Senere ændringer til afgørelsen
Resume

Der kunne ikke meddeles patent på en kombineret spærre- og kontraventil, da det centrale i opfindelsen var en nærliggende videreudvikling af kendt teknik.

Den fulde tekst

Ventil adskilte sig ikke væsentligt fra kendt teknik og kunne dermed ikke patenteres.

År 1984, den 26. marts afsagde patentankenævnet (Beyer, Grønning-Nielsen, P.F. Jensen, Niordson, Terndrup Pedersen) følgende

k e n d e l s e

i sagen j.nr. P. 12/82: Klage fra

Tour & Andersen Aktiebolag,

Sverige,

v/patentbureau Hofman-Bang & Boutard

over

patentdirektoratets afgørelse af 5. marts 1982 af patentansøgning nr. 2255/69.

Den 24. april 1969 indleverede A.H. Andersen & Co., AB, Sverige, en ansøgning om patent på en kombineret spærre- og kontraventil.

Ansøgningens krav af 18. august 1970 lød således:

»1. Kombineret spærre- og kontraventil, hvor kontraventilens gennemstrømningsbane forløber retlinet med strømningsbanen gennem spærreventilen, k e n d e t e g n e t ved, at spærreventilen og kontraventilen er således indbygget i et fælles hus (10), at de to ventiler er bevægelige uafhængigt af hinanden, at spærreventilen er en skydeventil, hvis skyder (18) er indrettet til med den ene side at ligge an mod en gennembrudt, på tværs af strømningsretningen i ventilen anbragt mellemvæg (34), hvis anden side danner sæde (24) for kontraventilens ventillegeme (26).

2. Ventil ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at kontraventilen set i strømningsretningen er anbragt efter skydeventilen.«

Efter at patentdirektoratet bl.a. havde modholdt USA patent nr.1.023.843, anførte ansøgeren i skrivels af 19. august 1971: ....

»I modsætning til ventilerne ifølge de 2 nævnte patenter, angår USA patent nr. 1.023.843 en konstruktion med en skydeventil og en kontraventil. I beskrivelsen til nærværende ansøgning er nærmere redegjort for det problem, opfindelsen tilsigter at løse, og det er ligeledes forklaret, at man ved forsøg på at løse dette problem, nemlig at undgå trykstød, har fundet frem til, at der kun må findes et ganske lille rum mellem anlagsfladen for skydeventilen og kontraventilens sæde. Det er denne iagttagelse, som ikke forud var kendt, der danner grundlaget for opfindelsen, og denne begrænsning af det nævnte rum til et minimum er ifølge opfindelsen opnået ved, at skydeventilens skyder er indrettet til med den ene side at ligge an mod en gennembrudt, på tværs af strømningsretningen i ventilen anbragt mellemvæg, hvis anden side danner sæde for kontraventilens ventillegeme, jfr. ansøgningens krav 1.

Når man sammenholder dette med den konstruktion, der kendes fra USA patentet, vil det ses, at man deri har en skydeventil, anbragt i eet ventilhus, og en kontraventil anbragt i et derfra helt adskilt ventilhus 5, og at disse to ventilhuse er forbundet med hinanden gennem en rørbøsning 8. Dette betyder uundgåeligt, at der findes et meget stort rum mellem på den ene side anlagsfladen for skydeventilen og på den anden side sædet 7 for kontraventilen 6. Det vil med andre ord sige, at man ikke fra denne kendte teknik kan udlede noget som helst angående den iagttagelse, der, jfr. foran, danner grundlaget for nærværende opfindelse, eller om den løsning af det i ansøgningen omhandlede problem, der opnås ved de i ansøgningens krav anførte foranstaltninger.« ....

I skrivelse af 1. december 1975 anførte patentdirektoratet:

»Man er blevet opmærksom på, at indholdet af kravene synes kendt fra beskrivelsen til fransk patent nr. 1.310.066, dog med den forskel, at den kendte ventil er forsynet med et kugleventillegeme, medens ventilen ifølge kravene er forsynet med et skydeventillegeme.

Imidlertid er det fra den tidligere herfra fremdragne beskrivelse til US patent nr. 1.023.843 kendt at anvende et skydeventillegeme i en kombineret spærre- og kontraventil.

