Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

Forsikringstager ikke anset for part i Finanstilsynets sag om overdragelse af en livsforsikringsbestand til et andet forsikringsselskab.

Den fulde tekst

Forsikringstager ikke anset for part i Finanstilsynets sag om overdragelse af en livsforsikringsbestand til et andet forsikringsselskab. (Kirsten West Andersen, Merete Cordes og Ebbe Christensen)


K der handler på vegne S, sammesteds, har i skrivelse af 5. november 1991 klaget over, at Finanstilsynet den 16. oktober 1991 afslog at give ham aktindsigt efter reglerne i forvaltningslovens kapitel 4 i Finanstilsynets sag om overdragelse af en livsforsikringsbestand og samtidig afslog at udsætte behandlingen af sagen, indtil klageren havde haft adgang til aktindsigt. Den påklagede afgørelse har journalnr. L 2987 - 1 a.

Sagens omstændigheder er følgende:

Ved stiftelsesoverenskomst af 14. juni 1991 aftalte A A/S, B Forsikring A/S og C Livsforsikring A/S at stifte livsforsikringsselskabet D Livsforsikring A/S. Selskabet blev stiftet med henblik på at overtage den del af livsforsikringsbestanden i C Livsforsikring A/S, der indeholder fast forrentede livrenter uden bonusret. Selskabet skulle stiftes og overdragelsen skulle ske med regnskabsmæssig virkning fra den 1. januar 1991.

Den 25. juni 1991 offentliggjorde Finanstilsynet en redegørelse i henhold til lov om forsikringsvirksomhed § 157. Af redegørelsen fremgår, at C Livsforsikring A/S har ansøgt Finanstilsynet om tilladelse til den omhandlede overdragelse. Det anføres i redegørelsen, at overdragelsen af forsikringsbestanden ikke medfører ændringer i forsikringsvilkårerne, herunder forsikringsydelse, præmie og forsikringsbetingelser, og at overdragelsen efter loven ikke giver forsikringstagerne en særlig ret til at hæve forsikringsaftalen. Forsikringstagere med forsikringer, som er omfattet af overdragelsen, har ret til at fremsætte indsigelse over for Finanstilsynet. Fristen for indsigelse var den 29. september 1991.

S, der modtager forsikringsydelser fra en forsikring, som er omfattet af den ansøgte overdragelse, rejste i skrivelse af 23. september 1991 til Finanstilsynet indsigelse mod overdragelsen, idet hun fandt såvel den økonomiske baggrund som fremgangsmåden uforsvarlig. Som begrundelse anførtes bl.a.:

»Det specielle kontraktforhold, at forsikringstageren har opfyldt sine forpligtelser fuldt ud og det nystiftede selskab fremover alene har at indfri sine kontraktlige forpligtelser, er ikke sikret under alle tænkelige forhold med en teknisk reserve på 67 mio. kr.

Tillige er det betænkeligt, at alene Livrentebestanden udtages og overføres til et erhvervsmæssigt »dødt« selskab, der som eneste indtægtskilde har frugterne af en værdipapirbeholdning.'

I fortsættelse af denne indsigelse anmodede klageren K, der oplyste at repræsentere S, i skrivelse af 14. oktober 1991 - altså efter indsigelsesfristens udløb - under henvisning til forvaltningslovens kapitel 4 Finanstilsynet om at få tilstillet følgende oplysninger:

»A.) De nærmere omstændigheder omkring Livsforsikringsselskabets salg af pantebrevsbeholdning til skadesselskab i 1983.

B.) Fortegnelse over bestand af værdipapirer, ialt bogført til 750 mio. kr., der påtænkes anvendt som apportindskud ved oprettelse af D Livsforsikring A/S.

C.) En beskrivelse af den livrentebestand, der påtænkes overdraget med nøje beskrivelse af de anvendte aktuarmæssige forudsætninger og optjente bonusreserver, som er anvendt.«

Samtidig anmodede klageren Finanstilsynet om at afvente uddybende kommentarer til indsigelsen af 23. september 1991 før tilsynet traf endelige beslutning om at godkende overdragelsen.

