Senere ændringer til afgørelsen
Resume

Bankens anmodning om aktindsigt afvist under henvisning til forvaltningslovens § 15.

Den fulde tekst

Bankens anmodning om aktindsigt afvist under henvisning til forvaltningslovens § 15.


Den 25. januar 1988 anmodede Finanstilsynet telefonisk Aktieselskabet ........ Bank, om at indsende engagementsoversigter og sikkerhedsbeskrivelser m.v. vedrørende bestyrelsesmedlemmer, idet tilsynet samtidig oplyste, at man havde modtaget en henvendelse om, at en af bestyrelsens medlemmers økonomi ikke var god. Efter at spørgsmålet var blevet behandlet på et bestyrelsesmøde, anmodede banken ved en skrivelse af 1. februar 1988 om at få indberetningsanmodningen skriftlig, herunder oplyst om anmodningen skete efter § 50 i bank- og sparekasseloven samt, om at få tilsendt en kopi af den henvendelse til Finanstilsynet, som var baggrund for anmodningen. Finanstilsynet fremsendte den ønskede skriftlige anmodning den 19. februar 1988 under henvisning til § 50, stk. 1 i bank- og sparekasseloven og meddelte, at bankens anmodning om aktindsigt fandtes at burde vige for afgørende hensyn til offentlig interesse, jf. forvaltningslovens § 15, stk. 1. Den 25. februar 1988 fremsendte banken det ønskede materiale efter bank- og sparekasselovens § 50, stk. 1. Den 23. juni 1988 meddelte tilsynet, at man ikke havde bemærkninger til engagementerne.

Samtidig har banken ved skrivelse af 2. marts 1988 påklaget Finanstilsynets afgørelse af 19. februar 1988 vedrørende afvisning af aktindsigt til Ankenævnet. Banken har i klageskrivelsen til brug ved behandlingen af klagen bemærket:

»at banken i februar 1987 modtog 2 anonyme breve, der indeholdt stærke angreb på banken og dens ledelse. Kopier af brevene var rundsendt i ....... og man måtte fra bankens side på generalforsamling i februar 1987 anmode den anonyme brevskriver om at give sig til kende, uden at dette dog skete. Banken overvejede at anmode om politimæssig efterforskning af sagen, men valgte i første omgang at afvente sagens videre forløb.

Den nu til Finanstilsynet fremsendte skrivelse kan være skrevet af samme person, hvorfor banken nødvendigvis atter må tage en politimæssig efterforskning op til fornyet overvejelse.«

Banken bemærkede yderligere, at da man var indforstået med at modtage kopi af henvendelsen til Finanstilsynet uden angivelse af eventuelt navn, fandt man ikke, at aktindsigt kunne være til skade for private, ligesom det offentliges interesser ikke ses at være truede.

I skrivelse af 8. marts 1988 anmodede Ankenævnet Finanstilsynet om en udtalelse og i skrivelse af 18. april 1988 bekræftede tilsynet det faktiske handlingsforløb og fortsatte:

»at tilsynets hjemmel til at undersøge pengeinstitutter findes i bank- og sparekasselovens § 50, stk. 1, og at bestyrelsesmedlemmers engagementer ifølge samme lovs § 19, stk. 1, altid forud for udbetalingen skal bevilges ifølge stk. 2 af bestyrelsen, som sammen med direktionen i særlig grad skal overvåge forsvarligheden og forløbet af disse engagementer.

Bestyrelsesmedlemmers engagementer må give anledning til kritik.

Som supplement til begrundelsen kan det anføres, at Finanstilsynet fra tid til anden modtager henvendelser fra forskellig side vedrørende pengeinstitutter, fondsbørsvekselerere m.v. Når man har undersøgt de forhold, som sådanne henvendelser vedrører, har der i nogle tilfælde været tale om forhold, som har givet anledning til kritik eller nærmere undersøgelse og i andre, at der ikke var anledning til bemærkninger.

Tilsynets muligheder for at tilbageholde både henvendelsernes indhold og ophavsmand har afgørende principiel betydning.

I de senere år er der blandt de finansielle virksomheder forekommet sammenbrud og kriser af en hyppighed og størrelsesorden, som ikke er set før her i landet. Disse skyldes f.eks. lovovertrædelser, ledelsesmæssige forhold eller brist i forretningspolitiken, som har været af en hidtil ukendt karakter.

Det er tilsynet, som har identificeret og afdækket disse forhold, som i vid udstrækning har været skjult i de regnskabsmæssige indberetninger og iøvrigt ikke i noget tilfælde er rapporteret af revisorerne.

