Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

Den mellem parterne indgåede uddannelsesaftale, der i øvrigt ikke var registreret hos arbejdsformidlingen, indeholdt oplysninger om, at der ikke var tale om skoleundervisning i forbindelse med uddannelsen.

Klageren tillagt erstatning. Dissens for 1/2 erstatning på grund af udvist passivitet fra klagerens side.

Den fulde tekst

Skoleundervisning - Passivitet - Erstatning


I nævnet til behandling af tvistigheder mellem efg-elever og praktikvirksomheder er der den 18. april 1983 i sag nr. 8/1982: efg-elev A mod revsionsfirmaet B under konkurs afsagt sålydende

KENDELSE: Klageren, A der er født den 13. april 1962, blev fra den 15. juli 1980 ansat som revisorelev hos revisionsfirmaet B. Der foreligger en af B den 2. juli 1980 og af klageren den 12. juli 1980 underskrevet »UDDANNELSESAFTALE« på den dertil anordnede blanket, der dog ikke er udfyldt i alle rubrikker. Der er således ikke sat kryds i de rubrikker der angiver, om uddannelsesaftalen er oprettet i henhold til Efg-lovens § 10, Lærlingelovens § 1 eller Lærlingelovens § 30. I rubrikken for Uddannelse er anført: »Revisorelev«, i rubrikken for Uddannelsesperiode: »2 år fra 15. juli 1980 til 15. juli 1982, i rubrikken for Prøvetid: »X« samt i rubrikken for Skoleundervisning: »ingen skoleophold«, og i rubrikken for Løn er intet anført udover Lønudbetalingsdag: »sidste arbejdsdag i måneden.«

Der blev endvidere dateret juli 1980, oprettet en - ifølge det oplyste ved ansættelse i et revisionsfirma »standard«-kontrakt mellem parterne. Den er - i uddrag - sålydende: »Medarbejderen er fra 15. juli 1980 ansat hos arbejdsgiveren på følgende vilkår:

Lønnen er fastsat således:

Lønnen fastsættes efter HK-satser pt således: overarbejde betales med tillæg af 50%.

Rejseudgifter for firmaet dækkes efter regning. Kørsel i egen vogn for firmaet, honoreres efter statens takster.

Udgifter til skolebøger til videreuddannelse efter aftale betales af arbejdsgiveren.

2.

Medarbejderen er pligtig at stille hele sin arbejdskraft til arbejdsgiverens rådighed.

5.

Ved fratrædelse er medarbejderen pligtig at aflevere alt materiale, som hun har arbejdet med under sin ansættelse.

I et tidsrum af 2 år fra sin fratræden påtager medarbejderen sig en ubetinget pligt til ikke under nogen form (hverken direkte eller indirekte) at påtage sig revisionsarbejde eller lignende (herunder lade sig vælge som revisor) hos nogen af de klienter, som arbejdsgiveren har haft i de sidste 2 år før medarbejderens fratræden.

6.

Kontrakten kan fra parternes side opsiges i overensstemmelse med de i lovbekendtgørelse nr. 413 af 30. august 1971 om retsforhold mellem arbejdsgivere og funktionærer anførte varsler. Overenskomsten kan dog ikke af medarbejderen opsiges til ophør ved udgangen af en december, januar og februar måned.

A's ansættelsesforhold ophørte den 15. juli 1982, da hun af B fik at vide, at hun ikke kunne beskæftiges i virksomheden efter uddannelsestidens udløb. Ved hendes fratræden afgav REVISIONSFIRMAET B ved registreret revisor B sålydende UDTALELSE: A har været revisorelev her på kontoret i tiden 15. juli 1980 - 15. juli 1982 og har bedt mig om en udtalelse om ansættelsesforholdet.

A har i de 2 år været beskæftiget med bogføringsarbejde for håndværk, detailhandel og mindre industrivirksomheder. Arbejdet har omfattet /..../.

