og familieorienteret sortiment indeholdende varer af interesse for samtlige medlemmer af en husstand. Herunder falder bl. a. isenkram, og det er fra Bilkas side understreget, at Holmegaard-produkter er en uundværlig del af sortimentet i isenkramafdelingen, idet de er ret dominerende på det danske marked, ligesom de prismæssigt ligger i et niveau, som sammenlignet med udenlandske glas gør dem attraktive for et bredt udsnit af forbrugerne. Det er i denne forbindelse anført, at en markedsundersøgelse fra 1973 viste, at den gennemsnitlige husstandsindkomst for Bilkas kunder var 75.000 kr. mod et landsgennemsnit på 47.000 kr. Der er altså tale om et kundeunderlag, som har råd til at anskaffe Holmegaard-produkter, og Bilka har mange forespørgsler fra kunderne om disse varer.

Tillige er oplyst, at salget af Holmegaard-produkter i den periode, hvor Bilka fik disse produkter fra grossist, udgjorde ca. 250.000 kr. på årsbasis, medens salget af importerede glas androg ca. 100.000 kr. Salget af sidstnævnte glas var ikke steget væsentligt efter leveringsnægtelsen, hvorfor varehuset konstaterede, at der ikke eksisterer noget substitutionsforhold mellem Holmegaard-produkter og øvrige glas. Endelig har Bilka tilkendegivet, at Holmegaard-glas ikke vil blive brugt som lokkevarer, men vil blive kalkuleret i overensstemmelse med Bilkas sædvanlige kalkulationsprincipper.

Sammenfattende har Bilka givet udtryk for, at ikke alle de af K-H opstillede forhandlerbetingelser findes rimelige, ligesom de efter Bilkas opfattelse ikke praktiseres ens over for alle forhandlere. I denne forbindelse har Bilka henvist til nogle fotografier, der viser udstillingen af Holmegaard-glas i Kvickly forretninger i Viby og i Gjellerup Centret ved Århus, og endvidere er henvist til en af monopoltilsynet foretagen inspektørundersøgelse af betingelsernes opfyldelse i en række forretninger.

Bilka har trods dette som nævnt erklæret sig villig til at opfylde forhandlerbetingelserne i den foreliggende form og mener fuldt ud at kunne gøre dette, hvorfor det henstilles til tilsynet at meddele K-H pålæg om at optage levering til Bilka.

Til ovenstående skal bemærkes følgende:

Der er mellem K-H og Bilka ikke enighed om, hvorvidt Bilka opfylder de af K-H opstillede betingelser for at opnå levering af Holmegaard-glas.

Afgørelsen af, om dette er tilfældet, volder ingen vanskeligheder i de tilfælde, hvor betingelserne kan betegnes som objektive. Dette gælder således punkt 1. Omsætning og delvis punkt 2. Sortiment.

Også punkt 3. Kundeservice, herunder fremskaffelse af bestillingsservicer, må betegnes som objektivt, og dette krav må anses for opfyldt ved Bilkas tilsagn, idet det ikke som hævdet af K-H kan tillægges betydning, om en sådan service er sædvanlig og forventes af kunderne i et lavprisvarehus.

Der foreligger ikke holdepunkter for at antage, at Bilka har brugt eller vil bruge Holmegaard-glas som lokkevare, idet disse kalkuleres efter samme principper som Bilkas øvrige varer.

Tilbage står betingelsernes punkt 4 og punkt 5. Disse punkter er det ikke praktisk muligt at formulere fuldt objektivt, så der ikke kan opstå tvivl om forståelsen og rækkevidden heraf. K-H må derfor ved praktiseringen udøve et skøn over, om disse punkter kan anses for opfyldt i tilstrækkeligt omfang.

