Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

Ansøgning om patent på »glidningshæmmende gulv- eller bundbelægninger eller -beklædninger og vægbeklædninger, navnlig til metalliske svømmebassiner« afslået. Uagtet et fransk modhold syntes fjerntliggende i forhold til opfindelsen, der nu søges patenteret, fandtes formålet med de to opfindelser at være det samme. Det ansøgte ansås bl.a. derfor nærliggende i forhold til den kendte teknik.

Den fulde tekst

Ansøgning om patent på »glidningshæmmende gulv- eller bundbelægninger eller -beklædninger og vægbeklædninger, navnlig til metalliske svømmebassiner« afslået, da opfindelsen ikke adskilte sig tilstrækkeligt fra den kendte teknik.


År 1993, den 12. november afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Grønbæk,

Terndrup Pedersen, Ansgar Sørensen)

følgende

  

                                        KENDELSE  

 i sagen j.nr. P 61/91:                 Klage fra  

                                        Austria Metall  

                                        Aktiengesellschaft, Østrig,  

                                        v/ Internationalt  

    Patent-Bureau  

                                                 over  

                                        Patentdirektoratets afgørelse  

af 15. oktober 1991 af patent ansøgning nr. 0694/86.

Den 13. februar 1986 indleverede klageren en ansøgning om patent på »glidningshæmmende gulv- eller bundbelægninger eller -beklædninger og vægbeklædninger, navnlig til metalliske svømmebassiner«.

Ansøgningens krav lød således:

»1. Glidningshæmmende gulv- eller bundbelægninger eller -beklædninger og vægbeklædninger, navnlig til metalliske svømmebassiner, navnlig af rustfrit stål, kendetegnet ved, at de plane plader (1) på oversiden har udragende cirkelformede knopper (2).

2. Beklædning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at knopperne (2) er fremstillet ved en prægeproces, som på bagsiden efterlader tilsvarende fordybninger (3).

3. Beklædning ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at knopperne (1) er fremstillet med et tværmål på 6-30 mm, fortrinsvis 7-15 mm, ved en kvadratisk deling på 20-30 mm og med en højde på 1-2 mm.«

Patentdirektoratet udtalte i skrivelse af 8. februar 1991:

»1. Vi kan ikke imødekomme Deres ansøgning, da opfindelsen De søger patent på, efter vores vurdering, ikke adskiller sig tilstrækkeligt fra den kendte teknik og derfor ikke er patenterbar.

Vi begrunder dette nærmere i det følgende:

2. Fra fransk patentskrift nr. 1.115.900, se især fig. 1 og 2, kendes en stålplade med udragende cirkelformede knopper på oversiden.

Indholdet af krav 1 og 2 er hermed i hovedsagen kendt.

3. At angive dimensionerne, som disse fremgår af krav 3, for at opnå en passende komfort og rengøring, mener vi er nærliggende for en fagmand på området.«

Klageren indleverede derefter med skrivelse af 6. august 1991 følgende nye krav:

»1. Glidningshæmmende gulv- eller bund- og vægbeklædning til barfodsområder, navnlig til metalliske svømmebassiner af rustfri metalplade, såsom rustfri stålplade med forhøjninger i form af cirkelformede prægede knopper (2) på oversiden, kendetegnet ved , at knopperne, som hæver sig over den plane plade, har et tværmål på 6-30 mm, hæver sig 1-2 mm over den plane plade og er indrettet i en kvadratisk rasterdeling på 20-30 mm.

2. Beklædning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at knopperne (2) har et tværmål på 7-15 mm.«

I skrivelsen anførte klageren følgende:

»Det nye krav 1 er afgrænset i forhold til det, som kendes fra fransk patentskrift nr. 1.115.900. Dette patentskrift viser en glidningshæmmende overfladebelægning til flyvepladser, hvor der i en plade af rustfrit metal navnlig stål er indpresset cirkelrunde knopper. Disse knopper er anbragt i forholdsvis stor afstand og forsat i forhold til hinanden. Knopdiameteren er lille i forhold til knopafstanden således, at der mellem knopoverfladerne er store fordybede mellemrum. Desuden har denne overfladebelægning mellem knopperne prægede vandafløbsrender. En overfladebelægning af denne kendte art er ikke brugbar til svømmebassinbeklædning f.eks. til bassinets kant, da man ikke kan gå på den med bare fødder. Knopperne og vandafløbsrenderne danner alt for store ujævnheder og desuden er knoppernes forhøjede flader alt for små i forhold til de udstrakte dybere mellemrum mellem knopperne til at tilvejebringe en gulvflade, som muliggør en bekvem og smertefri gang.

I modsætning dertil er formålet med opfindelsen at tilvejebringe en glidningshæmmende gulv- eller bund- og vægbeklædning, som muliggør en glidningssikret og bekvem gang også for bare fødder og som desuden let lader sig rengøre.

