Senere ændringer til afgørelsen
Resume

Ordmærket DEN RØDE SERIE ansøgt for »kød og kødkonserves i kl. 29 blev anset for at være uegnet til registrering i medfør af varemærkelovens § 13, da det ikke fandtes at have fornødent særpræg

Den fulde tekst

DEN RØDE SERIE blev ikke anset for at have særpræg


År 1991, den 26. juni afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen og Finn Mikkelsen) følgende KENDELSE

i sagen j.nr. V 26/89: Klage fra STEFF-HOULBERG slagterierne A.m.b.A., Ringsted, v/Slagterierne Forskningsinstitut, Roskilde over Patentdirektoratets afgørelse af 19. september 1989 af varemærkeansøgning nr. VA 6491 1985 efter indsigelse fra Aage Jensen Charcuteri A/S, Horsens, Larsen & Birkeholm A/S, Skandinavisk Patentbureau.

Den 18. november 1985 indleverede klageren en ansøgning om registrering af varemærket DEN RØDE SERIE (ordmærke) for »kød og kødkonserves« i klasse 29. Ansøgningen blev den 26. august 1987 bekendtgjort i Dansk Varemærketidende.

Ved skrivelse af 22. oktober 1987 nedlagde Aage Jensen Charcuteri A/S i medfør af varemærkelovens § 20, stk. 2, indsigelse mod registrering af det ansøgte mærke. Som begrundelse for indsigelsen anførtes:

»Indsigelsen støttes på varemærkelovens § 13, da betegnelsen DEN RØDE SERIE savner det fornødne særpræg til at kunne registreres som varemærke.

Fra retspraksis kan indsigeren henvise til højesteretsdommen U.1962, 860 (blå stilladser), hvor det i de af højesteret stadfæstede grunde bl.a. hedder, at »sagsøgerne ikke kan vinde eneret på anvendelse af blå farve«.

På samme måde kan anmelderne ikke ved den begærede registrering af ordmærket DEN RØDE SERIE sikre eneret på at beskrive en markedsført produktserie som »den røde serie«. Hertil måtte kræves en omfattende indarbejdelse af en sådan produkt- eller emballagebeskrivende betegnelse.

Fra markedsføringspraksis kan henvises til Brugsens SKAGEN-serie, der farvemæssigt er kendetegnet ved samme røde, blikfangende etiket på hele produktserien. Denne serie kan givetvis i markedsføringen betegnes beskrivende som den røde serie til adskillelse fra andre produktserier. Der henvises til vedlagte side 63 fra bladet »Samvirke« 1987 nr. 9'.

I skrivelse af 16. december 1987 bestred ansøgeren, at mærket savner det til registrering som varemærke fornødne særpræg. Klageren anførte følgende:

»Indsigeren hævder, at foreliggende varemærke savner det fornødne særpræg, der kræves af lovens § 13. Som dokumentation har indsigeren vedlagt kopi af Samvirke, visende emballage for pålæg.

Det er mærkværdigt, at dette bilag ikke nævner noget som helst om »rød« ej heller om »serie«. Vi tror ikke, at den røde farve er et kendetegn for disse emballager, og indsigeren har ikke påvist, at det er tilfældet. Bilaget underbygger derfor ikke indsigerens påstand.

Bilaget viser tværtimod, at Brugsen selv opfatter produktet på en helt anden måde, idet det i første afsnit nævnes:

»Brugsen har fået nye pålægs typer til en rigtig luksusfrokost i let genkendelig emballage med poetiske malerier fra Skagen deraf navnet«.

Indsigeren har ikke påvist, at »serie« er kendt som mærkebetegnelse inden for kødindustrien og endnu mindre, at »røde serie« er en kendt betegnelse. Det er derfor uforståeligt, at indsigeren kan hævde, at varemærket »DEN RØDE SERIE« skulle mangle særpræg.

Vi finder, at foreliggende mærke har et væsentligt særpræg, og at intet i lovens § 13 kan være til hinder for registrering.

Indsigeren har også henvist til en højesteretsdom, som vi ikke kan kommentere, da vi ikke kender sagen.

Vi er imidlertid bekendt med, at direktoratet har registreret adskillige mærker indeholdende ordet på en farve og går ud fra, at direktoratet i foreligende sag har foretaget en bedømemlse, der er på linie med det, der ligger til grund for de tidligere registreringer'.