I den påklagede skrivelse af 16. oktober 1991 afslog Finanstilsynet at give klageren aktindsigt som part efter forvaltningsloven, idet tilsynet som begrundelse anførte:

»Finanstilsynet anser normalt alene de institutioner, som tilsynet fører tilsyn med, som parter i forhold til tilsynet og dermed omfattet af partsbegrebet i forvaltningsloven, jf. denne lovs § 9. Institutionernes kunder har efter Finanstilsynets opfattelse således ikke ret til aktindsigt i medfør af forvaltningsloven, medmindre de i den enkelte sag skønnes at have en sådan konkret individuel og væsentlig retlig interesse i at få de ønskede oplysninger udleveret, at de skal tildeles partsbeføjelser. En sådan interesse foreligger ikke efter Finanstilsynets skøn i det foreliggende tilfælde.«

Finanstilsynet tilføjede, »for god ordens skyld«, at aktindsigt heller ikke kunne gives efter reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen under henvisning til tilsynets tavshedspligt efter lov om forsikringsvirksomhed § 240, stk. 4, sammenholdt med offentlighedslovens § 14. Endvidere afslog Finanstilsynet at udsætte beslutningen om, hvorvidt der kan gives tilladelse til at overdrage den pågældende livsforsikringsbestand. Som begrundelse herfor henviste tilsynet til, at fristen for indsigelse efter lov om forsikringsvirksomhed § 157, stk. 3, udløb den 29. september 1991, og at man ikke efter fristens udløb kan modtage yderligere indsigelser.

Den 19. december 1991 meddelte Finanstilsynet S, at de foreliggende indsigelser mod overdragelse af livsforsikringsbestanden ikke har indeholdt argumenter, som har givet Finanstilsynet anledning til at nægte overdragelsen. Finanstilsynet har herefter ved brev af den 19. december 1991 bestemt, at overdragelsen kan finde sted i overensstemmelse med det fremsatte forslag, hvorefter den i lov om forsikringsvirksomhed beskrevne fremgangsmåde er tilendebragt.

Over for Erhvervsankenævnet har klageren i klageskrivelsen af 5. november 1991 bl.a. henvist til, at forsikringstageren, der er 72 år og folkepensionist, ikke er tryg ved, at Finanstilsynet »søger at skjule væsentlige oplysninger af betydning for den påtænkte overdragelse, og frygter nu, at foretagendet A med tilsynets hjælp søger »at tørre resultatet af en række finansielle eventyr af« på forsikringsejerene med opsatte livrenter.' De ønskede oplysninger er nødvendige for at foretage »en økonomisk beregning af de tab, forsikringsejeren som kreditor udsættes for, når debitor ønsker delegation uden tilstrækkelige tekniske reserver afsættes.«

I et supplerende indlæg af 8. februar 1992 har klager præciseret, at klagen vedrører hans adgang til aktindsigt efter forvaltningslovens regler om en parts aktindsigt samt spørgsmålet om udsættelse efter samme lovs § 11 og § 21 af Finanstilsynets afgørelse om overdragelse af forsikringsbestanden.

I et yderligere indlæg af 16. marts 1992 har klager navnlig henvist til, at stiftelsesdatoen i revisors vurderingsberetning fejlagtigt er angivet som den 18. juni 1991.

Finanstilsynet har i en redegørelse for sagen af 10. januar 1992 og en supplerende udtalelse af 11. marts 1992 fastholdt den trufne afgørelse og bl.a. udtalt:

»Det er i bemærkningerne til § 157 anført, at en tilladelse til overdragelse af forsikringsbestanden kun kan gives under behørig hensyntagen til de eventuelt fremsatte indsigelser. Det er endvidere anført, at forsikringstagerne derimod ikke vil kunne forhindre, at overdragelsen af forsikringsbestanden finder sted, ligesom en forsikringstager, der er imod overdragelsen, ikke kan opsige forsikringsaftalen p.g.a. overdragelsen.

