Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

En elev havde efter nogle uoverensstemmelser omkring lønforhold forladt sin arbejdsplads. Der havde samme dag fundet telefoniske drøftelser sted mellem elevens faders advokat og virksomhedens indehaver. Ikke anset for bevist, at eleven var blevet bortvist.

Eleven derfor ikke berettiget til erstatning for ulovlig bortvisning.

Den fulde tekst

Ophævelse - Erstatning


Udskrift af protokol for nævnet til behandling af tvistigheder mellem efg-elever og praktikvirksomheder.

I nævnet til behandling af tvistigheder mellem efg-elever og praktikvirksomheder er der den 12. juni 1985 på grundlag af vedtagelse i nævnsmøde den 10. maj 1985 i sag nr. 17/1984: Efg-elev A, adr., x-by, mod B v/hr. C, adr., y-by, afsagt sålydende

KENDELSE: Mellem klageren A, født den.., og indklagede B v/hr. C, blev der den 1. juli 1982 oprettet en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes i butiksfaget med uddannelsesperiode fra den 2. juli 1982 til den 1. juli 1984.

Der opstod midt i november 1983 en uoverensstemmelse mellem parterne, der førte til, at eleven ikke fuldendte sin uddannelse der, men - efter en afbrydelse fra den 16. november 1983 til den 31. januar 1984 - afsluttede sin uddannelse i en anden virksomhed fra den 1. februar 1984.

Under denne af HK ved skrivelse af 28. januar 1985 for Tvistighedsnævnet indbragte sag har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning til klageren på 28.392 kr., der fremkommer således:

Manglende løn fra den 16. november 1983 til den 31. januar 1984:

2 1/2 måneds minimalløn a 8.317 kr...................20.792 kr.

For forlængelse af uddannelsesperioden

2 1/2 måneds difference mellem elevløn

og løn for udlært a 3.040 kr......................... 7.600 kr.

I alt................................................28.392 kr.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

Den 9. november 1983 skrev stataut. revisor D på foranledning af A til y-by's Skattevæsen, at hendes slutopgørelse for 1982 var fejlagtig, idet der ikke var taget hensyn til, at der af hendes arbejdsgiver, indklagede, var tilbageholdt A-skat for november og december 1982 med i alt 3.321 kr.

Fotokopi af elevens to lønsedler for de pågældende måneder var vedlagt.

Det er under sagen for Tvistighedsnævnet oplyst, at fejlen - som også fandtes i de øvrige ansattes slutopgørelser for 1982 - skyldtes, at en til skattevæsenet fremsendt specifikation af de tilbageholdte A-skatter for de ansatte var bortkommet.

Den 15. november 1983 fremsendte advokat E, y-by, sålydende skrivelse til indklagede:

»Som advokat for fr. A tillader jeg mig herved at rette henvendelse til Dem i anledning af uoverensstemmelser imellem den af min klient indsendte selvangivelse, og det af Dem fratrukne A-skattebeløb samt uregelmæssigheder omkring lønudbetalinger.

I den anledning skal jeg bede Dem honorere vedlagte kopi af honorarnota fra revisionsfirmaet D I/S, idet denne er nødvendiggjort af Deres manglende udstedelse af lønbilag, ligesom jeg skal bede Dem sørge for lønafregninger med korrekt udfyldt lønbilag pr. sidste rettidige betalingsdato fremover, samt udfærdigelse af årsopgørelse ved årets afslutning, for at førnævnte problemer ikke skal opstå igen.

Jeg går ud fra, at De berigtiger beløbet kr. 915,00 over for mit kontor inden 4 dage fra dato.«

Fru C har for Tvistighedsnævnet forklaret, at hun blev fortørnet, da hun om morgenen den 16. november 1983 modtog denne skrivelse, idet eleven slet ikke havde nævnt disse problemer for hende tidligere.

Klageren A har forklaret, at fru C smed brevet hen foran hende med spørgsmål om »hvad det var for noget«. Da klageren svarede, at hendes fader havde drøftet sagen med sin advokat, og at det var et brev fra ham, fik hun bebrejdelser for, at hun var gået bag fru C's ryg. Da klageren derefter var gået til telefonen for at ringe til sin fader, således at fru C kunne drøfte sagen med denne, hev fru C telefonrøret fra hende og sagde, at det skulle få konsekvenser for hende. Klageren forlod derefter butikken.