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 19. september 1989 og tog indsigelsen til følge med følgende begrundelse:

»Direktoratet finder det tvivlsomt, om betegnelserne Den Røde Serie og Den Gule Serie er i besiddelse af fornødent særpræg til at kunne registreres som varemærke. Betegnelserne kan angive, at det drejer sig om en række af fødevarer, der kan være forskellige, men alligevel sammenhørende i henseende til f.eks. kvalitet, smag eller pris, og hvor disse varer er kendetegnet ved en ensartet emballage, der domineres af en gul eller rød farve eller med røde og gule etiketter. Ved markedsføringen af sådanne sammenhørende fødevarer, vil det være naturligt at betegne disse varer som en serie og yderligere angive dem ved den farve, de f.eks. er emballeret i, nemlig som Den Gule Serie og Den Røde Serie. De pågældende betegnelser vil derfor være beskrivende og ikke blive opfattet som varemærker, der adskiller den enes varer fra den andens. Det er derfor direktoratets opfattelse, at der ikke bør gives en enkelt erhvervsdrivende varemærkeret til de nævnte betegnelser. Det skal tilføjes, at man inden for andre brancher også anvender ordet Serier i markedsføringen, f.eks. dugeserier og dyneserier. Det drejer sig her om duge eller dyner i forskellige størrelser, men alligevel hørende sammen i henseende til kvalitet, de indvævede mønstre eller farverne«.

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 17. november 1989 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at direktoratets afgørelse omstødes. Klageren har indleveret en ankebegrundelse, hvor der anføres følgende:

»Ansøgningen blev indleveret den 18. november 1985 for samtlige varer i klasse 29. Efter undersøgelse har direktoratet fremdraget VR 1564 1949 på mærket »DEN RØDE« for Camembert-ost (kl. 29). Vi begrænsede varefortegnelsen i foreliggende ansøgning til »kød og kødkonserves«, hvorefter direktoratet godkendte ansøgningen, og bekendtgørelsen fandt sted den 26. august 1987.

Aage Jensen Charcuteri A/S nedlagde indsigelse med henvisning til, at mærket savner det fornødne særpræg. Indsigeren vedlagde kopi fra »Samvirke« visende et billede af Brugsens emballage med Skagen-billeder.

I svar på indsigelsen har vi anført, at den røde farve ikke er et kendetegn for disse emballager (men derimod de poetiske malerier fra Skagen), og vi påpegede, at hverken »SERIE« eller endnu mindre »RØDE SERIE« er en kendt mærkebetegnelse inden for kødindustrien.

Direktoratet har forespurgt i kødbranchen, om det er almindeligt at anvende ordet SERIE, fx i forbindelsen »DEN RØDE SERIE« eller DEN GULE SERIE', som betegnelse for forskellige udgaver af samhørende fødevarer, der markedsføres fx i gul eller rød emballage, alt efter deres kvalitet eller smag.

RUNDDELENS Slager (København N) svarede, at det ikke er almindeligt at anvende ordet SERIE inden for fødevarer.

Foreningen af Slagtemestre & Viktualiehandlere i Storkøbenhavn svarede bl.a., at visse firmaer anvender en grøn streg for at angive det sundhedsmæssige. Svaret må i sin helhed opfattes på den måde, at vel kendes der farvemærkninger af visse varer for at angive visse egenskaber, men ordet »SERIE« er ikke nogen alment anvendt betegnelse.

Direktoratet har på dette grundlag afslået vor ansøgning under henvisning til, at mærket ikke har fornødent særpræg.

Direktoratet mener, at der ikke bør gives en enkelt erhvervsdrivende varemærkeret til »DEN RØDE SERIE«, da betegnelsen kan angive, at det drejer sig om en række fødevarer, der kan være forskellige, men alligevel er samhørende i henseende til fx kvalitet, smag eller pris, og hvor disse varer er kendetegnet ved en ensartet emballage, der domineres af en rød farve.

Vi finder det meget ejendommeligt, at direktoratet har kunnet afslå ansøgningen med denne begrundelse.

1) Der er ikke fremdraget materiale, der viser, at mærket »DEN RØDE SERIE« er kendt i branchekredse. Vi går derfor ud fra, at mærket er nyt.

2) Der er ikke fremdraget noget materiale, som viser, at der findes produktlinier eller lignende, som er karakteriseret ved en gennemgående rød farve af emballagen.

3) Ifølge udtalelser fra branchen er det ikke almindeligt at anvende ordet »SERIE« inden for levnedsmiddelområdet.

