Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

Klageren tillagt erstatning, da indklagedes virksomhed ikke var godkendt som uddannelsessted.

Den fulde tekst

Godkendelse - Konkurs - Udeblivelse


I nævnet til behandling af tvistigheder mellem efg-elev og praktikvirksomheder er den 10. oktober 1980 i sag nr. 6/1980 efg-elev A mod firma B afsagt sålydende

KENDELSE: Ved en udateret praktikaftale, som efter klagerens erindring blev underskrevet i begyndelsen af juli måned 1979, blev klageren A ansat som praktikelev hos indklagede firma B. Praktiktiden er i aftalen fastsat til 1. august 1979 til 31. juli 1981, og faget er angivet som kontor. Ved brev af 8. november 1979 blev klageren opsagt af indklagede til fratræden den 1. december 1979. Opsigelsen blev imidlertid tilbagekaldt den 16. november 1979 og erstattet af en anden opsigelse pr. 31. december 1979, der var begrundet med, at kontoret ifølge samtale med HK-afdelingen ikke kunne godkendes til oplæring af kontorlærlinge.

Ved brev af 28. januar 1980 fremsendt med brev af 14. maj 1980 fra klagerens organisation, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, har klageren rejst sag for tvistighedsnævnet med påstand om erstatning. Beløbet for den påståede erstatning er ved brev af 14. juli 1980 opgjort til 15.635,00 kr. svarende til forskellen mellem lønnen som efg-elev og garantilønnen i den periode, hvor eleven var ansat i virksomheden.

Som begrundelse er anført, at klageren har forspildt den praktiktid hun ellers kunne have haft i kontorfaget, og at indklagede burde have sikret sig godkendelse som praktiksted, før aftalen blev oprettet.

Indklagede firma B har standset sine betalinger og dets bo er under behandling af Sø- og Handelsrettens skifteafdeling. Hverken indklagede eller boets beskikkede tilsyn har reageret på nævnets opfordring til at fremkomme med svarskrift og er ej heller mødt ved den mundtlige behandling af sagen for nævnet. Nævnet har fra arbejdsformidlingen fået oplyst, at formidlingen først i juli 1979 fik en telefonisk henvendelse fra firma B om virksomhedens muligheder for at antage efg-elever. Da firma B ikke tidligere havde haft efg-elever eller lærlinge, skrev arbejdsformidlingen den 11. juli 1979 til fællesudvalget for kontorlærlinge for at spørge, om virksomheden kunne godkendes som praktiksted. Fællesudvalget svarede den 21. december 1979, at firma B ikke kunne godkendes som praktiksted. Arbejdformidlingen meddelte dette til virksomheden den 4. januar 1980. Arbejdsformidlingen har aldrig modtaget uddannelsesaftalen mellem parterne.

Fra Handels- og Kontorfunktionærforbundets afdeling er det oplyst over for nævnet, at indklagedes virksomhed blev besigtiget den 15. november 1979. Virksomheden var for så vidt egnet som praktiksted, og lederen var uddannet i kontorfaget. Imidlertid ville eleven tit være alene på kontoret, og afdelingen kunne derfor ikke anbefale virksomheden som praktiksted.

Efter det foreliggende må det lægges til grund, at indklagede ca. 1 måned før praktikforholdet skulle påbegynde har rettet henvendelse til arbejdsformidlingen vedrørende spørgsmålet om godkendelse, og det findes ikke at kunne komme indklagede til skade, at spørgsmålet først blev afklaret endeligt ved arbejdsformidlingens skrivelse af 4. januar 1980, d.v.s. ca. 1/2 år efter firmaets henvendelse til arbejdsformidlingen.

På den anden side findes indklagede, på hvis kontor der, efter hvad der må lægges til grund, ikke til stadighed var beskæftiget kontoruddannet personale, ikke at have foretaget, hvad det måtte påhvile firmaet med henblik på afklaring af godkendelsesspørgsmålet. Indklagede har således ikke som foreskrevet i § 7, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 380 af 31. juli 1978 om optagelse og om uddannelsesaftaler m.v. for elever i de erhvervsfaglige grunduddannelser indsendt praktikaftalen til arbejdsformidlingen, hvorved arbejdsformidlingen kunne være blevet opmærksom på, at spørgsmålet om godkendelse nu var særlig aktuelt. Indklagede har endvidere ladet klageren begynde arbejdet som praktikelev, uanset at det, således som sagen er oplyst for nævnet efter det foreliggende om udddannelsesmulighederne, måtte stå firmaet klart, at det var tvivlsomt om godkendelse kunne forventes. Indklagede findes herefter at burde betale klageren en erstatning, der skønsmæssigt fastsættes til 7.000 kr.

THI BESTEMMES:

Indklagede firma B betaler til klageren A 7.000 kr.

Beløbet udredes inden 14 dage efter, at indklagede er gjort bekendt med denne kendelse.

Officielle noter

Ingen