Senere ændringer til afgørelsen
Resume

Patentdirektoratet afviste indsigelse mod registrering af en ansøgnig om patent på et »apparat til måling af grader af termisk diskomfort samt anlæg med et sådant apparat«. Afgørelsen blev af indsigeren indbragt for Patentankenævnet under påberåbelse af nyhedsskadelige omstændigheder. Nævnet udtalte, at det ikke kunne anses for bevist, at apparatet var blevet forevist på en sådan måde, at nogen havde kunnet gøre sig bekendt med indretningen af det eller at klageren havde fået udleveret en artikel af ansøgeren, hvoraf opfindelsen kunne udledes. Patentdirektoratets afgørelse blev derfor stadfæstet.

Den fulde tekst

Ansøgers fremvisning ved et møde af apparat indrettet i overensstemmelse med et i en patentansøgning beskrevet apparat ikke anset for at være nyhedsskadeligt for patentansøgningen.

År 1984, den 16. oktober afsagde patentankenævnet (Beyer, Grønning-Nielsen, Asger Nielsen, Terndrup Pedersen, Vørts)

følgende

k e n d e l s e

i sagen j.nr. P. 25/82: Klage fra

Danfoss A/S,

Nordborg,

over

patentdirektoratets afgørelse af 10. september 1982 af patentansøgning nr. 622/71 fra

Thomas Lund Madsen,

Virum,

v/Internationalt Patent-Bureau.

Den 17. august 1981 fremlagdes under nr. 143.426 en den 11. februar 1971 indleveret ansøgning om patent på et »apparat til måling af grader af termisk diskomfort samt anlæg med et sådant apparat«.Ansøgningen indeholdt 14 krav, hvoraf krav 1-4 lød således:

»1. Apparat til måling af graden af termisk diskomfort, omfattende et opvarmeligt følerlegeme til simulering af det menneskelige legemes varmeudveksling med omgivelserne, midler til regulering af følerlegemets temperatur, samt midler til måling af følerlegemets varmeudveksling med omgivelserne, k e n d e t e g n e t ved, at midlerne til måling af følerlegemets varmeudveksling udgøres af midler til at måle den til følerlegemet afgivne effekt, og til frembringelse af en af denne effekt afhængig, første sammenligningsstørrelse, og at apparatet indeholder midler til sammenligning af den første sammenligningsstørrelse med en anden sammenligningsstørrelse, der afhænger af en fiktiv, på apparatet indstillet total varmeproduktion og/eller beklædning.

2. Apparat ifølge krav 1, med en reguleringssløjfe indeholdende et i følerlegemet anbragt varmelegeme, en i følerlegemet anbragt temperaturføler samt en forstærker, der styres af temperaturføleren og føder varmelegemet, k e n d e t e g n e t ved midler til nedsættelse af reguleringssløjfens sløjfeforstærkning og dermed forøgelse af belastningsafvigelsen.

3. Apparat ifølge krav 2, k e n d e t e g n e t ved midler til indstilling af størrelsen af belastningsafvigelsen med henblik på indstilling af en ønsket beklædning.

4. Apparat ifølge et eller flere af kravene 1-3, med et sammenligningsorgan, hvis skala er inddelt i enheder til angivelse af graden af termisk diskomfort, og som tilføres de to sammenligningsstørrelser, k e n d e t e g n e t ved, at den første sammenligningsstørrelse afledes fra den til varmelegemet afgivne effekt over en trinvis indstillelig, første spændingsdeler, der indstilles ved indstilling af den totale varmeproduktion, og hvis delingsforhold på hvert trin er valgt således, at sammenligningsorganets visning ændrer sig een enhed, når den til varmelegemet afgivne effekt ændrer sig med et beløb svarende til, at de omstændigheder, hvorunder følerlegemet befinder sig, ændrer sig med een enhed ved den indstillede varmeproduktion.«

Danfoss A/S, Nordborg, nedlagde ved skrivelse af 18. september 1981 indsigelse mod udstedelse af patent, idet selskabet anførte:

»I fremlæggelsesskriftet står der, at det fra dansk patentansøgning 419/69 er kendt en varmeføler til brug i et termostatisk reguleringsanlæg for rumtemperaturen, og at denne føler overhovedet ikke efterligner det menneskelige legemes varmeudveksling med omgivelserne, og at denne overhovedet ikke kan angive termisk diskomfort, hvilket er en urigtig påstand.