De enkelte indsigelser indgår i det skøn, der lægges til grund for tilsynets afgørelse af, om der kan gives tilladelse til overdragelse af en forsikringsbestand. Også S's skrivelse er indgået i dette skøn.

Det bemærkes, at Finanstilsynets tavshedspligtsbestemmelser er af stor betydning for institutionerne, idet institutionerne derved har sikkerhed for, at materiale, der bliver tilsendt Finanstilsynet, ikke vil blive videregivet. Et konkurrerende forsikringsselskab vil således ikke direkte eller indirekte kunne sikre sig forretningsmæssige oplysninger om dette selskab. Dette forhold er samtidig med til at sikre, at Finanstilsynet fra forsikringsselskaberne får det korrekte og relevante oplysningsmateriale, som er et nødvendigt led i tilsynsarbejdet.«

De af Finanstilsynet omtalte lovforarbejder findes i Folketingstidende 1980-81, Tillæg A, sp. 1580-1581.

Ankenævnet udtaler:

Forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985) indeholder i kapitel 4 bestemmelser om aktindsigt for den, der er part i en sag. Denne aktindsigt er efter lovens § 9, stk. 2, ikke begrænset af lovgivningens særlige tavshedsforskrifter, men alene af reglerne i forvaltningsloven, navnlig dennes §§ 12-15. Loven indeholder ikke nogen definition af, hvem der er part i lovens forstand, men dette er bl.a. behandlet i Justitsministeriets vejledning til loven, pkt. 49-55.

Bestemmelserne i lov om forsikringsvirksomhed (lovbekendtgørelse nr. 726 af 31. oktober 1990 med senere ændringer) §§ 157 og 158 (kapitel 16) giver et forsikringsselskab adgang til helt eller delvis at overdrage sin livsforsikringsbestand til et andet selskab. Loven indeholder detaljerede regler om den fremgangsmåde, der i så fald skal følges. Det er herunder bestemt, at overdragelsen kræver tilladelse fra Finanstilsynet, der skal bedømme, om overdragelsen er forsvarlig over for forsikringstagerne. De berørte forsikringstagere kan inden for en vis frist fremsætte indsigelse over for Finanstilsynet, og tilsynets beslutning om, hvorvidt overdragelsen skal tillades, skal træffes »under hensyntagen til« de fremsatte indsigelser. Derimod kræver overdragelsen ikke samtykke fra de enkelte forsikringstagere, og disse kan ikke modsætte sig, at overdragelse sker, ligesom overdragelsen ikke giver forsikringstagerne ret til at ophæve forsikringen. Der er således i lovgivningen foretaget en afvejning af på den ene side selskabets interesse i at kunne overdrage en forsikringsbestand uden samtykke fra forsikringstagerne og på den anden side forsikringstagernes interesse i eventuelt at modsætte sig dette. Efter den retsstilling og de beføjelser, som de nævnte regler giver forsikringstagerne, finder ankenævnet, at den enkelte forsikringstager, ihvertfald i det foreliggende tilfælde, hvor begæringen om aktindsigt først er fremsat efter udløbet af indsigelsesfristen, ikke kan anses for part i forvaltningslovens forstand i Finanstilsynets sag om godkendelse af overdragelse af en livsforsikringsbestand.

Herefter kan ankenævnet tiltræde, at Finanstilsynet har afslået at give klager aktindsigt som part efter forvaltningslovens kapitel 4.

Forvaltningslovens § 11 indeholder bestemmelser om udsættelse af en sags afgørelse, når en part har begæret aktindsigt, og § 21 indeholder bestemmelser om udsættelse, når en part ønsker at afgive en udtalelse i sagen. Da klager efter det foran anførte ikke kan anses for part i forvaltningslovens forstand i Finanstilsynet sag om godkendelse af den pågældende overdragelse, kan ankenævnet tiltræde, at Finanstilsynet har afslået at udsætte sagen.

Ankenævnet stadfæster herefter den påklagede afgørelse.

Officielle noter

Klageren har indbragt Erhvervsankenævnets afgørelse for Folketingets Ombudsmand. Ombudsmandens udtalelse foreligger endnu ikke.