Advokat E har for Tvistighedsnævnet forklaret, at han den 16. november 1983 om formiddagen blev kontaktet af A og på dennes vegne søgte sagen løst ved forhandling.

Han har foretaget følgende notat om sin telefonsamtale den pågældende dag med fru C: »fr. C angiver, at A har forladt butikken, og at fr. C ikke ønsker A mere.« Efter denne bemærkning bad hun advokaten kontakte sin ægtefælle hr. C, idet han skulle tage nærmere stilling. Dette skete, og om telefonsamtalen med hr. C har advokaten gjort følgende notat: »Hr. C meddeler, at A ikke skal komme mere i dag, og at han ikke ønsker at udtale sig yderligere.« Advokaten har yderligere for Tvistighedsnævnet forklaret, at et forslag fra hans side til hr. C om en samtale om sagen senere samme dag blev afvist.

Fru C har forklaret, at de var lidt tidsmæssigt under pres den 16. november 1983 på grund af en eksportordre.

Hun har sagt til advokaten, at A ikke skulle komme mere den pågældende dag, og ved den udtalelse har der nok været is i hendes stemme. Hun benægter imidlertid bestemt at have sagt til advokaten, at A ikke skulle komme mere, men det er rigtigt, at hun henviste til sin mand, og hun sagde til advokaten, at hun ville drøfte sagen med denne.

Hr. C har som sin kone forklaret, at der var travlt med en eksportordre i virksomheden den 16. november 1983. Under telefonsamtalen med advokat E sagde han, at han gerne ville drøfte sagen med sin kone først. Det var hans fornemmelse, at sindene var lidt i oprør.

Hans opfattelse var, at nu lod man A holde fri den pågældende dag, så tingene kunne falde lidt til ro.

Dagen efter havde alle ventet, at A kom i butikken til den sædvanlige morgen-kom-sammen, i hvilken alle ansatte deltog, men hun udeblev.

Forholdet til skattevæsenet var løst, og fejlene opklaret i oktober 1983. Det havde de ansatte fået at vide på det tidspunkt, men dengang var A på ferie.

I skrivelse af 16. november 1983 meddelte HK på klagerens vegne virksomheden, at HK »på baggrund af de for os foreliggende omstændigheder finder, at De uretmæssigt har afbrudt læreforholdet.«

Der anførtes derefter bemærkninger om skatte- og lønforhold, for hvilke der ønskes dokumentation inden fem dage. Derefter anføres: »På baggrund af sagens forløb finder vi ikke, at medlemmet er forpligtet til at stille sin arbejdskraft til Deres rådighed.

Sidstnævnte spørgsmål vil blive gjort til genstand for en nærmere vurdering, hvorfor det herved kan meddeles Dem, at medlemmets arbejdsydelse foreløbig er tilbageholdt.«

I skrivelse af 17. november 1983 fra indklagedes advokat, advokat F, til HK bestrides det, at indklagede ikke har villet gøre brug af klagerens arbejdskraft, og det gøres gældende, at klageren har forladt tjenesten uhjemlet og ikke senere er vendt tilbage.

Det anføres, at forhandlinger om eventuel genansættelse kan rettes til advokaten.

Efter bevisførelsen for Tvistighedsnævnet må det lægges til grund, at indklagede ikke har bortvist klageren den 16. november 1983, men at hun efter den opståede uoverensstemmelse selv har forladt arbejdsstedet.

Det kan endvidere ikke anses for godtgjort, at fru C under telefonsamtalen med advokat E har bortvist klageren, hvorved bemærkes at samtalen afsluttedes med en henvisning til fortsat drøftelse med hr. C.

Det er ikke godtgjort, at der ved denne samtale skete nogen afklaring af uoverensstemmelsen.

Det passerede findes ikke at berettige klageren til varigt at udeblive fra arbejdspladsen, hvorved bemærkes at det ikke af klageren er dokumenteret, at de foreliggende problemer om lønsedler og A-skat-tilbageholdelser ikke kunne afklares under fortsat ansættelse.

Indklagede findes ikke at have afvist fortsat modtagelse af klagerens arbejdskraft.

Herefter vil indklagedes frifindelsespåstand være at tage til følge.

Efter omstændighederne findes hver part at burde bære sine sagsomkostninger.

THI BESTEMMES:

Indklagede B v/hr. C frifindes for den af klageren A under denne sag nedlagte påstand.

Hver part bærer sine sagsomkostninger.

Officielle noter

Ingen