Hvis De læser den danske ansøgning, står der på side 2, at opfindelsen har til hensigt at angive et varmefølersystem, som tillader at måle eller indregulere et levende væsens komfortzone. Med »komfortzone« skal der her forstås de forskellige betingelser, som sammen frembringer den følelse ved et menneske, at der i rummet netop er behageligt varmt. Målinger har vist, at denne følelse er til stede i det område, i hvilket hudtemperaturen andrager ca. 33 grader C. Dette svarer til en temperatur på klædedragtens yderside på ca. 26 grader C. For andre levende væsener gælder tilsvarende.

Denne føler, der her er tale om, tager hensyn til både konvektionsstrømning og varmestråling, og samtidig tilfører man en varmeeffekt, der svarer til levende væseners aktivitetsniveau, således at den holder dens overfladetemperatur over omgivelsestemperaturen, og heri kan man sige,at apparatet, der er søgt patent på i fremlæggelsesskriftet, bygger på en varmeføler af den i ansøgningen 419/69 beskrevne art.

Endvidere står der i patentansøgningen 419/69, at føleren indstiller sig på en temperatur, som svarer til en ligevægtstilstand mellem den optagende og den afgivende varmeenergi. Som følge deraf tages der ikke blot hensyn til omgivelsestemperaturen i relation til konvektionsstrømningen, men også til den på føleren optrædende stråling og den tilførte varmeenergi. Det svarer omtrent til tilstanden på huden af et levende væsen, fra hvilken der stadig afgives varme svarende til den indre forbrænding, hvorved varmeafgivelsen såvel retter sig efter omgivelsestemperaturen som efter den på huden optrædende varmestråling. For et givet aktivitetsniveau, f.eks. ved brændehugning, skrivebordsarbejde og spisning, kan føleren stedse frembringe en regulær størrelse, som indstiller varmeydelsen til et rum, således at der for den person, der benytter rummet, netop ydes velbefindendets komfortzone af rumtemperatur og varmestråling.

Ovennævnte har alt sammen noget med termisk diskomfort/komfort at gøre, og beskriver i store træk grundlaget for patentansøgningen.

Ganske vist beskriver ansøgningen 419/69 ikke en komfortligning, der svarer til Fangers, som er nævnt i fremlæggelsesskriftet, men det var før, Fanger fremkom med sin teori om komfortligningen.

Føleren, som er angivet i ansøgningen 419/69, er altså en føler af den type, der angiver diskomforten, og hele fremlæggelsesskriftet 143.426 bygger derfor på en føler af den nævnte art, og apparatet kan altså ikke fungere uden den føler, der her er nævnt, hvorfor ansøgningen 143.426 ikke angiver en ting, der er ny i sig selv.

Endvidere er der at sige til den kendetegnende del af krav 1 i fremlæggelsesskriftet 143.426, at det ikke synes at angive de nødvendige og tilstrækkelige midler til opnåelse af det angivne formål. Det vil sige, hvordan skal fagmanden løse det problem, som man ønsker løst, ved de midler, der er angivet i kravet.'

Ved skrivelse af 10. september 1982 besluttede patentdirektoratet at udstede patent i overensstemmelse med fremlæggelsesskriftet, idet indsigelsen afvistes med følgende begrundelse:

»Den i Deres indsigelsesbegrundelse nævnte danske patentansøgning nr. 419/69 omhandler et termofølersystem til måle- regulerings- eller styreformål i af levende væsener benyttede rum. Den deri omhandlede føler er indrettet til at afgive og optage varmestråling, og der findes et opvarmningssystem, som kan varme føleren op til en værdi over omgivelsernes temperatur, til simulering af forskellige aktivitetsniveauer for lokalets brugere.

