Strafbart forhold - Bortvisning - Erstatning
Nævnet til behandling af tvistigheder mellem efg-elever og
praktikvirksomheder har den 28. maj 1982 behandlet sag nr. 14/1981: Efg-elev
A mod B (butiksfaget).
Klageren A mødte ledsaget af advokat C. Indklagede B var repræsenteret ved
D (virksomhed) og E. Butiks- og Kontorvirksomhedernes arbejdsgiverforening.
Klagerens påstand var ikke nærmere præciseret i skriftvekslingen. Sagen
blev første gang behandlet på nævnets møde den 15. april 1982, hvor sagen
blev udsat efter parternes afgivelse af foreløbig mundtlig forklaring og
sagsfremstilling.
Efter votering afsagdes følgende
KENDELSE: Ved uddannelsesaftale af 9. juli 1980 blev klageren A antaget
som efg-elev hos indklagede B for perioden 1. august 1980 til 31. juli 1982.
Efter den nedenfor omtalte episode den 27. oktober 1981 tilskrev
indklagede den 28. oktober 1981 klageren således:
»Vi bekræfter, at De med Deres konstaterede uærlighed er bortvist fra
B den 27. oktober 1981, idet Deres EFG-praktikaftale ophæves pr. samme dato.
Løn og feriepenge er tilbageholdt, indtil vi har oversigt over situationen
og vil blive frigivet snarest muligt.
Med venlig hilsen
B
F
Personalechef«.
Under denne sag har klageren efter sin endelige påstand påstået indklagede
tilpligtet at udrede en godtgørelse til ham for uberettiget bortvisning.
Endvidere påstås indklagede tilpligtet at udbetale klagerens tilgodehavende
løn og feriepenge med tillæg af sædvanlig procesrente fra forfaldsdag til
betaling sker, samt dækning af de med sagen forbundne omkostninger.
Der er mellem parterne enighed om, at klagerens tilgodehavende løn og
feriegodtgørelse efter fradrag af kildeskat udgør 5.607,47 kr.
Indklagede har påstået frifindelse og har gjort gældende, at man er
berettiget til erstatning, ialt 4.687,- kr. for de i sagen omhandlede
apparater m.v.
Klageren A har for nævnet blandt andet forklaret, at han under en biltur
med G så, at denne i bilen havde en walk-man. Han spurgte G, om han kunne
skaffe ham en sådan, og han købte herefter et apparat af G for 600 kr. Efter
opfordring af venner skaffede han senere yderligere 3 apparater og et sæt
hovedtelefoner gennem G. Først da han den 27. oktober 1981 blev kaldt til
personalekontoret blev han klar over, at genstandene kunne være stjålet fra
B. Foreholdt at detailprisen for en var 1.695 kr., medens han kun betalte 600
kr., har han forklaret, at dette ikke gav ham grund til mistanke, idet han
har erfaring for, at varer der - på fuldt lovlig vis - »skaffes«,
f.eks. direkte fra fabrikanter eller importører, er langt billigere end i
detailhandelen.
Han bekræfter, at han har underskrevet en politirapport af 27. oktober
1981, hvorefter han erkender sig skyldig i medvirken til tyveri med hensyn
til 4 walk-men samt til en samlet værdi af 7.000 kr. Han fik imidlertid af
den afhørende kriminalassistent at vide, at det han skrev under på kun var,
at han havde gennemlæst rapporten, ikke at han erkendte sig skyldig. Det
skete efter at han samme dag havde været kaldt til personalekontoret som oven
for anført og derefter var bragt til politigården, hvor han havde ventet
flere timer før afhøringen.
Inspektør D (fra) B har blandt andet forklaret, at klageren den 27.
oktober 1981 erkendte, at han vidste at G ikke var kommet lovligt til
varerne. Han blev ikke bortvist på dette tidspunkt, idet det blev
tilkendegivet ham, at spørgsmålet om bortvisning ville afhænge af, om han
blev sigtet af politiet. Vidnet er ikke istand til at opgive indkøbsprisen
for de i sagen omhandlede varer. Indklagedes personalechef F, der har
underskrevet brevet af 28. oktober 1981 om bortvisingen, vil på grund af
alvorlig sygdom ikke være i stand til at afgive forklaring for nævnet.
Efter det for nævnet oplyste findes det ikke godtgjort, at indklagedes
mistanke om uærlighed fra klagerens side den 27. oktober 1981 var således
bestyrket, at dette berettigede til at bortvise ham. Bevis for en sådan
uærlighed ses ej heller tilvejebragt ved det senere fremkomne. Herved
bemærkes særligt, at der efter klagerens ovenfor gengivne forklaring om
omstændighederne i forbindelse med hans underskrift på politirapporten af 27.
oktober 1981 ikke findes at kunne tillægges dette forhold afgørende vægt.
Klageren findes herefter at have krav på forfalden løn og feriegodtgørelse
med renter som påstået. Der findes endvidere at burde tilkendes ham
erstatning i medfør af § 11, stk. 3, i lov om erhvervsfaglige
grunduddannelser for praktikforholdets ophævelse. Erstatningen findes
passende at kunne fastsættes til 7.000 kr. Ved erstatningens udmåling er
taget hensyn til, at klageren ved sin optræden i et vist omfang selv har
givet grundlag for indklagedes mistanke om det forhold, der gav anledning til
bortvisningen.
Ingen af parterne findes at burde betale sagsomkostninger til den anden
part.
THI BESTEMMES:
Indklagede B, betaler klageren A i tilgodehavende løn og feriegodtgørelse
5.607,47 kr. med sædvanlig procesrente fra 27. oktober 1982. Herudover
betaler indklagede i erstatning til klageren 7.000 kr.
Beløbet udredes inden 14 dage efter, at indklagede er underrettet om denne
kendelse.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part.