Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

En virksomhed, der havde afdelinger i to byer, beskæftigede en elev på skift i begge afdelinger. Den ene afdeling var godkendt som uddannelsessted. Lagt til grund at uddannelsen i den ikke godkendte virksomhed havde været utilstrækkelig. Eleven tilkendt erstatning for mangelfuld oplæring.

Den fulde tekst

Mangelfuld uddannelse - Erstatning - Godkendelse af uddannelsessted


Udskrift af protokol for nævnet til behandling af tvistigheder mellem efg-elever og praktikvirksomheder er der den 12. juni 1985 på grundlag af vedtagelse i nævnsmøde den 10. maj 1985 i sag nr. 13/1984: efg-elev A mod B ApS afsagt sålydende

KENDELSE: Mellem A, født den... og B ApS adr..., x-by, blev der den 24. september 1983 oprettet en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes i hovederhvervsområde »handel og kontor« med uddannelsesretning »butik« og gruppe »tekstil« med uddannelsesperiode fra den 1. september 1982 til den 31. august 1984. Det anføres i uddannelsesaftalen under bemærkninger, at virksomheden forpligter sig til i hele uddannelsestiden at beskæftige den for elevens/lærlingens uddannelse fornødne fagligt uddannede medhjælp, og at eleven skal arbejde i virksomhedens øvrige tøjfilialer.

Da eleven fandt, at virksomheden ikke fulgte de fastsatte uddannelsesregler for butiksuddannelse, indgik hun den 1. maj 1984 en aftale om fortsættelse af sin uddannelse i Magasin C fra den 14. maj til den 31. december 1984, hvilket altså forlængede hendes uddannelsestid med 4 måneder.

Den 7. maj 1984 anmodede HK i en skrivelse til den indklagede virksomhed denne om at lade give møde den 10. maj 1984 i Det faglige udvalg for butikslærlinge med det formål at forlige en opstået uoverensstemmelse mellem eleven og virksomheden. Denne lod sig ikke repræsentere på mødet.

Den 11. maj 1984 meddelte HK på klageren A's vegne, at hun ophævede uddannelsesaftalen med virkning fra den 13. maj 1984, og at hun forbeholdt sig at rejse erstatningskrav for manglende oplæring, idet det anførtes, at der ikke har været behørigt opsyn i butikkerne af uddannede medarbejdere i hendes læretid, og at hun har været beskæftiget i en butik, der ikke er godkendt som uddannelsessted for efg-elever.

Den 22. maj 1984 skrev Fællesudvalget for Butikslærlinge således til indklagede:

»Vedr. efg-elev A

Fra Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark er Det Faglige Fællesudvalg for Butikslærlinge blevet orienteret om, at man forgæves har søgt - i henhold til retsbekendtgørelse nr. 380 af 31. juli 1978, § 14 - at forlige en uoverensstemmelse mellem Deres virksomhed og ovennævnte elev.

Forbundet har endvidere meddelt, at man agter at hæve uddannelsesaftalen samt forbeholder sig ret til at indbringe sagen for det i henhold til retsbekendtgørelse nr. 400 af 15. august 1978 nedsatte Tvistighedsnævn med krav om erstatning i henhold til efg-lovens § 11, stk. 3.

Endelig har forbundets x-by afdeling oplyst, at De hovedsagelig beskæftiger elever i Deres filial i y-adr., x-by, for hvilken forretning, der ikke foreligger nogen godkendelse til oplæring af elever.

Man har på grund af ovenstående anmodet det faglige udvalg om på sit førstkommende møde at tage Deres virksomheds godkendelse som uddannelsessted op til revurdering, hvilket hermed er Dem meddelt.«

Den 22. juni 1984 skrev udvalget således til indklagede:

»I fortsættelse af det faglige udvalgs skrivelse af 22. maj 1984 samt besigtigelse af formand og ordfører for det faglige udvalg den 28. maj 1984 skal man meddele, at udvalget hermed fratager Dem retten til at uddanne elever/lærlinge i forretningen z-adr.

Med hensyn til forretningen på y-adr. foreligger der ikke nogen godkendelse, hvorfor uddannelse stadig ikke kan finde sted her.

Baggrunden for fratagelse er, at der ikke i forretningen foregår en faglig forsvarlig oplæring på grund af, at uddannelsesreglerne ikke overholdes, ligesom varesortimentet er for begrænset.«

Ved skrivelse af 4. oktober 1984 har HK herefter indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klageren en erstatning på kr. 10.800 for forspildt læretid og for dårlig oplæring og kr. 10.800 for forlængelse af elevtid med 4 måneder, ialt 21.600.

Indklagede har påstået frifindelse.

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at klageren har stået for meget alene i indklagedes butikker uden opsyn af faglig uddannet medhjælp, der kunne uddanne hende, og at hun har været beskæftiget i længere perioder i indklagedes butik i y-adr., uagtet denne butik ikke var eller er godkendt som uddannelsessted for efg-elever.

Indklagede har bestridt, at klageren har arbejdet så længe alene i butikkerne som af hende hævdet.

Indklagede har erkendt, at filialen i y-adr. ikke er godkendt af det faglige udvalg som lærested, men gjort gældende, at eleven kun i begrænset omfang som afløser har arbejdet i denne filial. Klageren har forklaret, at hun ret fast fra januar til juni og fra august til oktober 1983 og igen i april og maj 1984 har arbejdet i butikken i y-adr.

D, der ejer den indklagede virksomhed har forklaret, at grunden til, at butikken i y-adr. ikke var godkendt var, at varesortimentet på besigtigelsestidspunktet var begrænset. Det var senere udvidet.

E, der har været ansat hos indklagede, har forklaret, at hun ville skønne, at klageren vel havde stået i butikken i y-adr. i ca. 9 måneder i alt.

Der havde dog i en tilsluttende butik, også tilhørende indklagede, i almindelighed været uddannet arbejdskraft, der kunne hjælpe klageren til rette.

I øvrigt er der afgivet varierende forklaringer for Tvistighedsnævnet om såvel omfanget af klagerens beskæftigelse i forretningen i y-adr. som om i hvilket omfang, hun har haft mulighed for oplæring ved faglig uddannet arbejdskraft.

Anva har i en skrivelse af 5. marts 1985 til HK anført, at klageren ikke havde lært tilstrækkeligt i sit tidligere praktiksted, hvorfor det var nødvendigt at forlænge hendes uddannelsesperiode.

Tvistighedsnævnet finder det efter den stedfundne bevisførelse ikke godtgjort, at virksomheden ikke har opfyldt sin forpligtelse til beskæftigelse af den for elevens uddannelse fornødne faglige medhjælp.

Derimod findes det bevist, at eleven i et ikke uvæsentligt omfang har været beskæftiget i butikken i y-adr., hvilken butik ikke var godkendt som oplæringssted.

Det må på denne baggrund antages, at hun således som hun har gjort gældende, ikke har fået den fornødne uddannelse.

Det findes derfor berettiget, at hun har ophævet uddannelsesaftalen, og der findes for den ulempe, som den forlængede uddannelsestid har forvoldt hende, at tilkomme hende en erstatning, som skønsmæssigt findes at kunne fastsættes til kr. 5.000.

THI BESTEMMES:

Indklagede B ApS, betaler inden 14 dage efter, at denne kendelse er meddelt indklagede, kr. 5.000 til klageren A.

Hver part bærer sine sagsomkostninger.

Officielle noter

Ingen