Der er ikke angivet noget i ansøgningen om, at den effekt, der føres til føleren for at holde den på en bestemt temperatur, sammenlignes med en referenceværdi, der er tilvejebragt ved at simulere et aktivitetsniveau, en beklædningsgrad, o.s.v. til dannelse af en repræsentation for diskomforten. Føleren ifølge ansøgning nr. 419/69 skal slet ikke holdes på en bestemt temperatur, men tværtimod afføle temperaturen, og antager således en temperatur, der varierer med omgivelserne, og som repræsenterer måle- eller reguleringssignalet.

Opfindelsen ifølge fremlæggelsesskriftet er således ikke kendt fra den nævnte danske patentansøgning.

De nævner i indsigelsesbegrundelsens side 2, næstsidste afsnit, at hele fremlæggelsesskriftet bygger på en føler af den nævnte art, altså den, der er omhandlet i patentansøgning nr. 419/69, og at apparatet ikke kan fungere uden denne føler.

De træk ved selve føleren, som arrangementet ifølge fremlæggelsesskriftet har til fælles med følerens ifølge ansøgning nr. 419/69, nemlig at der er et termoføleelement og midler til opvarmning af føleren, og at varmeudvekslingen med omgivelserne simuleres, idet der er taget hensyn til strålingen, er alle angivet i indledningen til krav 1 i fremlæggelsesskriftet som den teknik, opfindelsen bygger på.

Endelig bemærker De, at krav 1 i fremlæggelsesskriftet ikke angiver de nødvendige og tilstrækkelige midler til opnåelsen af det angivne formål.

Det må imidlertid anses, at krav 1 er tilstrækkeligt klart og bestemt, idet det, der er angivet i kravets kendetegnende del netop er det, der er det nødvendige for at apparatet skal have den tilsigtede virkning. Forklaringen i beskrivelsen er så fuldstændig, at det må anses for utvivlsomt, at en fagmand med støtte deri vil kunne udøve opfindelsen.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 1. november 1982 indbragt for patentankenævnet med påstand om,at ansøgningen afslås.

Klageren har i et indlæg af 1. november 1982 henvist til, hvad han har gjort gældende under indsigelsesproceduren for direktoratet. Klageren har herudover anført, at apparatet ifølge ansøgningen er kendt før ansøgningens indleveringsdato, idet apparatet har været demonstreret i forbindelse med et møde, der afholdtes på Danmarks Tekniske Højskole i dagene 5.-7. november 1970, ligesom der under dette møde blev udleveret en artikel af ansøgeren »A New Instrument for Measruing Thermal Comfort« (bilag I), hvoraf opfindelsen kan udledes. Klageren har endvidere henvist til et resume af et foredrag »Termiske indeklimamålinger«, der blev holdt af ansøgeren ved den omhandlede lejlighed (bilag II).

Ansøgeren har nedlagt påstand om, at den påklagede afgørelse stadfæstes.

Med hensyn til den modholdte ansøgning nr. 419/69 har ansøgeren anført, at denne ansøgning omhandler en termostatisk føler til brug i et termostatisk reguleringsanlæg, og det særlige ved føleren er, at den ud over påvirkningen fra omgivelserne i det værelse, hvor den er anbragt, tilføres en konstant, men indstillelig varmeeffekt. Dette medfører, at føleren så at sige »føler« en højere temperatur end den,der findes i værelset, og føleren vil derfor, når den tilføres den ekstra varmeeffekt, bevirke en nedregulering af varmetilførslen til værelset, indtil temperaturen stabiliseres på en lavere værdi. Tilførslen af den ekstra varmeeffekt svarer således helt til, at termostaten indstilles til en lavere temperatur. Det drejer sig her om et i og for sig kendt princip, der benyttes til fjernstyring af termostatiske følere, f.eks. med henblik på natsænkning.

Den fra patentansøgning 419/69 kendte føler vil ikke kunne benyttes som følerelement i apparatet ifølge fremlæggelsesskrift 143.426. I dette apparat skal den varemeeffekt, der tilføres føleren nemlig hele tiden reguleres på en sådan måde, at følerlegemets temperatur principielt forbliver konstant. Det er klart, at dette ikke kan opnås med føleren ifølge ansøgning 419/69, fordi denne - for hver indstilling - tilføres en konstant varmeeffekt.