Tilsynet kan selvsagt ikke observere alle tegn på en krisetilstand i et pengeinstitut. Det er derfor af stor værdi for samfundet generelt og for den financielle sektor i særdeleshed, at forhold der observeres i markedet, kan meddeles til tilsynet uden at kilden eller meddelelsens indhold skal videregives.

Sådanne observationer i branchen vil ofte forekomme, før de optræder i tilsynets kontrolvirksomhed.

Det skal særligt bemærkes, at henvendelser til tilsynet er den eneste vej, ad hvilken de af industriministeren udnævnte offentlige repræsentanter kan fremkomme med oplysninger og vurderinger om forhold, som de enten ikke ønsker eller ikke har mulighed for at trænge igennem med i bestyrelsens ordinære arbejde.

Fra industriministerens side er det ved flere lejligheder tilkendegivet over for Folketinget, at de offentlige repræsentanter har samme tavshedspligt som andre bestyrelsesmedlemmer, men at de i givet fald kan henvende sig til tilsynet.

For Finanstilsynet er det værdifuldt at modtage henvendelser fra bestyrelsesmedlemmer, ansatte, andre institutter under tilsyn, offentligheden m.fl., hvorfor man også fremover ønsker at kunne modtage dem uden at skulle give aktindsigt i fuldt eller begrænset omfang med risiko for ikke at få disse betydningsfulde henvendelser.

Det er som nævnt tidligere - tilsynets opfattelse, at ........ Banks interesse i at kunne få aktindsigt i den foreliggende sag må vige for tilsynets interesse. Det forhold, at banken har erklæret sig indforstået med at modtage en kopi uden angivelse af eventuelle navne, er uden betydning for tilsynets standpunkt, ikke mindst i betragtning af, at bankens ønske om aktindsigt er begrundet i at få brevskriverens identitet fastslået, jf. bankens skrivelse af 2. marts 1988 side 1 f.n. og side 2 f.o.

Finanstilsynet har ikke tidligere givet aktindsigt i tilsvarende sager.«

Efter at have modtaget tilsynets redegørelse og sagens akter har banken i skrivelse af 10. juni 1988 blandt andet udtalt, at:

»Vi er naturligvis principielt enige i Finanstilsynets overordnede ønske om at kunne bevare deres kildes anonymitet i sager, hvor de givne oplysninger er af væsentlig betydning for Finanstilsynets arbejde.

I dette konkrete tilfælde er den anonyme henvendelse rettet mod en enkelt person i bankens bestyrelse og dennes økonomi. Det er bankens opfattelse, at bestyrelsesmedlemmernes økonomi er tilfredsstillende, hvad vi også mener, at det indsendte materiale dokumenterer.

Vi mener derfor ikke, at aktindsigt i det konkrete tilfælde kommer ind under undtagelsesbestemmelserne i forvaltningslovens § 15, stk. 1.

Set i relation til samme lovs § 15, stk. 1, nr. 4 mener vi heller ikke, at aktindsigt vil kunne skade tilsynets arbejde, idet tilsynet jo alene i kraft af BSL § 50, stk. 1 til enhver tid er berettiget til at foretage undersøgelser i pengeinstitutter af større eller mindre omfang.

Med hensyn til den offentlige repræsentant i bankens bestyrelse har denne givet udtryk for tilfredshed med den sagsbehandling, der foregår i banken, men vi er også her enige i, at den offentlige repræsentant skal have mulighed for at henvende sig til Finanstilsynet, idet den offentlige repræsentants »overordnede« har erklæret sig indforstået med denne »kommandovej«.

Det er fortsat vor opfattelse, at aktindsigt i denne sag ikke udgør en nærliggende fare for at privates eller det offentliges interesser vil lide skade af væsentlig betydning.

Finanstilsynets bemærkning om, at man ikke tidligere har givet aktindsigt i lignende sager og dets ønske om også fremover at kunne modtage henvendelser uden at skulle give aktindsigt strider efter vor opfattelse mod kommentaren i forvaltningslovens § 15, stk. 1, der anfører at »der er ingen hjemmel til generelt at undtage sagsområder, for hvilke bestemmelsen i almindelighed vil medføre, at partens adgang til aktindsigt må begrænses«.'