4) Direktoratets begrundelse for manglende særpræg bygger på en række

formodninger, der forudsætter bestemte følgeslutninger hos forbrugeren. Ifølge disse formodninger skulle han komme frem til, at en række produkter med gennemgående rød farve skal kaldes »DEN RØDE SERIE«. Dette er meget usandsynligt.

5) Direktoratet antyder, at det kunne være skadeligt at give eneret på en række fødevarer i emballager, der domineres af en rød farve. Dette kan vi ikke være enige i. For det første vil det ikke være til hinder for, at andre sælger varer i en amballage af en rød eller en anden farve, og for det andet omhandler foreliggende ansøgning kun den eventuelle eneret til brugen af betegnelsen »DEN RØDE SERIE«.

6) Direktoratets praksis med hensyn til registrering af andre mærker synes at tillade registrering af foreliggende mærke, som det jo også var direktoratets hensigt, da ansøgningen blev bekendtgjort i Dansk Varemærketidende.

Vi mener, at der bør lægges samme vurdering til grund vedrørende særpræget af foreliggende mærke, som ved registrering af fx mærkerne:

»BLUE LINE« VA 2567 1988, kl. 5, 30

»GULE LINJE« VR 3721 1989, kl. 35, 36, 38

»DiskLine« VR 4101 1988, kl. 16

»ØKOlinie« VA 3272 1987, kl. 31

»Pharma Line« VR 4304 1988, kl. 16, 20

De to førstnævnte består af en farveangivelse + »LINJE«.

I »Nudansk Ordbog«, side 564, angives det, at »linie« eller »linje« kan bruges om »en serie af industriprodukter«. Her har direktoratet ikke fundet, at de to førstnævnte mærker manglede særpræg, og at registrering kunne udgøre en skadelig eneret.

I »Nudansk Ordborg«, side 825, hedder det bl.a. om »serie«: »række af sammenhørende enkeltled«. Vi mener klart, at DEN RØDE SERIE har et særpræg, der i hvert fald ikke er mindre end af de to ovennævnte mærker.

De tre øvrige mærker består af en produktangivende forstavelse (disk, øko og pharma) samt ordet »Linie« og skulle derfor i lige så høj grad være beskrivende som foreliggende mærke. Men direktoratet har fundet, at disse mærker er tilstrækkeligt særprægede til at kunne registreres. Det samme må derfor også gælde for DEN RØDE SERIE.

For så vidt angår eneretten til farven af etiketter eller emballage, har direktoratet tydeligt tilkendegivet, at der endog kan foretages registrering af ordmærket »GREEN LABEL« (VR 1229 1989, kl. 15). Dette er altså ikke blevet anset for at udgøre en utilladelig eneret.

Sammenfattende kan man altså sige, at DEN RØDE SERIE klart falder inden for de af direktoratet fastlagte rammer for særpræg, og vi anmoder derfor ankenævnet om at omstøde direktoratets afgørelse i foreliggende sag, således at ansøgningen kan føre til registrering'.

Indsigeren har ved skrivelse af 24. april 1990 nedlagt påstand om stadfæstelse og har anført:

»Side 2, punkt 1): Vor indsigelse støttes på varemærkelovens § 13, da betegnelsen DEN RØDE SERIE savner det fornødne særpræg til at kunne registreres som varemærke. Som klageren nævner, er der ikke under sagen fremdraget materiale, der viser, at betegnelsen DEN RØDE SERIE er kendt i branchekredse. Der er således ikke basis for at lade betegnelsen DEN RØDE SERIE registrere på grund af indarbejdelse. At et mærke er nyt, er ikke i sig selv ensbetydende med, at det også har særpræg.

2) Det er ikke blot et spørgsmål om, hvorvidt der i forvejen findes produktserier, der er karakteriseret ved en gennemgående rød farve af emballagen, men om, hvorvidt betegnelsen DEN RØDE SERIE er beskrivende og derfor ikke vil blive opfattet som et varemærke, der adskiller den enes varer fra den andens. Vi mener dette er tilfældet, hvorfor der ikke bør gives en enkelt erhvervsdrivende eneret til betegnelsen.

3) Vi må fastholde, at ordet SERIE almindeligvis vil angive, at det drejer sig om en række af fødevarer, eller andre produkter, der uanset eventuelle forskelle er sammenhørende i henseende til f.eks. kvalitet, smag, pris eller lignende. Klageren har da også selv anført en af Nudansk Ordbog's definitioner på ordet serie: »En række af sammenhørende enkeltled«. Ordet SERIE er således beskrivende uanset om det anvendes inden for levnedsmiddelområdet eller inden for andre produktområder.