Ansøgeren vil ikke bestride,at der ved mødet i november 1976 blev forevist et apparat, der var indrettet i overensstemmelse med fremlæggelsesskrift nr. 143.426. Apparatet blev imidlertid ikke forevist åbent, og apparatet som sådant giver ikke nogen som helst oplysning om opfindelsen.

Ansøgeren vil heller ikke bestride, at artiklen (bilag I) beskæftiger sig med apparatet ifølge fremlæggelsesskriftet. Artiklen blev imidlertid ikke udleveret ved mødet i november 1970, og ansøgeren har fremlagt side 1, i sit svar af 4. januar 1983, der bærer datoen 21. januar 1971. Denne artikel er udarbejdet som et indlæg på den 5. Internationale Kongres for opvarmning, ventilation og airconditionering,der blev afholdt i København 17.-19. maj 1971.

Det er utænkeligt, at dette manuskript skulle have foreligget færdigt, oven i købet på engelsk, til mødet i november 1970.

Ansøgeren har herved henvist til, at P.O. Fanger den 11. november 1970 forsvarede sin doktorafhandling »Thermal Comfort«, hvori de nye komfortindekser PMV og PPD for første gang blev offentliggjort. Fig. 2 i artiklen (bilag I) er fra denne doktorafhandling, der desuden er den første vigtigste reference bag artiklen.

Endelig anfører ansøgeren, at resumeet af foredraget (bilag II) intet indeholder om et apparat til måling af den termiske diskomfort, og der er ikke antydet noget om, at foredraget skulle komme ind på dette emne.

Klageren har i en replik af 4. december 1983, bl.a. udtalt, at han ikke kan oplyse publiceringstidspunktet for den omhandlede artikel (bilag I).

Sagen har været behandlet i nævnets møde den 1. oktober 1984.

For klageren mødte ingeniørerne J. Jeppesen, Hallgren og J. Rasmussen.

For og med ansøgeren og opfinderen Thomas Lund Madsen mødte ingeniør E.Gjellerup.

Parterne procederede spørgsmålet om den fremlagte ansøgnings forhold til den modholdte ansøgning nr. 419/69 og udtalte sig i det væsentlige i overenssstemmelse med de skriftlige indlæg.

Ingeniør Hallgren og ingeniør Rasmussen forklarede, at de havde været til stede ved mødet i november 1970 og havde fået forevist et apparat svarende til det i den fremlagte ansøgning omhandlede, ligesom de ved denne lejlighed havde fået udleveret artiklen (bilag I).

Ansøgeren Thomas Lund Madsen forklarede, at deltagerne i det omhandlede møde i laboratoriet havde fået forevist et apparat i princippet svarende til det i ansøgningen omhandlede, men ikke på en sådan måde, at de herved kunne gøre sig bekendt med det for opfindelsen væsentlige.

Iøvrigt var det i ansøgningen omhandlede apparat ikke identisk med det foreviste,der havde været genstand for en videre udvikling.

Ansøgeren ville bestemt bestride, at artiklen (bilag I) var blevet udleveret ved mødet. Den var ikke færdig ved den tid, og blev først offentliggjort i forbindelse med Kongressen i maj 1971.

Resumeet af foredraget ved mødet i november 1970 (bilag II) omhandlede ikke ansøgningens genstand.

Klageren frafaldt henvisninger til dette bilag.

Nævnet skal udtale:

Som sagen har foreligget for patentdirektoratet, tiltrædes det, at indsigelsen af de af direktoratet anførte grunde er afvist.

Med hensyn til de af klageren først for nævnet påberåbte nyhedsskadelige omstændigheder bemærkes, at det ikke kan anses for bevist af klageren, at apparatet ifølge ansøgningen har været forevist på en sådan måde, at nogen herved har kunnet gøre sig bekendt med indretningen af apparatet ifølge ansøgningen.

Det kan endvidere ikke anses for bevist, at klageren har fået udleveret ansøgerens artikel »A New Instrument for Measuring Thermal Comfort« ved det i november 1970 afholdte møde.

Herefter

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

J. Beyer. Grønning-Nielsen. Asger Nielsen. P. Therndrup Pedersen. S.A. Vørts.

Officielle noter

Ingen