Med hensyn til punkt 4 om branche- og fagkundskab synes der at være enighed mellem parterne om, at Bilka har faguddannet personale, som kan tilkaldes af kunderne, såfremt de ønsker vejledning, men dette er efter K-H's opfattelse ikke tilstrækkeligt til gennemførelse af en fagmæssigt forsvarlig kundebetjening, og K-H ønsker tilsyneladende fast betjening knyttet til salget af Holmegaard-glas.

Til opfyldelse af punkt 5 om udstilling af varerne på en præsentabel måde vil det efter K-H's skøn ikke være nok, at udstillingen af Holmegaard-glas sker på en acceptabel måde. Det afgørende er efter selskabets mening helhedsmiljøet, som ikke findes tilfredsstillende i Bilka.

Ligeledes finder K-H heller ikke det i punkt 5 opstillede krav til kvalitetsniveauet af forretningernes øvrige vareudvalg opfyldt af Bilka.

Det af K-H udøvede skøn ved praktiseringen af punkterne 4 og 5 over for Bilka udelukker således muligheden for salg af Holmegaard-glas i lavprisvarehuse og vel tillige i andre forretningstyper, der i væsentlig omfang bygger på selvbetjeningsideen.

Repræsentanter for tilsynet har besøgt alle tre Bilka varehuse, og det er efter disse besøg ikke tilsynets indtryk, at Holmegaard-produkternes standard gennem forhandling i Bilka vil blive trukket ned i forbrugernes bevidsthed og dermed - som hævdet af K-H - skade salget af disse produkter.

K-H's praktisering af forhandlerbetingelsernes punkter 4 og 5 over for Bilka må skønnes at være for vidtgående og må antages at medføre de i monopollovens § 11 nævnte skadelige virkninger.

En bedømmelse på grundlag af de foreliggende forhandlerbetingelser og en rimelig praktisering heraf fører efter tilsynets opfattelse til, at Bilka lavprisvarehuse må anses for fuldt ud at opfylde disse betingelser.

I denne forbindelse skal nævnes, at tilsynet i maj-juli 1973 gennem inspektørbesøg hos 18 forretninger i Storkøbenhavn og 18 forretninger i provinsen foretog en undersøgelse af, i hvilket omfang disse forretninger opfylder K-H's forhandlerbetingelser.

På baggrund af denne undesøgelse må tilsynet tillige skønne, at Bilka opfylder betingelserne for forhandling af Holmegaard-produkter i fuldt så stort omfang som en række af de undersøgte forretninger.

Endelig skal bemærkes, at K-H's påstand om, at Holmegaard-produkter ikke hører til Bilkas naturlige vareområde, ikke synes bekræftet af de foreliggende oplysninger, og forbrugerne har som ovenfor anført tidligere i betydeligt omfang købt disse produkter i Bilka.

De anførte tal for Bilkas tidligere salg af Holmegaard-glas synes også at vise, at Bilka må antages at have en væsentlig erhvervsmæssig interesse i forhandling af disse glas. Dette må ses på baggrund af, at K-H er den eneste danske producent af glas, og at selskabets navn er indarbejdet hos de danske forbrugere, hvorfor det vil være vanskeligt at drive en glasforretning eller glasafdeling uden forhandling af dette selskabs produkter.

Til slut skal knyttes et par bemærkninger til Deres skrivelse af 23. august 1974.

Heri er refereret til monopol-ankenævnets kendelse af 30. maj 1974, hvorved ankenævnet ophævede et af monopoltilsynet til Bang & Olufsen A/S (samt to andre radiofabrikker) meddelt pålæg om at optage levering til Bilka, hvilken kendelse tilsynet har indbragt for landsretten.

Efter Deres opfattelse kan der af ankenævnets kendelse i B & O-sagen udledes en præjudikatvirkning, som må være bindende for tilsynet ved bedømmelsen af K-H-sagen, eller som i det mindste må føre til, at tilsynet udsætter K-H-sagens behandling ved en officiel tilkendegivelse herom, indtil endelig domstolsafgørelse foreligger.