Vi har her på kontoret været glade for A, der har været afholdt af såvel os som vore klienter. Hun har udført sit arbejde med omhu og hurtighed og har koncentreret sig herom. I ansættelsesperioden har hun ligeledes deltaget i teoretisk undervisning på merconomstudiet.

Den 16. juli 1982 meldte klageren sig ledig på arbejdsformidling, hvorefter hun af sin fagforening HK's kontor i X-by fik oplyst, at firmaet ikke var godkendt til at oplære elever, og at virksomheden derfor ikke havde tilmeldt hende til den relevante handelsskole-undervisning.

Under denne sag for tvistighedsnævnet har klageren derefter rejst krav om erstatning for det tab, hun har lidt ved ikke at have fået den uddannelse, som hun efter den indgåede uddannelsesaftale har haft krav på. Hun har henvist til, at indklagede ikke har iagttaget de forpligtelser, der følger af § 7, stk. 1, 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 380 af 31. juli 1978, og således ikke har sikret sig, at virksomheden var godkendt til oplæring af eleven og ikke har tilmeldt denne til den pligtige handelsskoleundervisning. Hun har efter sin endelige påstand opgjort sit krav til differencen mellem den løn, hun i ansættelsesperioden ville have oppebåret som ufaglært på mindsteløn efter HK's overenskomst, og den løn hun har fået udbetalt med feriegodtgørelse, ialt 68.677 kr. 31 øre. B har ved sin advokat afvist kravet med den begrundelse, at der aldrig har været indgået nogen uddannelsesaftale, idet der alene har været tale om at undersøge mulighederne for at kunne etablere en uddannelsesaftale.

Det er oplyst, at der den 8. juni 1982 blev indgivet konkursbegæring mod B, og at konkursdekret blev afsagt den 4. januar 1983.

Klageren A har givet personligt møde for tvistighedsnævnet og fastholdt krav på erstatning, idet hun har afvist påstanden om, at der ikke var tale om en uddannelsesaftale i henhold til loven om erhvervsfaglige grunduddannelser.

B's konkursbo er underrettet om sagens behandling i tvistighedsnævnet, men har ikke givet møde. Lønmodtagernes Garantifond har været repræsenteret under sagens behandling.

Efter § 7, stk. 3, i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 380 af 31. juli 1978 om optagelse og om uddannelsesaftaler m.v. for elever i de erhvervsfaglige grunduddannelser, jfr. nu § 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 107 af 25. marts 1982, påhviler det praktikvirksomheden at indsende uddannelsesaftalen til arbejdsformidlingskontoret. Det er således i første række virksomheden, der er ansvarlig for, at aftalen indgås og for, at virksomheden er godkendt som oplæringssted. Da B har undladt at drage omsorg herfor og endvidere ikke har tilmeldt klageren til skoleundervisning i praktiktiden, findes klageren at have krav på erstatning for for lidt udbetalt løn i praktiktiden.

Da nævnet finder, at der er udvist nogen passivitet fra klagerens side ved ikke at undersøge, hvorledes den teoretiske side af hendes uddannelse kunne gennemføres, hvorved der på et tidligere tidspunkt ville være tilvejebragt klarhed over, at virksomheden ikke kunne godkendes som praktiksted, vil erstatningsbeløbet være at fastsætte skønsmæssigt med hensyntagen hertil.

Fire af nævnets medlemmer stemmer for at tilkende klageren et beløb inclusive feriegodtgørelse på 60.000 kr., medens tre af nævnets medlemmer stemmer for at fastsætte beløbet inclusive feriegodtgørelse til 30.000 kr. Beløbet forrentes med procesrente fra den 18. april 1983.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertal.

THI BESTEMMES:

Indklagede, revisionsfirmaet B under konkurs, betaler til klageren, efg-elev A, 60.000 kr. med procesrente fra den 18. april 1983.

Beløbet udredes inden 14 dage efter, at indklagede er underrettet om denne kendelse.

Officielle noter

Ingen