Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

Indklagede havde ophævet en uddannelsesaftale med en elev med den begrundelse dels, at virksomheden havde for mange penge til gode og dels, at eleven måske ikke har været moden nok til den uddannelse, der var påtænkt. Ophævelsen var uberettiget. Eleven tilkendt erstatning. Sagen behandlet som udeblivelsessag.

Den fulde tekst

Arbejdsmangel - Bortvisning - Erstatning


I nævnet til behandling af tvistigheder mellem efg-elever og praktikvirksomheder er der den 30. januar 1985 på grundlag af vedtagelse i nævnsmøde den 7. januar 1985 i sag nr. 7/1984: efg-elev A mod B (kontorfaget) afsagt sålydende

KENDELSE: Mellem A, født den 9. april 1964, og B blev der den 4. januar 1983 oprettet en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes i kontorfaget med uddannelsesperiode fra den 4. januar 1983 til den 3. januar 1985.

Virksomheden ophævede uddannelsesaftalen den 11. januar 1984 med følgende begrundelse: »Dels at virksomheden har for mange penge til gode og dels, at eleven måske ikke har været moden nok til den uddannelse, der var tiltænkt.«

Ved skrivelse af 9. april 1984 har klageren A ved sin faglige organisation indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede B tilpligtes at betale klageren en erstatning på 62.542 kr. for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen. Beløbet fremkommer således:

  

 Ikke udbetalt løn i perioden 1/11-83 til 31/1-84.......kr. 16.087,-  

 Feriegodtgørelse.......................................kr.  8.261,-  

 Forskel mellem udlært og lærlingeløn i aftalens løb....kr. 38.195,-  

 I alt..................................................kr. 62.543,-  

Det er for nævnet oplyst, at »aftalens løb« skal forstås som tiden indtil den 31. januar 1984.

Indklagede har i skrivelse af 3. august 1984 foreslået sagen forligt ved hans betaling af 12.500 kr. Sagen har derefter af nævnet været udsat på forhandling i Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser, men indklagede udeblev fra det forligsmøde, til hvilket selskabet var indkaldt.

Klageren har givet møde for Tvistighedsnævnet og forklaret, at forløbet af ansættelsen og uddannelsen var ganske normal indtil sommeren 1983, men efter sommerferien bad arbejdsgiveren B, der var den eneste beskæftigede i firmaet, klageren om at tage fri nogle dage, fordi der ikke var noget at lave. Sidst i november 1983 blev klageren på ny bedt om at tage fri i resten af måneden og i december. Han var derfor ikke i firmaet i resten af året og fik hverken løn for november eller december 1983. Da han mødte i januar var der lidt at lave, når arbejdsgiveren var der, men flere dage kom denne ikke, og så var der intet arbejde for klageren.

Den 10. januar 1984 skrev klageren til B med anmodning om en samtale den 11. januar 1984 angående tilrettelæggelse af hans fortsatte uddannelse. Imidlertid kom B ikke på kontoret den 11. januar 1984. Det næste der skete var, at indklagede ophævede uddannelsesaftalen med et brev af 15. januar 1984, i hvilket B rettede forskellige bebrejdelser mod klageren for hans arbejdsindsats.

Indklagede har skønt lovligt tilsagt ikke givet møde for nævnet.

Den af indklagede nedlagte påstand om løn og feriepenge, i alt 24.348 kr. vil herefter være at tage til følge som påstået.

For så vidt angår klagerens krav på erstatning for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen med deraf følgende tab for klageren, findes erstatningen at burde fastsættes skønsmæssigt til 35.000 kr., hvorved bemærkes, at det på grund af indklagedes udeblivelse fra nævnet ikke har kunnet vurderes, om og i bekræftende fald i hvilket omfang den forløbne praktiktid vil kunne godskrives klageren i et eventuelt kommende uddannelsesforløb.

Indklagede vil herefter have at betale klageren et samlet beløb på 59.348 kr.

THI BESTEMMES:

Indklagede B betaler inden 14 dage efter, at denne kendelse er meddelt indklagede, til klageren A 59.348 kr.

Hver part bærer sine sagsomkostninger.

Officielle noter

Ingen