4) Vi bestrider, at der skulle være noget usandsynligt i at antage, at en række produkter med gennemgående rød farve blandt forbrugerne kan blive kaldt DEN RØDE SERIE, jf. igen Nudansk Ordbog's definition på ordet serie.

5) Der kan, ganske rigtigt, ikke erhverves eneret til at bruge en bestemt farve eller et ord betegnende en farve. Da ordet DEN RØDE SERIE må anses for at være beskrivende, jf. vor bemærkninger ovenfor og den tidligere korrespondance i sagen i øvrigt, og da der ikke kan erhverves eneret til brug af farven/ordet rød, eller nogen anden farve, bør der heller ikke kunne opnås eneret til betegnelsen DEN RØDE SERIE.

6) Klageren henviser under dette punkt til en række registreringer, der alle indeholder ordet linie eller det engelske ord line.

Vi bestrider, at man uden videre kan sidestille ordene serie og linie. Vi vedlægger kopier af siderne 881 og 607 af Nudansk Ordbog. Det vil heraf fremgå, at ordet serie som en af sine primære definitioner har: »en række sammenhørende enkeltled«. Som eksempel bruges i ordbogen »varerne fremstilles i serier«. Ordet linie/linje derimod har ganske andre konnotationer. Når man som et af de sidste eksempler i artiklen under dette ord henviser til en »serie af industriprodukter« er det netop for at forklare en lidt usædvanlig brug af ordet linie, ikke for at vise, at ordene serie/linie som sådanne ækvivalerer. Vi må derfor bestride, at man uden videre kan lægge samme vurdering til grund vedrørende særpræget af mærker, der indeholder ordet linie/linje og ordet serie. Hvad angår de mærker, ansøgerne specielt henviser til, skal vi kort bemærke følgende:

VA 2567 1987 BLUE LINE: Dette mærke kan ikke uden videre frakendes et vist særpræg, jf. at det engelske ord »line« foruden betydningen »linie« har mange andre betydninger, og dermed også mange andre associationer. Vi skal her blot nævne nogle få af disse andre betydninger: line, snor, ledning, grænse, rynke. Udtrykke »blue line« er desuden et specialudtryk inden for ishockey. Hertil kommer, at ordet line ligeledes er et dansk pigenavn: Line.

VR 3721 1989 GULE LINJE: Denne registrering dækker bl.a. telekommunikationsvirksomhed i klasse 38 og betegnelsen GULE LINJE giver her nogle ganske bestemte associationer, ligesom det er tilfældet med »den varme linie« og »den røde linie«. I øvrigt dækker denne registrering kun tjenesteydelser, dvs. noget langt mere abstrakt og uhåndterligt end reelle varer, hvorfor der også ved bedømmelsen af mærkets særpræg kan tages andre hensyn end de, der lægges til grund, når talen er om konkrete varer.

»VR 4101 1988 DiskLine: Det er ikke her umiddelbart gennemskueligt om det første element i mærket er det danske eller det engelske ord »disk«. Vi må altså bestride, at forstavelsen her blot er produktangivende, idet den kan have forskellige associationer, alt efter om man ser ordet som dansk eller engelsk. Vi henviser i øvrigt til vore bemærkninger ovenfor under VA 2567 1987 BLUE LINE vedrøende de forskellige mulige betydninger af elementet Line.

VR 3272 1987 ØKOlinie: Det her registrerede mærke har et vist »billedmæssigt« islæt, idet det består af en sammensætning af store og små bogstaver. Forstavelsen ØKO er ikke uden videre gennemskuelig. Der kan således være tale om en forkortelse af ordet økologisk eller ordet økonomisk. I øvrigt synes direktoratet at betragte ordet/elementet ØKO som registrerbart i sig selv, jf. følgende registreringer:

VR 0574 1981 ØKO - Klasse 16

VR 3951 1987 ØKOLET - Klasse 16

VR 4343 1981 ØKOLYS - Klasse 9, herunder specielt lysindikatorer.

Vi vedlægger kopier af disse registreringer.

Mærket ØKOlinie er således ikke beskrivende, højst suggestivt.

VR 4303 1988 Pharma Line: Vi henviser til vore bemærkninger ovenfor under VA 2567 1987 BLUE LINE vedrørende betydningerne af det engelske ord »line«. Også her må vi hævde, at det registrerede mærke alene er suggestivt, ikke blot beskrivende.