Ved hjælp af en knopindretning som anført i det nye krav 1 sikres et sikkert hold af foden på gulvbelægningen. Det har også overraskende vist sig at ikke kun knoptværmålet men også knophøjden er af betydning. Knophøjder på mere end 2 mm opfattes, når de bliver gået på, som ubehagelige og smertende, medens knopper på under 1 mm er nærmest virkningsløse overfor udglidning. Den opfindelsesmæssige rasterdeling på 20-30 mm i kvadratisk indretning fører til afstande mellem knopperne, som er tilpasset den gennemsnitlige fodbredde for badende, hvorved sikres at de badende altid træder på flere knopper uanset hvorledes foden sættes på belægningen. Ved den ifølge opfindelsen knoppede plade opstår på denne måde en overraskende behagelig berøringskomfort ved betrædning med bare fødder. Dette kan forklares ved, at ved den foreslåede knopstørrelse bliver den vædede knop ved berøring med foden ikke helt tør og dermed undgås en ubehagelig følelse i foden. Desuden muliggør denne knopindretning en god rengøring af belægningen medens det kvadratiske mønster giver retliniet forløbende afløbs- og tørreflader og således svarer til de høje hygiejniske krav, som må stilles til svømmebassiner og lignende.

Det ses således, at det som kendes fra fransk patentskrift nr. 1.115.900 dels tilhører et andet fagområde end opfindelsen, dels ikke opfylder opfindelsens formål, hvorfor vi mener, at opfindelsen besidder den fornødne opfindelseshøjde.«

Direktoratet afslog ved skrivelse af 15. oktober 1991 ansøgningen med følgende begrundelse:

»1. Vi har tidligere meddelt Dem, at vi af nærmere angivne grunde ikke kunne imødekomme ansøgningen. Vi mener, at disse grunde stadigvæk er til hinder for, at ansøgningen kan imødekommes, og vi har derfor afslået den under henvisning til patentlovens § 16. Den nærmere begrundelse følger nedenfor.

2. Fra FR patentskrift 1.115.900, se især side 1, spalte 2, afsnit 2 og 3 samt fig. 1 og 2, kendes en stålplade til glidningshæmmende overfladebelægning af flyvepladser, hvor stålpladen er udformet med cirkulære forhøjninger på oversiden.

Vi mener, som vi tidligere har gjort opmærksom på, at det er nærliggende for en fagmand på baggrund af denne kendte teknik, at udforme en stålplade med prægede cirkulære forhøjninger med mål og med indbyrdes placering som det er nærmere angivet i de kendetegnende dele af ansøgningens krav 1 og 2 af 6 aug 91 således, at der opnås en behagelig berøringsmæssig komfort, jvf. Deres indlæg.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 9. december 1991 indbragt for Patentankenævnet.

I klagebegrundelse af 21. april 1992 anførtes bl.a.:

»..... Det franske patentskrift nr. 1.115.900 (D1) på grundlag af hvilket Patentdirektoratet begrunder sit afslag blev allerede offentliggjort i 1956, altså 30 år før prioritetstidspunktet for den foreliggende ansøgning og det angår en belægning til flyvepladser.

Denne belægning skal tillade at fartøjer kan køre derpå uden risiko for uheld (jfr. side 1, spalte 1, første afsnit). Belægningen skal derfor være forsynet med riller som muliggør bortledning af vand. En fiksering af den på jorden udlagte belægningsplade sker ved hjælp af ankerelementer vist i fig. 6 og 7. For at forhindre udskridning af fartøjer er der på forhøjningerne mellem de regnvandsafledende riller tilvejebragt cirkulære, let koniske fremspring.

Vi kan ikke medgive Patentdirektoratet at det skulle være nærliggende at anvende en sådan belægning, som er indrettet til udlægning på marken og er beregnet for fartøjer som biler og flyvemaskiner, altså til kontakt med hjuldæk, til anvendelse til et andet formål nemlig i det foreliggende tilfælde som en gulv- eller bundbelægning til et barfodsområde. Ved kørende fartøjer, og navnlig ved højere hastigheder som uundgåeligt optræder ved flyvemaskiners start, findes faren for aquaplaning. Ved aquaplaning bliver en film af vand mellem hjuldækket og underlaget ikke fortrængt, men opbygget. Det roterende dæk opbygger et kileformet, forud løbende vandlag, som ikke kun forårsager at drivkraft eksempelvis ikke kan overføres fra dækket til underlaget som det kræves ved et køretøjs drivende hjul, men denne opsvømning af hjulet bevirker også at selv styrekræfter, altså tværkræfter, ikke kan overføres således,at fartøjet ikke kan styres. Som forholdsregel mod sådan aquaplaning drages omsorg for at underlaget kan bortlede vandet, ligesom dækket selv har kanaler som sørger for bortledning af vand i dækket. Den opgave som stilles for en belægning som den i D1 beskrevne består nu i på den ene side at aflede regnvand og på den anden side at give dækket en yderligere modstand, dvs. de let koniske forhøjninger.

