Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

En elev var berettiget til at hæve et uddannelsesforhold efter flere episoder. Tvistighedsnævnet lagde til grund, at principalen under en episode havde grebet eleven i taljen og kildet hende, der var 17 år gammel, i siden. Eleven havde følt sig krænket derved. Eleven tillagt erstatning. Erstatningen fastsat til 5000 kr. under hensyntagen til, at der var forløbet fra april til september, inden eleven havde hævet aftalen.

Den fulde tekst

Upassende opførsel


I nævnet til behandling af tvistigheder mellem efg-elever og praktikvirksomheder er den 13. marts 1984 i sag nr. 20/1983 efg-elev A mod B, X-by (butiksfaget) afsagt sålydende

KENDELSE: A, der er født den 20. januar 1966, blev den 1. juli 1982 ansat som efg-elev i faget »Butiksdrift« og branchen »Kolonial« hos købmand B, X-by. Datoen for afslutningen af den 2-årige uddannelsesaftale var således den 30. juni 1984. Den 30. september 1983 påhævede efg-eleven med tiltræden af sin værge uddannelsesaftalen.

Under denne sag har klageren påstået indklagede tilpligtet at anerkende, at hun har været berettiget til at ophæve aftalen, og indklagede tilpligtet at yde hende en erstatning på 86.381 kr. 41 øre, svarende til forskellen mellem lærlingeløn og løn som udlært i tiden 1. juli 1982 - 31. august 1983 med tillæg af feriegodtgørelse. Hun har begrundet sine påstande med, at hun har været berettiget til at ophæve aftalen, fordi købmanden ved at gøre tilnærmelser til hende har behandlet hende på en måde, som hun ikke har behøvet at finde sig i.

Indklagede har afvist beskyldningerne og har påstået frifindelse. Der er afgivet en skriftlig redegørelse fra klageren om, hvordan hun har oplevet det. Indklagede og dennes hustru har derefter til brug for Tvistighedsnævnet afgivet en redegørelse for, hvordan de har opfattet det passerede.

Endvidere har de tre nævnte givet personligt møde for Tvistighedsnævnet.

Eleven har anført, at købmanden i en række tilfælde efter prøvetidens udløb har været nærgående over for hende, bl.a. ved at beføle hende på brysterne inden for tøjet og ved at vælte hende og føre sin fod - efter at have smidt sin træsko - op i hendes skridt. Om en episode i april 1983 har eleven i sin redegørelse anført følgende:

»En dag midt i april måned står jeg og skal flytte nogle papkasser fra det varelager, vi havde bag lagerdøren. B kommer ud på lageret og står meget tæt på mig. Han tager mine arme om på ryggen og fører sit knæ op i skridtet af mig. B's hustru C har på det tidspunkt været i byen, men kommer ubemærket hjem, og står pludselig i lagerdøren med et forbavset og uforstående udtryk i ansigtet.

B slipper omgående taget på mig. C spørger: »Hvad foregår der her?». B bliver rød i hovedet, og jeg står skræmt og bange tilbage i krogen. Hun forlanger ham til at følge med ovenpå, og efter et stykke tid kommer han ned og siger, at så fik han den skideballe og griner tilmed hånligt.«

Efter elevens redegørelse for det fortsatte forløb fandt der den 22. september 1983 en ny episode sted. Om dette anfører eleven følgende:

»Indtil september i år har jeg sagt til mig selv: »Prøv at glemme det hele og lad være med at fortælle det til nogen, det er for flovt for dig.« Jeg fik det pakket godt ind i en æggeskal og havde faktisk glemt det meste indtil torsdag den 22., hvor vi skulle bestille noget kød hjem... og bogen lå foran mig på et lavt blomsterbord, og som en naturlig ting støttede jeg hænderne på bordet. Mens armene er fra kroppen, ser B sit snit til at røre mine bryster, og han rækker armene ind imellem mine og min krop. Jeg vender mig imod ham og siger: »Vil du så lige lade være.« I det samme opdager jeg, at han har smidt træskoen, og med tanke på tidligere situation blev jeg bange. Det hele kom tilbage.'

Det førte til, at hun i samråd med sin forlovede, sine forældre og sin organisation hævede uddannelsesaftalen.

Købmand B har benægtet rigtigheden af de beskyldninger, eleven har rettet imod ham, og han har pure afvist på noget tidspunkt at have gjort seksuelle tilnærmelser til eleven eller at have berørt hende med seksuelt formål. Han erkender, at der har været en episode i april 1983, om hvilken hans redegørelse indeholder følgende:

»Umiddelbart før påske i april 1983 var A sat til at ordne nogle ting på vort lager. Mens hun udførte dette arbejde, kom jeg ud på lageret, og jeg så A stå ved en reol. Hun stod med ryggen til, og da hun i dagens løb havde virket lidt trist, fik jeg den indskydelse, at hun kunne trænge til lidt opmuntring. Jeg går derfor hen til hende, griber hende pludseligt i tajlen, og kildede hende i siden. A grinede og morede sig kosteligt, og der var bestemt ikke tale om, at hun blev bange eller skræmt. Når A i sin fremstilling siger, at jeg tog hendes arme om på ryggen og førte mit knæ op i hendes skridt, er det udtryk for en beklagelig usandhed. Hændelsen var absolut uden seksuelt motiv, og berøringen af en sådan karakter og placering, at den ikke kunne tolkes som sådan.

