Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume

En elev, der blev opsagt i prøvetiden, tillagt erstatning, fordi der ikke var oprettet skriftlig uddannelsesaftale. (Dissens)

Den fulde tekst

Uddannelsesaftale - Prøvetid - Ophævelse - Tvistighedsnævnets kompetence


Udskrift af protokol for nævnet til behandling af tvistigheder mellem efg-elever og praktikvirksomheder.

I nævnet til behandling af tvistigheder mellem efg-elever og praktikvirksomheder er der den 16. januar 1986 på grundlag af vedtagelse i nævnsmøde den 16. december 1985 i sag nr. 9/1985: Efg-elev A mod elinstallatør B a/s afsagt sålydende

KENDELSE: Klageren efg-elev A, der er født den..., har i perioden 19. november 1984 til 18. februar 1985 været under uddannelse inden for elektrikerfaget hos indklagede, elinstallatør B a/s, uden at der har været oprettet uddannelsesaftale, jfr. bekendtgørelse nr. 380 af 31. juli 1978 med senere ændringer om optagelse og om uddannelsesaftaler m.v. for elever i de erhvervsfaglige grunduddannelser (efg) § 7.

Det fremgår af sagen, at arbejdsformidlingskontoret i x-by ved skrivelse af 2. juli 1984 opfordrede klageren til at indgive ansøgning til indklagede om praktikplads. På en fakturablanket har indklagede den 12. november 1984 anført:

»A starter læreplads hos mig mandag den 19/11«.

Arbejdsformidlingskontoret har ikke modtaget meddelelse om etablering af praktikforholdet.

Den 15. februar 1985 sendte indklagede følgende skrivelse til klageren og dennes far:

»Prøvetiden for A er nu ved at udløbe.

Desværre må vi konstatere, at vi på trods af grundig analyse ikke mener at kunne fortsætte samarbejdet.

Et års efg-skole har tilsyneladende ikke givet noget at arbejde videre på. A virker uinspireret og passiv og savner totalt gå-på-mod og virkelyst. På den baggrund mener vi, at det vil være bedst for alle parter at afbryde nu. I øvrigt er A både flink og velopdragen og vil ganske givet være bedre tjent med f.eks. værksteds- eller lettere montering.

Fra firmaet her beklager vi meget, men er på den anden side nødsaget til at rekruttere det bedste mandskab, vi finder egnet.«

Klageren har, under henvisning til at der ikke er oprettet uddannelsesaftale, påstået sig tilkendt en erstatning.

Indklagede har påstået frifindelse under henvisning til, at den manglende uddannelsesaftale har været uden betydning i den foreliggende sag, hvor uddannelsesforholdet er lovligt opsagt i prøvetiden.

Klageren har under personligt fremmøde for nævnet bl.a. forklaret, at han forud for ansættelsen talte med B om oprettelse af en uddannelsesaftale. B lovede at ordne det fornødne. 2-3 uger senere spurgte klageren B, om der ikke skulle oprettes en aftale. B svarede: »Det må vi finde ud af«. Omkring årsskiftet tilbød klageren B at hente aftaleformular hos arbejdsformidlingskontoret, men B svarede, at dette ikke var nødvendigt. I begyndelsen af februar 1985 rykkede han igen B, der på ny svarede: »Det må vi se at finde ud af«.

B har under personligt fremmøde for nævnet bl.a. forklaret, at han ikke tidligere havde haft efg-elever, men at han har uddannet ca. 30 lærlinge. I forbindelse med klagerens ansættelse talte han med arbejdsformidlingskontoret, men ikke om oprettelse af uddannelsesaftale. Nogen tid efter ansættelsen rejste klageren spørgsmålet. I den anledning talte han med virksomhedens svende, der ikke var sikre på, at klageren var egnet til en elektrikeruddannelse. Han besluttede derfor at se tiden an, for at se hvordan det gik klageren. Omkring nytår rejste klageren på ny spørgsmålet. Han sagde da til klageren, at klageren selv kunne hente en formular hos arbejdsformidlingenskontoret. Klageren kom ikke med formularen, og på grund af travlhed glemte han herefter selv spørgsmålet om oprettelse af uddannelsesaftalen.

Tvistighedsnævnet skal udtale:

Efter § 7, stk. 3 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 380 af 31. juli 1978 om optagelse og om uddannelsesaftaler m.v. for elever i de erhvervsfaglige grunduddannelser (efg) med senere ændringer påhviler det praktikvirksomheden at indsende uddannelsesaftalen til arbejdsformidlingskontoret. Det er således i første række virksomheden, der er ansvarlig for, at aftalen indgås.

Det lægges til grund, at indklagede - selv om der havde været oprettet uddannelsesaftale - havde været berettiget til at ophæve uddannelsesforholdet som sket.

Fire af nævnets medlemmer udtaler herefter:

Spørgsmålet om indklagedes eventuelle erstatningspligt, som følge af den manglende oprettelse af uddannelsesaftale, findes at være en tvist mellem klageren og indklagede, der efter lov om erhvervsfaglige grunduddannelser § 11, stk. 1, er omfattet af Tvistighedsnævnets kompetence.

Klagerens uddannelsesforhold er - som følge af den manglende uddannelsesaftale - ikke umiddelbart bragt ind i det uddannelsesmæssige regie, der er forudsat for efg-uddannelser. Dette har kunnet påvirke indklagedes muligheder for at vurdere klagerens evner for elektrikerfaget på grund af manglende udtalelse fra skolen, og klagerens stilling ved etablering af ny uddannelsesaftale med en anden praktikvirksomhed.

Herefter finder disse medlemmer af Tvistighedsnævnet, at indklagede bør betale en godtgørelse til klageren på 3.000 kr. for forstyrrelse af stilling og forhold.

Tre af nævnets medlemmer udtaler:

Bestemmelsen i § 7, stk. 3 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 31. juli 1978 om optagelse og uddannelsesaftale m.v. for elever i de erhvervsfaglige grunduddannelser fastlægger efter sin ordlyd arbejdsgiverens forpligtelser med hensyn til oprettelse og indsendelse af uddannelsesaftale til Arbejdsformidlingen.

Der ses således ikke efter disse regler eller efter reglerne om tvistigheder mellem efg-elever og praktikvirksomheder at kunne pålægges praktikvirksomheden en erstatning til efg-eleven for manglende oprettelse af uddannelsesaftale.

Det kan tilføjes, at der ej heller ses at være ført bevis for, at den omstændighed, at der i strid med reglerne ikke er blevet oprettet en formel uddannelsesaftale mellem parterne, i den konkrete sag har stillet sagsøgeren dårligere, end tilfældet ville have været, såfremt aftalen havde været korrekt oprettet.

Disse medlemmer af Tvistighedsnævnet finder derfor, at indklagede bør frifindes.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

THI BESTEMMES:

Inden 14 dage betaler indklagede B a/s 3.000 kr. til klageren A.

Hver part bærer sine sagsomkostninger.

Officielle noter

Ingen