Ved den foreliggende opfindelse drejer det sig imidlertid om en belægning til barfodsområder til menneskelig benyttelse. Dvs. belægningen må være således udformet, at den udover at være sikker at gå på, også er smertefri ved benyttelse. Fodens anatomi bestemmer i det væsentlige de forskellige bevægelsesforløb. Således optræder berøring med underlaget ved løb som regel kun med de forreste fodballer og tæerne således, at navnlig fodballerne og storetåen udsættes for en meget stor belastning Ved lavere hastighed for mennesket bliver foden afviklet fra hælen til det forreste fodballeområde, hvorved belastningsspidsen forskydes fra hælen til det forreste fodballeområde og navnlig storetåen.

Først med udformningen ifølge den foreliggende opfindelse med knopper med den i ansøgningen nævnte diameter, højde og rasterdeling er muliggjort en tilsvarende gang- og også løbekomfort for brugeren, hvorved rasterdelingen samtidig sikrer en særlig gunstig sikkerhed mod glidning.

For at underbygge ovenstående vil vi se på hvilken fagmand, der er relevant i den foreliggende sag. Den relevante fagmand er således ikke den procesfagmand, som ville fremstille de forskellige profilerede plader, men den fagmand, som bestemmer udformningen af pladernes profilering, eventuel under konsultation af en procesteknikker for at sikre at det fastlagte profil er praktisk udførligt. Den fagmand, som ville bestemme udformningen af overfladebelægningen ifølge D1 til flyvepladser for at tilvejebringe en skridsikker kørebane ville formodentlig være en vejtekniker, medens det ville være utænkeligt at samme vejtekniker skulle give sig af med kon struktion af svømmehaller og badebassiner, hvor der som nævnt ovenfor stilles helt specielle krav til de skridsikre overflader fordi de ikke må være smertefulde at gå på med bare fødder, men tværtimod skal være komfortable. På den anden side ville det også være utænkeligt at den fagmand, som konstruerer skridsikre gangbelægninger navnlig til barfodsgang skulle have kendskab til overfladebelægninger i lufthavne. Derfor finder vi ikke at det er nærliggende for »fagmanden« at eftergøre den foreliggende opfindelse på grundlag af indholdet af D1.

Selvom fagmanden mod forventning skulle have kendskab til belægningspladen ifølge D2 ville den ikke lede ham til opfindelsen: Den kendte plade ville med sine kanaler ved forsøg vise sig at være ukomfortabel at gå på. Der er intet i den under sagsbehandlingen fremdragne kendte teknik, der for fagmanden indikerer at den kendte plade kan gøres komfortabel at gå på under opretholdelse af sikkerhed mod udskridning ved at udelade kanalerne og tilvejebringe de cirkulære knopper på den i den foreliggende ansøgnings krav 1 anførte måde. Tværtimod ville forsøg let kunne lede fagmanden til den konklusion, at det ikke lod sig gøre at finde en løsning der tilgodeser begge behov, nemlig sikkerhed mod udskridning og gangkomfort.

Afslutningsvis skal vi bemærke, at den europæiske patentmyndighed har udstedt EP patent nr. 0191.486 for den samme opfindelse på grundlag af patentkrav, som svarer til de i den foreliggende danske ansøgning verserende krav. Ligesom i den foreliggende danske sag, har der i den europæiske sag under sagsbehandlingen være fremdraget fransk patentskrift nr. 1.115.900.

KONKLUSION

På baggrund af ovenstående skal vi anmode Patentankenævnet om at underkende Patentdirektoratets afslag af 15. oktober 1991 og sende sagen tilbage til Patentdirektoratet til videre behandling med henblik på godkendelse.'

Patentankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 23. september 1993.

For klageren mødte civilingeniør Knud Raffnsøe og civilingeniør Bjørn Barker.

Civilingeniør Bjørn Barker forelagde sagen i det væsentlige under henvisning til de til Direktoratet og Ankenævnet fremsendte skriftlige indlæg. Det blev fremhævet, at der er stor forskel i den konkrete udførelsesform mellem den ansøgte opfindelse og opfindelsen i det franske modhold. Det franske patent kunne derfor ikke siges at gøre den danske opfindelse nærliggende for en fagmand. Den europæiske patentmyndighed som også havde behandlet det franske modhold, havde udtalt, at det ikke var rimeligt at inddrage kendt teknik fra et andet område og havde udstedt patent på opfindelsen, der nu ønskes patenteret.

Ankenævnet skal udtale:

Uagtet det franske modhold synes fjerntliggende i forhold til opfindelsen, der nu søges patenteret, findes formålet med de to opfindelser at være det samme.

Herefter og idet det tiltrædes, at det ansøgte må anses for nærliggende i forhold til den kendte teknik

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

  

 Grønning-Nielsen.    Hans Chr. Thomsen. F. Grønbæk.  

 P. Terndrup Pedersen.            Ansgar Sørensen.  

Officielle noter

Ingen