Medens vi står der og morer os, kommer min hustru, der havde været en tur i byen, ud på lageret og bemærker hændelsen. Hun informerer mig om, at hun desværre ikke fik noget ud af sit ærinde i byen og forlader straks lageret på ny for at gå op i lejligheden. Da jeg lidt senere kom derop sagde hun, at sådan noget pjat skulle jeg hellere lade være med.«

Redegørelsen fortsætter:

»Den samme hændelse beskrevet således som jeg, C har oplevet den: Jeg havde den pågældende dag været en tur i byen, og derfra ned i butikken. Da jeg kom derned, hørte jeg A grine og more sig ude på lageret, og jeg gik derfor derud for at se, hvad der foregik. Da jeg kommer derud, ser jeg B står bagved hende og kildre hende i siden og under armene. Da B så mig holdt han naturligvis op. Jeg fortalte ham, at jeg ikke havde fået noget ud af min tur til byen, og gik derefter op i lejligheden.

Med baggrund i det jeg så og hørte ved den pågældende lejlighed, er det mit bestemte indtryk, at der ikke foregik noget seksuelt imellem A og min mand. Jeg bemærkede i hvert fald intet, der kunne tolkes i den retning, og jeg må tage afstand fra A's sagsfremstilling, når hun giver udtryk for det modsatte, og at jeg skulle have forlangt, at min mand fulgte med ovenpå. Det er rigtigt, at jeg umiddelbart efter hændelsen gik op i lejligheden, og at min mand lidt efter - af egen drift - kom derop, og at vi blandt meget andet talte lidt om hændelsen. Jeg spurgte, om de ikke havde noget fornuftigere at tage sig til, og jeg sagde til ham, at det var dumt, at han pjattede for meget med A efter de rygter, vi havde hørt om hende, idet det ikke var let at vide, hvad hun eventuelt kunne finde på.«

Angående det den 22. september 1983 passerede har B anført følgende:

»Episoden den 22. september 1983 husker jeg tydeligt. Det er rigtigt - som A anfører - at jeg havde spurgt, om hun ville prøve at bestille noget kød hjem. Hun fik bestillingsbogen og stod og arbejdede lidt med den ved omtalte blomsterbord. Da hun havde stået der lidt, gik jeg hen til hende for at se, hvordan det gik. Jeg stillede mig ved siden af hende, lagde hånden på hendes ryg, og spurgte »hvad finder du ud af«, og så talte vi lidt om bestillingen.

Det er ganske urigtigt, når A anfører, at jeg berørte hendes bryster, at jeg stak en arm ind under hendes, eller at hun skulle have udtalt »vil du så lige lade være«. Det er fri fantasi fra A's side, og dette gælder tillige påstanden om, at jeg skulle have smidt mine træsko. Hvorfor skulle jeg dog det, når vi begge stod oprejst ved et bord?»

Efter det således oplyste skal Tvistighedsnævnet udtale følgende:

Der påhviler en læremester, der har en betydelig myndighed over for en elev, der er ansat i hans virksomhed, og hvem uddannelsen af eleven er betroet, et meget betydeligt ansvar. Dette ansvar betyder også, at læremesterens opførsel over for eleven skal være hævet over kritik.

Tvistighedsnævnet må efter B's egen redegørelse for, hvad der passerede på købmandsvirksomhedens lager umiddelbart før påske 1983 lægge til grund, at købmanden pludselig greb eleven A, der dengang var 17 år gammel, i taljen og kildrede hende i siden. En sådan adfærd finder Tvistighedsnævnet utilstedelig, uanset om læremesteren med sin adfærd måtte have haft til formål at opmuntre eleven. Det kan ikke bebrejdes eleven, at hun har følt sig krænket herved.

Derimod findes det ikke mod B's bestemte benægtelse bevist, at han i september 1983 har optrådt ukorrekt over for eleven.

Tvistighedsnævnet finder, at episoden i april 1983 har berettiget eleven til i september 1983 at ophæve uddannelsesaftalen med indklagede, men det lange tidsrum, der er forløbet mellem episoden og ophævelsen får indflydelse på størrelsen af den erstatning, der tilkommer eleven. Erstatningen findes herefter skønsmæssigt at kunne fastsættes til 5.000 kr.

THI BESTEMMES:

Klageren, efg-eleven A, har været berettiget til den 30. september 1983 at ophæve sin uddannelsesaftale med indklagede, B.

Indklagede betaler inden 14 dage efter, at denne afgørelse er meddelt ham, 5.000 kr. i erstatning til klageren.

Hver part bærer sine sagsomkostninger.

Officielle noter

Ingen