Kravene synes herefter kun at angive en kombination af kendte foranstaltninger, ved hvilken kombination der ikke synes at være opnået noget særligt i forhold til teknikkens standpunkt udover additive virkninger.«

Ansøgeren indleverede derefter ved skrivelse af 1. juni 1976 følgende 2 nye krav:

»1. Kombineret spærre- og kontraventil, hvor kontraventilens strømningsbane forløber retlinet med strømningsbanen gennem spærreventilen, og de to ventiler er indbygget således i et fælles ventilhus, at de er bevægelige uafhængigt af hinanden, k e n d e t e g n e t ved, at spærreventilen er en skydeventil, hvis ventilkammer (20) har betydelig større gennemstrømningstværsnit end kontraventilens (26) gennemstrømningstværsnit, og hvis forskydelige ventillegeme (18) er indrettet til i lukkestillingen at ligge an med sin ene side mod en gennembrudt, på tværs af strømningsretningen i ventilen anbragt mellemvæg (34), hvis anden side danner sæde (24) for kontraventilens (26) ventillegeme.

2. Ventil ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at kontraventilen set i strømningsretningen er anbragt efter skydeventilen.«

Ved skrivelse af 5. marts 1982 afslog patentdirektoratet ansøgningen med følgende begrundelse:.

»De i de første to sætninger af den kendetegnende del af krav 1 angivne foranstaltninger er kendt fra den fra tidligere herfra fremdragne beskrivelse til US patent nr. 1.023.843.

De i resten af kravet angivne foranstaltninger er kendt fra den tidligere herfra fremdragne beskrivelse til fransk patent nr. 1.310.066.

Krav 1 ses herefter, som tidligere anført, at angive en kombination af kendte foranstaltninger, og kombinationen ses ikke at medføre en virkning udover additive virkninger.

Den i den kendetegnende del af krav 2 angivne foranstaltning er kendt fra ovennævnte trykskrifter.«

Den 28. marts 1982 blev ansøgningen overdraget til Tour & Andersson Aktiebolag, Sverige, der ved skrivelse af 30. april 1982 har indbragt sagen for patentankenævnet.

I skrivelse af 9. juni 1982 har klageren nedlagt påstand om, at den påklagede afgørelse omstødes, således at ansøgningen af patentdirektoratet optages til fortsat behandling på grundlag af følgende nye krav:

»1. Kombineret spærre- og kontraventil, hvor kontraventilens strømningsbane forløber retliniet med strømningsbanen gennem spærreventilen, og spærreventilen er en skydeventil, hvis ventilkammer har betydeligt større gennemstrømningstværsnit end kontraventilens gennemstrømningstværsnit, k e n d e t e g n e t ved, at de to ventiler er indbygget således i et fælles ventilhus (12, 22, 32), at de er bevægelige uafhængigt af hinanden, og at skydeventilens ventillegeme (18) er indrettet til i lukkestilling at ligge an med sin ene side mod en gennembrudt, på tværs af strømningsretningen i ventilen anbragt mellemvæg (34), hvis anden side danner sæde (24) for kontraventilens (26) ventillegeme.

2. Ventil ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at kontraventilen set i strømningsretningen er anbragt efter skydeventilen.«

Ansøgeren har navnlig anført, at det er urigtigt, når afslaget begrundes med manglende kombinationseffekt, idet denne effekt netop består i, at man undgår den uønskede ventilstøj.

Forsøg med anvendelse af forskellige ventiltyper har klart og entydigt vist, at den nævnte kombinationseffekt nødvendigvis kræver, at følgende tre betingelser, der alle er anført i det foreliggende krav, er opfyldt:

1) at spærreventilen er en skydeventil,

2) at kontraventilen skal være anbragt umiddelbart op til spærreventilen således, at mediestrømmen under dens vej fra spærreventilen til kontraventilen ikke underkastes nogen omstyring med deraf følgende hvirveldannelse, og

3) at spærreventilens gennemstrømningsareal skal være betydeligt større end kontraventilens gennemstrømningsareal.

Intet af de to modholdte patentskrifter viser et ventilaggregat, der opfylder disse tre betingelser, og følgelig vil heller ikke de i patentskrifterne viste ventilkonstruktioner føre til løsning af det til grund for nærværende opfindelse liggende problem, og dette gælder også en tænkt konstruktion opbygget på træk hentet fra de to patentskrifter.

Nævnet har behandlet sagen i sit møde den 5. marts 1984.

Der har ikke været givet møde for nævnet.

Nævnet skal udtale:

Det fremgår af sagen, at formålet med konstruktionen er at reducere ventilstøjen. Da det er velkendt, at gennemstrømningsstøj opstår ved pludselige variationer af gennemstrømningsarealet, findes det nærliggende at reducere længden af området med forøget gennemstrømningsareal for at reducere ventilstøjen. De hertil nødvendige foranstaltninger skønnes kendte, hvorfor i henhold til de af direktoratet anførte grunde

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

  

 J. Beyer.           Grønnig-Nielsen.           P.F. Jensen.  

          F. Niordson.            P. Terndrup Pedersen.  

Officielle noter

Ingen