Efter anmodning fra »Den Danske Bankforening« af 26. juli 1988 tillod ankenævnet foreningen at indtræde i sagen til støtte for Aktieselskabet ........ Bank og fremsendte sagens akter til foreningen. I skrivelse af 29. august 1988 har foreningen blandt andet udtalt:

»Ifølge bemærkningerne til forvaltningslov hjemler § 15 alene adgang efter et konkret skøn i hvert enkelt foreliggende tilfælde til helt eller delvis at undtage et dokument fra partens ret til aktindsigt af hensyn til de oplysninger m.v., der indeholdes i dokumentet. Bestemmelsen forudsætter, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret afvejning af partens interesse i at få kendskab til sagens dokumenter over for de modstående hensyn, der taler for hemmeligholdelse, og der er således ikke hjemmel til administrativt at fastsætte generelle undtagelser fra partens ret til aktindsigt. Af Finanstilsynets udtalelse af 18. april 1988 fremgår det, at Finanstilsynet ikke tidligere har givet aktindsigt i tilsvarende sager, samt at Tilsynet også fremover ønsker at kunne modtage henvendelser fra bestyrelsesmedlemmer, ansatte, andre institutter under tilsyn, offentligheden med flere uden at skulle give aktindsigt i fuldt eller begrænset omfang med risiko for ikke at få disse betydningsfulde henvendelser. Det ses således ikke, at Finanstilsynet i nærværende sag har foretaget et konkret skøn.«

Den Danske Bankforening pegede endvidere på, at alene afgørende hensyn til modstående private eller offentlige interesser kunne begrunde, at aktindsigt efter et konkret skøn nægtes og fortsatte:

»Det forhold, at Aktieselskabet ........ Bank tidligere i februar 1987 har modtaget chikanøse, anonyme breve indeholdende stærke angreb på banken og dennes ledelse giver anledning til at overveje, om den foreliggende henvendelse ikke også er et udslag af chikane. En formodning herfor støttes på det forhold, at Finanstilsynet ved brev af 23. juni 1988 meddeler, at Tilsynet på det foreliggende grundlag ikke har bemærkninger til bankens engagementer med medlemmerne af bankens bestyrelse. Idet Aktiesleskabet ........ Bank har erklæret sig indforstået med at modtage en kopi af henvendelsen til Finanstilsynet uden angivelse af eventuelle navne, er hensynet til de modstående interesser behørigt varetaget, og der bør gives banken medhold i dens klage.«

Sagen har været forelagt for Finanstilsynet på ny, der under henvisning til Aktieselskabet ........ Bank og Den Danske Bankforenings erklæringer i skrivelse af 10. oktober 1988 blandt andet udtalte:

»I denne anledning skal man henvise til side 141, 1. afsnit, i »Offentlighedsloven« ved Niels Eilschou Holm, hvor det er anført, at der i afvejningen af, om en part skal have aktindsigt, indgår partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv. Det anføres, at det må antages, at der hermed sigtes til partens tarv under sagens behandling. Sagen i det foreliggende tilfælde er den henvendelse, tilsynet modtog og tilsynets reaktion, nemlig at indkalde bestyrelsesmedlemmernes engagementer.

Finanstilsynet forstår naturligvis, at det har været ubehageligt for ........ Bank at blive chikaneret af anonyme henvendelser, men finder ikke, at bankens interesse i at få denne sag opklaret er en sådan interesse, der kan begrunde aktindsigt i den foreliggende sag.

Endvidere skal man meddele, at Finanstilsynet i skrivelsen af 18. april 1988 fandt anledning til at supplere begrundelsen i den konkrete sag med oplysninger af mere generel karakter, da det er første gang, en sådan sag er blevet forelagt for nævnet.'

Ankenævnet udtalte:

Det følger af forvaltningslovens § 15, at der i sagen skal ske en afvejning af Aktieselskabet ........ Bank's interesse i som part at kunne benytte kendskab til henvendelsen til varetagelse af sit tarv i anledning af den undersøgelse, som Finanstilsynet iværksatte efter bank- og sparekasselovens § 50, stk. 1, over for de hensyn til offentlige interesser, der er gjort gældende af Finanstilsynet som kontrolmyndighed, jf. lovens § 15, stk. 1, nr. 4.

Det fremgår af sagen, at bankens interesse i at blive gjort bekendt med henvendelsen til Finanstilsynet, efter det oplyste, ikke vedrører undersøgelsen efter bank- og sparekasselovens § 50, stk. 1, men er begrundet i et ønske om, eventuelt at kunne klarlægge, hvorvidt den, der har rettet henvendelsen, er identisk med en person, som ved tidligere lejligheder anonymt har været til gene for banken.

Heroverfor tiltrædes det, at de hensyn, som Finanstilsynet har gjort gældende for udøvelsen af dets kontrolvirksomhed, må anses for afgørende hensyn til offentlige interesser samt at Aktieselskabet ........ Banks begæring om aktindsigt afvises.

Officielle noter

Ingen