Til slut i Deres brev er anført, at der ved ovenstående bemærkninger ikke er taget stilling til, i hvilket omfang der måtte foreligge relevant parallellitet mellem K-H-sagen og B & O-sagen.

Hertil skal bemærkes, at der vel næppe kan blive tale om præjudikatvirkning af B & O-sagen, så længe der ikke foreligger endelig afgørelse i denne sag, og det afgørende for, om der til den tid vil blive tale om en sådan virkning, må være, om der foreligger relevant parallellitet mellem de to nævnte sager. Efter tilsynets opfattelse er der en sådan forskel mellem sagerne, at den næppe kan antages at få præjudikatvirkning for K-H-sagen, og tilsynet har derfor ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at udsætte afgørelsen i den nu foreliggende sag.

På det ovenfor gengivne grundlag har tilsynet herefter fundet, at den af Kastrup og Holmegaards Glasværker A/S foretagne vægring ved at levere Holmegaard-produkter til Bilka lavprisvarehuse indebærer en konkurrencebegrænsning som omhandlet i monopollovens § 2, stk. 1, og at denne konkurrencebegrænsning medfører urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse som nævnt i lovens § 11, stk. 1.

I henhold til sidstnævnte lovbestemmelse har tilsynet den 25. november 1974 søgt forholdet bragt til ophør ved forhandling med selskabet, men selskabet fastholdt herunder den skete leveringsnægtelse.

Da forholdet således ikke har kunnet bringes til ophør ved forhandling og ikke kan imødegås efter lovens øvrige bestemmelser, skal tilsynet herved i medfør af lovens § 12, stk. 3, pålægge Kastrup og Holmegaards Glasværker A/S at optage levering af Holmegaard-produkter til Bilka lavprisvarehuse på selskabets sædvanlige vilkår for tilsvarende salg. Selskabet kan dog altid kræve kontant betaling eller betryggende sikkerhed.

Fristen for efterkommelse af tilsynets pålæg er efter aftale mellem tilsynet og selskabet fastsat til den 8. januar 1975, og man skal annmode om inden denne dato at modtage meddelelse om, hvorvidt selskabet agter at efterkomme pålægget eller i henhold til lovens § 18, stk. 1, vil indbringe det for monopol-ankenævnet.

Under sagens behandling i nævnet har klagerne til støtte for deres påstand og til yderligere begrundelse af deres indstilling til det givne pålæg, udover hvad de allerede har anført over for tilsynet, jfr. foran, bl. a. fremhævet, at importen af maskinfremstillede udekorerede drikkeglas er steget i de seneste år.

  

                 Import 1000 stk.  

                 1971 - 15288  

                 1972 - 15718  

                 1973 - 18585  

Samtidig har Kastrup og Holmegaards markedsandel i stk. ved salg til private konsumenter gennem isenkræmmere, glas- og porcelænsforhandlere være faldende:

  

                 1970 - 29%  

                 1971 - 27%  

                 1972 - 25%  

                 1973 - 24%  

                 1974 - 24% (første halvår)  

Da Kastrup og Holmegaards produkter alle fremstilles i håndforarbejdet produktion, vil produkternes pris til stadighed ligger i top i sammenligning med dels konkurrerende brugsting og dels importerede glas. Da lønandelen af produktionsomkostningerne er forholdsvis stor (nemlig ca. 60%), vil den fremtidige inflation bevirke en yderligere accelereret prisforøgelse i forhold til konkurrerende produkter. Dette nødvendiggør en salgspolitik, gående ud på at fremhæve Kastrup og Holmegaards varer som prestigebetonede specialvarer i forbrugernes bevidsthed. Derfor har Kastrup og Holmegaard i sin salgspolitik lagt vægt på, at selskabets produkter forhandles gennem specialforretninger af en vis standard, og det vil være stridende mod denne salgspolitik og skade produkterne i forbrugernes omdømme, hvis de forhandles i lavprisvarehuset Bilka.

