Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

Indklagede, der havde overtaget en elev fra en konkursramt virksomhed, hæftede for feriepenge m.v. fra tiden før overdragelsen.

Den fulde tekst

Virksomhedsoverdragelse


Nævnet til behandling af tvistigheder mellem efg-elever og praktikvirksomheder har den 30. april 1982 behandlet sag nr. 1/1982: efg-elev A mod B.

Klageren A mødte, ledsaget af C, Snedker- og Tømrerforbundet.

Indklagede B mødte ledsaget af D.

Parterne afgav forklaring.

Efter votering afsagdes følgende

KENDELSE: Ved uddannelsesaftale af 19. august 1979 blev klageren A antaget som efg-elev hos E-by Tømrer- og Snedkerforretning v/F.

Praktiktiden er i aftalen fastsat til 30. juli 1979 - 29. maj 1982. Ved dekret afsagt af skifteretten den 8. september 1980 blev indehaverens bo taget under konkursbehandling i henhold til begæring indgivet den 2. september 1980. Den 8. september 1980 underskrev parterne i nærværende sag en aftale om fortsat uddannelse af klageren. Aftalen fremtræder som et tillæg til den oprindelige uddannelsesaftale idet bemærkes, at indklagede B er gift med ovennævnte F, der var indehaver af E-by Tømrer- og Snedkerforretning. I aftalen er med trykt tekst anført, at aftalen om uddannelse »fortsætter på samme vilkår med virksomhedens nuværende indehaver«.

Det er endvidere oplyst, at indklagede drev virksomhed under betegnelsen »E-by Tømrerforretning v/B«, men at man ikke benyttede den konkursramte virksomheds værksteder m.v. eller fortsatte arbejder, som denne virksomhed havde påtaget sig. Indklagedes virksomhed ophørte efter få måneders forløb, og klageren er nu under uddannelse i anden virksomhed.

Under denne sag har klageren påstået indklagede tilpligtet at betale sig et beløb af 3.576,15 kr. Beløbet udgør feriegodtgørelse, beregnet af den for perioden 1. januar til 8. september 1980 udbetalte løn. Til støtte for kravet gøres gældende, at der er tale om en overdragelse af den konkursramte virksomhed. I medfør af bekendtgørelse nr. 108 af 21. marts 1980 om anvendelse af loven om virksomhedsoverdragelse på lærlingeforhold og erhvervsfaglige grunduddannelser m.v. jfr. lov nr. 111 af 21. marts 1979, indtræder erhververen af en virksomhed umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser, der bestod over de i virksomheden ansatte, og disse bestemmelser må finde anvendelse på forholdet. Dette må gælde, uanset at klageren - som af ham forklaret for nævnet - gik ud fra, at feriegodtgørelsen skulle udredes af konkursboet eller af Lønmodtagernes Garantifond. Kravet blev først rejst over for indklagede, efter at han havde talt med sin fagforening om spørgsmålet. Det var fagforeningens opfattelse, at garantifonden ville afvise kravet. I hvert fald er klageren med føje gået ud fra, at indklagede havde påtaget sig de løbende forpligtelser i praktikforholdet.

Indklagede, der ikke har rejst indsigelse mod beløbets størrelse har påstået frifindelse og har til støtte herfor gjort gældende, at der ikke er tale om en overdragelse af den konkursramte virksomhed, således som dette må forstås efter de ovennævnte regler. Hun har heller ikke i øvrigt på nogen måde påtaget sig at overtage den standsede virksomheds forpligtelser. Hun ville gerne sikre klagerens videreuddannelse og spurgte derfor Arbejdsformidlingen, hvordan dette kunne lade sig gøre. Herefter fik hun udleveret en trykt blanket, der blev anvendt ved indgåelse af den ovennævnte aftale af 8. september 1980. Hun har straks afvist kravet, da det blev rejst over for hende, og den advokat der var kurator i konkursboet gav udtryk for den opfattelse, at kravet måtte rettes mod Lønmodtagernes Garantifond.

Indklagede har uden forbehold indgået uddannelsesaftalen af 8. september 1980, med det oven for citerede indhold som klart forudsætter, at der er tale om en overdragelse af den konkursramte virksomhed. Herefter findes klageren med føje at have kunnet gå ud fra, at hun indtrådte i forpligtelserne i henhold til den oprindelige uddannelsesaftale. Det findes her over for ikke at kunne tillægges afgørende betydning, at klageren indtil han fik drøftet spørgsmålet med sin organisation, har haft en anden opfattelse af retsstillingen. Det er herefter ufornødent at tage stilling til, hvorvidt reglerne om virksomhedsoverdragelse umiddelbart finder anvendelse på forholdet.

Klagerens påstand vil således i det hele være at tage til følge. Ingen af parterne findes at burde betale sagsomkostninger til den anden part.

THI BESTEMMES:

Indklagede B betaler klageren A kr. 3.576,15.

Beløbet udredes inden 14 dage efter, at indklagede er underrettet om denne kendelse.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part.

Officielle noter

Ingen