Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

Det forhold, at klageren havde været afhørt af politiet i forbindelse med nogle mulige straffelovsovertrædelser, gav ikke indklagede ret til bortvisning. Klageren tillagt erstatning.

Den fulde tekst

Strafbart forhold - Bortvisning - Erstatning


Nævnet til behandling af tvistigheder mellem efg-elever og praktikvirksomheder har den 28. maj 1982 behandlet sag nr. 14/1981: Efg-elev A mod B (butiksfaget).

Klageren A mødte ledsaget af advokat C. Indklagede B var repræsenteret ved D (virksomhed) og E. Butiks- og Kontorvirksomhedernes arbejdsgiverforening.

Klagerens påstand var ikke nærmere præciseret i skriftvekslingen. Sagen blev første gang behandlet på nævnets møde den 15. april 1982, hvor sagen blev udsat efter parternes afgivelse af foreløbig mundtlig forklaring og sagsfremstilling.

Efter votering afsagdes følgende

KENDELSE: Ved uddannelsesaftale af 9. juli 1980 blev klageren A antaget som efg-elev hos indklagede B for perioden 1. august 1980 til 31. juli 1982.

Efter den nedenfor omtalte episode den 27. oktober 1981 tilskrev indklagede den 28. oktober 1981 klageren således:

»Vi bekræfter, at De med Deres konstaterede uærlighed er bortvist fra B den 27. oktober 1981, idet Deres EFG-praktikaftale ophæves pr. samme dato.

Løn og feriepenge er tilbageholdt, indtil vi har oversigt over situationen og vil blive frigivet snarest muligt.

Med venlig hilsen

B

F

Personalechef«.

Under denne sag har klageren efter sin endelige påstand påstået indklagede tilpligtet at udrede en godtgørelse til ham for uberettiget bortvisning. Endvidere påstås indklagede tilpligtet at udbetale klagerens tilgodehavende løn og feriepenge med tillæg af sædvanlig procesrente fra forfaldsdag til betaling sker, samt dækning af de med sagen forbundne omkostninger.

Der er mellem parterne enighed om, at klagerens tilgodehavende løn og feriegodtgørelse efter fradrag af kildeskat udgør 5.607,47 kr.

Indklagede har påstået frifindelse og har gjort gældende, at man er berettiget til erstatning, ialt 4.687,- kr. for de i sagen omhandlede apparater m.v.

Klageren A har for nævnet blandt andet forklaret, at han under en biltur med G så, at denne i bilen havde en walk-man. Han spurgte G, om han kunne skaffe ham en sådan, og han købte herefter et apparat af G for 600 kr. Efter opfordring af venner skaffede han senere yderligere 3 apparater og et sæt hovedtelefoner gennem G. Først da han den 27. oktober 1981 blev kaldt til personalekontoret blev han klar over, at genstandene kunne være stjålet fra B. Foreholdt at detailprisen for en var 1.695 kr., medens han kun betalte 600 kr., har han forklaret, at dette ikke gav ham grund til mistanke, idet han har erfaring for, at varer der - på fuldt lovlig vis - »skaffes«, f.eks. direkte fra fabrikanter eller importører, er langt billigere end i detailhandelen.

Han bekræfter, at han har underskrevet en politirapport af 27. oktober 1981, hvorefter han erkender sig skyldig i medvirken til tyveri med hensyn til 4 walk-men samt til en samlet værdi af 7.000 kr. Han fik imidlertid af den afhørende kriminalassistent at vide, at det han skrev under på kun var, at han havde gennemlæst rapporten, ikke at han erkendte sig skyldig. Det skete efter at han samme dag havde været kaldt til personalekontoret som oven for anført og derefter var bragt til politigården, hvor han havde ventet flere timer før afhøringen.

Inspektør D (fra) B har blandt andet forklaret, at klageren den 27. oktober 1981 erkendte, at han vidste at G ikke var kommet lovligt til varerne. Han blev ikke bortvist på dette tidspunkt, idet det blev tilkendegivet ham, at spørgsmålet om bortvisning ville afhænge af, om han blev sigtet af politiet. Vidnet er ikke istand til at opgive indkøbsprisen for de i sagen omhandlede varer. Indklagedes personalechef F, der har underskrevet brevet af 28. oktober 1981 om bortvisingen, vil på grund af alvorlig sygdom ikke være i stand til at afgive forklaring for nævnet.

Efter det for nævnet oplyste findes det ikke godtgjort, at indklagedes mistanke om uærlighed fra klagerens side den 27. oktober 1981 var således bestyrket, at dette berettigede til at bortvise ham. Bevis for en sådan uærlighed ses ej heller tilvejebragt ved det senere fremkomne. Herved bemærkes særligt, at der efter klagerens ovenfor gengivne forklaring om omstændighederne i forbindelse med hans underskrift på politirapporten af 27. oktober 1981 ikke findes at kunne tillægges dette forhold afgørende vægt.

Klageren findes herefter at have krav på forfalden løn og feriegodtgørelse med renter som påstået. Der findes endvidere at burde tilkendes ham erstatning i medfør af § 11, stk. 3, i lov om erhvervsfaglige grunduddannelser for praktikforholdets ophævelse. Erstatningen findes passende at kunne fastsættes til 7.000 kr. Ved erstatningens udmåling er taget hensyn til, at klageren ved sin optræden i et vist omfang selv har givet grundlag for indklagedes mistanke om det forhold, der gav anledning til bortvisningen.

Ingen af parterne findes at burde betale sagsomkostninger til den anden part.

THI BESTEMMES:

Indklagede B, betaler klageren A i tilgodehavende løn og feriegodtgørelse 5.607,47 kr. med sædvanlig procesrente fra 27. oktober 1982. Herudover betaler indklagede i erstatning til klageren 7.000 kr.

Beløbet udredes inden 14 dage efter, at indklagede er underrettet om denne kendelse.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part.

Officielle noter

Ingen