Det vigende marked for produkter i denne prisklasse medfører endvidere, at det er af største vigtighed, at der til stadighed lanceres mange nyheder. Langt størstedelen af disse nyheder slår ikke an på en måde, der gør det rentabelt for detailledet at sælge dem. Rentabiliteten ligger i de enkelte produkter, der slår an. Salgsleddets lancering af nyheder er med andre ord et væsentligt og integreret led i hele salgsindsatsen. Bilkas salgsform egner sig ikke til lancering af nyheder, og det er i overensstemmelse med Bilkas salgspolitik at satse på de varegrupper, der har den største omsætningshastighed. Hermed bliver det specialforretningerne, der må dække det mindre rentable salg af nye produkter. Kastrup og Holmegaard lægger stor vægt på, at forbrugere, der samler på et glasservice i en lang årrække, kan foretage suppleringskøb. Disse suppleringskøb kan det ikke forventes, at Bilka - trods tilsagn herom - vil kunne effektuere, da det vil være i strid med Bilkas øvrige salgspolitik.

Klagerne har endvidere gjort gældende, at den kundebetjening, man finder ønskelig i forbindelse med salget af Kastrup og Holmegaards produkter, og den særlige vejledning, der er nødvendig i forbindelse med salg af håndforarbejdede glasvarer, ikke findes hos Bilka. Det er klagernes opfattelse, at antallet af salgspersonale i Bilka i forhold til både omsætning og salgsareal ikke muliggør, at en forbruger kan forventes at få vejledning af en ekspedient ved købet, hvortil kommer, at personalet næppe har den nødvendige branchekundskab.

Endelig har klagerne påpeget, at specialvarer af den kvalitet, der her er tale om, ikke naturligt hører til Bilkas vareområde, og at salg af disse produkter ikke har nogen væsentlig betydning for Bilkas omsætning. I bemærkningerne til monopollovens § 12, stk. 3, er det endvidere anført, at bestemmelsen om leveringspålæg bør anvendes med stor varsomhed og kun, hvor tungtvejende grunde taler derfor. Da udelukkelse af Bilka som forhandler af Kastrup og Holmegaard-produkter ikke medfører nogen indskrænkning i Bilkas frie erhvervsudøvelse, er der ikke grundlag for at pålægge Kastrup og Holmegaard at levere til Bilka.

Monopoltilsynet har til støtte for sin påstand bl. a. anført, at de af Kastrup og Holmegaard anførte tal viser, at selskabet i 1973 og første halvår af 1974 havde en andel på 24% af det samlede indenlandske salg af drikkeglas til private forbrugere, når andelen opgøres på grundlag af det solgte antal glas. Da virksomhedens salgspolitik imidlertid har været at skabe en adskillelse i forbrugernes bevidsthed mellem Kastrup og Holmegaards produkter og billigere maskinforarbejdede glas, er det mere rimeligt at beregne Kastrup og Holmegaards markedsandel efter værdien af de solgte glas. En sådan opgørelse af markedsandelen viser, at Kastrup og Holmegaard havde en andel på ca. 50%. Kastrup og Holmegaard er endvidere den eneste danske producent af glas, og navnet er indarbejdet hos forbrugerne, hvorfor det vil være vanskeligt at drive en glasafdeling uden salg af Kastrup og Holmegaards produkter.

Det har ikke været hensigten med monopolloven at hæmme udviklingen af nye forretningstyper som f. eks. lavprisvarehuse. Nye forretningstyper vil altid vække modstand hos etablerede forretninger, fordi de betyder en øget konkurrence. Et pålæg om levering til Bilka vil antagelig også medføre en mindre omsætning i de specialforretninger, der er beliggende i Bilka-varehusenes område.

Kastrup og Holmegaards forretningsbetingelser er godkendt af monopoltilsynet, og Bilka må, hvis man ønsker at forhandle Kastrup og Holmegaards produkter, derfor underkaste sig disse betingelser, herunder forpligtelsen til at lancere nye varer og føre et bredt varesortiment samt forpligtelsen til at modtage bestillinger på Holmegaard-produkter, som virksomheden ikke fører.

