Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

En arbejdsgiver, der ved efg-aftalens indgåelse var ca. 72 år, havde i forbindelse med aftalens indgåelse gjort eleven klart hvilke arbejdsopgaver og tilskud fra det offentlige, som virksomheden hvilede på. Da virksomheden i forbindelse med for få arbejdsopgaver blev nedlagt, var ophævelsen af uddannelsesaftalen berettiget. Et spørgsmål om erstatning fra tiden før uddannelsesforholdets påbegyndelse kunne ikke påkendes af nævnet.

Den fulde tekst

Tvistighedsnævnets kompetence - Virksomhedsophør


I nævnet til behandling af tvistigheder mellem efg-elever og praktikvirksomheder er den 29. august 1983 i sag nr. 8/1983 efg-elev A, mod B afsagt sålydende

KENDELSE: Ved uddannelsesaftale af 22. oktober 1980 blev klageren, A antaget som efg-elev i faget: elektronikmekaniker hos indklagede B, for perioden fra den 5. januar 1981 til den 4. januar 1984.

I midten af november 1982 tilkendegav indklagede over for klageren, at han ikke længere havde tilstrækkeligt arbejde til at beskæftige ham.

Den 1. december 1982 fik klageren nyt praktiksted C, uden forlængelse af uddannelsestiden.

Der har været afholdt et forligsmøde den 2. maj 1983 med parterne i erhvervsuddannelsesudvalget for jern- og metalområdet, uden at forlig kunne opnås. Ved mødets slutning kunne der konstateres enighed om, at parterne anså uddannelsesforholdet som ophævet den 1. december 1982.

Indklagede havde den 15. november 1982 underrettet Arbejdsformidlingen om uddannelsesaftalens ophævelse på grund af virksomhedsophør. Han havde derefter på foranledning af Arbejdsformidlingen den 13. december 1983 underskrevet blanket om ophævelse af aftalen om uddannelsen efter »Gensidig overenskomst den 26. november 1982.« Denne blanket fik klageren tilsendt fra Arbejdsformidlingen og underskrev den den 17. maj 1983 - altså efter forligsmødet - med henblik på, at der kunne oprettes en aftale om fortsat uddannelse med C.

Under denne sag har klageren under påberåbelse af, at han forud for uddannelsesaftalen fra juli 1980 har været beskæftiget hos indklagede med arbejde ved faget, påstået indklagede tilpligtet at udrede en erstatnig på 31.140 kr., svarende til differencen mellem laveste svendeløn og lærlingeløn i 6 måneder. Envidere har klageren nedlagt påstand om erstatning på 9.600 kr. i forøgede transportudgifter i forbindelse med den nye ansættelse hos C. I alt har klageren således påstået sig tillagt en erstatning på 40.740 kr.

Indklagede har påstået frifindelse.

Klageren har for tvistighedsnævnet oplyst, at han gennem Arbejdsformidlingen får dækket ca. 2/3 af sine transportudgifter.

Indklagede, der er født den 14. juni 1980 har forklaret, at han allerede ved ansættelsen af A og en anden efg-elev både over for skolen og over for vedkommende elev havde oplyst, at hans virksomhed var baseret, dels på en vis ordremængde på dele til tidligere leverede apparater, dels - og navnlig - på udviklingsprojekter med offentligt tilskud. Han kunne ikke garantere virksomhedens fortsættelse, hvis en af disse forudsætninger for virksomheden svigtede. Han ville imidlertid gerne stille sin viden og sin arbejdsplads, hvor kun han selv var beskæftiget, til rådighed for uddannelse af elever. Da han i november 1982 måtte konstatere, at der ikke var arbejde til at beskæftige eleverne, var han med beklagelse nødt til at ophæve uddannelsesaftalen. Han havde gjort, hvad han kunne for at skaffe de to elever anden praktikplads, således at der kunne sikres dem en fortsat uddannelse. Reelt er hans produktion nu standset.

Tvistighedsnævnet skal udtale:

Den del af klagerens erstatningskrav, der vedrører tiden forud for uddannelsesaftalens indgåelse, findes ikke at kunne tages under påkendelse af nævnet.

For så vidt angår kravet i øvrigt findes der efter de i sagens foreliggende ganske særlige omstændigheder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede udviste et til erstatning over for klageren forpligtende forhold ved at ophæve uddannelsesaftalen, da den økonomiske basis for hans virksomhed: ordretilgang og tilskud til udviklingsprojekter, svigtede. Det tages herved i betragtning, at indklagedes virksomhed reelt er ophørt, og at han - ubestridt - har bestræbt sig for at medvirke til at skaffe eleven en ny praktikplads til fortsat uddannelse.

Herefter vil indklagedes frifindelsespåstand være at tage til følge.

Indklagede, B frifindes for den af klageren, A under denne sag nedlagte påstand.

Hver part bærer sine sagsomkostninger.

Officielle noter

Ingen