Hvad sluttelig angår VR 1229 1989 GREEN LABEL, skal vi blot bemærke, at indehaverne af denne registrering jo ikke har fået nogen eneret til at bruge deres mærke hverken for etiketter eller emballage, endsige for grønne etiketter, men alene til at kalde deres produkter - beklædningsgenstande - GREEN LABEL; en brug af dette udtryk, der nok må sige at ligge så langt fra den almindelige betydning, at udtrykket her opfylder lovens krav om, at et varemærke, for at kunne registreres, skal være egnet til at adskille den ene erhvervsdrivendes varer fra den andens.

Vi er ikke enige med klageren i dennes vurdering af, hvad der er »direktoratets fastlagte rammer for særpræg«. For os at se er det helt på linie med tidligere praksis at afslå fra registrering sådanne betegnelser, der indeholder ordet SERIE, men som ikke derudover indeholder et registrerbart element, der kan »bære« registreringen, jf. at man tidligere har afslået fra registrering.

Familie Serie (kl. 3, 25, 29, 30 og 31)

KH-Modulserie (kl. 19 og 37)».

I anledning af klagen har direktoratet ved skrivelse af 7. september 1990 afgivet følgende udtalelse:

»Som det fremgår af sagen, har direktoratet bl.a. forespurgt i to brancheforeninger, om det er almindeligt inden for branchen at anvende ordet serie som betegnelse for forskellige udgaver af sammenhørende fødevarer, der markedsføres fx i gul eller rød emballage alt efter deres kvalitet eller smag.

Direktoratet er enig med ansøger i, at der ikke ved disse høringer er fremkommet oplysninger om, at betegnelserne Den gule Serie og Den røde Serie eller ordet Serie alene er almindeligt kendt i branchen. Men selv om en betegnelse ikke bruges i branchen og således er ny, betyder dette ikke i sig selv, at den har fornødent særpræg, hvis den må betragtes som en naturlig orddannelse for de pågældende varearter.

Ved registrering af et varemærke opnår indehaveren eneret til at benytte mærket og kan således forbyde andre at bruge dette. Direktoratet finder ikke i nærværende tilfælde, at mærkerne bør reserveres en enkelt producent, idet det er naturligt inden for visse brancher at anvende ordet serie ledsaget af fx en farve. Sådanne benævnelser vil virke beskrivende og ikke blive opfattet som varemærker, der adskiller den ene producents varer fra den andens.

Direktoratet anser ikke de varemærker, der er nævnt i ansøgers skrivelse af 17. november 1989 under pkt. 6, for analoge med nærværende tilfælde.

I ingen af eksemplerne er der tale om ordet serie, og for så vidt angår de tre betegnelser DiskLine for klasse 16, ØKOlinie for klasse 31 og Pharma Line for emballage i klasserne 16 og 20 finder direktoratet, at disse ord udfra en helhedsbetragtning har tilstrækkeligt særpræg.

Hvad angår de to førstnævnte mærker BLUE LINE for klasserne 5 og 30 og GULE LINIE for tjenesteydelser er direktoratet enig i indsigers bemærkninger under punkt 6 i skrivelse af 29. april 1990. Man kan ikke sidestille ordene Serie og Linie eller Line, da ordet Linie og det tilsvarende engelske ord Line har flere betydninger. Direktoratet har registreret talrige ordmærker med slutstavelsen -line fx Worldline, og også mærker i 2 ord med bindestreg, fx Colorline for klasserne 6 og 20.

Hvad angår mærket Green Label mener direktoratet ikke, at dette ord mangler særpræg for beklædningsgenstande, og det har stedse været direktoratets praksis at registrere Label og en farve, fx White and Black Label i klasse 25.

Visse af de betragtninger ansøger fremfører i sin skrivelse af 17. november 1989, er imødegået af indsiger i skrivelse af 24. april 1990. For så vidt angår punkterne 1-5 er direktoratet enig med indsiger. Specielt skal fremhæves indsigers bemærkning i punkt 3 om, at ordet serie er beskrivende, uanset om det anvendes inden for levnedsmiddelområdet eller inden for andre produktområder«.

Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 21. marts 1991.

Ingen gav møde.

Ankenævnet skal udtale:

I henhold til de af Direktoratet anførte grunde og idet det for Ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat.

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. Finn Mikkelsen.

Officielle noter

Ingen