Efter monopoltilsynets opfattelse må Holmegaard-produkterne betegnes som velegnede til salg i Bilka, og Kastrup og Holmegaards påstand om, at disse produkter ikke hører til Bilkas naturlige vareområde synes ikke bekræftet af de foreliggende oplysninger om Bilkas øvrige varesortiment. I en periode, hvor Bilka fik Kastrup og Holmegaards produkter gennem uafhængige grossister, var Bilkas omsætning af disse varer 250.000 kr. på årsbasis. Selv om Bilkas omsætning af Kastrup og Holmegaards produkter kun udgør en lille del af Bilkas samlede omsætning, kan dette ikke være afgørende, idet det vil være næsten umuligt i noget tilfælde at påvise en væsentlig erhvervsmæssig interesse for et stormagasin eller et varehus i forhandling af en enkelt vare.

Biintervenienten Bilka har til støtte for det af monopoltilsynet anførte tilføjet, at Bilka både kan og vil opfylde de forhandlerbetingelser, som Kastrup og Holmegaard har opstillet. Ideen i lavprisvarehusene er at sælge kvalitetsvarer til lave priser. Forretningens karakter er ikke til hinder for, at man sælger Kastrup og Holmegaards produkter, og det er helt afgørende for Bilkas gaveafdeling at kunne sælge Kastrup og Holmegaards glas, da det er en vare, som er kendt af forbrugerne.

Til det således foreliggende skal nævnet udtale:

De spørgsmål, der har været inddraget i forhandlingerne med monopoltilsynet, om Kastrup og Holmegaards glasvarer har været benyttet som lokkevarer og om prisfastsættelsen for glasvarerne, foreligger ikke til afgørelse under denne sag. Sagen angår alene spørgsmålet, om Kastrup og Holmegaard under hensyn til sine glasvarers karakter er berettiget til at nægte levering til Bilkas lavprisvarehuse.

Bilka har under sagen erklæret sig villig til og må efter det oplyste antages at være i stand til at overholde Kastrup og Holmegaards sædvanlige forhandlerbetingelser i den nu foreliggende form. Bilka har tidligere haft et ikke ubetydeligt salg af Kastrup og Holmegaards glasvarer og må antages at have en væsentlig og rimelig erhvervsmæssig interesse i at kunne genoptage forhandlingen af disse varer. Forhandling på forsvarlig måde af Kastrup og Holmegaards glas kræver ikke, at der er mulighed for meddelelse af en omhyggelig og sagkyndig individuel vejledning, demonstration og service således som fremhævet i ankenævnets kendelse af 30. maj 1974 om levering af radio og stereoanlæg fra B & O. Nævnet finder herefter at måtte give tilsynet medhold i, at den af Kastrup og Holmegaards Glasværker A/S foretagne vægring ved at levere Holmegaard-produkter til Bilka-lavprisvarehuse indebærer en konkurrencebegrænsning som omhandlet i monopollovens § 2, stk. 1, og at denne konkurrencebegrænsning medfører urimelig indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse og urimelig ulighed i vilkårene for erhvervsudøvelsen som nævnt i lovens § 11, stk. 1.

Tilsynets afgørelse vil herefter være at stadfæste således, at fristen for efterkommelsen af tilsynets pålæg fastsættes til 1. juli 1975.

Herefter bestemmes:

Den af monopoltilsynet ved skrivelse af 16. december 1974 trufne afgørelse stadfæstes. Fristen for efterkommelse af tilsynets pålæg fastsættes til 1. juli 1975.

Redaktionel note
  • (* 2) Afgørelsen vedrører §§ 11, stk. 1, og 12, stk. 3, i monopolloven, der blev ophævet 1/1-1990.
  • (* 1) Monopoltilsynets Meddelelser 1975, s. 158-166.